Skip to main content

Full text of "Historiske afhandlinger"

See other formats


Google 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  prcscrvod  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 

to  make  the  world's  books  discoverablc  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 

to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 

are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  cultuie  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  maiginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 

publisher  to  a  library  and  fmally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  tliis  resource,  we  liave  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  lechnical  restrictions  on  automated  querying. 
We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
person  al,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfivm  automated  querying  Do  nol  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  Optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  laige  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attributionTht  GoogX'S  "watermark"  you  see  on  each  file  is essential  for  informingpeopleabout  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  lesponsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countiies.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can'l  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
anywhere  in  the  world.  Copyright  infringement  liabili^  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.   Google  Book  Search  helps  rcaders 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  icxi  of  ihis  book  on  the  web 

at|http: //books.  google  .com/l 


Google 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 

som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 

der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 

land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 

ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 

rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 
Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikkc-konnnerdolt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  m;iskl- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  dot  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hja^lper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 
søge  gcnnom  hele  teksten  i  denne  bog  på  interncttct  på  |http :  //hooks .  google  ■  com| 


^ 


> 
V 


«i 


1 
ti 


? 


HISTORISKE 


AFHANDLINGER 


AF 


A.  D.  JØRGENSEN. 


FJERDE  BIND. 


-   "^    - 


KØBENHAVN. 

DET    NORDISKE    FORLAG 
bogforlaget:  ernst  bojesen. 

1899. 


V    -I- 


-N 


THE  L'EW  VORK 
PUBLIC  L'BPARY 

661659 A 

ASTO  R,.  Le  K  c  \   A  N  D 

TOLUIPEN'  fOoN  DATIONS 

R  1'j33  L 


1 


•  •   •• 


f *  •••  •     • 

♦     ••     •       • 


•    •       • 


•  *  »      -*  a' 


-  •    I  ♦.  •  •  •  • 


•    ••: 


**  • 


• « 


:;•;••.•:    :•..• 


:eBbNHAVN.   —    URÆBEff   BOGTRYKKERI- 


AFHANDLINGER 


VEDRØRENDE 


DANMARKS  NYESTE  HISTORIE 
OG  NUTIDSFORHOLD. 


r^^ts,,  »"S  i^' 


DANMARKS  GRÆNSE  \ 

(1880.) 

[Oaosk  FolkebUd  1.  Januar  og  Ib,  Febr.  1880,  Nr.  7,  S.  29-90  og  Nr.  10,  S.  43-44.] 


[I.] 

Ingen  dansk  fædrelandsven  vil  uden  vemodig  glæde  have 
kunnet  læse  det  af  Fredrik  Barfod  til  forrige  nr.  af  dette  blad 
indsendte  stykke.  Det  må  vistnok  glæde  at  se  en  mand  så 
„rent,  skarpt  og  klart"  at  fastholde  sin  ungdoms  kæreste  fore- 
stiUing,  især  i  vor  tid,  da  troskab  mod  fortiden  bliver  så  sæl- 
synt  og  forvirringen  i  de  nationale  begreber  synes  at  voxe 
for  hver  dag,  der  går;  da  selv  mænd,  som  man  hidtil  har 
været  vant  til  at  betragte  som  bannerførere,  sænker  deres 
våben  og  taler  modfaldne  ord.  Men  denne  glæde  er  dog 
stærkt  blandet  med  vemod;  thi  det  kan  ikke  negtes,  at  hin 
tale  må  lyde  til  os  som  fra  en  fortid,  da  alt  står  os  i^ernt; 
fra  troskab  mod  fortiden  er  der  et  langt  spring  til  det  „intet 
at  lære  og  intet  at  glemme",  vi  må  tværtimod  holde  på,  at 
„man  skal  lære,  så  længe  man  lever". 

Hvad  vil  det  nemlig  sige,  når  Fr.  B.  påstår,  at  Danmarks 
grænse  er  ved  Ejderen?  Han  siger:  Danmark  er  for  mig  den 
del  af  jorden,  som  Vorherre,  før  historien  gryede,  gav  Danerne, 


^  [De  to  Styklcer  bære  ikke  Forfatternavn,  men  ere  undertegnede:    „En  Nord« 
slaøviger**.] 


6  DANMARKS  GRÆNSE. 

at  de  på  den  —  på  intet  mere  og  intet  mindre  —  skulde  ud- 
vikle sig  efter  de  dem  iboende  evner.  Danmark  er  Danernes 
land  og  vedbliver  at  være  det,  at  være  ét  og  det  samme, 
trods  alle  politiske  ureder,  trods  alle  de  spindelvæve,  som 
døgnpolitiken  og  døgnbegivenheder  kalder  ^ grænse^.  Fr.  Barfod 
er  alt  for  rettænkende  en  mand  og  alt  for  god  en  kristen  til 
at  ville  negte  andre  lige  ret  og  skel  med  os,  efter  ordene: 
„du  skal  elske  din  næste  som  dig  seW,  og  „hvad  I  vil,  at 
menneskene  skal  gøre  imod  eder,  det  samme  gøre  I  og  mod 
dem"!  Men  kan  denne  tanke  om  en  oprindelig  udskiftning  af 
verdens,  eller  lad  os  blot  holde  os  til  Evropas,  lande  fast- 
holdes? Hvilket  tidspunkt  er  det  rette?  —  „Før  historien 
gryede"?  Men  dette  er  en  forskellig  alder  for  de  forskellige 
folk;  en  opgørelse  efter  denne  vil  i  alle  tilfælde  blive  nødt  til 
at  gøre  folkevandringen  om  igen,  det  vil  sige  kuldkaste  hele 
den  dannede  verden.  Og  vælger  vi  et  senere  år,  hvor  skal 
da  skellet  sættes  mellem  Frankrig  og  Tyskland,  mellem  dette 
og  Slaverne,  —  hvad  skal  da  blive  af  Holland,  Belgien  og 
Svejts?  hvilke  ofre  vil  da  ikke  kræves  af  frihed  og  selvbe- 
stemmelse, før  dette  krav  kan  ske  fyldest! 

Men  vil  vi  nu  opgive  tanken  om,  at  der  skal  ydes  alle 
folk  samme  retfærdighed  som  os,  og  kun  fastholde  Vorherres 
gave  til  Danerne,  hvad  skal  der  da  gøres  ved  Skåne?  Fr.  B. 
vil  vel  dertil  svare,  at  Skåne  ikke  er  tabt;  at  intet  kan  tabes 
indenfor  Nordens  fælles  grænser;  thi  han  vil  sikkert  ikke  på- 
stå, at  Skåne  endnu  er  dansk,  og  at  Danmark  altså  har  tre 
konger.  Vist  er  det  i  alle  tilfælde,  at  Skåningerne  ikke  stod 
på  Danevirke  i  1864,  skønt  en  del  af  den  endnu  den  dag  i 
dag  kaides  „Skåningernes  skifte",  og  at  de  savnedes  hårdt, 
vil  vel  ingen  negte.  Lad  os  ikke  i  den  henseende  påberåbe 
os  en  folkelig  enhed;  thi  vi  må  langt,  langt  tilbage  i  tiden  for 
nogenledes  at  nå  den,  og  går  vi  så  kun  endnu  et  skridt  til- 
bage, så  (år  vi  den  lige  fra  Finnernes  verden  ned  til  Alperne. 
Hermed  skal  ingenlunde  være  gjort  noget  angreb  på  eller 
underkendelse   af  den  nordiske  enhedstanke,   tværtimod,   ingen 


DANMARKS  GRÆNSE.  7 

kan  mere  end  nærværende  forfatter  være  overbevist  om,  at  i 
den  hviler  vor  fremtid,  i  og  ved  den  vil  Danmarks  og  Nordens 
skæbne  finde  sin  afgørelse,  men  det  skal  kun  fremhæves,  at 
en  ensidig  holden  på  „ Danernes^  arv  er  en  historisk  umu- 
lighed. 

Ejderen  er  med  rette  bleven  fastholdt  som  det  danske 
riges  statsretlige  grænse  længe  efter,  århundreder  efter,  at  den 
var  ophørt  blot  nogenlunde  at  svare  til  den  folkelige;  strængt 
taget  har  den  aldrig  svaret  til  den;  thi  Friserne  har  boet  nord 
for  den,  så  langt  vore  minder  rækker  tilbage,  og  Friserne  er 
en  tysk  folkegren.  Da  landet  op  imod  Dåne  virke  efterhånden 
opdyrkedes,  var  det  en  saxisk  befolkning,  som  gjorde  det; 
den  blev  modtagen  uden  indsigelse,  og  den  levede  uden  ind- 
sigelse under  danske  love  og  dansk  højhed.  Jydernes  grænse 
vedblev  at  være  ved  det  gamle  grænseværn  og  mod  sydvest 
en  vanskelig  bestemmelig  og  i  tidens  løb  foranderlig  linje  ud 
imod  Friserne.  Først  i  en  nyere  tid  flyttedes,  som  bekendt, 
sproggrænsen  først  til  Slien  og  derpå  ud  over  den  mod  nord, 
det  er  vanskeligt  at  sige  hvor  langt.  Sproggrænsen  er  imid- 
lertid endnu  ikke  nogen  folkegrænse,  og  „Angelboen^  må  vel 
have  ret  i,  at  overgangen  til  fuldstændig  at  tilhøre  et  andet 
folk  ikke  er  tilendebragt  med  tilegnelsen  af  et  andet  sprog  og 
viljen  til  at  vælge  en  anden  statshøjhed  og  delagtighed  i  et 
andet  folkeliv.  Hvor  grænsen  i  så  tilfælde  skal  drages,  vil 
selvfølgelig  komme  til  at  bero  på  forhold  og  tilskikkelser,  som 
umuligt  kan  bringes  ind  under  en  almindelig  regel. 

Men  kan  det  til  sine  tider  være  vanskeligt  at  bestemme 
folkegrænsen,  selv  om  man  véd,  hvor  „sproggrænsen"  og  „af- 
stemningsgrænsen"  er,  så  er  det  let  nok  at  sige,  hvor  det  stats- 
retlige skel  er;  det  kan  sættes  på  de  urimeligste  steder,  og 
det  kan  blive  der  i  århundreder  uden  derfor  at  være  mindre 
virkeligt  eller. mindre  retsligt. 

Når  talen  altså  er  om  „Danmarks  grænse'^,  så  må  vi  vel 
indrømme,  at  den  for  øjeblikket  på  lovformelig  måde  er  sat 
ved    og  i  nærheden  af  Skodborgå,    ligesom  den  forhen  i  over 


8  DANMARKS  GRÆNSE. 

et  tusendår  var  ved  Ejderen.  Det  danske  folks  grænse  har 
derimod  aldrig  helt  faldet  sammen  med  rigets  skel,  den  nåede 
ikke  det  gamle,  og  den  går  langt  ud  over  det  ny.  Det  er 
nødvendigt  at  holde  sig  dette  klart  for  øje,  når  man  ikke  vil 
hildes,  både  overfor  historien  og  nutiden. 

Sagen  har  dog  sin  største  betydning  for  fremtiden.  Skal 
vi  tænke  på  en  gang  igen  ved  forsynets  hjælp  at  f&  flyttet 
rigets  skel,  da  må  det  vel  være  af  vigtighed  for  os  at  komme 
til  klarhed  over,  hvorhen  vi  må  ønske  at  tk  det  flyttet,  hvad 
vi  i  så  henseende  skal  betragte  som  vort  fremtidsmål.  Der 
kan  da  vel  neppe  være  delte  meninger  om,  at  vi  må  ønske 
rigets  skel  sat  der,  hvor  folket  har  sin  grænse.  Ethvert  folk 
beholder  ligesom  hvert  enkelt  menneske  som  en  umistelig  ret 
sin  fri  selvbestemmelse,  enhver  anden  ret  og  adkomst  kan 
tabes.  Den  ret,  vi  forhen  havde  til  Ejdergrænsen,  var  juridisk, 
det  var  vor  statsretlige  grænse,  den  kunde  altså  tabes  ad 
statsretlig  vej,  ved  en  bindende  lovgyldig  overenskomst.  Lad 
os  give  sandheden  æren  og  indrømme,  at  der  var  et  øjeblik, 
da  vi  foretrak  en  fred  med  dette  og  et  langt  større  ofier  for 
en  fortsat  kamp,  om  end  dette  øjeblik  er  den  nærværende 
slægts  skam.  Havde  alle  dengang  haft  en  klarere  opfattelse 
af,  hvad  det  egenlig  gjaldt  om,  var  det  vel  neppe  gået  så 
forsmædeligt. 

Thi  sagen  har  også  en  anden  side,  og  den  kan  ses  i  et 
lys,  som  tvinger  den  til  at  kaste  en  dybere  skygge.  Når  der 
forhen  blev  sagt,  at  ingen  let  kunde  læse  Fr.  Barfods  ud- 
talelse uden  vemodig  glæde,  så  må  der  tilføjes,  at  heller 
ingen,  i  det  mindste  ingen  Nordslesviger,  vil  kunne  læse  den 
uden  dyb  og  bitter  forargelse. 

Altså,  man  vil  modtage  os  tilbage,  men  kun  på  afdrag; 
omsat  i  virkelighedens  sprog  vil  det  sige:  man  vil  ikke  be- 
tænke sig  på  igen  at  kaste  dette  afdrag  på  spillebordet  og  spille 
„dobbelt"  eller  „tabt".  Vi  Nordslesvigere  udfylder  jo  kun  det 
halve  land  mellem  Skodborgå  og  Ejderen,  den  anden  halvdel 
optages  af  Danmarks  argeste  Qender;    men   det  er  landet,  det 


DANMARKS  GRÆNSE.  9 

gælder  om;  det  er  grænsen,  Danmark  vil  have,  vi  andre  følger 
med  i  købet,  men  der  skal  spilles  om  det  hele,  indtil  det  er 
vundet!  Imidlertid  har  Danmark  (til  Ejderen)  to  konger,  det  er 
det  hele;  den  ene  fører  en  hensynsløs  udryddelseskrig  mod  alt, 
hvad  der  er  dansk,  han  aner  end  ikke,  at  han  er  konge  i 
Danmark;  vi  og  vore  børn  går  i  løbet  —  men  resten  af  det 
danske  folk  (på  enkelte  „skiftinge*'  nær)  har  den  bevidsthed, 
at  „Danmarks  grænse  er  ved  Ejderen^ !  Da  den  tyrkiske  sultan 
for  nogle  år  siden  vilde  gæste  Pans,  men  fandt  den  lov  for 
sig,  at  ingen  sultan  må  gå  udenfor  sit  riges  grænser,  faldt 
hans  råd  på  den  fornuftige  udvej  at  indlemme  Frankrig  i 
Tyrkiet,  hvilket  så  også  skete.  Men  hverken  Franskmændene 
eller  den  øvrige  verden  lagde  videre  mærke  til  det,  og  nu  er 
det  nok  udskilt  igen.  Det  vilde  tilvisse  være  stor  uret  at 
ende  disse  bemærkninger  på  en  sådan  måde,  at  det  for  en 
eller  anden  kunde  synes  tvivlsomt,  om  Fredrik  Barfods  tanke 
ikke  i  dette  tilfælde  havde  vildledt  hans  hjerte  og  stillet  ham 
i  række  med  Nordslesvigs  ikender.  Ingen,  som  kender  det 
mindste  til  ham,  vil  noget  øjeblik  falde  på  denne  tanke.  Ingen 
mand  på  Guds  grønne  jord  vilde  glæde  sig  inderligere  over  de 
fraskilte  brødres  tilbagekomst  end  denne  ubestikkelige  fædre- 
landsven, og  dersom  det  i  så  tilfælde  viste  sig,  at  et  over- 
vældende flertal  af  det  danske  folk  hyldede  den  tro,  som  han 
tilskriver  enkelte  skiftinge,  at  vi  nu,  da  vor  historiske  grænse 
en  gang  er  lovformelig  opgiven,  ikke  ønsker  den  tilbage,  fordi 
den  vilde  krænke  et  andet  folks  re^  og  fordi  den  nødvendigvis 
måtte  skaffe  os  ny  kampe,  som  vi  vilde  gå  imøde  uden 
fortrøstning  til  vor  sags  retfærdighed,  —  dersom  dette  skulde 
vise  sig,  da  vilde  også  Fredrik  Barfod  give  sin  stemme  til 
en  „ Danmarks  grænse^,  som  faldt  sammen  med  og  betryggede 
„det  danske  folks  grænse ''. 

[II.] 

Ikke    for    at   sige   noget   nyt   eller  noget  mere  om  denne 
sag,    men    kun   for    at   minde   om,    hvad  der  er  sagt,  udbeder 


10  DANMARKS  GRÆNSE. 

undertegnede  sig  endnu  en  gang  ordet  i  anledning  af  Angel- 
boens  sidste  stykke. 

Med  urette  bebrejdes  det  mig  at  have  taget  ordet  for  et 
bestemt  eller  et  hvilket  somhelst  opgør;  jeg  taler  helt  igennem 
kun  om  den  politiske  tilstand,  som  er  hidført  ved  freden  1864, 
der  har  sat  vor  statsretlige  grænse  ved  Skodborgå,  og  jeg 
mener  tydeligt  nok  at  have  givet  til  kende,  at  ved  den  og 
dens]  følger  er  alle  forhold  forandrede ;  ved  at  have  været  preus- 
siske undersåtter  i  en  halv  menneskealder,  har  Sydslesvigerne 
f&et  en  ret,  som  vi  ikke  ustraffet  vil  kunne  krænke. 

Jeg  har  ingenlunde  sagt,  at  det  vilde  være  Nordslesvigerne 
en  forargelse  at  modtage  Sydslesvigerne  tilbage,  dersom  de 
skulde  komme.  Men  det,  som  forarger  Nordslesvigerne,  er 
den  tale,  at  man  i  kongeriget  kun  vil  modtage  dem  som  et 
„afdrage  uden  at  opgive  at  gøre  fordring  også  på  Sydslesvig, 
og  for  altså  ved  lejlighed  at  lade  det  komme  an  på  at  vinde 
det.  Det  er  dette,  jeg  kalder  ^igen  at  kaste  dette  afdrag  på 
spillebordet  og  spille  dobbelt  eller  tabt^. 

Om  jeg  har  ret  eller  uret  i  disse  betragtninger,  skal  jeg 
ikke  komme  tilbage  til,  da  debatten  er  afsluttet;  men  læserne 
vilde  neppe  kunne  danne  sig  en  selvstændig  dom  om  de  for- 
skellige meninger  i  denne  sag,  dersom  de  skulde  se  mine 
gennem  en  Angelbos  briller. 


i 

f 


PETER  KRISTIAN  KOCH. 

(1880.) 

[Dansk  Folkeblad  1.  Decbr.  1880,  Nr.  29,  S.  125-30.] 


oøndagen  den  7.  November  jordfæstedes  fra  Frederiks- 
berg kirke  „Danevirkes^  grundlægger  og  mangeårige  udgiver, 
P.  K.  Koch,  en  af  de  atten,  hvis  navne  findes  på  stenstøtten 
på  Skamlingsbanke.  Der  blev  sagt  ved  hans  kiste,  at  han 
var  den  sidste  af  sin  slægt,  den  slægt  af  danske  Sønderjyder, 
som  for  henved  et  halvt  hundred  år  siden  rejste  kampen  for 
at  bevare  modersmålet  og  deres  hjemlands  forbindelse  med 
fædrelandet. 

Det  var  en  talrig  kreds  af  unge  og  gamle,  som  denne 
sergehøjtid  havde  samlet  på  den  mørke  og  våde  efterårsdag. 
Mindet  om  hans  ungdoms  bedrift  havde  overlevet  en  lang  år- 
rækkes ensomhed,  og  de  mænd,  som  stod  ved  hans  grav, 
vidste,  at  tusender  omkring  i  landet  havde  modtaget  budskabet 
om  hans  hedengang  med  vemod.  Han  var  den  sidste  af  sin 
slægt,  men  den  har  efterladt  sig  en  taknemlig  efterslægt. 

Koch  var  en  mærkelig  mand,  og  man  kunde  ikke  vexle 
mange  ord  med  ham  uden  at  få  indtryk  af,  at  noget  ualminde- 
ligt boede  i  ham.  Det  snehvide  hår,  de  stærkt  markerede  og 
let  bevægelige  træk,  det  barnlig  strålende  øje,  den  bratte  over- 
gang -fira  det  tungeste  alvor  til  glad  skæmt,  måtte  fængsle  en- 


12  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

hvers  opmærksomhed,  selv  om  den  kun  hændelsesvis  blev  hen- 
ledet på  ham.  Han  levede  kun  som  tilskuer  overfor  det 
offenlige  liv,  men  som  en  opmærksom  tilskuer,  og  hans  me- 
ninger var  altid  selvstændige,  som  de  var  selvdannede  og 
fordomsfri.  Men  en  længere  samtale  med  ham  var  vanskelig 
og  blev  mere  og  mere  pinlig;  hundrede  tanker  krydsede  uaf- 
brudt i  hans  hoved,  den  ene  tog  den  anden,  når  først  han 
kom  på  gled,  de  alvorligste  overvejelser  ledsagedes  af  øje- 
blikkelige lunefulde  indfald,  og  det  var  i  reglen  trættende,  ofte 
umuligt,  at  følge  hans  tankespring.  Selv  var  han  optagen  af 
de  mangfoldigste  sysler,  altid  flittig  og  altid  på  færde.  Han 
skrev  vers  og  satte  dem  i  musik,  han  tegnede  og  malede,  og 
frem  for  alt  læste  han;  han  studerede  de  mest  forskellige 
videnskaber  og  fulgte  udviklingen  på  de  mest  uensartede  om- 
råder. Det  nationale  livs  fremtoninger  var  måske,  mærkeligt 
nok,  det,  som  mindst  fængslede  ham;  han  syntes  tværtimod 
ofte  at  undvige  en  samtale  derom,  særlig  forholdene  i  Sønder- 
jylland; her  havde  han  fået  det  smertefulde  sår,  som  han 
aldrig  forvandt,  og  som  han  selv  intet  håb  havde  om  at 
få  lægt. 

Hans  virksomhed  som  redaktør  havde  bragt  ham  til  at 
søge  mangehånde  kundskaber  i  historie,  politik  og  statshus- 
holdning;  hans  senere  næringsvej  som  fotograf  gav  ham  an- 
ledning til  at  sysle  med  tekniske  spørgsmål  og  naturviden- 
skaberne —  han  udgav  i  en  del  år  et  nordisk  tidsskrift  for 
fotografi,  som  han  kaldte  „Alfen"  — ,  ligesom  hans  tilbøje- 
lighed drog  ham  ind  på  de  besynderligste  undersøgelser.  Så- 
ledes opfandt  han  et  særlig  nordisk  system  for  hurtigskrift 
(stenografi),  idet  han  påstod,  at  det  her  i  landet  brugte  efter 
sin  tyske  oprindelse  gjorde  vold  på  vort  sprogs  simpleste  love. 
En  tid  lagde  han  sig  efter  engelsk,  da  han  som  fotograf  var 
kommen  i  forbindelse  med  engelske  kaldsfæller;  han  øvede 
sig  da  i  at  oversætte  hele  bøger  fra  det  ene  sprog  til  det 
andet,  medens  han  holdt  engelske,  eller  rettere  amerikanske 
aviser;    han   syntes   da   at   gå   så   aldeles   op   i   de   mærkelige 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  13 

samfundsforhold  der  ovre,  at  han  ikke  havde  sans  for  andet. 
Også  i  musikken,  der  var  ham  særlig  kær,  mente  han  at  have 
gjort  nye  opdagelser,  ligesom  han  daglig  syslede  med  at  danne 
nye  melodier.  Hans  sidste  literære  arbejde  var  et  forsøg  på 
at  sætte  tone  til  en  stor  samling  af  ordsprog«  som  han  på 
denne  måde  vilde  give  et  nyt  liv. 

Det  var  dog  uden  al  tvivl  de  religiøse  spørgsmål,  som 
hele  hans  liv  igennem  og  da  særlig  i  hans  oldingealder  syssel- 
satte ham  dvbest.  Det  var  dem,  der  først  havde  vakt  hans 
personlige  liv,  de  kan  spores  gennem  hele  hans  virksomhed 
som  redaktør,  og  de  drev  ham  til  det  sidste  til  stadig  at  være 
om  sig  i  literaturen  og  menighedslivet  for  at  finde  næring  for 
sin  sjæl.  Hvor  stærkt  han  var  påvirket  af  Grundtvig,  fremgik 
noksom  af  hans  sprog  og  udtryksmåde;  men  ikke  mindre  var 
han  til  sin  tid  en  modig  forsvarer  af  Søren  Kierkegaard,  den 
eneste  vistnok  i  den  samtidige  bladliteratur,  som  vovede  at 
slutte  sig  til  ham  i  hans  angreb  på  det  offenlige  kirkevæsen. 
Men  Koch  kunde  efter  sin  natur  aldrig  binde  sig  til  et  enkelt 
parti  eller  slå  sig  til  ro  med  en  enkelt  opfattelse.  I  Køben- 
havn var  der  neppe  den  retning  i  det  religiøse  liv,  som  han 
ikke  havde  sluttet  sig  til  som  iagttager  og  tilhører,  for  at  se 
om  muligvis  sandheden  her  skulde  træde  ham  imøde  i  en 
renere  skikkelse  end  han  forhen  havde  kendt  den.  Hans  skarpe 
blik  for  det  tilløjede  og  indholdsløse  fjernede  ham  snart  igen 
fra  meget  af,  hvad  han  således  blev  vidne  (il  eller  vel  endog 
en  tid  optoges  af,  han  rystede  det  da  af  sig  med  en  kort 
latter  og  kunde  give  kostelige  prøver  på,  hvad  man  i  de  for- 
skellige retninger  kunde  byde  folk.  Men  han  fængsledes  dog 
altid  igen  af  hvad  nyt  der  frembød  sig,  især  når  det  gik  ud 
på  at  trænge  ind  i  skabelsens  løndomme  eller  i  den  skjulte 
åndeverden,  til  spådomme  og  forkyndelser,  og  han  granskede 
da  også  selv  i  Skriften  for  at  finde  tilknjrtningspunkter  for 
sine  urolige  tanker. 

Forfatteren  af  disse  mindeord  over  den  hedengangne  strids- 
mand lærte  ham  at  kende,  da  vi  og  vore  nærmeste  landsmænd 


14  PETER  KRISTUN  KOCH. 

her  i  København  i  foråret  1866  grundlagde  et  „sønderjydsk 
samfund".  Dengang  var  Koch  endnu  fuld  af  håb,  han  sad 
i  en  ikke  ubetydelig  forretning,  og  han  havde  Flor  at  støtte  sig 
til.  Han  deltog  i  vore  forhandlinger,  om  end  ofte  til  den 
største  fortvivlelse  for  alle  andre,  da  hans  indfald  var  mang- 
foldige som  stjernerne  på  himlen;  kun  Flor  kunde  holde  ham 
i  tømme.  Men  han  holdt  også  foredrag;  første  gang  var  det 
om  „skønskrivning,  hurtigskrivning  og  retskrivning",  og  da  han 
vilde  tilendebringe  det  på  en  aften,  havde  han  nær  taget  livet 
af  os.  Senere  fik  vi  ham  til  at  fortælle  om  den  danske  sags 
iørste  fremgang  i  Sønderjylland;  det  deltes  til  to  aftener,  og 
Flor  var  tilstede  for  at  give  sine  bidrag  og  holde  styr  på 
Kochs  tankespring.  Hvad  nyt  der  her  fremkom,  var  jeg  ikke 
sen  til  at  &  bragt  på  papiret. 

I  sine  sidste  leveår  fik  Flor  ham  til  selv  at  nedskrive 
sine  erindringer,  men  det  gik  småt,  og  han  nåede  neppe  langt. 
Da  de  første  hefter  var  renskrevne,  lod  han  mig  få  dem  til 
gennemlæsning;  men  han  havde  begyndt  med  Angler  og  Saxer 
og  var  ikke  nået  længere  end  til  sin  egen  tidligste  ungdom. 
Efter  Flors  død  fortsatte  han  det  vistnok  neppe.  Men  af  disse 
forskellige  bidrag,  i  forening  med  hvad  der  alt  hist  og  her  er 
trykt,  lader  der  sig  fremstille  et  ret  tydeligt  billed  af  de  første 
spæde  rørelser  blandt  Nordslesvigs  danske  befolkning,  denne 
befolkning  af  bønder  og  småborgere,  som  rejste  modersmålets 
og  fædrelandskærligl^edens  banner  syd  for  Kongeåen,  længe  før 
deres  standsfæller  i  kongeriget  fik  nogen  anelse  om  den  skæbne- 
svangre kamp,  der  en  gang  skulde  true  dets  tilværelse. 

Peter  Kristian  Koch  var  født  den  19.  Februar  1807  i 
Tiset  (Tysved,  Tyrs  skov)  under  Gram  gods.  Hans  fader  var 
smeden  Kristian  Jørgen  Koch,  moderen  Ulrikke  Antonette  Kjær- 
gaard, datter  af  ridefogden  på  Asp  i  Nørrejylland.  Hans  far- 
fader var  kromand  og  smed  Jørgen  Koch,  der  var  kommen  til 
Tiset  fra  Tønderegnen.  Om  denne  mand  fortælles  der  i  Mal- 
lings „Store  og  gode  handlinger",  dér  hvor  talen  er  om  land- 
boforholdenes   udvikling,    følgende:      „Således    har    selvejeren 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  1  5 

Jørgen  Koch  i  Tiset  by  i  Haderslev  amt  vist  megen  nidkærhed 
i  at  befordre  fællesskabets  ophævelse  i  bemeldte  by  i  året 
1774,  har  afdelt  sine  jorder  i  kabler,  indhegnet  kablerne  med 
grøfter  og  beplantet  grøfterne  med  hessel  og  havetorn". 

Denne  mand  havde  fra  sit  tidligere  hjem  ved  Tønder  med- 
bragt noget  af  den  religiøse  opvækkelse,  som  fandtes  her  på 
pietismens  tid  og  gennem  H.  A.  Brorson,  den  senere  biskop, 
havde  fået  sin  ejendommelig  danske  form.  Brorsons  salme- 
sang er  det  første  og  mest  ejendommelige  gennembrud  af  Sønder- 
jyllands danskhed;  i  Løgumkloster,  i  Randrup  og  Tønder  havde 
den  unge  præst  digtet  disse  uforlignelige  sange,  der  med  en 
forhen  ukendt  inderlighed  lod  modersmålet  frembære  menneske- 
hjertets længsler  og  anfægtelser,  dets  frygt  og  bæven  og  dets 
salige  forvisning  om  frelsen.  Koch  var  ad  overleveringens  vej 
kommen  til  det  samme  resultat  som  jeg  ad  den  historiske 
slutnings,  at  den  af  Brorson  vakte  åndelige  bevægelse  gennem 
en  række  mellemled  var  moder  til  den  nyere  tids  nationale 
genfødelse  i  Nordslesvig. 

Med  sin  ældre  broder,  kniplingshandleren  Jørgen  Koch, 
deltog  Peter  Kristian  alt  som  dreng  i  de  religiøse  sammen- 
komster, som  af  troende  præster  og  lægmænd  holdtes  snart 
hist  og  snart  her  til  gensidig  opbyggelse  og  opmuntring.  Mod- 
sætningen til  den  almindelige  vantro  og  ligegyldighed  bragte 
de  forskellige  retninger  af  kirkelig  opvækkelse  i  nær  forbindelse 
med  hverandre;  når  en  stormand  i  et  af  partierne  gæstede 
landet  eller  en  særlig  anledning  samlede*  det  til  et  større  møde, 
indfandt  også  mange  af  de  andre  retninger  sig  for  at  dele  den 
påvirkning,  som  her  kunde  gøre  sig  gældende.  Nogle  sluttede 
sig  således  særlig  til  den  grundtvigske  retning,  andre  til  Hem- 
hutteme  i  Kristiansfeldt,  atter  andre  var  „Brorsonianere" ; 
mange  holdt  sig  til  Harms  i  Kiel  og  hans  tysk-folkeUge  op- 
vækkelse. Nogen  national  modsætning  var  der  ikke  tale  om, 
bevægelsen  var  udelukkende  kristelig.  En  søster  af  Koch  „tog 
huen"  i  Kristiansfeldt  og  blev  herfra  gift  med  præsten  Peter 


16  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

Kragh  i  Gerlev  ved  Randers,  forhen  missionær  i  Grønland, 
senere  præst  i  Øsby  ved  Haderslev. 

Imidlertid  var  Peter  Kristian  kommen  i  handelslære  i 
Haderslev;  han  var  dengang  kun  13  år  og  havde  slet  intet 
lært,  først  nu  begyndte  hans  rastløse  arbejde  for  at  indhente 
det  forsømte.  Han  tilbragte  16  år  hos  én  og  samme  køb- 
mand, halvdelen  som  læredreng  og  den  anden  halvdel  som 
svend,  og  i  disse  år  var  det,  han  lagde  grunden  til  sine 
mangehånde  kundskaber,  ligesom  han  erhvervede  sig  færdighed 
i  at  skrive  dansk  og  tysk.  I  Sommeren  1836  nedsatte  han 
sig  selv  som  købmand  i  Gammel-Haderslev  og  begyndte  sin 
forretning  med  den  ham  ejendommelige  iver.  Men  hans  fore- 
tagelsesånd,  der  nu  var  sat  i  bevægelse,  skød  samtidig  ud  i 
andre  baner. 

Der  udkom  i  Haderslev  et  ugeblad  under  navnet  „Lyna"; 
det  var  skrevet  på  tysk  ligesom  alle  de  andre  blade  og  tids- 
skrifter i  Sønderjylland;  ingen  havde  endnu  tænkt  på  at  skaffe 
den  danske  almue  en  passende  læsning.  „Lyna^  blev  redi- 
geret af  to  lærde  mænd,  Dr.  Brauneiser  og  præsten  Lautrup; 
de  havde  store  bogsamlinger,  og  hele  konsten  bestod  i  at 
skrive  et  og  andet  ud  af  dem  til  brug  for  ugebladet,  der  iøvrigt 
væsenligt  indeholdt  kundgørelser.  Koch  boede  ved  siden  af 
Senebergs  trykkeri,  fra  hvilket  „Lyna"  udgik,  og  han  gjorde 
snart  bekendtskab  med  svenden,  som  havde  dette  arbejde. 
Det  var  en  mand  ved  navn  Sørensen;  han  var  født  i  konge- 
riget, forestod  udsalget  'af  trykkefrihedsselskabets  skrifter  og 
var  i  det  hele  et  menneske  med  megen  sans  for  Isesning.  Han 
besøgte  ofte  Koch  om  aftenen,  og  talen  faldt  da  på  „Lyna"; 
Koch  mente,  at  sådant  et  blad  kunde  han  også  udgive,  det 
var  da  ingen  herrefærd.  Tanken  om  at  gøre  alvor  af  dette 
indfald  blev  mere  og  mere  levende  hos  ham;  hans  broder 
Jørgen,  der  jævnlig  rejste  i  kongeriget,  bestyrkede  ham  i  den, 
medens  derimod  Sørensen  slog  den  hen  som  urimelig.  Det 
var  selvfølgelig  hans  mening  at  lade  bladet  udgå  på  dansk, 
men  en  politisk  eller  national  retning  tænkte  han  slet  ikke  på 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  17 

at  give  det.  Indholdet  skulde  være  belærende  og  underholdende ; 
det  fejler  ikke,  at  Koch  med  sin  vidførle  tanke  har  haft  hun- 
drede emner  på  rede  hånd,  og  han  brændte  af  begærlighed 
efter  at  få  pennen  i  hånd  til  deres  meddelelse  og  drøftelse. 
Han  havde  endnu  ikke  modtaget  sit  særlige  kald. 

Dette  skulde  dog  snart  melde  sig.  Bekendtskabet  med 
bogtrykkersvenden  førte  til  et  andet  med  en  bogbindersvend 
Nils  Kristian  Nissen,  der  forestod  sin  faders  værksted;  han 
opsøgte  Koch,  da  han  hørte,  at  denne  tænkte  på  at  udgive  et 
blad.  Nissen  var  i  modsætning  til  Koch  kommen  ind  på  den 
politiske  og  nationale  sag  ved  at  læse  Kristian  Paulsens  for- 
trinlige skrift  „Om  hertugdømmet  Slesvigs  folkelighed  og 
statsret"*,  og  han  lagde  ham  stærkt  på  sinde,  at  han  burde 
optage  den  som  hovedformål  for  sin  virksomhed,  dersom  han 
skulde  komme  så  vidt  at  få  oprettet  et  dansk  blad. 

Det  var  i  sammenkomsterne  mellem  disse  tvende  unge 
mænd,  at  tanken  om  at  rejse  danskhedens  fane  blandt  selve 
den  sønderjydske  almue  først  opstod.  Nissen  henvendte  sig 
samme  efterår  i  et  hjerteligt  og  velskrevet  brev  til  Paulsen, 
hvem  han  skyldte  sin  oplysning  om  landets  stilling  og  ret, 
og  således  var  det  bånd  knyttet  mellem  lærdom  og  folkelighed, 
mellem  mænd  af  den  højeste  dannelse  og  almuesmænd,  der  så 
smukt  har  slynget  sig  gennem  Sønderjydernes  kampe,  den- 
gang og  senere  indtil  vor  tid. 

Kristian  Paulsen  var  født  i  Flensborg  og  opdraget  i  Tysk- 
land, men  hans  ægte  danske  natur  gjorde  det  umuligt  for  ham 
at  gå  op  i  den  tyske  dannelse;  med  en  inderlig  kærlighed  til 
alt  dansk  forenede  han  en  glødende  begejstring  for  rettens 
håndhævelse  i  store  og  små  forhold,  og  det  var  da  intet  under, 
at  han,  skarpsynet  og  med  store  evner  som  han  var,  kom  til 
at  opdage  sit  hjemlands  danskhed. 

At  Sønderjylland  var  et  dansk  land,  dansk  i  sin  statsret 
og  for  største  delen  dansk  af  nationalitet,  var  i  virkeligheden 
en  opdagelse.  Det  var  vel  nok  bekendt,  at  almuemålet  var 
dansk    i    store    strækninger    af    hertugdømmet,    men    så    ind- 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.  2 


18  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

trængende  som  Paulsen  havde  dog  ingen  fremstillet  det  for 
almenheden,  og  ingen  havde  bragt  det  i  forbindelse  med  lan- 
dets statsretlige  stilling  som  uopløselig  forenet  med  kongeriget 
i  modsætning  til  det  tyske  forbundsland  Holsten.  Paulsen 
fremkom  med  sit  navnkundige  skrift  et  års  tid  efler  Uwe 
Lomsens  lille  flyveskrift  om  de  to  hertugdømmers  ret  til  en 
fælles  skattebevilgende  landdag.  Der  var  fremkommen  en  hel 
lille  literatur  om  dette  emne,  alle  var  gåede  ud  fra  hertug- 
dømmernes ret  til  at  danne  en  højere  enhed  i  modsætning  til 
kongeriget.  Også  kongen  havde  talt;  han  lovede  indførelsen 
af  stænderforsamlinger,  og  skønt  disse  skulde  være  særskilte 
for  Slesvig  og  for  Holsten,  så  blev  denne  forholdsregel  dog 
gjort  tvetydig  derved,  at  også  Nørrejylland  og  øerne  6k  hver 
sin  forsamling. 

Under  disse  forhold  udkom  Paulsens  skrift  som  den  første 
utvetydige  og  fyldige  tilkendegivelse  af,  at  der  i  Sønderjylland 
fandtes  danske  mænd,  som  ikke  vilde  være  andet  end  danske. 
Fortalen,  der  er  skreven  juleaften  1831,  begynder  med  de  ord 
af  en  ældre  tysktalende  digter  fra  Flensborg:  „O  Danmark, 
hvad  er  det  som  ved  dit  navn  gennemgløder  min  barm  og 
min  kind?  —  Det  er  danestolthed!  Det  er  kærligheden  til  dig, 
mit  fædreland!^ 

Paulsen  var  lærer  i  lovkyndighed  ved  hertugdømmernes 
universitet  i  Kiel;  han  vandt  snart  en  forbundsfælle  i  sin 
kaldsfælle,  professor  i  dansk  sprog  og  literatur  Kristian  Flor 
fra  København,  en  søn  af  norske  forældre.  De  to  mænd  kunde 
i  mange  henseender  ypperligt  udfylde  hinanden;  Paulsen  var 
den  lovkyndige,  fortrolig  med  sit  hjemlands  historie  og  ejen- 
dommelige politiske  udvikling;  han  skrev  udmærket,  klart, 
overbevisende  og  med  en  varme  og  en  fyndig  kraft,  som  gjorde 
hans  skrifter  tilgængelige  for  alle.  Flor  derimod  var  en  ordets 
mand,  livlig,  stadig  på  færde,  rig  på  ideer  og  planer.  Hans 
styrke  lå  i  at  sammenknytte  og  tilknytte;  han  havde  adgang 
til  de  store,  særlig  tronfølgeren  prins  Kristian  (VIII),  ligesom 
han    stod    i   nært   forhold   til    den   grundtvigske   kreds   og   var 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  19 

stærkt  påvirket  af  digterens  s}ai  på  den  nordiske  folkelighed. 
Det  vil  være  vanskeligt  at  afgøre,  hvem  af  de  to  mænd  der 
kom  til  at  spille  den  mest  fremtrædende  rolle  i  kampen  for 
danskhedens  ret;  de  får  da  dele  æren  lige,  som  jo  også  til- 
visse deres  vilje  var  lige  god. 

På  den  første  slesvigske  stænderforsamling  fremsatte  Nis 
Lorenzen  fra  Lilholt  sit  bekendte  forslag  om  at  indføre  dansk 
rets-  og  regeringssprog  overalt  hvor  det  var  kirke-  og  skole- 
sprog. 

Forslaget  fandt  en  forholdsvis  venlig  modtagelse,  men 
nåede  kun  til  udvalg.  Det  var  den  første  frugt  af  Paulsens 
virksomhed,  og  den  efterfulgtes  snart  af  andre;  han  modtog 
besøg  og  breve  af  folk  fra  Nordslesvig,  som  på  forskeUig  måde 
tilkendegav  ham  deres  samstemning.  „Men  intet",  skriver  han 
et  par  år  efter,  „overbeviste  mig  mere  levende  om,  at  jeg  ar- 
bejdede i  folkets  ånd,  end  et  i  December  samme  år  modtaget 
brev  fra  den  mig  dengang  ganske  ubekendte  Nissen.  Dette 
gav  først  stødet  til  en  nøjere  forbindelse  imellem  flere  af  den 
danske  sprogsags  venner  og  til  en  ny  virksomhed  for  dem." 

Paulsen  blev  af  mange  anset  for  en  stolt  mand,  og  det 
var  han  tilvisse,  men  i  ordets  ædleste  forstand;  smålig  for- 
fængelighed kendte  han  ikke  til.  Trænger  dette  til  bevis,  da 
findes  det  her.  Nissen  døde  et  par  år  efter,  som  bogbinder  i 
Haderslev,  andet  blev  han  ikke.  Men  Kristian  Paulsen,  der 
var  professor  i  Kiel,  betænkte  sig  ikke  på,  oflenlig  og  under 
navn,  at  kalde  ham  sin  ven  og  broder.  Han  meddelte  ved 
denne  lejlighed  det  brev,  Nissen  først  havde  skrevet  til  ham, 
og  han  knyttede  hjertelige  mindeord  til  det.  „Vel  levede  vi 
j^erht  fra  hinanden",  skriver  han,  „i  meget  forskellige  forhold, 
i  forskellig  livsstiUing;  —  men  i  den  korte  tid,  vi  kendte  hin- 
anden på  jorden,  forbandt  os  ét  anliggende  så  nøje,  som  om 
vi  i  mange  år  havde  været  venner.  Et  åndeligt  broderskab 
fandt  sted  meUem  os;  vi  hang  jo  også  med  lige  kærlighed  ved 
én  fælles  moder,  vort  fødeland  Slesvig.    Derfor  føler  jeg  trang 

til   her   at   sætte   dig   et  minde,    for  at  dit  navn  kan  nævnes, 

2* 


20  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

når  den  danske  sags  og  dens  redskab  „Danevirkes^  historie 
engang  skrives." 

Nissen  bragte  i  sin  senere  brevvexling  med  Paulsen  det 
påtænkte  blad  på  tale,  medens  han  på  den  anden  side  ^tadig 
opmuntrede  Koch  til  at  fastholde  sin  plan,  og  omsider  førte 
han  de  tvende  mænd  sammen.  Mødet  fandt  sted  hos  Nis  Lo- 
renzen i  Lilholt,  den  31.  Juli  1837,  og  både  Paulsen  og  Flor 
var  her  tilstede.  Flor  fik  et  mindre  fordelagtigt  indtryk  af 
Koch  og  turde  ikke  betro  ham  udgivelsen;  han  så  sig  om 
efter  en  anden  redaktør.  Men  Koch  indgav  da  kort  efter  på 
egen  hånd  et  andragende  til  regeringen  på  Gottorp  om  at  få 
tilladelse  til  at  udgive  et  ugeblad  på  dansk. 

Det  var  ved  denne  tid,  at  ligesom  alle  spirerne  til  de 
følgende  års  bevægelser  blev  nedlagte.  I  København  henledede 
den  26-årige  juridiske  kandidat  Orla  Lehmann  ved  trykkefri- 
hedsselskabets  årsmøde  den  4.  November  1836  opmærksom- 
heden på  danskhedens  fortrykte  stilling  i  Sønderjylland,  og 
hans  veltalende  foredrag  fandt  så  stærk  genklang  trindt  om- 
kring i  kongeriget,  at  man  senere  troede  at  kunne  henføre  alt, 
hvad  der  i  de  følgende  år  blev  gjort  i  denne  sag,  til  dette 
første  indlæg  for  den.  Paulsen  skrev  strax  efter  på  selskabets 
opfordring  en  bog  om  „Det  danske  sprog  i  hertugdømmet 
Slesvig",  der  spredtes  over  Danmark  i  tusender  —  selskabets 
medlemsantal  steg  efter  Orla  Lehmanns  tale  fra  3  til  5000! 
—  den  unge,  begavede  herredsfoged  Wimpfen  i  Flensborg, 
søskendebarn  af  Paulsens  hustru,  gav  sig  i  lag  med  at  skrive 
en  Sønderjyllands  historie,  og  Koch  tegnede  et  sprogkort  over 
hertugdømmet.  Begge  disse  sidste  udkom  1839  og  bidrog 
såre  meget  til  at  styrke  den  vågnende  nationalfølelse;  Wimp- 
fens  bog  var  tysk  og  vistnok  særlig  beregnet  på  at  modvirke 
den  slesvig-holstenske  påvirkning  i  den  sydHge  halvdel  af 
hertugdømmet,  Kochs  kort  havde  den  dobbelte  fortjeneste  at 
give  et  anskueligt  billed  af  det  danske  sprogs  udbredelse  og 
forurettelse  såvel  som  at  opfriske  de  oprindelige  danske  by- 
navne,  der  hidtil  havde  været  udelukkede  fra  al  literatur,  så- 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  21 

vel  den  danske  som  den  tyske.  Man  skrev  dengang  i  bøger 
og  på  kort:  Hadersleben,  Apenrade,  Gravensten  o.  s.  v.,  indtil 
Koch  lod  sit  danske  kort  udkomme  i  Flensborg  og  for  første 
gang  lod  Sønderjylland  fremtraBde  som  det,  det  i  virkeligheden 
var:  et  dansk  land.  Hvad  derimod  angivelserne  om  sprog- 
grænsen angår,  da  fremgik  det  på  en  sørgelig  måde  af  dette 
kort,  i  hvor  høj  grad  det  danske  sprog  var  forurettet  af  en 
dansk  konge  i  et  dansk  land:  kun  en  tredjedel  af  dets  ind- 
byggere havde  rent  dansk  kirke-  og  skolesprog,  en  tiendedel 
havde  dansk  folkesprog,  men  enten  blandet  tysk  og  dansk 
eller  udelukkende  tysk  kirkesprog,  og  en  syvendedel  blandet 
folkesprog,  men  ligeledes  udelukkende  tysk  kirkesprog.  Som 
rets-  og  regeringssprog  brugtes  tysk  overalt! 

Slesvig-Holstenerne  skyndte  sig  med  at  komme  Koch  i 
forkøbet,  såsnart  det  rygtedes,  at  han  arbejdede  på  et  sprog- 
kort; allerede  1838  udkom  der  et  hastværksarbejde  af  Geerz, 
selvfølgelig  tysk  i  aUe  sine  bynavne  og  andre  angivelser.  Men 
fordelingen  af  folkesprogene  fremtrådte  også  her  på  en  måde, 
som  stod  i  skærende  modstrid  med  det,  som  brugtes  i  kirke 
og  skole,  og  ingen  rettænkende  Tysker  kunde  tage  det  i  sin 
hånd  uden  at  indrømme,  at  der  skete  befolkningen  i  Mellem- 
slesvig en  stor  uret,  ved  at  man  berøvede  den  sit  modersmål 
i  kirken  og  i  skolen  ikke  mindre  end  for  retten  og  i  alle 
andre  offenlige  forhold. 

Imidlertid  havde  Koch  indgivet  sit  andragende  til  rege- 
ringen på  Gottorp;  det  blev  afslået.  Han  søgte  igen  og  tog 
selv  derned,  men  fik  det  venskabelige  råd,  at  passe  sin  butik 
og  lade  det  andet  skøtte  sig  selv;  ansøgningen  kom  senere 
tilbage  med  afslag.  Den  tredje  ansøgning  var  rettet  til  kongen 
og  skreven  den  22.  December  1837.  Flor  tog  til  København 
i  julen  og  leverede  den  til  prins  Kristian,  der  skrev  en  anbe- 
faling på  den  og  leverede  den  til  kongen.  Den  23.  Januar 
sendtes  den  derpå  til  det  tyske  kancelli  med  et  kongeligt  re- 
skript, i  hvilket  dette  opfordredes  til  at  tage  sagen  under 
overvejelse.     Sagen  var  nu  i  gode  hænder;  thi  den  daværende 


22  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

kancellipræsident  (d.  v.  s.  justits-  og  kultusminister  for  hertug- 
dømmernes sager)  Otto  Moltke  havde  en  levende  følelse  for 
Sønderjyllands  danskhed.  Der  blev  skrevet  til  regeringen,  og 
man  fik  den  oplysning,  at  Kochs  tidligere  ansøgninger  var 
bleven  afslåede,  fordi  amthuset  og  magistraten  (byrådet)  i 
Haderslev  ikke  tilstrækkelig  havde  anbefalet  ham;  nu  derimod 
var  der  ingen  ting  i  vejen.  Amtmanden  indrømmede,  at  man 
i  Nordslesvig  kunde  trænge  til  god  dansk  folkelæsning;  det 
vilde  være  til  nytte  og  underholdning  for  edmuen  og  kunne 
hæve  det  danske  talesprog.  Angående  Koch  tilføjede  han,  „at 
ansøgeren  er  ham  bekendt  som  en  sat  og  velsindet  mand,  der 
aldeles  ikke  bryder  sig  om  politiske  anliggender,  som  ikke 
vedkommer  ham". 

På  disse  forudsætninger  fik  han  da  ved  kongelig  resolu- 
tion af  13.  Marts  1838  tilladelse  til  at  udgive  et  dansk  uge- 
blad, dog  uden  deri  at  optage  enten  politiske  efterretninger 
eUer  almindelige  kundgørelser.  Neppe  rygtedes  det  blandt 
Tyskerne,  før  man  alt  begyndte  felttoget  imod  den  flygtede 
modstander.  „Lyna",  der  ikke  forhen  havde  blandet  sig  i  de 
politiske  eller  nationale  stridigheder,  tog  pludselig  til  orde  imod 
den  adresse  til  stænderforsamlingen,  som  var  fremlagt  i  Kochs 
hus  og  gik  ud  på  at  støtte  Nis  Lorenzens  forslag  om  ind- 
førelsen af  dansk  retssprog.  Pastor  Lautrup  (præst  i  Haders- 
lev, født  i  Tyrstrup  ved  Kolding!)  optrådte  med  de  voldsomste 
beskyldninger  imod  ophavsmændene  til  denne  adresse,  idet  han 
påstod,  at  det  var  alle  og  enhver  bekendt,  at  det  danske  sprog 
aldeles  ingen  overlast  led.  Koch  svarede  i  det  næste  nummer 
på  dansk,  og  14  dage  efter  tog  også  Paulsen,  der  imidlertid 
havde  gæstet  Haderslev,  til  genmæle  imod  de  vrange  påstande, 
som  var  bleven  fremsatte  i  senere  indlæg.  Det  var  i  be- 
gyndelsen af  Maj  måned;  samtidig  skrev  Slesvig-Holstenernes 
første  mand  i  Haderslev,  den  stænderdeputerede  Peter  Hjort 
Lorenzen,  en  spydig  artikel  til  et  blad  i  Hamborg,  i  hvilken 
han  søgte  at  gøre  det  hele  danske  foretagende  latterligt;  der 
fortaltes  om  Paulsens  og  Flors  møje  med  at  finde  en  redaktør, 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  23 

Koch  blev  fremstillet  som  aldeles  uduelig,  adressen  var  usand- 
færdig o.  s.  V.  Udkastet  til  dette  stykke  lod  forfatteren  gå 
omkring  til  de  mest  fremragende  meningsfæller,  der  ikke  var 
ganske  tilfredse  med  det.  Hjort  Lorenzen  havde  alt  for  tyde- 
ligt ladet  det  skinne  igennem,  hvor  fortrydelig  man  var  over 
det  skete,  og  at  man  i  det  hele  tillagde  det  en  umiskendelig 
betydning;  han  var  for  ærlig  en  natur  til  at  lægge  skjul  på 
sine  tanker.  Pastor  Lautrup  vilde  derimod  have  det  slået  hen 
som  aldeles  betydningsløst:  „Man  gør  Koch  alt  for  megen  ære 
ved  at  nævne  hans  navn  så  ofte;  det  vil  være  ham  en  for- 
nøjelse, at  man  overhoved  tillægger  hans  blad  nogen  betyd- 
ning. —  De  må  i  det  hele  bruge  mere  hånlige,  overlegent  for- 
agtelige ord,  især  med  hensyn  til  Koch."  —  „Koch  vil  gøre 
sig  vigtig*',  skrev  en  anden,  „netop  derfor  må  han  behandles 
med  fortjent  ringeagt.« 

Så  kom  da  endelig  selve  bladet,  et  lille  halvark,  „et  uge- 
blad for  hertugdømmet  Slesvig";  men  det  bar  den  stolte  på- 
skrift: yfDanevirke^.  Et  liUe  digt  gjorde  rede  for  navnets 
betydning:  det  skulde  være  et  virke  for  de  danske,  et  værn 
„mod  vold  og  overmod",  ikke  af  muld  og  stene,  men  „rejst  i 
åndens  rige".     Det  endte  således: 

„Genrejste  Danevirke, 
bliv  danske  hjerters  tolk, 
før  åndens  sværd  med  ære 
for  Danmarks  land  og  folk: 
I  lovens  ly  og  skygge, 
ved  broder-enighed 
vi  „Danemrke"  bygge 
for  sandhed,  ret  og  fred.^ 

Det  første  nummer  udkom  den  15.  Juni  (1838)  og  inde- 
holdt derfor  et  lille  stykke  med  overskrift:  „Den  15.  Juni,  en 
dansk  mindedag",  i  hvilket  der  fortaltes  om  Arkonas  indtagelse 
og  Danebroges  himmelfald  på  denne  dag.  Endvidere  fandtes 
der  en  beretning  om  de  første  møder  i  stænderforsamlingen, 
der  var  trådt  sammen  kort  tid  i  forvejen;  en   „erklæring"  om, 


24  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

at   man    ikke   vilde   arbejde   for   egenlig   politiske  formål   eller 
begå   overgreb   overfor   den  tyske  nationalitet  i  hertugdømmet, 
og  endelig  en  redegørelse  og  hilsen  af  redaktøren.      Koch  be- 
klagede sig  heri  over,  at  man  i  sine  domme  havde  foregrebet 
bladet  og  tillagt  det  en  betydning,    som  han  ikke  kunde  ved- 
kende sig.      „Snart   har   man   kaldt   mig   en   urostifter  og  op- 
rørsmand,  fordi  jeg  for  mig  og  mine  landsmænd  forlanger  den 
ret,   som  alle   andre  skikkelige  folk  her  i  verden  har,    nemlig 
at   vore   embedsmænd  skal  tale  til  os   i   landets  sprog,    enten 
de  så  mundtlig  eller  skriftlig  har  med  os  at  gøre.     Snart  har 
man   kaldt   mig   servil  og  absolutist  (tilhænger  af  enevælden), 
fordi  jeg  trak  mig  tilbage  fra  de  liberale.    Men  dels  kan  disses 
foretagender  meget  godt  undvære  min  understøttelse,   dels  kan 
man  vel  ikke  fortænke   mig  i,    at  jeg  ikke  har  stor  lyst  til  at 
blande  mig  med  dem,  der  behandler  mig  som  en  landsforræder, 
fordi  jeg  taler  mine  forkuede   landsmænds  sag."      Han  ender 
denne  redegørelse  på  følgende  måde:   „Dog  ikke  alene  god  og 
retfærdig,    men  hellig  er  den  sag,    til  hvilken  jeg  indvier  mit 
„Dåne virke":    modersmålets    forsvar    og    folkets  oplysning', 
derfor  stoler  jeg  rolig  på  hans  bistand,  der  kan  vise  sig  mægtig 
i  den  svage,    og   idet  jeg  tænker  på,    hvor  ofte  han  har  givet 
en  ringe  begyndelse  herlig  fremgang,  hilser  jeg  i  dag  for  første 
gang    „Danevirkes"    læsere    med    et   glad   hjerte  og  et  frejdigt 
mod." 

^en  samme  stemning  fik  sit  levende  udtryk  i  det  billed, 
som  først  et  par  uger  efter  blev  færdigt  fra  skriftstøberens 
hånd,  men  fra  den  tid  af  prydede  bladet;  det  forestiller  solen, 
som  kaster  sine  første  stråler  over  Danevirkes  kæmpemur; 
over  den  lukkede  gennemkørsel  knejser  et  højt  tårn,  fra  hvis 
tinde  Danebroge  udfolder  sin  dug;  på  en  runesten  i  forgrunden 
læses  ordet:  Danmark. 

Allerede  i  det  andet  nummer  skrev  professor  Paulsen 
under  navn  en  „Hilsen  til  Danevirke".  ,. Langt  over  hundrede 
tusende,  skriver  han,  taler  endnu  dansk  (i  Sønderjylland), 
uagtet   dette   er   blevet   behandlet   af  det  tyske   som   en  fattig 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  25 

usel  tjenestekrinde  af  et  højfornemt  herskab.  Den  underirykte 
er  endelig  kommen  til  bevidsthed  og  vil  nu  bryde  fordommens 
og  forældede  indretningers  lænker;  denne  sag  er  retfærdig, 
derfor  vil  Gud  stå  den  bi.  Det  er  ham,  der  i  manges  hjerter 
har  bevaret  den  dybe  kærlighed  til  fædrenesproget,  har  ladet 
dem  (inde  hverandre  hist  og  her  i  landet,  som  er  besjælede 
af  samme  begejstrede  følelse,  der  gør  stærk  til  at  overvinde 
alle  vanskeligheder  og  bortrydde  de  hindringer,  som  lægges  os 
i  vejen;  og  ligesom  hine  gamle  danske  med  fælles  foi*enede 
kræfter  opførte  Danevirket  af  jord  og  sten,  således  skal  nu 
med  broderhånd  grundvolden  lægges  til  et  nyt  åndeligt  Dane- 
virke.  Gid  mange  bygmestre  måtte  forene  sig  med  de  første, 
for  at  rejse  det  fastere  og  fastere!  På  dets  tinder  er  ordet 
vort  sværd." 

Fristelsen  ligger  nær  at  følge  „Danevirke"  fra  blad  til 
blad;  det  er  som  at  følge  en  skare  af  unge  stridsmænd,  der 
drager  syngende  i  kampen,  eller  som  at  vandre  i  en  skov  i 
deu  tidlige  morgenstund,  når  fuglene  vågner  én  efter  én,  og 
ingen  menneskelig  magt  er  i  stand  til  at  få  dem  til  at  tie, 
fordi  deres  time  er  kommen.  Man  kan  læse  disse  blade  side 
op  og  side  ned  uden  at  trættes,  hvis  man  da  ellers  har  øre 
for  det  rigeste  og  det  bedste,  der  kan  times  et  folk:  at  vågne 
op  efter  mange  slægtaldres  søvn  og  dvale  og  genfinde  sig  selv, 
sin  fortids  tanker  og  sin  fremtids  mål.  Hvor  meget  vilde 
vor  tid  ikke  kunne  lære  af  hin  tids  mænd,  af  den  indei  nghed, 
hvormed  de  hengav  sig  til  deres  kald,  den  åbenhed,  hvormed 
de  vedkendte  sig  det,  og  det  ridderlige  mod,  hvormed  de  fast- 
holdt deres  tanke,  ubekymret  om  mange  eller  få  fulgte  dem, 
om  sejren  var  nær  forhånden  eller  Qern.  Der  blev  sagt  om 
Kristian  Paulsen,  at  aldrig  havde  en  renere  sag  haft  en  renere 
forkæmper,  og  i  det  hele  og  store  kan  disse  ord  anvendes  på 
hele  den  kreds  af  mænd,  som  samledes  om  „Danevirke".  Det 
skulde  også  snart  vise  sig,  at  de  dannede  en  magt,  som  ingen 
modstand  kunde  bryde. 

Det    varede    ikke    længe,    før    det  kom  til    en    åben   krig 


26  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

mellem  Koch  og  det  tyske  toneangivende  samfund  i  Haderslev. 
Efterat  der  var  udkommen  7  numre  hos  Seneberg,  erklærede 
denne,  at  han  ikke  mere  havde  tid  til  at  trykke  det  danske 
blad,  og  Koch  måtte  nu  henvende  sig  til  den  dansksindede 
bogtrykker  Kastrup  i  Flensborg  for  at  få  fortsættelsen  ud. 
Dette  voldte  selvfølgelig  megen  tidsspilde  og  vilde  have  af- 
stedkonunet  endnu  større  ulempe,  dersom  ikke  herredsfoged 
Wimpfen  i  Flensborg,  der  hørte  til  bladets  navngivne  medar- 
bejdere, havde  påtaget  sig  den  egenlige  redaktion.  Imidlertid 
skrev  Koch  en  ansøgning  til  kongen  om  at  få  tilladelse  til 
selv  at  trykke  sit  blad,  og  ved  majestætens  personlige  mellem- 
komst tilstodes  det  ham  ved  resolution  af  2.  April  1839. 
Derimod  negtedes  der  ham  tilladelse  til  at  optage  kundgørelser, 
idet  Seneberg  skyndsomst  havde  lovet  at  lade  sit  blad  udgå 
både  med  et  dansk  og  et  tysk  nummer  hver  uge.  Byrådet  i 
Haderslev  benyttede  lejligheden  til  at  klage  over,  at  Koch  ikke 
efter  løfte  havde  brugt  sit  blad  til  oplysende  læsning,  men  til 
„unyttige  og  forargelige  stridigheder**;  dets  gode  råd  om  at 
foreholde  ham  dette  brugte  kancelliet  dog  ikke. 

Men  vi  må  gå  hen  over  de  første  års  kampe  og  nøjes 
med  at  nævne  de  to  store  sejre,  den  danske  sag  vandt,  så  at 
sige  i  sit  første  tilløb.  Den  første  var  indførelsen  af  dansk  i 
alle  ofPenlige  forhold,  så  langt  som  det  var  kirke-  og  skole- 
sprog; det  skete  ved  reskript  af  kong  Kristian  VIII,  udstedt 
den  14.  Maj  1840.  Den  anden  var  Hjort  Lorenzens  overgang 
til  det  nationale  parti  og  den  derved  dannede  forbindelse  med 
de  såkaldte  „liberale**,  dem  der  særlig  lagde  vægt  på  at  kæmpe 
for  friere  statsformer.  Med  Hjort  Lorenzens  tilslutning  vandt 
den  danske  sag  uberegneligt,  og  der  er  ingen  tvivl  om,  at  jo 
„Danevirke**  havde  broderparten  af  æren  for  den.  Hjort  Lo- 
renzen var  en  mand  med  et  fyrigt,  ofte  lidenskabeligt  sind, 
begejstret  for  den  engelske  parlamentsregering  og  den  norske 
forfatning,  en  ^ende  af  al  slags  aristokrati  og  al  ufrihed.  Han 
havde  med  stor  iver  sluttet  sig  til  det  slesvig-holstenske  parti 
som   det,   der  vilde  tilbageføre   hertugdømmernes   tidligere  for- 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  27 

fatning,  medens  han  frygtede  en  tilslutning  til  kongeriget,  hvis 
stænder  1660  frivillig  havde  opgivet  al  deltagelse  i  lovgiv- 
ningen. Hans  harme  over  den  danske  bevægelse,  der  stadig 
pegede  over  mod  kongeriget  og  holdt  på  kongens  personlige 
magt  som  det  eneste  værn  imod  de  tyske  regeringsmænd, 
kom  derfor  stærkt  til  orde  i  den  første  tid;  han  var  blandt 
dem,  som  med  størst  lidenskab  søgte  at  bandlyse  ordet  „ Sønder- 
jylland" og  alt  hvad  dermed  stod  i  forbindelse. 

Men  „Danevirkes"  fremkomst  og  den  hjemlige  tone,  som 
her  kom  til  orde,  det  simple  og  klare  i  dets  fordringer,  kunde 
ikke  længe  forfejle  sit  indtryk  på  en  så  rettænkende  mand; 
han  stemte  alt  1838  for  forslaget  om  dansk  retssprog  og  kom 
derved  i  en  endnu  skarpere  modsætning  til  hertugen  af  Av- 
gustenborg,  end  han  alt  forhen  havde  været.  Den  brevvex- 
ling,  hvori  han  stod  med  Orla  Lehmann,  blev  altid  livligere, 
han  begyndte  at  øjne  en  mulighed  for  en  fri  forfatning  i  Dan- 
mark, til  samme  tid  som  udsigterne  blev  stadig  ringere  for 
Holstens  vedkommende,  der  hindredes  af  sit  forhold  til  det 
tvske  forbund. 

Hjort  Lorenzen  stod  ikke  alene,  han  var  byens  stænder- 
deputeret og  mange  var  stærkt  påvirkede  af  ham;  hans  kontor 
var  samlingsplads  også  for  omegnens  politikere,  blandt  hvilke 
den  unge  bonde  Lavrids  Skau  fra  Sommersted  uden  sammen- 
ligning var  den  betydeligste.  Omslaget  i  hans  opfattelse  af 
forholdene  mærkedes  derfor  snart  og  havde  vidtgående  følger. 
Det  blev  sagt  Koch,  at  han  havde  udtalt  sig  med  stor  bitter- 
hed om  de  tyske  partiførere,  særlig  hertugen,  som  var  dansk- 
hedens værste  Qende;  han  gik  derfor  en  dag  til  ham  og  blev 
meget  venlig  modtagen,  skønt  de  ikke  hidtil  havde  hilst  hin- 
anden på  gaden.  Fra  den  tid  af  kom  de  jævnlig  sammen, 
dels  på  deres  spasereture,  dels  i  Kochs  hjem,  og  Hjort  Lorenzen 
forberedte  nu  sit  oifenlige  brud  med  de  tidligere  forbundsfæller. 
Dette  foretoges  den  14.  Avgust  1840,  idet  han  ved  en  offenlig 
erklæring  nedlagde  sit  mandat  som  deputeret  for  Haderslev; 
året  efter  lykkedes  det  at  f&  ham  valgt  i  Sønderborg. 


28  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

Omgangen  med  Hjort  Lorenzen  havde  en  såre  heldig  ind- 
flydelse på  Koch,  som  aldrig  havde  haft  den  lykke  daglig  at 
kunne  udtale  sig  for  og  modtage  råd  og  oplysninger  af  en  mand 
med  hans  ualmindelige  dannelse;  hans  studerede  venner  syd 
på  kunde  i  reglen  kun  ved  breve  holde  forbindelsen  med  ham 
vedlige.  Havde  Koch  med  sit  jævne  folkelige  sind  og  sin 
brændende  nidkærhed  påvirket  den  højt  dannede  mand  i  na- 
tional retning,  så  åbnede  Hjort  Lorenzen  hans  øjne  for  nud- 
vendigheden  af  at  efterstræbe  en  anden  regeringsform,  hvis 
man  vilde  give  det,  man  stræbte  efter,  nogen  varighed  og  sikker- 
hed. Fra  dette  øjeblik  af  blev  tonen  i  „Dåne virke"  dristigere, 
polemiken  mere  almindelig  også  på  det  politiske  område.  De 
talrige  bladartikler,  som  Hjort  Lorenzen  stadig  havde  følt  trang 
til  at  skrive  og  som  forhen  var  gåede  til  tyske  blade,  kom  nu 
i  „Danevirke"  og  bidrog  til  at  gøre  det  mere  alsidigt;  kredsen 
af  dets  læsere  blev  altid  større,  og  altid  flere  begavede  og 
indflydelsesrige  mænd  sluttede  sig  til  førerne  i  Haderslev. 

Den  begyndte  kamp  havde  imidlertid  alt  for  dybe  rødder 
i  Sønderjyllands  hele  fortid  til  at  den.  ikke  skulde  have  ført 
til  altid  voldsommere  sammenstød.  Den  24.  Marts  1842 
vandt  det  tyske  parti  den  sejr,  som  mere  end  noget  andet 
muliggjorde  oprøret  på  6  årsdagen  efter,  idet  kongen  ud- 
nævnte prinsen  af  Avgustenborg  (i  reglen  opnævnt  efter  sit 
gods  Nør  i  Sydslesvig),  hertugens  yngre  broder,  til  statholder 
i  begge  hertugdømmer  og  formand  for  regeringen  på  Gottorp 
såvel  som  til  kommanderende  general  i  begge  hertugdømmer. 
De  danske  kunde  nu  ikke  mere  vente  noget  fra  regeringen, 
thi  kong  Kristian  VIII  var  alt  for  svag  til  at  gøre  sine  per- 
sonlige anskuelser  gældende,  og  det  tyske  kancelli  fik  samtidig 
en  ny  sies  vig-holstensk  præsident.  Men  i  den  følgende  træng- 
selstid voksede  deres  mod  og  sammenhold  i  samme  forhold 
som  trykket  ovenfra,  og  4  år  efter  måtte  kongen  atter  skifte 
system  og  slå  ind  på  en  dansk  politik,  som  førte  til  et  fuld- 
stændigt brud  med  Avgustenborgerne. 

Det   er   betegnende    for   den    ånd,    som    herskede   i   Nord- 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  29 

slesvig,  at  man  ikke  afventede  de  mægtige  ilenders  angreb, 
men  selv  gjorde  det  første  udfald.  Den  15.  Oktober  1842 
skrev  Kristian  Paulsen  en  alvorlig  advarsel  i  „Danevirke"; 
han  så  på  fædrelandets  fremtid  med  et  mørkt  blik  og  fandt 
kun  en  trøst  i  den  betragtning,  at  hvad  der  end  blev  af 
„kongeriget^  og  „hertugdømmet^,  så  vilde  dog  det  danske 
folk  blive  tilbage  „som  gren  af  den  store  skandinaviske 
stamme",  og  „et  folk,  som  vil  leve  og  dø  for  sin  folkelighed, 
lader  Gud  ikke  synke". 

En  måned  efter,  fredagen  ^en  11.  November,  var  det 
Peter  Hjort  Lorenzen  talte  dansk  i  stænderforsamlingen.  Det 
var  efter  aftale  med  Koch,  og  det  kom  ved  en  tilfældig  anled- 
ning; men  hele  den  storm,  som  i  den  anledning  rejstes  mod 
ham,  tørnede  af  på  hans  mandige  ro  og  stolte  selvbeherskelse. 
Der  var  bleven  talt  så  meget  om  modersmålets  sag  og  der 
var  udstødt  så  mange  trusler  fra  tysk  side,  medens  der  tillige 
var  givet  så  mange  forsikringer  om,  at  ingen  tænkte  på  at 
krænke  det  danske  indenfor  sine  enemærker,  at  det  var  over- 
ordenlig velgørende  således  midt  i  den  tyske  fremgangs  høj- 
vande at  stilles  overfor  „kendsgerningens  majestæt".  Her  var 
ikke  fremsat  et  andragende,  der  kunde  afslås,  men  der  var 
talt  dansk;  forsamUngen  vilde  ikke  anerkende  Lorenzens  ret 
til  det,  men  det  var  umuligt  at  komme  til  en  offenlig  forhand- 
ling med  ham  derom,  thi  „han  vedblev  at  tale  dansk". 

Strax  efter  dette  brud  var  Koch  på  færde  med  en  ny 
plan,  der  skulde  forurolige  modstanderne  fra  en  anden  side; 
han  vilde  danne  en  stor  forening  under  navnet  „Cimbria"  (Jyl- 
land), der  under  kongens  eller  kronprinsens  beskyttelse  skulde 
have  til  formål  at  værne  om  det  danske  sprog  og  fædrelandets 
dyrebareste  anliggender.  Opfordringen  til  at  indtræde  i  denne 
forening  lod  han  trykke  i  Berlings  bogtrykkeri  i  København; 
men  denne  forsigtighed  forfejlede  sin  hensigt,  da  den  her  faldt 
i  hænderne  på  Reiersen  og  fra  ham  vandrede  til  det  danske 
kancelli,  derfra  videre  til  det  tyske,  fremdeles  til  regeringen 
på  Gottorp    og   til    amtmanden   og  borgmesteren  i  Haderslev. 


30  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

Selvfølgelig  udkom  opfordringen  altså  ikke,  og  den  er  nu  kun 
bekendt  af  kancelliets  akter.  Men  den  er  ikke  uden  historisk 
betydning,  dels  fordi  den  viser,  at  Koch  er  den  første  ophavs- 
mand til  den  „slesvigske  forening*',  hvis  betydning  blev  så 
stor  i  den  følgende  tid,  dels  fordi  den  sætter  denne  i  umiddel- 
bar forbindelse  med  Hjort  Lorenzens  danske  tale  i  stænder- 
salen,  medens  begge  vistnok  har  deres  fælles  grund  i  Paulsens 
tungsindige  og  indtrængende  ord  i  „Danevirke".  Kochs  op- 
fordring bærer  aldeles  præg  af  at  være  skreven  af  ham  selv, 
den  blander  temmelig  forskellige  ting  sammen  og  er  vidtløf- 
tigere end  det  ved  slige  lejligheder  er  ønskeligt.  Men  der 
forekommer  i  den  følgende  udtalelse,  som  de  senere  tider  på 
en  forfærdelig  måde  har  gjort  til  sandhed: 

„Vort  fædreland  har  mistet  sit  broderland  Norge;  at  løs- 
rive det  andet  broder-  eller  søsterland,  hertugdømmerne,  er 
den  hensigt,  som  et  parti  hos  os  mere  og  mere  lægger  for 
dagen.  Lykkes  denne  plan,  da  bortrives  vi  ad  en  strøm  af 
fremmede  forhold,  under  hvilke  vi  få  danske  vil  være  som 
solgte  og  givne  til  pris  for  den  skæbne,  der  rammer  ethvert 
af  fremmede  overvundet  og  undertrykt  folk." 

I  julen  blev  Koch  afhørt  af  borgmesteren  og  fik  pålæg 
om  at  afholde  sig  fra  slige  foretagender;  men  tanken  kom 
kort  efter  op  igen.  Tirsdagen  den  21.  Februar  (1843)  holdtes 
der  i  Sommersted  kro  et  gilde  for  de  danske  stænderdeputerede, 
som  nu  havde  tilendebragt  deres  felttog.  Man  havde  ikke 
været  istand  til  at  opdrive  et  tilstrækkelig  stort  lokale  i 
Haderslev,  da  embedsmændenes  magt  var  stor  nok  til  at  for- 
hindre de  få,  som  ejede  et,  i  at  modtage  de  danske  gæster; 
værten  i  Sommersted,  et  par  mil  fra  staden,  havde  da  ned- 
brudt skillevæggene  i  sit  hus  og  således  dannet  en  tilstræk- 
kelig stor  sal  til  den  talrige  forsamling.  Det  var  det  første 
politiske  gilde  blandt  de  danske  Sønderjyder,  stemningen  var 
fortrinlig.  Men  da  man  så  ud  på  natten  vilde  bryde  op,  viste 
det  sig,  at  der  var  falden  så  bøj  sne,  at  det  for  de  fleste 
vilde    blive    vanskeligt    at    nå    hjem;    de   blev   da   sammen  til 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  31 

morgenstunden,  således  at  flokken  dog  stadig  blev  mindre. 
Her  var  det,  at  tanken  om  at  danne  en  forening  atter  frem- 
sattes og  fandt  tilslutning,  skønt  man  ikke  overså  de  store 
vanskeligheder  ved  dens  iværksættelse.  En  anden  tilkende- 
givelse skulde  da  også  gå  forud  for  den,  for  ligesom  at  prøve 
stemningen,  både  blandt  bønder  og  embedsmænd,  det  var  en 
folkefest  på  Skamlingsbanke  til  minde  om  „  sprogreskriptet  ^, 
afgørelsen  af  sprogsagen  i  1840.  Tanken  herom  skyldtes 
mølleren  Staal  fra  Torning  mølle;  han  meddelte  en  del  af  de 
tilstedeværende,  der  i  nattens  løb  samlede  sig  i  mindre  kredse, 
at  toppen  af  Skamlingsbanke,  hvorfra  der  var  en  ualmindelig 
vid  udsigt  til  alle  sider,  dybt  ned  i  Sønderjylland,  over  Fyn 
og  Nørrejylland  med  de  omkringliggende  farvande,  var  at  få 
til  købs,  og  han  foreslog,  at  nogle  mænd  skulde  forene  sig 
om  at  købe  den  til  afholdelse  af  folkefester.  Tanken  blev 
strax  greben  med  stor  iver,  og  de  tilstedeværende  tegnede 
sig  for  så  store  bidrag,  at  udførelsen  var  sikret. 

Festen  på  Skamling  holdtes  den  18.  Maj  1843  og  blev 
af  stor  betydning  for  den  danske  sag;  her  samledes  mænd  fra 
kongeriget  med  Sønderjyderne  for  at  slutte  det  fostbroderlag, 
der  med  Guds  hjælp  aldrig  skal  blive  brudt.  Den  køben- 
havnske stænderdeputerede  Drevsen  overrakte  her  sin  sønder- 
jydske  kaldsfælle  Hjort  Lorenzen  det  bekendte  sølv-drikkehorn 
med  den  indholdsrige  indskrift  fra  stændertidenden:  „Han  talte 
dansk  og  vedblev  at  tale  dansk '^. 

Godt  tre  uger  efter,  den  12.  Juni,  stiftedes  derpå  den 
„slesvigske  forening^;  således  kaldte  den  sig  for  ikke  i  navnet 
at  sige  mere  end  højst  nødvendigt.  Den  bestod  efter  aftale 
kun  af  bønder,  25  gårdmænd  havde  mod  til  at  gøre  begyn- 
delsen. Til  formand  valgtes  Hans  Nissen  i  Hammelev,  til 
sekretær  Lavrids  Skau  i  Sommersted,  den  sidste  blev  som  be- 
kendt dens  egenlige  leder.  Da  noget  senere  kancelliet  lod 
forespørge  hos  amtmanden,  om  hvad  der  egenlig  lå  til  grund 
for  denne  forenings  dannelse,  oplyste  han  som  sin  mening,  at 
den    var    opstået   af  de   møder,    som   forhen  jævnlig  holdtes  i 


32  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

huset  hos  Koch  såvel  som  hos  Hjort  Lorenzen  og  hans 
svoger  Schrøder.  Han  kunde  ikke  tænke  sig,  at  de  to  bønder 
kunde  være  andet  end  skalkeskjul  for  de  sande  ledere,  og  han 
oplyser  i  den  anledning,  at  professor  Flor  gentagne  gauge 
var  optrådt  ved  foreningens  møder  for  at  holde  taler  til  bøn- 
derne. 

Dette  forholdt  sig  ganske  rigtigt,  og  det  kan  vistnok 
siges,  at  fra  nu  af  var  det  Flor,  som  blev  den  mest  frem- 
ti*ædende  bannerfører,  ved  siden  af  de  nordslesvigske  fædre- 
landsvenner.  Man  kunde  måske  i  det  hele  sige,  at  det  var 
Paulsen,  som  vakte  borgerstanden,  Flor,  som  påvirkede  bøn- 
derne; Paulsen  anførte  sine  landsmænd  til  at  værne  om  deres 
ret,  Flor  viste  dem  vejen  til  at  arbejde  videre  i  tilegnelsen  af 
modersmålet  og  det  åndelige  samliv  med  det  danske  folk. 
Man  kommer  til  at  tænke  på  de  to  store  reformatorer,  Morten 
Luther  og  Filip  Melankton,  om  hvem  det  blev  sagt,  at  den 
første  ryddede  vej  og  sti,  nedslog  hassel  og  tjørn  på  den 
store  folkemark,  men  „mester  Filip  kommer  sagtmodig  bag- 
efter og  sår  den  gode  sæd". 

I  den  slesvigske  forenings  møde  den  14.  Avgust  (hver  af 
disse  dage  er  jo  en  betydningsfuld  mærkedag)  fremsatte  Flor 
tanken  om  at  oprette  en  dansk  folkehøjskole.  Hans  tale  blev 
trykt  i  „Dåne virke"  og  er  et  mesterstykke  af  jævn,  indtræn- 
gende veltalenhed.  Når  engang  højskolerne  vil  holde  hun- 
dredårsfest, bør  de  vælge  denne  dag  dertil.  Han  påviste,  hvor 
fremtrædende  den  mangel  på  oplysning  og  færdighed  i  at  ud- 
trykke sine  tanker,  som  bønderne  led  under,  havde  vist  sig  i 
stændersalen  og  ved  de  offeiilige  forhandlinger,  de  dannede 
kom  her  i  virkeligheden  til  at  afgøre  alt  hvad  der  havde  nogen 
betydning,  fordi  det  var  umuligt  at  hamle  op  med  dem.  Men 
det  vilde  være  forfejlet,  om  man  deraf  vilde  drage  den  slut- 
ning, at  hver  bonde  skulde  se  at  tilegne  sig  så  meget  af  den 
dannelse,  der  vandtes  ad  videnskabelig  vej,  som  han  kunde 
overkomme,  han  vilde  derved  kun  blive  en  ubehagelig  mellem- 
ting   mellem    almuesmanden    og    den    studerede.      Der    måtte 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  33 

tænkes  på  en  særlig  uddannelse  af  de  evner,  og  en  meddelelse 
af  de  kundskaber,  der  har  betydning  for  livet,  for  bondens 
liv  i  sit  hjem  og  i  samfundet,  i  sin  daglige  gerning  og  i  sit 
forhold  til  fædrelandet.  Der  skulde  derfor  på  en  folkehøjskole 
undervises  i  og  samtales  om  de  borgerlige  forhold,  historie  og 
literatur,  og  hvad  der  af  naturkundskaber  havde  værd  for  livet 
og  sindet  skulde  ikke  forsømmes.  Men  hvad  alt  det  enkelte 
angik,  da  måtte  erfaringen  vise  vej  og  selve  skolen  prøve  og 
finde  sig  til  rette.  — 

Vi  har  hermed  angivet  de  veje,  ad  hvilke  den  folkelige 
bevægelse  i  Nordslesvig  for  fremtiden  stræbte  at  nå  sit  mål; 
de  hindringer,  den  mødte,  og  de  kampe,  den  bestod,  er  det 
ikke  her  stedet  at  komme  nærmere  ind  på.  „Dåne virke '^ 
voxede  i  omfang  og  udkom  to,  senere  tre  gange  om  ugen, 
medens  det  fik  en  forbundsfælle  i  Fischers  ugeblad  i  Åbenrå 
og  den  på  tysk  skrevne  tidende  i  Flensborg;  den  slesvigske 
forening  fik  hundreder  af  medlemmer  og  blev  en  magt  i  her- 
tugdømmet; Skamlingsbanken  blev  skueplads  for  festligheder, 
til  hvilke  tusender  fra  kongeriget,  deriblandt  alle  den  folkelige 
sags  stormænd,  indfandt  sig;  højskolen  rejstes  i  Rødding,  og 
Flor  nedlagde  sit  embed  i  Kiel  for  at  forestå  den.  Uden  den 
tilbørlige  modstand  fra  regeringens  og  embedsmændenes  side 
vilde  det  sikkert  ikke  være  kommen  så  vidt  i  så  kort  en  tid; 
denne  modstand  må  derfor  ikke  anses  for  en  ulykke  og  et 
tungt  kors  for  hin  tid,  den  blev  i  virkeligheden  en  mægtig 
drivfjeder  til  det  gode;  vi  danske  er  ikke  af  naturen  så  virk- 
somme og  så  udholdende,  at  vi  kan  undvære  nogen  tvang  og 
trang,  når  det  skal  blive  til  noget  rigtigt. 

Men  hermed  har  vi  da  tillige  nået  målet  for  disse  minde- 
ord. Vi  har  set,  hvor  betydningsfuldt  et  led  P.  K.  Koch  var 
i  den  kreds  af  mænd,  som  lagde  ryg  til  i  de  første  dage,  ja 
fira  den  første  dag  striden  begyndte  „for  sønden  å  i  Jylland". 
At  følge  en  redaktør  på  hans  vej  gennem  åringers  arbejde  er 
uoverkommeligt,  når  man  ikke  samtidig  vil  skrive  hele  tidens 
historie.     Det  må  være  nok  at  tilføje,  hvad  vel  de  fleste  véd 

A.  O.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.  3 


34  PETER  KRISTIAN  KOCH 

i  forvejen,  at  han  under  oprøret  måtte  forlade  sit  hjem,  hvor- 
fra han  dog  medtog  en  del  af  trykkeriet,  så  han  kunde 
fortsætte  udgivelsen  af  „Danevirke"  udenfor  Sønderjyllands 
grænser,  og  at  han  senere  tog  fat  igen  i  Haderslev,  såsnart 
det  blev  muligt  for  ham  at  vende  tilbage  dertil.  „Lyna"  var 
alt  før  krigen  kommen  i  hans  hænder,  da  det  ikke  kunde 
holde  sig  oppe  imod  „Danevirke^;  efter  krigen  ombyttede  han 
det  med  „Budstikken",  som  pastor  Bojsen,  der  var  bleven 
præst  i  Sønderjylland,  kom  til  at  redigere. 

Men  få  år  efter  trak  Koch  sig  tilbage  fra  hele  sin  virk- 
somhed; som  så  mange  andre  af  den  danske  sags  forkæmpere 
følte  han  sig  ikke  helt  tilfredsstillet  ved  den  måde,  hvorpå 
regeringen  troede  at  burde  stille  sig  overfor  Sønderjyderne, 
medens  han  på  den  anden  side  anså  det  for  uforsvarligt  at 
rejse  en  opposition  imod  den,  medens  kampen  var  så  hård 
længere  sydpå.  Han  forlod  derfor  i  året  1856  Haderslev  og 
boede  fra  den  tid  af  i  København,  indtil  sin  død  den  2.  No- 
vember 1880. 

Koch  blev,  som  foran  fremhævet,  efterhånden  en  mand 
med  mange  kundskaber;  han  havde  tiden  til  sin  rådighed  og 
han  forstod  at  bruge  den  vel.  Og  dog  lykkedes  det  ham 
aldrig  at  forvinde  følgerne  af  en  forsømt  barndom  og  den  fuld- 
stændige mangel  på  vejledning  i  ungdommen.  Han  havde 
aldrig  ved  grundigt  og  sammenhængende  arbejde  gjort  sig 
til  fuldstændig  herre  på  noget  enkelt  område,  så  han  herfra 
kunde  hente  en  målestok  for  bedømmelsen  af  alle  andre  til- 
svarende områder.  Deraf  må  vistnok  det  urolige  og  springende 
i  hans  foretagender  for  en  stor  del  forklares.  Han  har  selv 
engang  i  „Danevirke"  givet  et  smukt,  man  kunde  kalde  det 
rørende,  forsvar  for  denne  mangel  i  sin  udvikling.  Det  var  i 
året  1846  hændtes  ham,  at  han  i  tyske  blade  fandt  oversæt- 
telser af  Andersens  eventyr,  uden  at  han  anede  at  originalen 
var  dansk,  og  de  tiltalte  ham  i  så  høj  grad,  at  han  oversatte 
dem  i  sit  blad.     „Flyveposten"  i  København  fik  fat  i  ham  og 


PETER  KRISTIAN  KOCH.  35 

kaldte  det  „en  grov  prostitution^  (selvbeskæmmelse)  for  ham 
at  vaere  uvidende  om  Andersens  forfattervirksomhed.  Koch 
indrømmede  åbent,  at  han  aldrig  havde  læst  noget  af  denne 
forfiatter,  men  mente  at  hans  angriber  havde  en  ikke  mindre 
sårlig  hud.  „Skal  jeg  kende  den  hele  danske  literatur,  så 
skal  „Flyvepostens''  redaktør  vide  nøje  besked  med  de  sles- 
vigske, som  oftest  miserable  (ynkelige)  åndelige  kår.  Vi  higer 
mod  lyset,  uden  endnu  at  have  kunnet  nå  dets  rette  regioner 
(egne);  han  svæver  i  dem;  han  sidder  ved  de  forenede  ud- 
spring af  den  danske  literaturs  kilde  i  København,  hvor  endog 
den  indolente  (ligegyldige)  nødes  til  at  nyde  enhver  literær 
nyhed,  fordi  den  påtrænger  sig  ham  som  den  luft,  han  lever 
i  og  indånder.  Jeg  fødtes,  opdroges  og  lever  i  en  udkant  af 
landet,  hvor  man  indtil  for  kort  siden  havde  alt,  kun  ingen 
bøger,  hvor  midler  og  lejlighed  kun  sjelden  tillader  nogen  at 
læse  en  bog.  Det  var  vi^t  ubilligt  af  hønen  og  katten  i  An- 
dersens eventyr  at  forlange,  at  fordi  den  ene  kunde  lægge  æg 
og  den  anden  „spinde",  så  skulde  den  stakkels  ulykkelige 
ælling  gøre  det  samme.  Skønt  man  nu  med  vished  kan 
antage,  at  „Flyvepostens"  redaktør  har  læst  eventyret  om  æl- 
lingen, så  er  det  dog  vist,  at  han  ikke  har  tilegnet  sig  sammes 
skønne  moral,  thi  ellers  havde  han  ikke  begået  samme  synd 
som  hønen  og  katten.  —  Vi  (Slesvigere)  fandt  den,  som  fattige 
finder  en  frugt  i  skoven;  men  ikke  ventede  jeg,  at  nogen  vilde 
spotte  over  vor  fattigdom." 

Med  Koch  blev  den  sidste  af  de  mænd  lagt  i  graven, 
som  for  42  år  siden  grundlagde  det  nye  Danevirke  „i  åndens 
rige".  Han  var,  som  der  blev  sagt  ved  hans  kiste,  den  sidste 
mand  af  sin  slægt.  Den  sidste  mand  af  en  adelig  slægt  — 
og  hvo  vilde  negte,  at  denne  slægt  var  adelig?  —  fik  dens 
skjoldemærke  med  sig  i  graven.  Det  kan  ikke  ske  her,  „thi 
i  skjoldet  springer  løver  og  hjerter  står  i  brand";  det  bæres 
alt  forlængst  af  en   ny  slægt  og  det  skal  med  Guds  hjælp  gå 

i    arv   fra   mand   til  mand,    også  syd  for  åen,    indtil  dagenes 

3* 


36  PETER  KRISTIAN  KOCH. 

ende.  Det  skal  gentages  ved  Kochs  grav,  hvad  Paulsen  skrev 
i  „Dåne virke",  da  Wimpfen  var  død  strax  efter  at  have  til- 
endebragt sin  Sønderjyllands  historie  (1839):  „Om  end  alle  vi, 
der  først  have  grebet  til  våben  for  den  danske  sag,  skulde 
segne,  så  skal  denne  dog  ikke  hendø  med  os.  Thi  nye  kæm- 
pere, som  vi  allerede  øjne,  ville  rykke  ind  i  rækkerne!" 


FREDRIK  BARFOD, 

født  den  7.  April  1811. 
(1881.) 

[Dfwak  FoUceblad  7.  April  1881,  Nr.  87,  S.  161-63] 


JVlan  hører  ikke  sjelden  mænd  i  deres  bedste  år  udbryde 
ved  sjnei  af  deres  egne  eller  venners  halvvoxne  børn,  at 
man  først  ret  føler,  man  bliver  gammel,  ved  at  se  ungdommen 
voxe  op  og  spredes  for  alle  vinde.  Vi  yngre  kunde  omvendt 
fristes  til  at  sige,  at  vi  mærker,  vi  ikke  mere  kan  være  unge, 
når  vi  pludselig  opdager,  at  de  mænd,  som  i  vor  barndom 
stod  i  deres  fulde  kraft,  nærmer  sig  oldingealderen.  Således 
med  den  hædersmand,  som  netop  i  dag  fylder  „støvets  år". 

At  give  en  levnedstegning  af  Fredrik  Barfod  i  hans  egen 
ånd,  det  kan  kun  han  selv  gøre.  Blot  et  blik  i  det  danske 
forfatterlexikon  er  tilstrækkeligt  til  at  sige  enhver,  at  skal 
dette  altsammen  sættes  i  sit  rette  lys  og  denne  mangfoldighed 
af  boglige  sysler,  der  som  oftest  er  gået  hånd  i  hånd  med 
sysler  og  ombud  i  det  borgerlige  liv,  bringes  i  sin  rette  sam- 
menhæng, så  må  der  en  mand  til  at  gøre  det  med  Barfods 
hukommelse  og  tålmodighed,  med  hans  kundskab  til  samtiden 
og  hans  uforandrede  syn  på  dens  formål,  dens  sejre  og  dens 
nederlag. 

Det   vilde    blive    en    hel   bog;    men    det  er  et  spørgsmål, 


38  FREDRIK  BARFOD. 

om  den  nu  vilde  finde  sine  rette  læsere.  Vi  er  for  nær  på 
hin  tid  til  ret  at  kunne  dvæle  ved  dens  enkeltheder  uden 
stadig  at  forstyrres  af  nutiden  og  dens  dels  så  forandrede, 
dels,  som  det  i  mange  øjeblikke  kan  synes,  så  håbløst  ufor- 
andrede præg.  Vi  må  længere  bort  for  at  kunne  se  denne 
skov  som  skov;  endnu  ser  vi  bare  træer. 

Der  er  noget  i  Fredrik  Barfods  sidst  udgivne  skrifter,  der 
ligesom  fremkalder  denne  tanke  hos  læseren,  fordi  man  føler, 
at  den  næres  af  forfatteren.  Der  er  af  og  til  en  ejendommehg 
vemod  i  hans  ord,  som  om  han  talte  til  en  slægt,  der  ikke 
mere  forstod  ham,  eller  dog  ikke  mere  vilde  lytte  til  hans  ord 
på  samme  måde,  som  en  tidligere  har  gjort.  Enhver,  som 
kender  forfatteren  personlig,  vil  have  fået  dette  indtryk  stad- 
fæstet. 

Dette  kan  dog  kun  være  et  øjeblikkeligt  mismod,  der  vel 
træffer  enhver  forfatter,  som  har  havt  sit  hjerte  og  hele  sin 
personlighed  med  i  sin  gerning.  Vi  véd  jo  alle,  at  slægten 
er  som  børnene,  der  ikke  tænker  på  at  takke  for  mad,  uden 
de  bliver  mindede  derom,  og  dog  vilde  blive  højlig  forbavsede, 
om  nogen  derfor  vilde  tiltro  dem  et  utaknemligt  sind. 

Imidlertid,  denne  dag  bør  dog  ikke  gå  forbi,  uden  at  der 
sendes  Barfod  en  hjertelig  hilsen  og  tak  fra  den  slægt,  i  hvis 
barndoms-  og  ungdomsminder  han  indtager  en  så  smuk  plads. 
Mangen  anden  kan  i  den  henseende  vistnok  aflægge  et  fyl- 
digere vidnesbyrd  end  netop  jeg,  der  noget  senere  end  vel  nok 
de  fleste  lærte  „Fortællingerne"  at  kende  og  i  flere  henseender 
stod  på  et  andet  stade  end  deres  forfatter;  men  der  ligger  da 
også  til  gengæld  i  min  fulde  tilslutning  til  den  tak,  som  ydes 
ham,  et  vidnesbyrd  om,  at  det  ikke  er  fra  en  enkelt  kreds, 
men  fra  meget  forskellige  hold,  at  man  er  enig  i  at  betragte 
hans  virksomhed  som  betydningsfuld  og  frugtbringende. 

Der  er  i  Fredrik  Barfods  forfatterskab  to  værker,  der  for 
mig  altid  har  stået  som  lige  vigtige,  lige  betegnende  for  hans 
personlighed  og  væsenlig  hørende  sammen  for  at  danne  et  på- 
lideligt   billed    af    manden;    det    ene    af   disse   er   selvfølgelig 


FKEDRIK  BARFOD.  39 

^Fortællingerne^,  det  andet  Qerdingårsskriftet  n Brage  og  Idun^. 
Alle  kender  det  første,  medens  vistnok  kun  få  af  den  yngre 
slægt  har  læst  det  sidste,  —  det  er  jo  tidsskrifternes  sædvan- 
lige skæbne. 

„Brage  og  Idun"  og  „Fortællingerne"  svarer  til  tiden  fe 
og  tiden  efter  1848;  der  ligger  to  ting  imellem  dem:  kampen 
med  Tyskland  for  at  hævde  det  danske  folks  uafhængighed, 
og  rigsforfatningens  omdannelse  fra  kongevælde  til  folkefrihed. 
Dette  mellemliggende  har  sat  dybe  spor  i  „Fortællingerne",  som 
ikke  kendes  i  tidsskriftet;  om  end  Brage  og  Idun  ingenlunde 
her  er  udstødte  af  mindernes  Valhal,  så  bærer  dog  både 
harpen  og  æbleskålen  Thors  hammermærke. 

„Brage  og  Idun"  tilhørte  en  fredelig  alder;  på  titelbilledet 
ser  man  de  blide  guddomme  hvilende  på  sletten  i  ly  af  rune- 
stene, Odin  og  hans  vise  ravne  klæder  kongesædet  over  dem; 
kun  i  randtegningen  ses  kampene  med  Midgårdsormen  og  den 
grådige  ulv  som  fjerne  fremtidsvarsler.  Tidsskriftet  har  også 
et  fredeligt  indhold,  det  er  rigdommens  og  frugtbarhedens 
Frodefred,  som  hviler  over  det. 

Tanken  om  at  udgive  et  fælles-nordisk  tidsskrift  lå  den- 
gang ligesom  i  luften;  den  udtaltes  næsten  samtidig  af  flere, 
men  det  var  Barfod  forbeholdt  at  føre  den  ud  i  livet.  En 
række  af  de  mest  fremragende  forfattere  kom  den  unge  ube- 
kendte mand  imøde.  „De  første,  jeg  spurgte  til  råds",  for- 
tæller han  i  sin  første  fortale,  „var  Øhlenschlæger  og  Grundt- 
vig, og  hos  begge  fandt  jeg  en  levende  interesse  for  fore- 
tagendet. Grundtvig  satte  mig  i  forbindelse  med  Ingemann, 
og  Øhlenschlæger  med  Hauch,  og  også  disse  to  ædlinger  kom 
mig  imøde  med  hjertelig  velvilje,  Hauch  med  det  begejstrede 
udbrud:  Jeg  vilde  anse  mig  uværdig  til  navn  af  dansk  digter, 
hvis  jeg  ikke  efter  evne  bidrog  til  Deres  plans  fremme.  Ved 
Ingemann  bragtes  jeg  strax  i  forbindelse  med  Atterbom  og 
Beskow,  og  derpå  gennem  Atterbom  med  Geijer  — ". 

Det  var  i  sommeren  1836;  først  halvtredje  år  efter  udgik 
det  første  hefte,  godt  to  år  efter  kom  det  niende  og  sidste.    Det 


40  FREDRIK  BARFOD. 

samlede  sidetal  løb  neppe  op  til  3000:  „et  tidsskrift^,  kaldte 
udgiveren  det  senere,  „som  strax  fandt  en  stor  mængde 
købere  trindt  i  Norden,  hvis  antal  desuden  hurtig  voxede,  og 
som  dog  måtte  standse  midt  i  sit  femte  bind,  fordi  det  blev 
niig  økonomisk  umuligt  at  fortsætte  det.^ 

Et  mærkeligt  vidnesbyrd  om  det  standpunkt,  hvorpå  den 
danske  boghandel  stod  for  kun  40  år  tilbage  i  tiden!  Det  er 
vistnok  et  stort  spørgsmål,  om  nogensinde  før  eller  siden  et 
nordisk  tidsskrift  har  havt  en  lignende  række  forfattere  at  op- 
vise som  dette,  og  det  er  et  ligeså  stort  spørgsmål,  om  noget 
andet  tidspunkt  i  national  henseende  kan  sættes  ved  siden  af 
dette,  da  de  første  stærke  frihedsrørelser  gik  gennem  det  danske 
folk,  medens  danskheden  i  Sønderjylland  vågnede  af  århun- 
dreders dvale.  Således  som  forholdene  dengang  var,  blev 
„Brage  og  Idun"  kun  et  forsøg,  en  due  udsendt  fra  arken 
over  den  store  vandflod,  som  havde  bedækket  Nordens  fælles 
fortidsminder  med  glemsel.  Men  det  var  en  due,  som  vendte 
tilbage  med  oljebladet. 

Det  var  ikke  blot  løfter,  de  store  forfattere  var  villige  til 
at  give,  de  indfriede  dem  virkelig;  og  det  var  ikke  ubetydelige 
småting,  de  lod  falde  af  til  tidsskriftet,  som  det  så  ofte  er 
tilfældet,  det  var  værdifulde  bidrag,  og  mangt  et  berømt  digt, 
mangen  en  mindeværdig  afhandling  så  her  lyset  for  første 
gang.  Af  danske  digtere  træffer  vi  Øhlenschlæger,  Grundtvig, 
Heiberg,  Hauch,  Winther,  Blicher,  Ploug  og  Ingemann,  for- 
uden enkelte  sange  af  andre  mænd.  Af  Hauch  finder  vi  de 
to  ypperlige  digte:  „Sløret"  og  „Gustav  Adolf";  af  Grundtvig: 
„Moders  navn  er  en  himmelsk  lyd",  „Kongehånd  og  folke- 
stemme", „Er  lyset  for  de  lærde  blot";  af  Blicher:  „Søren 
Kanne";  af  Ploug:  „Til  Jylland"  og  „Dronning  Mathilde";  af 
Holst:  „Når  mit  øje  er  lukt";  af  Barfod:  „I  Dybet  hamrede 
de  travle  dværge",  o.  s.  v.  Af  forfattere  i  ubunden  stil  op- 
trådte  H.  K.  Ørsted  (en  samtale  af  „Anden  i  naturen"). 
Brøndsted,    H.   N,   Clausen,  P.  K.  Kierkegaard,    Grundtvig,  K. 


FREDRIK  BARFOD.  41 

Paludan-Mflller,  K.  Flor,    Fr.  Barfod,   Fr.   Hammerich,   Blicher 
(„Digterbilled"),  Prof.  Paulsen  („En  Slesvigers  røst")  o.  s.   v. 

Vore  nordiske  frænder  holdt  sig  heller  ikke  hjemme.  Af 
Nordmænd  optrådte  digterne  Welhaven,  Wergeland  og  A.  Munch, 
og  den  senere  mangeårige  statsminister  Stang,  der  her  optrådte 
for  „statsradernes  deltagelse  i  stortingets  forhandlinger".  Af 
Svenskere  meder  vi  Atterbom  („Fågel  blå"),  Strandberg,  Adler- 
sparre, Wieselgren,  Agardh,  Geijer  og  Cronholm.  Lénstrøm 
gav  en  udsigt  over  „Finnernes  poesi"  der  først  åbnede  denne 
rige  verden  for  danske  læsere. 

Det  er  dog  langt  fra,  at  tidsskriftet  ved  denne  mangfol- 
dighed af  fremragende  og  vidt  forskellige  forfattere  har  fået 
præg  af  noget  spredt  og  sammenbragt,  tværtimod;  udgiverens 
selvstændige  personlighed  træder  stærkt  frem,  og  den  kreds, 
han  nærmest  tilhører,  giver  det  i  mange  måder  sit  præg.  Fr. 
Barfod  stiftede  samtidig  med  denne  literære  virksomhed  det 
„Danske  samfund",  som  endnu  består  i  København,  og  det  er 
bekendt  nok,  hvor  meget  det  i  en  række  år  bidrog  til  at  samle 
Grundtvigs  venner  til  en  fast  sluttet  kreds.  „Brage  og  Idun" 
var  i  begyndelsen  så  at  sige  dette  samfunds  „organ";  Grundt- 
vig, som  var  dets  formand,  meddelte  her  sine  taler,  der  danner 
en  række  ypperlige  indlæg  for  hans  betragtning  af  samfundet, 
folkelivet  og  oplysningssagen,  og  det  var  her,  han  fremsatte 
sin  bekendte  afhandling  om  „Nordens  videnskabelige  forening^, 
som  senere  provsten  Wieselgren  fra  svensk  side  besvarede. 
Barfod  selv,  og  med  ham  især  Fr.  Hammerich,  var  den,  som 
særlig  i  sine  fortaler,  afhandlinger  og  digte  gav  den  fælles-^ 
nordiske  fædrelandsfølelse  sit  udtryk.  Nordens  folkelige  enhed, 
uden  hensyn  til  den  politiske  adskillelse,  var  hos  Barfod  gen- 
stand for  et  sandt  sværmeri.  Han  taler  om  den  med  for- 
elskelsens, stundom  så  at  sige  med  lidenskabens  heftighed. 
„Jeg  tænkte  tidlig  og  silde  på  Norden",  siger  han  i  sin  første 
fortale,  „og  de  saligste  timer,  jeg  levede,  var  dem,  i  hvilke 
det  hele  Norden  stod  for  mig  som  en  så  lykkelig,  yndig  og 
herlig  enhed,    at  enhver  tanke,    enhver  følelse  og  stræben  var 


42  FREDRIK  BARFOD. 

fæUes  fra  Ejderen  indtil  Vardø,  fra  Nevastrømmen  indtil  Stat  — ". 
Og  i  våren  1840  skrev  han  den  ypperlige  sang:  „I  dybet 
hamrede  de  travle  dværge",  der  bryder  staven  over  Kalmar- 
foreningen, til  samme  tid  som  den  varsler  Nordens  enhed,  og- 
så i  politisk  henseende,  i  de  bekendte  linjer: 

„Tredelt  er  Nordens  stamme, 
men  roden  er  kun  én, 
og  kronens  løvtag  samler 
igen  hver  stammens  gren  I"  — 

Kong  Kristian  den  ottendes  regeringstid,  og  endnu  mere 
den  tid  som  fulgte  på,  gjorde  så  at  sige  alle  mennesker  til 
politikere,  og  også  Barfod  blev  politiker.  Han  var  medlem  al 
den  grundlovgivende  rigsforsamling  —  (dens  venstre)  —  og 
han  skrev  kort  efter  sine  „Fortællinger  af  fædrelandets  historie". 

Begge  dele  kan  godt  nævnes  i  samme  åndedræt;  thi  de 
var  bårne  af  samme  ånd,  „ånden  fra  48".  Man  kan  komme 
ind  i  politiken  ad  to  forskellige  veje.  Enten  kan  man  få  øjet 
åbnet  for  det  offenlige  livs  krav,  for  frihedens  betydning  i  det 
enkelte  og  hele,  eller  man  kan  blive  klar  over  fædrelandets 
stilling,  de  farer  som  truer  det,  den  opgave  der  af  forsynet  er 
tildelt  det.  I  første  tilfælde  vil  forfatningen  og  lovgivningen 
blive  hovedmålet  for  ens  bestræbelser,  og  man  vil  være  til- 
bøjelig til  at  arbejde  sammen  med  frihedsmændene  i  andre 
lande,  uden  hensyn  til  hvad  der  ellers  kan  være  folk  imellem. 
I  sidste  tilfælde  derimod  vil  folkets  selvstændige  udvikling  og 
dets  sammenhæng  med  sin  historie  være  det  alt  overvejende 
hrnsyn,  og  det  vil  være  lettere  at  mødes  med  „politiske"  end 
med  nationale  modstandere. 

Vi  har  havt  og  har  ikke  så  få  mænd  af  den  første  ret- 
ning; Fredrik  Barfod  tilhører  med  hele  sin  personlighed  den 
anden. 

Og  på  samme  måde  forholder  det  sig  med  hans  historie- 
skrivning. Også  til  denne  kan  man  komme  ad  to  veje.  Det 
er   det   videnskabelige    emne,    som   kan   fængsle   en,   den  stille 


FREDRIK  BARFOD.  43 

syslen  med  overleveringen,  hvis  bearbejdelse  kræver  tålmod  og 
skarpsindighed;  —  det  er  da  mere  tilfældigt,  at  det  netop  er 
historien,  som  er  dens  genstand,  måske  endnu  mere  tilfældigt, 
at  det  er  fædrelandets  historie;  den  ene  videnskab  rækker  den 
anden  hånden,  det  ene  folk  slutter  sig  til  det  andet.  Men  det 
kan  også  være  følelsen  for  fædrelandets  lyst  og  nød,  som  gør 
historikeren  til  det  han  er,  erkendelsen  af,  at  det  folk,  han  til* 
hører,  trænger  til  at  se  sig  selv  i  spejl  i  sin  fortid,  trangen 
til  selv  at  fordybe  sig  i  dets  historie  for  at  lære  det  at  kende, 
således  som  man  ønsker  at  kende  den,  man  elsker.  Ad  denne 
sidste  vej  blev  Fr.  Barfod  dansk  historieskriver. 

„Fortællingerne^  opstod  af  en  omarbejdelse  af  Ove  Mal- 
lings „Store  og  gode  handlinger^,  der  havde  været  to  menneske- 
aldres historiske  læsebog.  Barfod  vilde  også  først  og  fremmest 
fremdrage  alt  „stort  og  godt"  af  vor  historie,  alt  hvad  der 
kunde  løfte  sindet,  højne  vort  blik  på  tilværelsen,  øge  vor 
kærlighed  til  fædrenes  minde.  Men  han  vilde  langt  mere;  han 
vilde  også  pege  på  det  forfejlede,  det  vrange,  dårskaberne  og 
de  store  folkesynder,  og  han  vilde  give  det  hele  sin  naturlige 
sammenhæng  efter  tidsfølgen.  Ved  dette  store  skridt  ud  over 
Malling  kom  han  på  højde  med  sin  tids  fordringer,  og  det 
lykkedes  ham  at  skrive  en  bog,  der  nu  i  en  menneskealder 
har  hørt  til  de  mest  læste  og  de  mest  velsignelsesrige  for  vort 
folk  og  vor  folkelighed. 

Hvad  Barfod  skrev  var  ikke  desmindre  „Fortællinger  af 
fædrelandets  historie",  ikke  nogen  Danmarks  historie.  En 
sammenhængende  rigs-  eller  folkehistorie  må  selvfølgelig  være 
anlagt  på  en  anden  måde,  ordnet  efter  begivenheder,  inddelt  i 
tidsrum  med  forskelligt  særpræg,  lige  opmærksom  på  alt  hvad 
der  har  havt  betydning  i  folkets  udvikling:  indre  og  ydre  til- 
skikkelser, verdensbegivenheder  og  tilfældige  sammenstød  af 
omstændigheder  og  forhold.  „Fortællingerne"  derimod  tager 
sigte  på  det  enkelte,  det  personlige  i  historien;  de  udskiller 
det   ene   fra   det  andet  for  at  lade  hver  enkelt  komme  til  sin 


44  FREDRIK  BARFOD. 

ret;  hvad  det  hele  taber  i  sammenhæng  og  oversigt,  vinder 
det  enkelte  i  klarhed  og  styrke. 

Denne  slags  historieskrivning  svarede  til  Fredrik  Barfods 
egen  personlighed  og  var  ingenlunde  nogen  tilfældig  form. 
Ejendommelig  og  udpræget,  som  han  var  i  tænkesæt,  sprog  og 
udtryksmåde,  måtte  han  foretrække  at  lægge  hovedvægten  på 
det  personlige  forhold,  i  hvert  øjeblik  ligesom  at  stå  overfor 
en  enkelt  tilsyneladelse  i  historien,  uden  at  forstyrres  af  andre 
hensyn  i  fremstiUing  og  bedømmelse  af  den.  Skønt  han  til- 
visse i  høj  grad  gjorde  brug  af  de  videnskabelige  hjælpemidler, 
var  han  dog  ikke  i  snævrere  forstand  videnskabsmand,  vilde 
ikke  være  det,  eller  gælde  derfor.  Historien  var  for  ham  først 
og  fremmest  de  henfarne  slægters  eftermæle^  historiefortællingen 
en  taknemlig  ihtikommelse  af  det  store  og  gode  og  en  dom 
over  det  forkastelige.  Og  dette  eftermæle  lyder  hos  Barfod 
med  en  stærk  klang.  Han  yder  sin  tak  i  varme  og  hjertelige 
ord,  og  han  udtaler  sin  dom  med  myndighed.  Det  er  „For- 
tællingernes" styrke,  som  det  er  deres  svaghed,  at  forfatteren 
står  på  sit  faste  stade,  ser  på  det  hele  med  sine  egne  øjne 
og  dømmer  en  endelig  dom.  Det  har  sine  misligheder  således 
overalt  at  komme  til  en  bestemt  opfattelse,  ofte  på  grundlag 
af  højst  mangelfulde  og  usikre  efterretninger,  altid  under  for- 
udsætning af,  at  man  selv  opfatter  folkets  birv  og  tidernes 
skiftende  opgaver  på  den  ene  rette  måde;  men  det  giver  på 
den  anden  side  fremstillingen  en  ro  og  ensartethed,  billedet  en 
sluttet  sikkerhed,  sproget  en  fyi^^^^S^^^^'  ^^^  fængsler  læseren 
og  efterlader  et  dybt  og  varigt  indtryk. 

Barfods  fortællinger  er  derved  blevne  hvad  man  kalder 
en  „partisk"  fremstilling,  de  er  utvivlsomt  fremgåede  af  en 
ensidig  opfattelse  af  vor  historie  og  de  hovedkræfter,  som  har 
dannet  den,  og  denne  ensidighed  har  efter  sagens  natur  sat 
dybe  spor  i  mangfoldige  enkeltheder. 

Bogen  er  et  indlæg  i  vor  udvikling,  ikke  en  uvildig  dom 
over  den.  Men  netop  derved  er  den  selv  bleven  en  historisk 
begivenhed,    et  led   i   vor  udvikling,    og  det  skal  nok  en  gang 


FREDRIK  BARFOD.  45 

sandes,  at  har  Fredrik  Barfod  taget  et  hårdt  tag  i  de  fore- 
gående slægtaldres  blødagtige  tyskeri,  så  har  han  bidraget 
mægtigt  til  at  bryde  dets  åg.  Det  er  jo  så,  at  man  kan  stirre 
så  fast  på  en  ting,  at  billedet  i  nogen  tid  følger  øjet,  hvor- 
hen det  vender  sig. 

Historieskriveren  kan  være  partisk  (forud  indtagen)  i  en 
dobbelt  retning,  i  sin  dom  og  i  hvad  han  fremdrager.  Har 
Barfod  selv  været  for  meget  med  i  sin  gernii\g  til  at  kunne 
undgå  det  første,  så  skal  det  til  hans  store  ros  fremhæves,  at 
han  efler  en  udstrakt  målestok  har  søgt  at  undgå  det  sidste. 
Læseren  kan  indanke  forfatterens  dom  for  sin  egen;  men,  vel 
at  mærke,  kun  da,  når  kendsgerningerne  selv  er  fremdragne. 
I  den  henseende  har  Barfod  vist  en  ofte  næsten  forbavsende 
alsidighed.  Krigens  og  fredens  idrætter,  ^de  store  følelser^ 
og  de  små  af  verden  upåagtede  dyder,  det  borgerlige  livs, 
kirkens  og  statens,  konstens  og  videnskabens  (alle  konstarters 
og  alle  videnskabers)  fremragende  mænd  og  kvinder,  —  alle 
har  de  fundet  en  ligelig,  omhyggelig,  varm,  åben  og  sanddru 
tolk.  I  mængden  af  de  medtagne  fortællinger  sporer  man 
overalt  den  flittige  samler,  i  udvalget  og  anordningen  den 
samler,  der  ikke  ser  på  mængden,  men  på  de  samlede  enkelt- 
heders værd.  —  Den  tid  vil  komme,  da  dette  arbejde  skal 
gøres  om  igen  af  en  anden  slægt,  thi  ingen  arbejder  for  evig- 
heden i  slige  ting;  men  før  nogen  fortrøster  sig  til  at  tage 
fat  derpå,  være  det  sagt  ham,  at  det  er  et  arbejde,  ingen  skal 
tro  at  kunne  gå  til  med  „utoede  hænder".  — 

„Fortællingerne  af  fædrelandets  historie"  er  et  modstykke 
til  „Brage  og  Idum",  det  er  to  sider  af  en  og  den  samme 
personlighed.  Tidsskriftet  er  forfatterens  kærlighedserklæring, 
fortællingerne  er  hans  fejdebrev.  Da  den  danske  folkeskude 
under  sin  svære  kamp  mod  vind  og  vejr  i  midten  af  vort  år- 
hundrede forandrede  kurs  og  slog  et  stærkt  slag  mod  nord, 
da  var  mange  gode  og  ædle  kræfter  I  bevægelse,  thi  ikke  blot 
roret  skulde  lægges  om,  men  også  sejlene,  de  store  med  de 
mindste,    skulde    rettes   derefter;    i   denne  gerning  har   Fredrik 


46  FREDRIK  BARFOD. 

Barfod  sin  plads.  Det  skal  da  endnu  mindes  til  hans  ære,  at 
først  slog  han  til  lyd  for  de  nordiske  toner  og  pegede  på  det 
ny,  først  derefter  stødte  han  fra  på  det  gamle,  der  skulde  op- 
gives og  forsages.   — 

Og   hermed    være   han   hilset   og  takket  på  den  dag,    da 
han  fylder  „støvets  år"! 


DEN   HISTORISKE  UDVIKLING  I   DANMARK  I 
HENSEENDE  TIL  „MAGTENS  TYNGDEPUNKT". 


n 


Eflrr  et  foredrag,  holdt  i  Studi'nterforeningen 
den  16.  Februar  1884. 

[Dagbladet  24.  Febr.  1881.] 


iNår  jeg  til  emne  for  det  foredrag,  som  jeg  skal  have 
den  ære  at  holde  for  Dem  iaften,  har  valgt  den  politiske  magt- 
fordelings historiske  udvikling  i  vort  fædreland,  så  er  det  ikke, 
fordi  jeg  tænker  på  at  meddele  Dem  en  række  nye  kendsger- 
ninger angående  de  forskellige  omvæltninger,  som  i  tidens  løb 
har  fundet  sted  herhjemme.  De  kender  tværtimod  allesammen 
ligeså  godt  som  jeg  de  hovedtræk  i  vor  historie,  som  det  her 
drejer  sig  om.  Det  kan  kun  være  min  mening  til  selve  tids- 
skifterne at  knytte  nogle  bemærkninger  og  betragtninger,  så- 
ledes som  de  jo  efterhånden  må  påtrænge  sig  enhver,  der  i 
åringer  sysler  med  historien,  selv  om  hans  vej  ikke  ligefrem 
fører  ham  til  et  detailstudium  af  de  enkelte  kriser.  Efterhånden 
får  man  da  et  mere  selvstændigt  syn  snart  på  det  ene,  snart 
på  det  andet  punkt  af  disse  tildragelser,  indtil  umærkelig  hi- 
storiens hele  udviklingsgang  kommer  til  at  stå  i  en  noget 
anden  belysning  end  den,  man  oprindelig  så  den  i.  Hvad  der 
heri  er  nyt,  og  hvad  der  er  gammelt,  kan  ofte  være  vanske- 
ligt at  afgøre;  men  det  kan  altid  have  sin  betydning,  også  for 


48  DEN  HISTORISKE  UDVIKLING  I  DANMARK. 

opfattelsen  af  mangt  et  nutidsspørgsmål,  om  muligt  at  samle 
indtrykkene  til  en  helhed. 

Ved  at  se  ud  over  de  store  forandringer,  som  i  tidens 
løb  har  fundet  sted  på  den  politiske  magtfordelings  område, 
må  det  spørgsmål  ganske  naturlig  frembyde  sig:  hvad  er  det 
for  kræfter,  som  her  har  gjort  sig  gældende;  ved  hvilke 
midler  er  magten  til  de  forskellige  tider  bleven  vunden,  og 
hvorledes  er  det  gået  til,  at  den  igen  er  gleden  magthaverne 
ud  af  hænderne? 

De  almindelige,  tilsyneladende  nærmest  liggende  forkla- 
ringer forklarer  i  virkeligheden  intet.  Krudtets  opfindelse,  de 
stående  hære,  bogtrykkerkonsten  osv.,  som  kaldes  til  hjælp  i 
de  historiske  lærebøger,  betyder  kun  noget  for  den  mest  over- 
fladiske betragtning  af  de  ydre  fænomener.  Da  de  selv 
kun  er  magtmidler,  kan  de  selvfølgelig  intet  forklare  om  de 
kræfter,  som  tager  dem  i  brug;  det,  som  skulde  forklares,  er 
jo  dette,  hvorfor  netop  den  eller  den  stand,  den  ene  eller  den 
anden  faktor  i  staten  eller  samfundet  forstår  at  bruge  tidens 
bedste  magtmiddel  til  at  nå  sit  mål. 

Ligeså  lidt  nytter  det  at  påkalde  udviklingen  i  udlandet 
som  den  formentlige  grund  til  vore  omvæltninger.  Da  vort 
land  jo  heldigvis  altid  har  bevaret  sin  politiske  selvstændighed, 
vilde  der  selvfølgelig  kun  kunne  være  tale  om  en  påvirkning 
eller  et  exempel;  men  dette  er  dog  ikke  tilstrækkeligt  til  at 
forklare  en  helt  forandret  magtfordeling  i  samfundet.  Selv  om 
nye  faktorer  af  udlandets  exempel  kunde  opmuntres  til  at 
stræbe  efter  at  gøre  sig  gældende,  så  vil  dog  de  ældre,  der 
sidder  inde  med  magten,  ikke  af  denne  grund  være  villige  til 
at  afgive  den.  En  anden  sag  er  det,  at  udviklingen  i  hele 
vor  verdensdel  i  mangt  et  tilfælde  kan  yderligere  tydeliggøre 
den  i  vort  fædreland;  kun  må  det  huskes,  at  man  ved  at 
jævnføre  den  gør  opgaven  større  og  mere  indviklet,  til  samme 
tid  som  man  gør  den  fyldigere.  Til  en  løsning  af  den  bi- 
drager denne  jævnførelse  derimod  ikke  i  mindste  måde. 

Når  vi  da  henvender  opmærksomheden  på  vor  ældre  historie. 


{ 


DEN  HISTORISKE  UDVIKLING  I  DANMARK. 


49 


8å  træffer  vi  som  den  første  store  omvæltning  den,  at  den 
gamle  høvdingevælde  brydes  af  kirken.  Det  viser  sig  strax 
her,  i  hvor  høj  grad  vor  historiske  udvikling  hviler  på  et  na- 
tionalt grundlag;  thi  skønt  kirken  repræsenterer  det  mest  al- 
i   hele   den  evropæiske  kultur,    så  tilegnedes  den  dog  i 


mene 


Norden  og  særlig  i  Danmark  med  fuld  frihed  og  ud  af  en  selv- 
stændig tilegnelsesdrift.  Den  kommer  som  en  ydmyg  og  tje- 
nende lære,  og  dens  bærere  må  i  lange  tider  nøjes  med  meget 
beskedne  vilkår.  Så  bliver  den  i  løbet  af  et  par  hundrede 
år  ikke  blot  en  magt  i  samfundet,  men  en  så  afgørende  faktor, 
at  man  vel  kan  sige,  at  magtens  tyngdepunkt  mere  end  én 
gang  har  ligget  hos  kirkens  mænd. 

Det  er  ingen  uberettiget  idealistisk  opfattelse  af  historien 
at  sige,  at  denne  magtstilling  er  vunden  udelukkende  ved  ån- 
delige våben.  Kirken  havde  hos  os  ikke  skygge  af  bistand 
udefra;  alle  de  verdslige  midler,  den  fik  ihænde,  fik  den  af  det 
samfund,  i  hvilket  den  kom  til  at  indtage  en  så  fremragende 
plads.  Al  den  tale  om  misbrug  af  tidens  overtro,  fromme  be- 
drag osv.  er  kun  udtryk  for  en  fad  og  åndløs  betragtning  af 
historien,  som  mangler  øje  for  den  sandhed,  at  virkningen 
aldrig  er  større  end  årsagen,  selv  om  den  kan  være  mange 
gange  større  end  den  nærmeste  anledning. 

Idet  kirken  arbejdede  sig  frem  i  folket,  først  til  dets  om- 
vendelse, derpå  til  dets  altid  dybere  påvirkning,  stillede  den 
sig  og  løste  den  en  dobbelt  opgave:  at  bringe  den  enkelte  en 
ny  kristelig  livsanskuelse,  ethisk  og  religiøs,  vidt  forskellig  fra 
hedenskabet,  og  at  bringe  samfundet  en  højere  kultur,  en 
mægtig  udvidelse  i  kundskab  og  en  human  opfattelse  af  de 
menneskelige  vilkår,  som  stod  i  stærk  modsætning  til  heden- 
dommens barbari.  Endvidere  var  det  kirkens  mænd,  som 
først  gav  denne  almene  kultur  sin  nationale  form  og  derved 
gav  folket  en  selvstændig  plads  blandt  de  civiliserede  nationer. 

Det  er  ved  dette  store  kulturarbejde,  gejstligheden  vinder 
sin  magt  i  samfrmdet.  Da  den  først  er  vunden,  kæmpes  der 
videre   med   tidens   magtmidler   for  yderligere  at  befæste  den. 

A.  D.  Jørgenseo:  Afhandl.  IV.  4 


50  DEN  HFSTORISKE  UDVIKLING  I  DANMARK. 

Vor  historie  har  endnu  neppe  ladet  denne  kamp,  i  hvilken  så 
mange  udmærkede  mænd  tog  del,  vederfares  ret.  Midlerne 
var  ikke  altid  til  at  forsvare  eller  dog  i  høj  grad  tvetydige; 
således  især  interdiktet,  den  katholske  kirkes  visnepolitik,  ved 
hvilken  den  for  at  nå  sit  mål  opgav,  hvad  der  var  dens  kald 
og  dens  adkomst  til  at  bestå.  På  dette  punkt  stansede  da 
også  dens  fremvæxt. 

Imidlertid  kommer  der  en  ny  adel  op.  Vi  er  ligesom 
vidne  til  dens  fødsel  i  Saxos  fortællinger  om  sin  samtid  og 
den  nærmeste  fortid.  Hvad  der  kaldte  den  frem  på  skue- 
pladsen, er  fædrelandets  trængsler  udefra,  den  tilsyneladende 
håbløse  stilling  overfor  Vendernes  angreb.  Almuen  vilde  og 
kunde  ikke  mere  gøre  samlet  modstand,  dens  forsvarsevne  var 
svækket,  viljen  til  at  underordne  sig  en  samlet  styrelse  var 
brudt  i  de  langvarige  borgerkrige.  Da  kommer  den  kongelige 
tjenesteadel  op;  det  lykkes  ikke  blot  at  redde  rigets  selvstæn- 
dighed, men  dets  banner  føres  endog  ud  over  grænserne  til 
en  række  sejre  og  erobringer. 

Fra  dette  øjeblik  står  de  to  privilegerede  stænder  ved 
siden  af  kongedømmet  for  snart  at  kappes  med  det  om  den 
højeste  magt,  snart  i  forening  med  det  at  udrette  store  ting. 
Den  nordiske  union  er  en  frugt  af  et  sådant  samarbejde; 
kronens  bærere  såvel  som  den  stridbare  adel  og  kirkens  mænd 
har  del  i  denne  bedrift,  som  i  få  menneskealdre  udrettede 
så  meget  til  en  varig  sammensmeltning  af  de  tre  folk,  og  hvis 
frugt  i  alle  tilfælde  blev  en  sammensmeltning  af  de  to.  Men 
i  samme  øjeblik  begynder  også  tilbagegangen;  i  uenigheden 
med  Erik  af  Pommern  opgiver  adelen  Sønderjylland  for  at  op- 
nå retten  til  at  vælge  kongen,  en  overskridelse  af  magtens 
naturlige  grænse  og  en  opgivelse  af  de  pligter,  som  påhvilede 
rigets  væbnede  arm,  der,  efterhånden  som  den  atter  og  atter 
gentoges,  skulde  blive  spiren  til  dens  undergang. 

Den  nyere  tid  har  efterhånden  ved  tre  store  omvæltninger 
enkeltvis  brudt  middelalderens  magtfaktorer,  først  bispevælden. 


DEN  HISTORISKE  UDVIKLING  I  DA!«MARK.  51 

derpå  adelsTælden,    tilsidst   den  kongelige  enevælde.      Der  er 
flere  interessante  lighedspunkter  mellem  de  tre  revolutioner. 

Bispemagtens  fald  1536  var  fremkaldt  ved  et  langt  synde- 
register. Begge  de  opgaver,  kirken  oprindelig  havde  stillet 
sig,  var  for  en  stor  del  gledne  ud  af  dens  hænder,  det  kriste- 
lige var  forvansket  og  forsømt,  og  i  kulturens  store  arbejde 
indtog  de  kirkelige  stormænd  en  såre  beskeden  plads.  Derimod 
var  magtbegæret  og  herskesygen  så  stor  som  nogensinde  til- 
forn; efter  Fredrik  I's  død  havde  man  gjort  forsøg  på  at 
holde  det  gående  uden  konge, «  med  et  rigsråd  af  bisper  og 
adelige  bispefrænder.  Forsøget  mislykkedes;  grevefejden  hær- 
gede land  og  rige  uden  at  medføre  noget  eneste  gode,  som 
man  ikke  kunde  have  opnået  uden  den;  dermed  var  baageret 
bragt  til  at  løbe  over. 

Det  er  i  den  nyeste  tid  blevet  fremsat  og  med  stor  dyg- 
tighed forsvaret,  at  omvæltningen  1536  skulde  have  væsenlig 
samme  betydning  som  den  1660,  en  direkte  udvidelse  af  kon- 
gens magt.  Dette  kan  jeg  for  mit  vedkommende  ikke  gå  ind 
på;  de  to  omvæltninger  stiller  sig  for  mig  som  væsenlig  for- 
skellige, ligesom  de  hver  for  sig  er  forskellige  fra  den  i  1848. 
Vistnok  forholder  det  sig  således,  at  kronen  fra  1536  fik  be- 
tydelig større  indtægter,  og  at  statsmagten  i  det  hele  ud- 
videdes; men  den  politiske  grundordning  vedblev  dog  at  være 
denne,  at  rigsrådet  i  forening  med  kongen  var  ihændehaver  af 
denne  statsmagt,  ligesom  det  jo  mislykkedes  hos  os,  hvad  der 
skete  i  Sverig,  at  indføre  kronens  arvelighed.  Selve  det  offi- 
cielle udtryk  for  statsmagten  „kronen  og  riget"  betegner  det, 
thi  „kronen"  er  kongen,  men  „riget"  er  rådet.  At  bisperne 
var  Qemede  fra  dette,  kunde  umulig  andet  end  styrke  adelen 
som  stand. 

Den  periode,    som   nu  følger,    1536 — 1660,   har  sin  store 

interesse,    forsåvidt  som   den    viser   os   en   protestantisk    adel, 

der   til   sin    egen   nedarvede   magt   overtager   en   broderlod    af 

prælaternes  rettigheder  og   forpligtelser.      Det  skal  heller  ikke 

negtes,    at   vor   adel   i   et  par  menneskealdre  viste   sig  denne 

4* 


52  DEN  HISTORISKE  UDVIKLING  I  DANMARK. 

stilling  voxen.  Medens  den  selv  går  i  spidsen  i  tidens  alvor- 
lige religiøse  og  sædelige  vækkelse,  tager  den  sig  tillige  af  de 
humane  formål,  oprettelsen  af  skoler  og  hospitaler,  og  den 
bringer  rigelige  ofre  for  videnskaben  og  den  nationale  kultur. 
Valpladserne  i  Sverig  og  i  Skåne  bærer  vidne  om  dens  mod; 
rigets  anseelse  og  blomstrende  forfatning  ved  det  nye  århun- 
dredes begyndelse  er  dens  værk. 

Men  så  kommer  tilbagegangen.  Talrige  adelsslægter  var 
ved  den  nye  tids  begyndelse  sunkne  ned  til  bondekår,  eller  de 
var  gåede  ind  i  præstegårde  og  købstadhuse;  men  i  dette 
tidsrum  dør  ikke  færre  end  70  af  de  tilbageblevne  slægter  ud. 
Hvor  blev  de  af?  Nogle  udsluktes  på  valpladserne  i  den  blodige 
syvårskrig,  men  mange  flere  sygnede  hen  i  vellevned;  de  unge 
mænd  kom  ikke  tilbage  fra  den  lange  udenlandsrejse,  de  faldt 
i  tvekamp  eller  bukkede  under  for  udsvævelser,  eller  de  døde 
længe  før  tiden  som  følge  af  et  uvirksomt  og  overdådigt,  ånds- 
forladt liv. 

Efterhånden  mærkes  det  på  alle  forhold,  at  adelen  ikke 
mere  er  sin  opgave  voxen.  Der  er  i  fijristian  IV*s  tid  en 
kendelig  tilbagegang  i  alle  retninger,  selv  krigene  føres  ikke 
med  den  tidligere  bravur.  Der  gøres  intet  forsøg  på  ved  op- 
tagelse af  nye  slægter  at  sikre  standens  fremtid.  De  frygte- 
lige erfaringer,  som  Tyskland  må  gøre  i  trediveårskrigen,  og 
Sverigs  samtidige  magtudfoldelse  går  sporløse  hen  over  den. 
Så  kommer  katastrofen  i  krigen  med  Earl  Gustav. 

Enevældens  indførelse  1660  er  en  ligeså  mærkværdig  om- 
væltning som  den  1536.  Ved  denne  brød  man  med  en  sam- 
fundsorden, som  fra  umindelige  tider  havde  været  anset  for 
kulturens  eneste  mulige  form,  ved  hin  kuldkastede  man  år- 
hundreders bestræbelser  for  ved  skriftlige  forpligtelser  at  be- 
grænse kongemagten. 

Selve  kongemagtens  historie  hører  til  vor  nationale  ud- 
viklings mærkeligste  og  interessanteste  fænomener.  Den  oplever 
og  overlever  alle  magtsvingninger;  smidig  som  ingen  anden 
faktor  i  samfundet  bøjer  den  sig  efter  de  skiftende  forhold  og 


DEN  HLSTORISKE  UDVIKUNG  I-DANMARK.  53 

fører  stadig  påny  an  i  udviklingen.  Kirkens  sag  fremmes  af 
kongeslægten  lige  indtil  det  personlige  martyrium:  Valdemarerne 
går  i  spidsen  i  kampen  mod  Vender  og  Tyskere;  Margrete  grund- 
lægger unionen,  Kristian  III  gennemfører  reformationen.  Det 
er  de  konger,  som  har  øje  for  tidens  ideer,  der  mindes  og 
hvis  navne  forherliges,  selv  om  de  ikke  hører  til  de  personlig 
fremragende.  Fra  den  tidlige  middelalder  af  har  man  derfor 
anset  det  for  nødvendigt  at  sætte  faste  grænser  for  denne 
højeste  samfundsmagt.  Kongerne  må  strax  ved  tiltrædelsen 
indgå  en  håndfæstning,  sigtende  til  at  umuliggøre  de  misbrug 
af  magten,  som  faktisk  fandt  sted.  Ved  at  læse  disse  hånd- 
fæstninger får  man  et  stærkt  indtryk  af  magtens  begrænsning; 
man  lader  så  let  ude  af  betragtning,  at  kongedømmet  i  sig 
selv,  blot  ved  at  bestå  med  tusindårig  hævd,  havde  en  avto- 
ritet,  som  giver  sig  vidnesbyrd  på  hvert  blad  i  vor  historie. 
Først  efterhånden  var  det  lykkedes  imod  kronens  bærere  at 
opstille  selvstændige  organer  for  den  ved  håndfæstningen  hjem- 
lede delagtighed  i  regeringen. 

Det  er  da  en  mærkelig  omskiftelse,  når  dette  kongedømme, 
hvis  betydning  forhen  var  førerskabet,  pludselig  skal  blive 
enerådende;  når  det  skal  opgive  sin  gennem  århundreder  hæv- 
dede bevægelighed  for  at  blive  det  faste  punkt,  hvorom  altirg 
drejer  sig.  Det  bliver  derved  noget  helt  andet,  end  det  hidtil 
har  været,  og  det  er  ikke  helt  uden  føje,  når  man  ofte  har 
fremsat  det  spørgsmål,  om  ikke  enevældens  indførelse  er  tegn 
på  en  stor  national  svækkelse  og  opløsning. 

Hvis  den  betragtning,  jeg  har  anlagt  på  de  foregående 
magtskifter,  er  rigtig,  må  dette  spørgsmål  imidlertid  besvares 
med  et  nej.  Således  som  enevælden  kommer  til  os,  er  den 
et  naturligt  udviklingsled  og  en  historisk  berettiget  form.  Der 
forelå  nemlig  dengang  uafviselige  fordringer,  som  intet  lag  i 
det  daværende  samfund  kunde  gøre  fyldest.  Adelen  havde  på 
alle  punkter  svigtet  de  opgaver,  som  de  privilegerede  stænder 
her  og  andetsteds  havde  påtaget  sig  som  adkomst  for  deres 
privilegier,    og   ingen    af  de    ufrie    stænder    var   istand   til  ene 


54  DEN  HISTORISKE  UDVIKLING  I  DANMARK. 

eller  i  fællesskab  med  andre  at  løse  dem.  Kongemagten  havde 
derimod  forberedt  sig  på  det  og  lagt  deres  løsning  tilrette. 
Deraf  må  Kristian  IV's  mærkelige  popularitet  forklares,  at 
han  for  den  almindelige  bevidsthed  stod  som  bærer  for  fædre- 
landets ære  og  regeringens  avtoritet.  Han  var  en  tapper  hær- 
fører, en  forsynlig  husholder  og  en  gavmild  befordrer  af  de 
nærmest  liggende  humane  og  kulturfremmende  foretagender 
Hans  søn  fortsatte  på  samme  vej,  med  større  kraft  og  klog- 
skab. Hans  personlige  tapperhed  og  patriotisme  stak  af  mod 
adelens  ligegyldighed,  tildels  fejghed. 

Må  det  således  siges,  at  omvæltningen  1660  havde  sin 
naturlige  forudsætning  og  en  forberedelse  af  samme  art  som 
de  foregående,  så  må  det  tillige  indrømmes,  at  den  ligesom 
disse  holdt  sine  løfter. 

Først  og  fremmest  skaffede  den  landet  et  tidssvarende 
værn.  Adelen  havde  skammelig  forsømt  både  hæren  og  fæst- 
ningerne, og  det  var  kong  Kristian  IV*s  fortjeneste,  at  ikke 
flåden  havde  lidt  samme  skæbne.  Da  vi  næste  gang  mødtes 
med  de  svenske,  var  vi  dem  igen  voxne  som  i  det  foregående 
århundrede,  og  Danmarks  stærkt  medtagne  våbenære  hævede 
sig  igen  i  løbet  af  de  følgende  menneskealdre.  Det  var  ej 
heller  hensigtsløse  krige,  som  blev  førte.  Den  opgave,  som 
adelen  havde  svigtet  i  det  15.  århundrede,  Sønderjyllands  gen- 
erhvervelse, blev  optagen  påny  og  med  store  opofrelser  ført 
til  en  løsning.  Endvidere  blev  det  skrigende  misforhold  i 
adelens  samfundsstilling  lidt  efter  lidt  udjævnet;  lighed  for 
loven,  lighed  i  byrder  og  lighed  i  adgang  til  statens  embeder 
blev  om  ikke  gennemført,  så  dog  ført  et  afgørende  skridt  frem. 
Ligheden  mellem  kronens  lande  var  også  et  af  de  formål,  enV 
vælden  havde  forud  for  adelsvælden.  Norge  var  et  yderst  for- 
sømt tilbehør  til  kronen;  kun  Kristian  IV  havde  også  i  den 
henseende  været  banebrydende  for  en  ny  tid.  Efter  1660  blev 
det  anderledes,  og  dette  tidspunkt  er  såvel  for  Norge  som  for 
Sønderjylland  et  glædeligt  vendepunkt. 

Det    følgende    århundrede    fortsatte    gradvis    og   langsomt 


DEN  HISTORISKE  UDVIKLING  I  DANMARK.  55 

dette  udjaeynende  arbejde  i  samfundet.  Holbergs  optræden  og 
den  derefter  følgende  nationale  literaturudvikling  gav  samfundet 
et  yæsenlig  demokratisk  præg,  og  bondens  frigørelse  afsluttede 
foreløbig  hele  denne  proces.  Uden  enevælden  vilde  den  ikke 
kunne  have  havt  denne  fremgang. 

Men  var  der  således  ved  absolutismen  opnået  store  resul- 
tater, så  var  de  også  dyrekøbte;  hele  det  offenlige  liv  var 
ødelagt,  folkets  selvfølelse  undergravet,  ansvarsbevidstheden 
brudt.  Det  personlige  regimentes  skyggesider,  skinsyge,  små- 
lighed og  usikkerhed,  var  trådte  klart  for  dagen;  kongeslægten 
selv  var  bleven  enerveret  og  ifærd  med  at  dø  ud.  Dertil  kom, 
at  de  opgaver,  som  engang  var  bleven  løste  efter  tidens  lej- 
lighed, stadig  påny  krævede  arbejde  og  udvikling,  uden  at 
statsformerne  her  mere  kunde  slå  til.  Lighedsbestræbelserne 
måtte  .  strande  på  umuligheden  af  at  nå  til  fuldt  uafhængige 
domstole,  upartiskhed  i  embeders  besættelse,  offenlighed  i 
statshusholdningen.  Norge  var  tabt  ved  en  uklog  politik,  og 
Sønderjyllands  tilknytning  var  sket,  uden  at  der  toges  hensyn 
til  landets  befolkning  og  uden  at  den  række  begivenheder  og 
forhandUnger,  ved  hvilke  den  var  fuldbyrdet,  var  blevne  offen- 
ligbedens  ejendom.  Da  spørgsmålet  igen  blev  rejst,  savnede 
selve  regeringen  det  fornødne  kendskab  til  det. 

Det  er  derfor  neppe  for  meget  sagt,  når  man  har  påstået, 
at  enevælden  i  Marts  1848  var  fuldstændig  kørt  fast.  Den 
rådede  hverken  over  de  nødvendige  midler  eller  over  de  evner 
og  den  energi,  som  forholdene  udkrævede,  og  dette  var  ikke 
personernes,  men  institutionernes  skyld.  Det  var  da  en  lykke, 
at  der  stod  en  ny  slægt  rede  til  at  overtage  ansvaret  for  et 
nyt  fuldstændigt  brud  i  vor  politiske  udvikling.  Det  var  den 
rige  åndelige  bevægelse  fra  århundredets  begyndelse  og  læn- 
gere tilbage  fra  forrige  århundrede,  som  nu  havde  skabt  en 
samfundsmagt,  stærk  nok  til  i  det  yderste  øjeblik  at  vende 
den  strøm,  som  ellers  ufejlbarlig  vilde  have  skyllet  det  selv- 
stændige danske  rige  bort.  Den  slesvigholstenske  bevægelse 
overraskedes  ved  her  at  møde  en  uventet  modstand,  netop  som 


56  DEN  HISTORISKE  UDVIKLING  I  DANMARK. 

den  troede  at  være  vis  på  sejren.  Men  denne  modstand  og 
de  store  ofre,  som  den  krævede,  flyttede  atter  magtens  tyngde- 
punkt  fra  kongens  person  til  forfatningen. 

Der  er  ofte  blevet  doleret  over,  at  de  politiske  omvælt- 
ninger hos  os  er  komne  så  bratte  og  uforberedte,  både  1536, 
1660  og  1848;  man  er  gået  fra  den  ene  yderlighed  til  den 
anden.  Det  må  nu  vistnok  indrømmes,  at  der  er  noget  na- 
tionalkarakteristisk i  denne  revolutionsmåde,  når  det  har  gen- 
taget sig  tre  gange,  at  en  fuldstændig  omdannelse  af  hele  den 
politiske  magtstilling  har  frindet  sted  uden  blodsudgydelse  og 
uden  påfølgende  reaktion.  Men  om  dette  just  vidner  om  en 
særlig  resolut  eller  vel  endog  revolutionær  karakter,  er  vistnok 
et  stort  spørgsmål.  Man  kunde  snarere  fristes  til  den  forkla- 
ring,  at  vor  folkekarakter  er  tilbøjelig  til  at  lade  det  bestående 
i  fred,  sålænge  det  på  nogen  mulig  måde  kan  gå  an,  og  at 
det  først  er  den  absolute  nødvendighed  af  at  hidføre  nye  be- 
tingelser for  staten  og  samfundet,  som  kan  fremkalde  en  om- 
væltning. I  den  henseende  er  det  jo  også  mærkeligt,  at  de 
tre  revolutioner  er  foregåede  i  umiddelbar  forbindelse  med  far- 
lige og  blodige  krige,  som  blottede  rigets  store  brøst. 

Men  før  man  fælder  en  endelig  dom  om  grunden  til  de 
omtalte  krisers  pludselighed,  var  det  dog  vel  værd  at  under- 
søge, om  den  er  fuldt  historisk.  Jeg  må  sige,  at  jeg  nærer 
en  stærk  tvivl  derom.  Bruddet  1536  var  alt  antydet  i  Kri- 
stian irs  hele  regering  og  forberedt  af  Fredrik  I;  det  havde 
sit  forbilled  i  hertugdømmernes  udvikling,  som  i  så  mange 
måder  i  Oldenborgernes  tid  fik  indflydelse  på  kongeriget.  Hvad 
der  skete  1660  havde  alt  tildels  været  påtænkt  1645,  og  hele 
Fredrik  III's  regering  pegede  i  den  retning.  Og  på  samme 
måde  gælder  dette  om  magtskiftet  1848.  Forfatningslivets  ud- 
vikling er  hos  os  ikke  en  måneds  eller  et  års,  men  en  hel 
menneskealders  arbejde.  Det  begynder  i  virkeligheden  med 
året  1831  og  afsluttes  først  1866.  Først  kom  stændertiden 
med  sine  erfaringer,  sine  drøftelser  og  sine  forsøg.  Der  ud- 
vikledes  en   presse,    man   prøvede   foreningslivet,    lovgivningen 


DEN  HISTORISKE  UDVIKLING  I  DANMAKK.  57 

blev  gensfand  for  officiel  forhandling  mellem  regeringen  og 
valgte  repreesentanter,  staUhusholdningen  blev  fremdragen  for 
offenligheden.  Der  dannede  sig  et  politisk  parti,  hvis  pro- 
gram  var  tilvejebringelsen  af  en  forfatning,  og  dennes  indhold 
drøftedes  i  åringer  mellem  mænd  af  høj  begavelse  og  med 
nøje  kendskab  til  andre  landes  erfaringer.  Så  kom  de  grund- 
lovgivende forhandlinger,  som  varede  over  et  år  i  pressen  og 
rigsforsamlingen;  to  ministerier  og  alt,  hvad  landet  kunde  op- 
byde af  politisk  indsigt,  arbejdede  sammen.  Men  ikke  nok 
hermed.  Begivenhederne  førte  det  med  sig,  at  man  kort  efter 
måtte  gentage  forhandlingerne  på  et  nyt  grundlag.  Man  fik 
et  rigsråd  med  kongevalg,  derpå  et  andet  med  kongevalg, 
indirekte  valg  og  valgcensus;  endelig  et  tredje  med  to  kamre, 
det  ene  med  kongevalg  og  census,  det  andet  med  almindelig 
valgret.  Først  efterat  alle  disse  erfaringer  var  gjorte,  af- 
sluttedes det  hele  med  drøftelsen  af  et  endeligt  kompromis  og 
vedtagelsen  af  vor  nugældende  forfatning. 

Forholdet  er  altså  så  langt  fra  dette,  at  den  nyere  kon- 
stitutionelle statsform  er  et  hastværksarbejde,  at  den  tvært- 
imod må  siges  at  være  frugten  af  en  hel  menneskealders 
forhandlinger  og  erfaringer.  Alle  faktorer  i  statslivet,  som 
overhoved  formåede  at  gøre  sig  gældende,  droges  efterhånden 
med  ind  i  arbejdet  og  fik  deres  del  i  dets  endelige  form.  Og 
da  vi  nu  vel  må  indrømme,  at  denne  menneskealder,  hvilke 
mangler  den  end  kan  have  havt,  var  i  besiddelse  af  et  højt 
mål  af  intelligens,  en  patriotisme,  som  eftertiden  sikkert  ikke 
har  overgået,  og  en  karakterstyrke,  som  gav  sig  vidnesbyrd  i 
to  krige,  så  er  det  dog  vistnok  alt  for  dristigt  nu  at  bryde 
staven  over  dens  arbejde.  At  der  ovenpå  den  grundlovgivende 
er  fulgt  en  grundlovfortolkende  menneskealder,  at  denne  må 
harve,  hvad  hin  har  pløjet,  det  er  neppe  synderlig  foruro- 
ligende. Men  besynderligt  er  det  nu,  så  kort  efter,  at  se  de 
historiske  kendsgerninger  så  ilde  medhandlede,  som  det  ofte 
er  tilfældet,  så  det  snart  fuldstændig  glemmes,  i  hvilken  red- 
ningsløs  tilstand    kongedømmet    var    stedt    1848,    snart   lades 


58  DEN  HISTORISKE  UDVIKLING  1  DANMARK. 

ude  af  betragtning,  hvor  dybe  rødder  det  alligevel  få  år  efter 
viste  sig  at  have.  Udviklingen  har  jo  i  virkeligheden  været 
denne,  at  der  ved  oprørets  udbrud  intet  andet  valg  var  end 
at  påkalde  nationens  frie  tilslutning  til  forsvar  for  kronen,  — 
i  modsat  tilfælde  var  enten  den  ene  eller  den  anden  af  dem 
gået  til  grunde;  men  at  kongedømmet  derefter  ved  resolut  at 
stille  sig  i  spidsen  for  den  nationale  sag  genvandt  sin  hi- 
storiske prestige  og  med  fuld  selvstændighed  kunde  skabe  et 
nyt  udgangspunkt  for  forfatningssagen. 

Når  jeg  må  opfatte  den  historiske  side  af  sagen  således, 
så  vil  mine  ærede  tilhørere  kunne  forstå,  at  jeg  ser  temmelig 
optimistisk  på  vor  politiske  forfatning.  Ved  nemlig  at  sam- 
menligne dens  tilblivelse  med  vore  tidligere  magtskifter  finder 
jeg,  at  den  har  de  samme  dybe  forudsætninger,  den  samme 
berettigelse  og  en  lignende  naturlig  udvikling.  Den  vil  der- 
for forhåbenlig  også,  når  dens  kritiske  ungdomsalder  er  vel 
overstået,  kunne  opfylde  en  lignende  bestemmelse,  nemlig  den 
at  lægge  magtens  tyngdepunkt  der,  hvor  arbejdet  for  folkets 
opgaver  som  folk  udføres.  Dette  skal  efter  forfatningen  ikke 
være  et  enkelt  samfundslag  eller  —  hvad  det  moderne  poli- 
tiske liv  sætter  istedetfor  —  et  enkelt  parti;  thi  folkets  op- 
gaver er  jo  mangehånde,  både  materielle,  nationale,  humane 
og  moralske.  Det  parti,  der  søger  at  forrykke  denne  forfat- 
ningens grundtanke  ved  kun  at  efterstræbe  magten  for  at 
fremme  sine  særinteresser,  vil  aldrig  kunne  nå  eller  dog  aldrig 
bevare  den.  Den,  der  vil  danne  sig  en  mening  om,  hvorhen 
magten  varig  vil  flytte  sit  tyngdepunkt,  ikke  som  et  fast, 
urokkeligt  tilbehør  til  et  vist  parti  eller  visse  personer,  men 
med  den  frie  bevægelse  og  de  svingninger,  som  er  ejen- 
dommelige for  enhver  levende  organisme,  —  han  må  nøje 
vogte  på,  i  hvilke  kredse  det  værdifuldeste  arbejde  for  vort 
samfund  udføres,  hvor  folkets  sande  interesser  fremmes,  hvor 
tidens  ideer  udformes  i  størst  rigdom  og  til  den  fyldigste 
frugtbargøreise;  thi  dér  forberedes  også  vor  fremtid. 


ET  PAR  ORD  I  STRIDEN  MELLEM  HR.  H.  OG 

HR.  KLINT. 

(1887.) 

[Tidens  Strøm  7.  Januar  1887] 


Ved  et  af  de  bekendte  Hippodrommøder  i  1848  hændte 
det,  at  man  i  en  pavse  mellem  to  af  de  indholdsvægtige  taler, 
som  folkets  ledere  her  fremførte,  hørte  en  spæd  røst  fra  for- 
samlingen, som  sagde:  „Må  en  mand  af  folket  sige  et  par 
ord?^  Det  var  en  bekendt  lille  boghandler,  som  ytrede  dette 
beskedne  ønske,  men  det  blev  neppe  opfyldt,  da  mænd  af 
langt  større  vægt  troede  at  måtte  lægge  beslag  på  den  offen- 
lige  opmærksomhed  i  disse  historiske  øjeblikke. 

Når  undertegnede  tillader  sig  at  minde  Dem,  hr.  redaktør, 
om  dette  optrin,  så  er  det,  fordi  jeg  agter  at  gentage  denne 
herres  henstilling:     „Må  en  mand  af  folket  sige  et  par  ord?^' 

—  nemlig  i  sbiden  mellem  hr.  H.  og  hr.  Klint.  Min  beret- 
tigelse til  i  dette  tilfælde  at  kalde  mig  „en  mand  af  folket" 
søger  jeg  deri,  at  jeg  ikke  vil  kunne  tale  på  noget  partis 
vegne,  at  ingen  anden  end  jeg  selv  vil  føle  sig  bunden  ved 
hvad  jeg  siger,  og  at  alle,  som  véd  besked  om  partiforholdene 

—  og  det  véd  sagtens  alle  politikere  i  denne  tid  — ,  vil 
kunne  sige  sig  selv,  at  det  ikke  har  hensyn  til  valgene. 
Jeg  vover  derfor  heller   ikke  at  smykke  mig  med  et  anonymt 


60  ET  PAR  OUD  I  STRIDEN  MELLEM  HR.  H.  OG  HR.  KLINT. 

mærke  eller  et  psevdonymt  navn;  thi  derved  vilde  det  jo  & 
udseende  af,  at  jeg  hørte  til  dem,  som  kan  lade  handling 
følge  på  ordet,  som  har  indflydelse  i  en  eller  anden  kreds 
eUer  dog  taler  på  manges  vegne,  medens  enhver,  når  han  ser 
det  virkelige  navn,  vil  være  på  det  rene  med,  at  det  kun  er 
enkeltmands  ord  uden  anden  vægt  end  den,  læseren  i  sin  vel- 
vilje vil  tillægge  dem.  Min  adkomst  til  overhoved  som  mand 
af  folket  at  „sige  nogle  ord^  i  denne  sag  er  da  også  kun  den, 
at  diskussionen  er  kommen  ind  på  det  historisk-nationale  om- 
råde, et  område,  på  hvilket  jeg  føler  mig  hjemme  som  den, 
der  i  det  meste  af  en  menneskealder,  i  dybt  rodfæstet  tillid 
til  det  danske  folks  og  ikke  mindst  den  danske  bondes  evne 
og  vilje  til  vedblivende  at  leve  sit  eget  liv,  har  syslet  med 
vort  folkelivs  vilkår  gennem  tiderne  og  søgt  „at  se  sandheden 
i  øjnene"  med  hensyn  til  dets  fremtidsudsigter.  Men  om  denne 
min  adkomst  vil  blive  tagen  for  god,  kan  jeg  ikke  vide. 

Jeg  skal  ikke  fordybe  mig  i  hr.  H.'s  løjerlige  forestillinger 
om  liberalismens  vilkår  i  fyrrerne  og  sammenstillingen  af  aka- 
demikernes virksomhed  dengang  og  nu,  men  i  den  anledning 
kun  tillade  mig  at  gentage,  hvad  jeg  engang  har  ytret  om  et 
lignende  forhold:  „Der  er  noget  mistrøstende  og  ydmygende  i 
den  tanke,  at  det  synes  uadskilleligt  fra  enhver  vågnende  trang 
til  ny  udvikling  at  undervurdere,  ja  helt  at  underkende  den 
tidligeres  berettigelse,  at  bryde  staven  over  alt,  hvad  der  har 
stået  i  forbindelse  med  den  og  fremmet  dens  tarv;  det  er  som 
om  den  ene  slægt  ikke  kunde,  som  man  siger^  stå  på  den 
andens  skuldre  uden  tillige  at  træde  på  dens  nakke  og  dens 
hjerte."  Men  jeg  skal  holde  mig  til,  hvad  hr.  H.  spottende 
kalder  vor  „militære  opgave". 

Denne  „militære  opgave"  skal  nemlig  være  skyld  i  al  vor 
ulykke,  idetmindste  i  dette  århundrede.  Lad  os  se,  hvorledes 
hr.  H.  fører  beviset. 

Det  var  da  først  vor  „militære  opgave"  at  have  en  stor 
flåde,  og  denne  flåde  hidførte  efter  hans  mening  bombarde- 
mentet  i    1807   og  krigen   til   1814.      Hvorledes  forholder  det 


ET  PAR  ORD  1  STRIDEN  MELLEM  HR.  H.  OG  HR.  KLINT.  61 

sig  nu  med  denne  store  flåde?  Man  har  hidtil  antaget,  at  det 
var  den,  som  skaffede  os  fred  i  det  meste  af  et  århundrede, 
så  den  vanskelig  sammensatte  dansk*norsk-holstenske  stat  op- 
levede og  overlevede  Polens  delinger  såvel  som  Sverigs  og 
Østrigs  landetab.  Eller  var  det  måske  et  „blomstrende  na- 
tionallivs almindelige  anerkendelse"  (i  Fredrik  V's  tid),  som 
førte  til  dette  gavnlige  resultat?  Og  dette  tidsrum  har  da  til- 
lige ført  beviset  for^  at  besiddelsen  af  et  betryggende  værn 
ingenlunde  indeholder  en  overvældende  fristelse  til  at  kaste 
sig  ind  i  eventyrlige  foretagender;  danske  statsmænd  undlod 
viselig  at  misbruge  Sverigs  afmagt  endog  blot  til  at  tage 
gammeldanske  lande  tilbage,  fordi  de  vitterlig  var  nationalt 
tabte,  og  de  brogede  forhold  i  Nordtyskland  førte  ikke  til  de 
svageste  forsøg  på  at  forøge  kronens  ejendomme  i  det  sønder- 
splittede rige.  Overalt  berømmedes  derfor  den  højsindede, 
mådeholdne  og  værdige  politik,  der  stod  bagved  de  ikke  ringe 
stridskræfter,  Danmark  rådede  over. 

Så  var  det  1807.  Det  er  mindst  den  1807de  gang,  når 
hr.  H.  underkaster  Fredrik  Vl's  politik  i  dette  år  en  skarp 
kritik.  Det  blev  sagt  samtidig,  og  det  er  gentaget  atter  og 
atter,  både  herhjemme  og  i  udlandet,  at  det  var  en  tåbelighed, 
som  dengang  blev  begået,  og  at  hele  krigen  med  England 
kunde  og  burde  være  undgået.  Men  det  gode  råd  fra  nutiden, 
at  vi  fremdeles  skulde  have  bevaret  vor  nevtralitet,  kan  ikke 
bruges;  thi  det  blev  som  bekendt  forsøgt  og  forkastet  af  dem, 
som  kunde  sige,  hvorledes  det  skulde  være,  selve  de  krigs- 
førende stormagter.  Men,  mener  hr.  H.,  vi  burde  ikke  havt 
den  store  flåde;  da  krigen  i  Evropa  antog  så  uhyre  dimen- 
sioner, skulde  vi  altså  have  opgivet  det  værn,  som  havde  været 
vor  støtte  i  det  foregående  århundrede.  Var  det  moralsk  mu- 
ligt efter  slaget  på  Reden  at  opgive  orlogsflåden?  Og  hvad 
vilde  det  have  nyttet?  Kan  nogen  i  alvor  tro,  at  et  værgeløst, 
i  krigen  af  stormagterne  okkuperet  land  vilde  være  blevet  gen- 
oprettet som  selvstændigt  rige  på  Wienerkongressen?  Det  vilde 
ufejlbarlig  være  bleven  delt  meUem  Preussen  og  Bernadotte. 


62  ET  PAR  ORD  I  STRIDEN  MELLEM  HR.  H.  OG  HR.  KLINT. 

Hvad  mener  hr.  H.  så  om  1848?  Fik  vi  også  dengang 
krig,  fordi  vi  „slog  på  sværdet",  fordi  vi  troede  at  have  en 
„militær  opgave"?  Alle  véd,  at  lige  det  modsatte  var  tilfældet. 
Man  tiltroede  os  ikke  mod  og  evne  til  at  forsvare  vor  ret, 
derfor  væltede  man  sig  over  os.  Vor  modstand  kom  uventet, 
men  det  var  den,  som  reddede  os.  Uden  modstand  dengang, 
uden  krigen  1848 — 50,  vilde  vi  nu  have  været  et  forsmædelig 
lemlæstet,  tilsideskudt,  helt  eller  delvis  i  Tyskland  indlemmet 
folk,  uden  selvagtelse  og  uden  fremtid.  Man  huske  på,  hvor- 
ledes påstanden  om  vor  ynkelighed  og  om  halvøens  urgamle 
tyskhed  dengang  var  i  kurs;  tror  man  i  alvor,  at  den  vilde 
være  bleven  taget  tilbage  uden  vor  håndgribelige  protest?  Den 
vilde  selvfølgelig  være  skreden  frem  fra  Jylland  til  øerne  og 
videre  nord  på.  Man  må  være  blind  for  de  virkelige  forhold 
i  historien,  når  man  tror,  at  „et  blomstrende  nationallivs  al- 
mindelige anerkendelse"  har  noget  at  betyde,  når  en  så  væ- 
senlig side  af  nationallivet  som  viljen  og  evnen  til  at  forsvare 
sin  ret  og  sin  ære  mangler. 

Og  endelig  i  1864.  Også  her  er  kritiken  af  „vor  po- 
litik" hørt  før;  men  hvorledes  man  end  opfatter  den,  vil  dog 
ingen  kunne  tro,  at  vi  ved  at  vige  tilbage  for  Preussens  og 
Østrigs  fordring  på  at  tage  Sønderjylland  „i  pant"  skulde 
have  undgået  dets  tab.  Nej,  vi  vilde  have  sparet  mange 
menneskeliv  og  mange  penge,  men  landet  havde  vi  tabt  allige- 
vel og,  vel  at  mærke,  befolkningen  med.  Thi  hr.  H.  må  have 
meget  uklare  og  meget  urigtige  forestillinger  om  de  danske 
Sønderjyder,  hvis  han  tror,  at  det  i  første  linje  er  det  blom- 
strende nationalliv,  som  knytter  dem  til  Danmark.  Nej,  det 
er  den  personlige  kærlighed  til  et  personligt  folk,  som  her  er 
bindemidlet;  det  er  blodet  på  vore  valpladser,  som  har  været 
og  endnu  bestandig  for  dem  er  fremfor  alt  andet  det  stærke 
vidnesbyrd  om  Danmarks  ret;  thi,  som  der  står  på  de  faldnes 
grave:  „Ingen  haver  større  kærlighed  end  den,  som  giver  sit 
liv   for  sine   brødre".      Måske   er   dette   ulogisk   og  umoderne,. 


Er  PAR  ORD  I  STRIDEN  MELLEM  HR.  H.  OG  HR.  KLINT.  63 

men  det  har  været  således  fra  folkenes  ophav,  og  det  vil  ved- 
blive at  være  så,  indtil  folkene  ophører  at  være  til. 

Hvorledes  hr.  H.  kan  komme  til  at  påberåbe  sig  histo- 
riens vidnesbyrd  i  Evropa  for  sin  theori  om  ^nationalitetens** 
evne  til  at  træde  istedet  for  det  personlige  forsvar,  er  vanske- 
ligt at  fatte.  Hvorledes  vilde  Evropa  være  kommen  bort  fra 
det  „romerske  rige**,  Napoleon  dannede,  uden  væbnet  mod- 
stand? Hvorledes  er  i  vor  tid  Italien  blevet  og  forblevet  enigt 
og  frit?  Hvorfor  blev  Grækenland,  Serbien  og  Bulgarien  selv- 
stændige? Hvorledes  er  det  muligt,  at  Montenegro  har  hævdet 
sin  frihed  og  sin  religion  gennem  århundreder?  Det  er  ved  til 
rette  tid  „at  slå .  på  sværdet**,  efter  at  have  overbevist  al 
verden  om,  at  det  vil  blive  draget,  når  øjeblikket  er  der,  at 
man  hidtil  i  Evropa  har  kunnet  leve  sit  liv  i  fred.  Og  når 
Irland  engang  bliver  selvstændigt  i  sin  forbindelse  med  Eng- 
land, er  det  desværre  så  lidt  sit  „blomstrende  nationalliv"*, 
det  skyldes  —  thi  et  sådant  er  slet  ikke  til  — ,  at  det  tvært- 
imod bliver  en  række  blodige  forbrydelser,  hvis  kilde  man 
mistvivler  om  at  kunne  tilstoppe  uden  gennemgribende  for- 
andringer. 

Hvert  led  i  disse  antydninger  af  historiske  forhold  kunde 
og  burde  selvfølgelig  udvikles  i  stor  udførlighed,  hvis  der 
kunde  være  tale  om  sligt  på  dette  sted.  For  den  kyndige 
læser  vil  det  imidlertid  være  nok  at  have  mindet  om  tilstræk- 
kelig bekendte  tildragelser  og  forhold.  Mig  er  det  om  at  gøre 
ikke  at  gøre  den  sag,  som  jeg  anser  for  et  stort  og  vigtigt 
nationalanliggende,  en  bjørnetjeneste  ved  kun  at  fordybe  mig 
i  historiske  undersøgelser,  nu  da  jeg  engang  har  troet  at  burde 
bede  om  ordet,  og  derved  måske  give  det  udseende  af,  at  jeg 
ikke  har  gjort  mig  selv  rede  for  betydningen  af  de  andre  be- 
tænkeligheder, som  hr.  H.  fremfører  imod  vort  fremtidige  værn. 

Her  er  det  da  især  påfaldende  at  se  den  påstand  fremsat 
og  fremhævet,  at  „Danmark  uden  sammenligning  er  det  land 
i  Evropa,  som  er  allerugunstigst  stillet  i  militært  forsvar**. 
Det  udføres  videre  ved  en  modsætning  til  Hollands  oversvøm- 


64  ET  PAR  ORD  I  STRIDEN  MELLEM  HR.  H.  OG  HR.  KLINT. 

nielser  og  andre  landes  bjerge  og  floder.  Det  synes  virkelig 
at  være  forfatterens  alvor;  men  hvorledes  er  det  muligt,  at 
det  kan  være  det?  Er  det  en  dialektisk  underfundighed,  hvor- 
ved forsvaret  af  vort  landområde  forbyttes  med  forsvaret  af 
vor  tilværelse?  Det  er  da  en  afgjort  sag,  at  vi  sjeldent  har 
kunnet  forsvare  hele  territoriet,  medens  det  er  ligeså  vist,  at 
vi  er  gået  ud  af  svære  kampe  uden  at  miste  en  fodsbred  jord. 
Andre  små  magter  er  stillede  på  samme  måde;  hverken  Hol- 
land eller  Belgien  kan  tænke  på  at  hindre  en  Qende  i  at  be- 
sætte det  meste  af  landet,  man  må  nøjes  med  at  forsvare  en 
del,  stor  eller  lille,  men  stor  og  vigtig  nok  til,  at  denne  del 
kan  siges  for  en  tid  at  være  det  hele.  Og  skulde  da  for- 
svaret af  en  sådan  del  være  vanskeligere  i  Danmark  end  i  de 
andre  lande?  Til  at  godtgøre  dette  skal  der  i  virkeligheden 
langt  mere  end  „et  blik  på  kortet",  der  må  fremføres  grunde, 
som  har  noget  på  sig;  „et  blik  på  kortet"  vil  sige,  at  vi  er 
særdeles  heldig  stillede,  og  tusind  års  uafhængighed  er  et 
vidnesbyrd  for,  at  sådan  forholder  det  sig,  medens  ingen 
„floder,  bjerge  eller  oversvømmelser"  har  kunnet  hindre  f.  ex. 
Nederlandenes  eller  Italiens  underkuelse  og  mishandling  gen- 
nem slægtaldre. 

I  modsætning  til  de  materielle  våbens  formentlige  håb- 
løshed udtaler  hr.  H.  sin  store  tillid  til  de  åndelige  våbens 
sejrsæle  kraft.  Ingen  vil  bemægtige  sig  os,  mener  han,  fordi 
vi  vil  blive  en  ufordøjelig  del  af  et  større  statslegeme;  vor 
indlemmelse  vil  volde  besvær  og  bekostninger,  ingen  stormagt 
vil  „spidse  munden  efter  os"  „i  en  tid,  hvor  verden  genlyder 
af  de  genvordigheder t  England  har  med  Irland,  Tyskland  med 
sine  Polakker,  Franskmænd  og  Danske".  Denne  tale  står 
virkeligheden  ligeså  :Qern  som  de  historiske  tilbageblik.  Vil 
en  stormagt  tilegne  sig  en  mindre,  uafhængig  stat,  så  plejer 
det  at  være  for  at  skaffe  sig  bedre  grænser  og  deraf  følgende 
større  tryghed  samt  forøgede  skatter  og  forøget  mandskab. 
Hvilke  genvordigheder  har  nu  Tyskland  i  den  henseende  af 
de  erobrede  lande?  Man  hører  aldrig  om  skattenægtelser  eller 


ET  PAR  ORD  1  STRIDEN  MELLEM  HR.  H.  OG  HR.  KLINT.  65 

om  vægring  ved  at  slås,  når  man  engang  er  i  trøjen,  ligesom 
Metz,  Strassburg,  Kiel  og  Posen  er  netop  de  våbenpladser, 
Preussen  ønsker.  „Genvordigheder''  og  „besvær"  har  enhver 
regering  og  det  af  så  mange  arter,  at  ingen  statsmand  i  vor 
tid  tager  sig  det  videre  nær,  om  der  er  lidt  mere  eller  mindre. 
Man  begynder  forst  at  regne  med  de  størrelser,  når  det  går 
til  håndgribeligheder,  som  i  Irland,  altså  netop  der,  hvor  hr. 
H.  ikke  vil  komme.  Nej,  lad  os  ikke  prise  de  overvundnes 
lod;  det  hedder  nu  som  i  Romernes  tid:   „Ve  de  besejrede I*^ 

Hvad  skal  nemlig  henvisningen  til  Sønderjylland  og  dettes 
blomstrende  danskhed?  Ingen  vil  mistænke  mig  for  at  ville  gå 
mine  særlige  landsmænd  for  nær,  men  ingen  af  disse  vil  heller 
forarges,  når  jeg  siger,  at  deres  modstand  mod  fortyskningen 
kun  er  mulig,  fordi  Danmark  er  et  selvstændigt  rige,  på  hvis 
fremtid  de  tror.  Men  deraf  følger,  at  man  ikke  tør  slutte  fra, 
hvad  der  nu  sker,  til  hvad  der  vil  indtræde,  om  den  forfærde- 
hge  ulykke  traf  os,  at  vor  selvstændighed  gik  tabt.  Når  først 
vor  fortrinlig  beliggende  hovedstad  er  bleven  en  våbenplads 
og  en  handelsplads  af  første  rang  i  en  stormagts  hænder,  når 
den  kosmopolitiske  del  af  vor  dannelse  har  forsonet  sig  med 
de  nye  forhold  og  søger  at  skaffe  dem  indgang  med  de  samme 
betragtninger,  der  har  bragt  så  store  strækninger  i  Sønder- 
jyUand  til  at  glemme  sin  fortid,  —  da  vil  det  komme  an  på, 
om  de  mænd,  der  nu  vil  lægge  hele  forsvaret  over  i  den  frede- 
lige udvikling  af  vor  nationalitet,  er  rede  til  at  tage  kampen 
op  og  i  lange  år  og  i  trange  kår  at  vise  den  „kærlighedens 
trods",  som  da  vil  være  vort  eneste  våben.  Jeg  frygter  for, 
at  mange  da  vil  savnes  i  vore  rækker,  og  at  der  vil  blive 
tomt  omkring  den  gamle  fane,  når  dens  tegn  for  hver  den, 
som  bærer  det,  bliver  et  trældomsmærke,  der  stænger  ude  fra 
vejen  til  ros  og  magt. 

Hvorledes  vort  forsvar  skal  ordnes,  derom  skal  jeg  ikke 
udtale  nogen  mening;  meget  af  hvad  „de  sagkyndige"  fore- 
slår, forekommer  mig  slående  rigtigt  og  overbevisende,  andet 
kan  jeg  ikke  biUige;  men  i  én  henseende  er  der  for  mig  ingen 

A.  D.  Jørgenseo:  Afhandl.  IV.  5 


66  ET  PAR  ORD  I  STRIDEN  MELLEM  HR.  H.  OG  HR.  KUNT. 

tvivl,  ja,  jeg  fatter  end  ikke  andres  tvivl  herom:  at  vi  bør 
indrette  os  på  et  virkeligt  forsvar,  på  en  kamp  for  vor  selv- 
stændighed —  så  virkningsfuld,  så  udholdende  og  så  hensyns- 
løs, som  det  på  nogen  måde  er  foreneligt  med  vore  andre 
formål  som  folk  og  rige. 

Jeg  gentager,  at  jeg  her  kun  taler  som  „en  mand  af 
folket^,  uden  partiforbindelser  og  uden  partiinteresser;  men  er 
det  lykkedes  mig,  som  man  har  sagt,  som  historisk  forfatter 
at  vinde  indgang  og  tillid  hos  danske  mænd  og  kvinder,  da 
beder  jeg  alle  disse  venner  vel  betænke,  at  det  i  denne  sag 
gælder  vort  dyrebareste  anliggende,  vor  egen  og  vore  børns 
fremtid.  Det  er  vel  så,  at  krig  og  kamp  er  en  ond  ting  og 
en  grim  ting,  og  at  vi  intet  bedre  ønsker,  end  at  den  skulde 
ophøre;  men  som  vi  må  tage  sygdom  og  al  anden  sorg,  når 
den  gives  os,  således  råder  ikke  vi,  men  stærkere  magter  for 
de  vilkår,  under  hvilke  folkenes  liv  skal  føres.  Og  her  er  det 
da  så,  at  den,  der  vil  leve  et  selvstændigt  og  frit  liv,  må 
være  rede  til  at  forsvare  det  og  hævde  det  med  sit  liv  og 
blod.  Ingen  dansk  mand  bør  derfor  lytte  til  den  tale,  at  det 
skal  opsættes  til  „roligere  tider ^  at  drøfte  vort  forsvar,  og  at 
„det  spørgsmåd  må  forlanges  uddebatteret  til  de  mindste  en- 
keltheder: kan  vi  overhoved  forsvare  vort  land?"  Hvis  denne 
tale  ikke  er  fremsat  i  øjeblikkets  politiske  ophidselse,  men  er 
udtryk  for  en  fattet  beslutning,  da  skal  det  siges,  at  den 
bryder  staven  over  det  danske  folks  fortid  og  opgiver  dets 
fremtid. 

Man  har  sagt,  at  den  yngre  slægt  i  Danmark  i  1864  blev 
befriet  for  skæbnesvangre  illusioner,  deriblandt  også  den,  at  vi 
kan  forsvare  os,  og  at  den  er  på  det  rene  med,  at  Danmarks 
dage  er  talte,  dersom  vi  vover  igen  at  tage  våben  i  hånd. 
Dette  skal  med  Guds  hjælp  vise  sig  at  være  en  grov  vild- 
farelse. Vel  har  de  store  omvæltninger  i  og  efter  1864  vist 
os,  at  meget  af  det,  vi  forhen  anså  for  sikkert  og  urokkeligt, 
var  bygget  på  sand;  men  vi  har  lært  meget  mere  end  det;  vi 
har   set,    at   ikke   blot  det  fuldblodige  håb  har  sine  sku£Fende 


ET  PAK  ORD  I  STRIDEN  MELLEM  HR.  H.  OG  HR.  KLINT.  67 

drømme,  men  at  også  mistvivlens  blodløshed  har  sine  sygelige 
syner.  Har  de  sidste  SO  års  historie  lært  os  noget,  da  må 
det  vel  være  dette,  at  ingen  dødelig  kan  læse  fremtidens  skrift, 
og  at  ingen  kan  have  en  begrundet  mening  om,  hvad  der 
bliver  det  afgørende,  når  den  dag  kommer,  da  vort  folk  skal 
vejes  og  dets  skæbne  afgøres.  Det  er  tilvisse  muligt,  at  der 
forestår  os  tilskikkelser,  så  overvældende,  at  ingen  anstrængelse 
fra  vor  side  vil  være  istand  til  at  redde  vor  selvstændighed; 
det  er  også  tænkeligt,  at  alt  vil  forme  sig  så  heldigt  og  let 
for  os,  at  ingen  overhængende  fare  truer;  men  det  er  dog, 
såvidt  mennesker  kan  skønne,  langt  sandsynligere,  at  det  vil 
gå  i  fremtiden  som  hidtil,  at  vi  selv  vil  få  en  væsenlig  del  i 
afgørelsen,  og  at  vor  vilje  til  eller  vor  vaBgring  ved  at  bringe 
de  ofre,  som  udkræves,  vil  blive  det  lod,  som  bringer  vægt- 
skålen i  verdensstyrelsens  hånd  til  at  synke. 


5* 


OM  .KORTFATTET  SØNDERJYLLANDS 


Tf 


HISTORIE  TIL  SKOLEBRUG'^  AF  H.  JACOBSEN, 

(18S7.) 

[Vort  Forsvar  Nr.  171,  10.  Juli  18S7.] 


1  il  den  anbefaling  af  lærer  H.  Jacobsens  „Kortfattede 
Sønderjyllands  historie*',  der  indeholdes  i  ovenstående  ind- 
sendte stykke  såvel  som  i  hr.  student  Madsen-Hindsholms  „for- 
slag" i  forrige  nummer  af  „Vort  forsvar",  kan  undertegnede 
i  det  væsenlige  slutte  sig.  Det  er  glædeligt  at  se,  at  den 
tanke  dog  ikke  endnu  er  helt  uddød,  at  Sønderjyllands  mærke- 
lige og  sørgelige  historie  har  sin  store  betydning  for  os  både 
nu  og  i  fremtiden,  og  at  der  bør  sørges  for,  at  den  opvoxende 
slægt  gøres  bekendt  med  den,  ja  får  dens  hovedtræk  uud- 
slettelig indprentede  i  bevidstheden.  Den  foreliggende  bog  vil 
i  så  henseende  kunne  gøre  god  n3rtte;  som  det  er  det  ene 
rigtige,  lægger  den  hovedvægten  på  den  nyere  tid  og  frem- 
drager, hvad  der  især  egner  sig  til  at  gøre  indtryk  på  de 
unge  og  vække  sansen  for  de  sidste  slægters  livsgeming. 

Jeg  tør  dog  ej  heller  lade  uomtalt,  hvad  der  har  stødt  mig  i 
hr.  Jacobsens  fremstilling  af  den  nationale  kamps  historie.  Han 
slutter  med  den  fremhævede  „sandhed",  „at  Slesvigholsteinismen 
i  sin  oprindelse,  i  sit  væsen  og  i  sin  udvikling  hverken  er 
mer    eller   mindre    end    en    eneste    sammenhængende,    kolossal 


OM  „KORTFATTET  SØNDERJYLLANDS  HIST."  AF  H-  JACOBSEN.        69 

løgn^,  Og  han  citerer  to  gange  (s.  10  og  21)  den  „træffende^ 
udtalelse,  at  universitetet  i  Kiel  var  „den  esse,  hvor  alle  op- 
rørsplaner  imod  Danmark  blev  hærdede  og  smeddede,  og  hvor 
en  tysksindet  embedsstand,  også  af  danskfødte  Slesvigere,  blev 
oplært  til  mened  og  troløshed".  Disse  stærke  ord  kan  have 
havt  deres  berettigelse,  da  de  midt  i  kampens  hede  først  blev 
udtalte  af  en  varmblodet  fædrelandsven;  men  de  bør  ikke  gen- 
tages i  det  uendelige,  som  om  de  var  historiens  egen  dom. 
Man  må  dog  engang  lære  at  skelne  mellem  det  i  1848  ud- 
brudte oprør  og  den  historiske  udvikling,  som  førte  til  tabet 
af  en  del  af  Sønderjylland  i  national  henseende,  eller  den 
strid,  som  førtes  om  dette  hertugdømmes  statsretlige  forhold. 
Oprøret  var  et  led  i  en  række  begivenheder,  som  rystede  hele 
Evropa,  og  fortjener  tilvisse  en  hård  dom,  siden  det  ingen 
undskyldning  havde  i  forudgående  retskrænkelser;  det  har  da 
også  forlængst  fået  sin  straf,  både  på  valpladsen  og  ved  de 
senere  begivenheder.  Hvad  derimod  Sønderjyllands  udvikling 
i  retning  af  Holsten  og  i  fællesskab  med  Holsten  angår,  da 
er  det  meget  nær  ved  at  være  en  tåbelighed  at  ville  stemple 
en  4 — 500  års  historie  —  og  det  er  jo  den,  som  ligger  bag- 
ved dette  navn  —  som  „en  eneste  sammenhængende,  kolossal 
løgn".  Vi  kan  sige,  at  det  er  en  udvikling,  som  ikke  be- 
hager os,  som  er  vor  sorg  og  vor  ulykke;  men  at  den  er  en 
virkelighed  og  altså  vel  dog  en  sandhed,  får  vi  vel  lade  stå. 

Hvad  universitetet  i  Kiel  og  hele  kampen  for  den  tyske 
opfattelse  af  vort  statsretlige  mellemværende  angår,  da  nødes 
vi  vel  også  til  engang  at  tage  reb  i  sejlene  i  de  udtryk,  vi 
bruger  derom.  Hvad  oplever  vi  ikke  nu  selv  hver  dag  i  ret- 
ning af  statsretlige  doktriner  af  stik  modsat  art?  Og  hvem  tør 
i  alvor  negte,  at  de  mest  uforligelige  opfattelser  af  vor  gi-und- 
lovs  vigtigste  bestemmelser  har  deres  rod  i  fuldt  hæderlige 
og  begavede  mænds  overbevisning?  Hvorfor  skal  da  Kiel  til 
sin  tid  have  været  straffet  med  en  samling  af  samvittigheds- 
løse og  usandfærdige  professorer?  Mon  de  mænd,  som  så 
frejdig   slår   om    sig   med   de   hårdeste    domme,    har   gjort  sig 


70        OM  „KORTFATTET  SØNDERJYLLANDS  HIST."  AF  H.  JACOBSEN. 

selv  rede  for  de  vanskeligheder,  som  er  forbundne  med  for- 
tolkningen af  hertugdømmernes  gamle  statsret?  Mening  stod 
her  mod  mening,  som  oftest  støttet  til  højst  tarvelige  beviser 
og  hvilende  på  forudfattede  anskuelser  af  det  rette.  Man 
måtte  tilbage  til  halvt  forglemte  historiske  afgørelser  uden  klar 
indsigt  i  deres  rette  forståelse,  og  det  var  derfor  ikke  så 
underligt,  at  man  fra  begge  sider  i  fiild  overbevisning  beskyldte 
hinanden  for  underfundighed  og  løgn.  Men  hvorledes  kan 
da  vi,  der  hver  dag  ser  vore  nærmeste  venner,  mænd,  om  hvis 
retsindighed  vi  er  fuldt  overbeviste,  og  hvis  evner  vi  kender 
fra  andre  områder,  kæmpe  som  på  liv  og  død  om  fortolkningen 
af  en  lov,  der  er  skreven  af  den  nulevende  slægt,  og  hvis 
oprindelige  mening  kan  sikkert  konstateres,  —  hvorledes  kan 
da  vi  være  så  hildede,  at  vi  efter  en  menneskealders  forløb 
endnu  kun  har  én  betegnelse  for  alle  anderledestænkende  fra 
hin  tid:     „kæltringer!" 

Det  er  formentlig  ikke  uden  betydning  at  have  opmærk- 
somheden henvendt  herpå  alt  i  børneskolen.  Lad  os  mindst 
af  alt  efterligne  Slesvigholstenerne  deri,  at  det  bliver  den 
højeste  udmærkelse  at  være  „gesinnungsttkchtig",  d.  v.  s.  hen- 
synsløs i  sin  iver  for  en  given  sag,  døv  for  alle  modstanderens 
indvendinger,  i  sin  selvgodhed  hævet  over  enhver  nærmere 
undersøgelse  af  ret  og  uret.  Særlig  at  bruge  Sønderjyllands 
historie  hertil  er  at  misbruge  den.  Lad  den  lære  de  unge, 
hvor  trofast  der  i  århundreder  er  bleven  kæmpet  for  fædreland 
og  modersmål,  og  hvor  ofte  det  dog  har  glippet,  når  ofrene 
blev  for  tunge  eller  den  rette  forståelse  af  sagens  betydning 
manglede.  Lad  det  blive  indprentet  dem,  hvor  alvorsfuld  en 
advarsel  dette  lands  skæbne  er  for  os  alle,  hvilke  forpligtelser 
det  pålægger  os,  og  hvilken  fortrøstning  der  ligger  i  de  fra- 
skilte landsmænds  rørende  troskab.  Hvor  dybt  vilde  det  ikke 
påvirke  den  opvoxende  slægt,  om  det  ret  levende  gik  op  for 
hver  enkelt  i  den,  hvad  det  betyder,  at  der  syd  for  Kongeåen 
lever  en  jævnaldrende  slægt,  vordende  tyske  statsborgere,  som 
ikke    fristes    af  udsigten   til   at  tilegne  sig  et  verdenssprog  og 


OM  „KORTFATTET  SØNDERJYLLANDS  HIST."  AF  H.  JACOBSKN.        7 1 

Opnå  del  i  et  verdensriges  mangeh&nde  fortrin,  men  vil  „ved- 
blive at  være  dansk^.  Vilde  det  ikke  hos  mange,  som  nu 
Toxer  op  blandt  daglige  klager  over  alle  vort  samfunds  brøst, 
kunne  åbne  øjet  for,  at  det  dog  vel  må  være  store  og  umiste- 
lige skatte,  som  kan  have  denne  magt  over  sindet,  så  det, 
der  ikke  formåede  at  gøre  sig  gældende  umiddelbart,  fordi  det 
var  for  dagligdags,  ad  denne  omvej  kom  til  at  træde  frem  med 
hele  sin  styrke.  En  mægtig  løftestang  for  fædrelandskærlig- 
heden og  fællesfølelsen  ligger  her  så  godt  som  unyttet  hen; 
lad  den  blive  brugt  med  forstand  overalt,  hvor  lærere  eller  de, 
som  har  indflydelse  på  skolen,  både  den  højere  og  lavere,  har 
sans  for  sagen  og  vil  ofre  noget  arbejde  og  nogen  ulejlig- 
hed på  den.  —  Men  lad  det  blive  så  lidt  som  muligt  af  had 
og  fordømmelse;  liv  og  lykke  gror  kun  frem  af  det,  som  har 
gjort  sindet  lyst  og  rigt. 


VOR  FREMTID  SOM  NATION. 

(1887.) 

[Vort  Forsvar  Nr.  176,  i«.  Septbr.  1887] 


ijr.  redaktør!  De  har  anmodet  mig  om  i  korthed  at  refe- 
rere de  betragtninger  over  „vor  fremtid  som  nation",  som  jeg 
fremsatte  på  det  almindelige  studentermøde  i  lørdags  i  forskel- 
lige replikker  til  indlederen,  hr.  kandidat  Ottosen,  og  jeg  skal 
med  fornøjelse  efterkomme  dette  ønske,  for  derefter  ganske  at 
overlade  det  til  Dem  at  afgøre,  hvorvidt  det  kan  have  nogen 
interesse  for  „Vort  forsvars"  læsere  at  blive  gjorte  bekendt 
med  dem.  At  jeg  ved  nedskrivningen  ikke  vil  lægge  an  på 
nøjagtig  at  gengive  eller  indskrænke  mig  til  de  mere  tilfældig 
brugte  udtryk,  er  en  selvfølge,  da  jo  i  alle  tilfælde  kun  tanke- 
gangen kan  have  nogen  blivende  interesse. 


Det  har  ikke  overrasket  mig,  at  spørgsmålet  om  „vor 
fremtid  som  nation"  for  den  ærede  indleder  for  en  veesenlig 
del  kom  til  at  skjule  et  andet:  Har  vi  overhoved  som  na- 
tion en  fremtid?  Jeg  vilde  endog  være  tilbøjelig  til  at  stille 
det  i  spidsen  for  denne  diskussion,  ikke  fordi  jeg  tvivler  om, 
at  det  jo  må  besvares  bekræftende,    men  fordi  det  netop  der- 


VOR  FREMTID  SOM  NATION.  73 

ved  fir  en  så  overordenlig  vægt  for  alle  overvejelser  med 
hensyn  til  vor  nutid  og  fremtid. 

Spørgsmålet  står  nemlig  efter  min  fulde  overbevisning  slet 
ikke  på  dette,  om  vi  skal  vedblive  at  bestå  som  folk  eller 
ej,  det  ligger  ikke  engang  i  vor  vilje  at  ophøre  dermed; 
spørgsmålet  er,  om  vi  som  nation  skal  vedblive  at  føre  en 
værdig  tilværelse,  jævnbyrdig  med  andre  nationer,  eller  om  vi 
skal  synke  ned  til  et  lavere  standpunkt,  blandt  de  under- 
kuede, forurettede  og  ufrie  stammer.  Jeg  er  ingenlunde  blind 
for,  at  vor  folkelighed  i  tidens  løb  har  lidt  store  og  smertelige 
tab,  jeg  har  tværtimod  selv  for  et  årstid  siden  stærkt  frem- 
hævet det  i  et  foredrag,  hvorledes  vi  efterhånden  ved  Skånes, 
Norges  og  Sønderjyllands  fraskillelse  er  bleven  fattigere,  idet 
en  oprindelig  mangfoldighed  er  gået  op  i  en  ofte  trøstesløs 
ensartethed,  og  idet  særlig  ved  Nordslesvigs  tab  forholdet  til 
Tyskland  har  tabt  sin  gamle  betydning.  Denne  forarmelse  har. 
som  det  forekommer  mig,  sat  sørgelige  spor  i  vort  offenlige 
liv;  dette  er  blevet  fattigere  på  interesser,  talentløsere  og 
snæverhjertet;  det  har  ikke  mere  plads  for  de  mænd,  som  står 
udenfor  partierne.  Denne  nedgang  i  Uvsindhold,  denne  for- 
armelse kan  nok  vække  betænkeligheder,  men  vi  er  så  lyk- 
kelig stillede,  at  det  står  til  os  selv  at  råde  bod  på  den  ved 
at  udvide  blikket  til  de  nordiske  frændefolk  og  ved  at  vedlige- 
holde det  nationale  samliv  med  det  danske  Sønderjylland.  Vi 
har  i  vor  ejendommelige  kultur  og  alle  dens  gennem  lange 
årrækker  samlede  frugter  en  grundvold  at  stå  på,  som  sætter 
os  istand  til,  hvad  øjeblik  vi  selv  vil,  atter  at  gå  frem  i 
kappestrid  med  de  andre  nationer. 

Men  disse  misligheder  og  farer  ved  vor  nuværende  udvik- 
ling vedkommer  ikke  vore  udsigter  til  at  bestå  som  nation. 
Lad  os  et  øjeblik  tænke  os,  at  det  værste  skete,  at  vi  mistede 
vor  selvstændighed  og  blev  genstand  for  et  stærkt  nationalt 
tryk.  Det  vil  da  ikke  gå,  som  hr.  kandidat  Ottosen  ved  en 
altfor  theoretisk  betragtning  af  sagen  tænkte  sig,  at  denatio- 
naliseringen  først  vil  gribe  de  højere  stænder  og  de  dannede 


74  VOR  FREMTID  SOM  NATION. 

Og  snart  stå  ansigt  til  ansigt  med  almuen.  Erfaringen  fra 
andre  steder  taler  afgjort  derimod.  Den  nationale  dannelse 
har  i  et  så  gammel-civiliseret  folk  som  det  danske  sine  uud- 
tømmelige hjælpekilder,  som  altid  vil  flyde  påny.  Men  for- 
færdelige lidelser  vil  blive  forbeholdte  de  slægter,  som  skal 
opleve  frihedens  undergang.  Hvad  vil  der  nemlig  ske,  når 
andre  herrer  holder  deres  indtog  iblandt  os?  Allerede  dagen 
efter,  om  ikke  dagen  før,  vil  rotterne  forlade  det  synkende 
skib;  talrige  individer  af  alle  stænder,  for  hvem  det  er  det 
højeste  at  have  sit  på  det  tørre,  vil  opgive  fortiden  og  tjene 
det  nye.  Det  er  noget,  vi  gentagne  gange  har  oplevet  i 
Slesvig;  det  trådte  frem  i  de  mest  kyniske  former  efter  til- 
bagetoget fra  Danevirke.  Efter  nogen  tid  bøjer  så  de  trykkede 
existenser  sig  for  forholdenes  magt;  følelserne  tages  til  fange 
af  nødvendigheden,  den  enkelte  kan  dog  ikke  sætte  sig  op 
imod  ulykken;  for  sin  families  og  sine  borgerlige  forpligtelsers 
skyld  tier  den  ene  efter  den  anden.  Så  kommer  de  jævnt  for- 
standig anlagte  naturer;  de  er  rede  til  at  tage  kendsger- 
ningerne, som  de  er,  og  for  at  berolige  mulige  tvivl  lytter  de 
gerne  til  den  syndflod  af  bebrejdelser,  som  nu  bryder  frem  fra 
alle  sider  over  de  besejredes  fortid,  deres  forsømmelser  og 
udygtighed.  Så  endelig  alle  de  unge  og  gamle  ærgerri^^heder, 
som  for  enhver  pris  vil  gøre  karriere  og  have  den  fulde  løn 
af  deres  evner  og  arbejde.  Imod  alt  dette  rejser  nu  den  na- 
tionale ånd  sig  med  en  hidtil  ukendt  kraft;  indignationen  over 
undertrykkelsen,  der  kun  er  mulig  på  grund  af  den  stærkeres 
ret,  går  hånd  i  hånd  med  den  krænkede  kærlighed  til  det 
tabte.  Efter  nogle  års  gæring  og  frugtesløse  anstrængelser  ind- 
træder der  så  roligere  tider;  man  vænner  sig  til  det  nye,  der 
ikke  synes  at  kunne  forandres,  og  hvis  fordele  i  enkelte  ret- 
ninger ikke  kan  bestrides.  De  mænd,  der  var  unge,  da  fri- 
heden gik  tabt,  ældes  tidlig;  de  bliver  køligere  og  går  på 
akkord  med  deres  følelser;  de  håber  på,  at  det  skal  blive  let- 
tere  for   den   følgende  slægt  at  finde   sig  tilrette,    de  søger  at 


VOR  FREMTID  SOM  NATION.  75 

påvirke  den  henimod  dette  mål.  Hvem  vil  ikke  gerne  skærme 
sine  børn  mod  de  lidelser,  som  har  kuet  ens  eget  liv? 

Men  en  dag  falder  det  bele.  Der  rejser  sig  en  af  disse 
storme,  som  periodisk  går  gennem  folkenes  liv;  bvorfra  den 
kommer,  er  ikke  let  at  sige:  udefra,  bvor  de  mange  lidelses- 
fæller blandt  nationerne  begynder  at  røre  sig;  nede  fra  almuen, 
fra  nye  begavelser,  som  har  nået  deres  modenhed  og  er 
blevne  sig  bevidste  som  danske;  fra  fortidens  minder,  som 
pludselig  vågner?  —  Kort,  stormen  kommer,  og  den  griber 
ungdommen  med  sin  uimodståelige  magt.  De  ældre  advarer, 
de  frygter  for  at  se  frugten  af  åringers  selvovervindelse  gå  tabt 
i  ørkesløse  rivninger  og  kampe,  som  de  mente  var  udkæm- 
pede. Men  de  unge,  der  har  samlet  sig  og  ikke  vil  høre 
fornuft,  men  vil  kæmpe  fædrenes  kampe  om  igen,  svarer  dem 
kort  og  skarpt,  som  jo  ungdommen  er  vant  til  at  dømme: 
„I!  —  I  har  jo  forrådt  jert  folk!**  —  Hvilke  brydninger  og 
hvilke  sindslidelser  vil  der  ikke  gå  hen  over  de  slægter,  der 
skal  opleve  dette,  og  som  vil  være  dømte  til  gang  efter  gang 
at  begynde  forfra,  uden  at  det  står  i  deres  magt  at  få  ende 
på  det. 

Således  er  det  gået  andre  steder,  og  således  vil  det  gå 
hos  os.  Nutidens  civilisation  vil  ikke  tillade  erobreren  at  gribe 
ind  i  privatlivet  og  nationens  indre  udvikling;  han  kan  berøve 
den  sine  ydre  holdepunkter,  sine  synlige  minder  i  konst  og 
historie  og  derved  gøre  vore  kår  fattige  og  ringe,  vi  kan 
blive  nødte  til  at  begynde  på  bar  bund  igen;  men  han  kan 
ikke  forhindre  os  i  at  begynde  og  skabe  noget  nyt.  Man  be- 
høver kun  at  opholde  sig  et  par  dage  i  Prag  for  at  få  et  ind- 
tryk af,  hvorledes  et  folk  kan  stride  sig  frem  efter  århun- 
dreders fornedrelse.  Musæer,  theatre,  literaturen  —  alt  er  nyt, 
neppe  en  menneskealder,  tildels  kun  få  år  gammelt;  men  man 
må  forbavses  ved  at  se,  hvorledes  fortiden  ligesom  voxer  frem 
af  jorden  og  bortvejrer,  hvad  der  har  lagt  sig  over  den.  Hvad 
der  kommer  op,  er  det  gamle,  den  berømmelige  historie  og 
det   længe   krænkede   modersmål;    men    det  kommer  tillige  op 


76  VOR  FREMTID  SOM  NATION. 

med  en  hårdhed  og  en  vild  lyst  til  at  øve  gengsBld  mod  under- 
trykkerne, som  ikke  kan  have  ligget  i  det  bløde  folks  oprinde- 
lige karakter.  Også  dette  er  trældommens  forbandelse:  folkets 
sind  bliver  hårdt  gennem  lidelsen  og  taber  også  derved  i  rig- 
dom og  lykke. 

Når  jeg  opfatter  det,  der  venter  os  som  undertvunget 
folk,  på  denne  måde,  vil  De  kunne  forstå,  at  jeg  i  langt 
højere  grad  end  den  ærede  indleder  vil  samle  al  vor  opmærk- 
somhed og  alle  vore  anstrængelser  på  at  undgå  og  derfor  itide 
at  forebygge  en  så  skæbnesvanger  katastrofe.  Hvad  kan  vi 
da  i  den  henseende  udrette? 

Jeg  er  aldeles  enig  med  hr.  kandidat  Ottosen  i  den  be- 
tragtning, at  en  kraftig  udvikling  af  vor  nationalitet  og  særlig 
et  ihærdigt  arbejde  for  almuens  oplysning  her  er  af  den  aller- 
største betydning.  Jo  mere  selvfølelsen  styrkes,  og  jo  mere 
der  spredes  kundskab  blandt  brede  lag  i  befolkningen,  des  sikrere 
bliver  ikke  blot  nationalitetens  fodfæste,  men  des  rigere  vil 
den  udfolde  sig  for  os  alle.  Men  jeg  tør  dog  ikke  indskrænke 
vore  bestræbelser  hertil.  Det  er  ligeså  nødvendigt,  at  nationa- 
litetens højere  ytringsformer  trives,  thi  kun  gennem  dem  kan 
folket  i  sandhed  gå  frem.  Konst,  literatur  og  videnskab  må 
blomstre  omkap  med  de  materielle  interesser,  hvis  vi  vil  gøre 
os  håb  om  at  vedblive  at  være  en  selvstændig  stat  blandt 
de  andre  stater,  og  vi  må  være  let  tilgængelige  for  alle  frem- 
mede strømninger  med  evne  til  at  omsætte  dem  i  vort  eget 
sprog  og  give  dem  vort  eget  præg. 

I  alt  dette  er  jeg  enig  med  den  ærede  indleder  —  thi 
selv  om  han  ikke  kom  ind  på  denne  sidste  side  af  nationali- 
tetens nødvendige  fremtidsarbejde,  lå  den  dog  i  hele  hans 
tankegang  — ;  men  jeg  må  kræve  endnu  en  anden  række  for- 
anstaltninger for  at  sikre  vor  fremtid.  Vi  må  have  en  alvorlig 
vilje,  ikke  blot  til  at  udvikle,  men  også  til  at  forsvare  os. 
Vi  véd  alle,  hvorledes  (anken  herom  i  de  senere  år  har  bredt 
sig  i  altid  videre  kredse.  Der  er  vågnet  en  levende  bekym- 
ring for  fremtiden,    en   frygt   for,   at  vi  alt  har  forsømt  meget 


VOR  FREMTID  SOM  MATION.  77 

ved  at  lade  de  mange  år  gå  hen  uden  at  gøre  noget  alvorligt 
for  at  møde  den  voxende  fare,  som  truer  os.  Man  har  mødt 
denne  bekymring  med  spot  og  ladet  bestræbelserne  for  at  lade 
handling  følge  på  åringers  tale  gennemgå  forhånelsens  skærs- 
ild, som  jo  efter  en  gammel  erfaring  hver  alvorlig  sag  i  Dan- 
mark har  at  bestå.  Nu  har  denne  bevægelse  voxet  sig  stor 
og  stærk,  og  ingen  forstandig  mand  kan  mere  ignorere  den. 
Hvad  mig  angår,  da  står  jeg  helt  udenfor  dens  sidste  stadier, 
mod  hvilke  der  hos  mig  rejser  sig  mange  betænkeligheder; 
men  jeg  kan  forstå,  at  sagens  venner  omsider  har  tabt  tål- 
modigheden over  ikke  at  kunne  få  ørelyd  for  deres  ønsker  og 
bønner,  over  år  efter  år  at  blive  afviste  med  intetsigende  poli- 
tiske betragtninger,  og,  idet  de  dokumenterer  deres  vilje  til  at 
bringe  personlige  ofre,  har  taget  sagen  i  deres  egen  hånd  og 
har  gjort,  hvad  der  efter  deres  opfattelse  ikke  krænker  den 
lovlige  statsordning.  Og  jeg  forstår  det  ikke  blot,  men  jeg 
føler  det  som  et  savn  ikke  at  kunne  være  med  i  denne  frej- 
dige bevægelse,  der  bunder  i  en  så  levende  fædrelandskærlighed 
og  en  så  naturlig  harme  over  den  umedgørlige  modstand. 

Der  er  efter  min  overbevisning  ikke  for  tiden  nogen  mere 
demokratisk  sag  oppe  i  vort  folk  end  forsvarssagen.  Den  er 
demokratisk  i  ordets  bedste  betydning;  thi  den  omfatter  hele 
folket  og  alle  samfundslag.  Ikke  således,  at  den  griber  alle 
individer,  kulde  og  lunkenhed  findes  både  foroven  og  forneden. 
men  den  samler  mænd  og  kvinder  uden  hensyn  til  kår  og 
stand,  alle,  der  kan  frigøre  sig  fra  andre  hensyn  og  fæste 
tanken  på,  hvad  det  fremfor  alt  kommer  an  på.  Hvilken  ind- 
samling kan  opvise  så  rørende  træk  fra  den  fattige  almues 
side  som  netop  denne?  Der  er  intet  forhold  i  de  opofrelser, 
der  af  mange  er  bleven  gjorte  for  at  være  med,  og  den  ringe 
betydning,  de  kan  få,  hvor  det  drejer  sig  om  så  store  beløb; 
men  de  har  deres  varige  betydning  som  vidnesbyrd  om  den 
stemning,  som  er  oppe,  den  dybde,  følelsen  har  nået.  Det 
nytter  da  ikke  at  møde  disse  vidnesbyrd  med  spot  eller  med 
beviser   for,    at    de    er    urimelige;    thi    i    sådanne    spørgsmål 


78  VOR  FREMTID  SOM  NATION. 

kommer  den  gamle  filosofs  udbrud  til  sin  ret:  „Er  da  for- 
nuften alene  døbt,  og  er  lidenskaberne  hedninger?*'  Når 
fædrelandskærligheden  krænkes,  eller  når  den  foruroliges,  da 
rejser  den  sig  og  bliver  til  en  lidenskab,  som  for  enhver  pris 
vil  fremme  sin  vilje. 

Det  vilde  være  en  lykke  for  os,  om  vi  kunde  føre  for- 
svarssagen  tilbage  til  den  rolige  forhandlings  stadium.  Hvad 
er  til  hinder  derfor?  Blot  nogle  få  venstremænd  af  indflydelse 
vilde  tage  den  op  til  alvorlig  drøftelse,  vilde  man  kunne  & 
den  ind  under  en  samlet  militær,  politisk  og  finansiel  gransk^ 
ning  og  vistnok  snart  komme  til  et  resultat.  Den  bør  ikke 
løses  fra  et  ensidig  militært,  men  endnu  mindre  fra  et  ensidig 
finansielt  standpunkt;  dertil  er  den  for  stor  og  vigtig.  Op- 
gaven er  ikke  den  at  gøre  os  til  forbundsfælle  for  en  stor- 
magt, men  at  beskytte  os  mod  en  pludselig  overrumpling,  at 
værne  om  vor  ret  til  selv  at  tage  bestemmelse  om  vor  politik. 
Det  må  ikke  være  muligt  selv  for  en  stormagt  at  udslette  os 
af  staternes  tal  i  de  få  dage,  som  vil  medgå  til  den  almin- 
delige mobilisering,  når  Evropas  hære^  engang  skal  sættes  i 
bevægelse  imod  hinanden;  få  ugers  heldige  forsvar  kan  under 
sådanne  forhold  bringe  afgørelsen  for  vor  fremtid  i  menneske- 
aldre. 

Hvorfor  skal  det  da  være  umuligt  at  komme  til  en  for- 
handling og  til  en  bestemmelse  i  denne  sag?  Er  det  kun  højre, 
som  har  sans  for  den?  Umuligt!  Hvis  det  forholder  sig,  som 
jeg  antager,  at  ingen  anden  sag  i  samme  grad  som  denne  ud- 
sletter al  forskel,  fordi  alle  har  del  i  de  samme  minder,  høje 
og  lave  har  blødt  ved  hinandens  side,  og  høje  og  lave  sender 
deres  børn  ind  i  den  samme  uvisse  fremtid,  —  da  findes  de 
samme  tanker  i  venstre  som  i  højre.  Og  de  findes  i  højere 
grad,  alt  som  kendskab  til  vor  fortid  og  samlivet  med  det 
store  i  vort  åndsliv  er  vakt;  jeg  er  overbevist  om,  at  man  f. 
ex.  i  højskolekredse  i  virkeligheden  brænder  af  begærlighed 
efter   at   være  med   i  en  bevægelse,    som  er  udtryk  for,   hvad 


VOR  FREMTID  SOM  NATION.  79 

der  dér  tænkes  og  læres.    Det  er  kun  den  usalige  politik,  som 
er  trådt  imellem  og  lammer  sindet. 

Hvis  vi  da  vil  vende  tilbage  til  vort  udgangspunkt  og 
spørge  om  „vor  fremtid  som  nation^,  må  det  altså  stille  sig 
således  for  mig,  at  to  bestræbelser  her  altid  må  gå  hånd  i 
hånd:  arbejdet  for  at  holde  vort  folk  på  højdepunktet  af  den 
moderne  kultur  i  en  national  form  og  at  udbrede  denne  i  altid 
dybere  lag  af  samfundet  —  og  ydelsen  af  de  nødvendige  ofire 
til  vort  forsvar.  Det  første  er  nødvendigt  under  alle  forhold 
og  for  al  fremtid,  det  andet  skal  ved  siden  af  dette  til  det 
yderste  søge  at  værge  os  mod  den  største  ulykke,  der  kan 
træffe  os  som  folk,  at  miste  vor  selvstændighed. 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

(1887.) 

[Sinaaskrifter  tilegnede  A.  F.  Krieger  d.  4.  Oktbr.  1887  af  nord.  Forfattere,  S.  308-40.; 


I. 

Den  danske  regerings  politik  overfor  Slesvig  i  kong 

Frederik  VIFs  tid. 

(Almindeligt  studentermøde,  8.  Maj  1883.) 

Ua  studenterforeningens  ledende  senior  for  henved  en 
halv  snes  dage  siden  henvendte  sig  til  mig  for  at  opfordre 
mig  til  her  iaften  at  holde  et  foredrag  om  vor  politik  i  den 
slesvigske  sag,  må  jeg  tilstå,  at  jeg  kun  følte  meget  ringe 
lyst  til  at  efterkomme  denne  opfordring.  Dels  er  det  nemlig 
et  emne,  som  for  at  behandles  grundigt,  end  sige  udtømmende, 
udkræver  en  langt  omhyggeligere  forberedelse,  end  jeg  ved 
denne  lejlighed  kunde  skænke  det,  dels  er  jeg  personlig  uvant 
og  utilbøjelig  til  at  blande  mig  i  den  offenlige  diskussion. 
Imidlertid  gjorde  jeg  intet  forsøg  på  at  unddrage  mig,  da  det, 
man  ønskede,  udelukkende  var  en  historisk  redegørelse  for  det 
forbigangne,  og  jeg  ikke  kunde  miskende,  at  netop  jeg,  både 
ved  hvad  jeg  selv  havde  oplevet  og  ved  mine  historiske  stu- 
dier, kunde  siges  at  have  en  forpligtelse  til  her  at  yde 
tjeneste. 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  81 

Det  er  Dem  selvfølgelig  alle  bekendt,  at  denne  sag  lejlig- 
hedsvis har  været  fremdragen  på  et  tidligere  møde,  ligesom 
den  derefter  har  givet  rig  anledning  til  meningsudvexlinger 
mellem  studenterne  indbyrdes,  og  det  er  vel  især  denne  om- 
stændighed, som  har  givet  en  af  de  ledende  kredse  lyst  til  at 
fremdrage  den  til  fornyet  drøftelse.  På  det  nævnte  møde  var 
jeg  imidlertid  ikke  tilstede,  og  da  det  tilmed  kun  meget  ufuld- 
stændig er  bleven  bekendt  for  offenligheden,  foretrækker  jeg 
helt  at  se  bort  fra  hvad  der  dér  blev  udtalt  og  tage  mit  ud- 
gangspunkt i  en  fremstilling  af  selve  de  historiske  kendsger- 
ninger, til  hvilke  dog  enhver  bedømmelse  af  hin  tids  formål 
og  fejl  nødvendigvis  må  gå  tilbage,  hvis  man  vil  ud  over 
blotte  talemåder  og  stikord.  Hertil  skal  jeg  da  kun  tillade 
mig  at  knytte  nogle  få  betragtninger,  som  efter  min  mening 
naturligt  fremgår  af  selve  begivenhederne  og  kan  bidrage  til 
at  stille  dem  i  det  rette  lys. 


Den  statsretlige  situation,  som  forelå  ved  kong  Fredrik 
VII's  tronbestigelse  havde  fomylig  fået  sit  udtryk  ved  det  så- 
kaldte åbne  brev  om  arvefølgen.  Det  var  med  hensyn  til 
Slesvig  heri  udtalt,  at  dette  hertugdømme  var  en  uadskillelig 
del  af  den  danske  krones  lande  og  at  det  uden  hensyn  til 
kongehusets  slægtskabsforhold  under  alle  omskiftelser  vilde 
have  samme  arvefølge  som  kongeriget.  Med  hensyn  til  Hol- 
sten indrømmedes  der  derimod  at  være  tvivl  tilstede,  som  det 
ikke  endnu  var  lykkedes  at  få  opklarede.  Det  åbne  brev 
burde  vistnok  have  udtalt  sig  mere  uforbeholdent  om  dette 
punkt;  kongelovens  kvindelige  arvinger  havde  i  virkeligheden 
ingen  ret  til  det  egenlige  hertugdømme  Holsten,  og  det  var 
altså  for  så  vidt  Danmark  uvedkommende,  hvem  det  da  skulde 
tilfalde.  Men  da  sagen  endnu  var  genstand  for  diplomatiske 
forhandlinger,  kan  det  måske  undskyldes,  at  den  henstilledes 
i  en  vis  ubestemthed.    Hvad  derimod  Slesvigs  uopløselige  for- 

A.  D.  Jffrgensen :  Afhandl.  IV.  6 


82  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

bindelse  med  den  danske  krone  angik,  da  var  patentets  på- 
stand tilvisse  aldeles  uimodsigelig,  om  jeg  end  gerne  vil  ind- 
rømme, at  den  fra  dansk  side  førte  dokumentation,  både  i 
1846  og  senere,  efter  min  mening  har  havt  sine  svagheder. 

I  politisk  og  administrativ  henseende  var  situationen  ved 
kongens  tiltrædelse  bestemt  ved  de  4  rådgivende  stænderfor- 
samlinger, to  med  dansk  og  to  med  tysk  forretningssprog, 
regeringskoUegierne  i  København,  samt  den  såkaldte  slesvig- 
holstenske regering  på  Gottorp.  Denne  sidste  var  først  op- 
rettet af  kong  Fredrik  VI  i  året  1834  og  betegnede  et  skæbne- 
svangert fejlgreb  i  denne  konges  indenrigspolitik.  Siden  1713 
havde  Slesvig  havt  sin  egen  overret  på  Gottorp,  ligesom  Hol- 
sten havde  sit  regeringskancelli  i  Glykstadt;  begge  disse  in- 
stitutioner forenede  den  øverste  dømmende  med  en  del  af  den 
administrerende  myndighed,  og  idet  de  holdtes  adskilte  fra  det 
øjeblik  af,  da  Slesvig  udskiltes  fra  sin  politiske  forbindelse  med 
Holsten  og  knyttedes  til  den  danske  krones  lande,  gav  de  et 
korrekt  udtryk  for  de  to  hertugdømmers  indbyrdes  forhold. 
Dette  udslettedes  nu  af  Fredrik  VI  netop  i  det  øjeblik,  da 
den  politiske  og  nationale  bevægelse  begyndte;  de  lo  hertug- 
dømmer fik  en  fælles  administration  på  Gottorp  og  vn  fælles 
højesteret  i  Kiel,  ligesom  deres  stænderforsamlinger  organi- 
seredes på  selvsamme  måde  og  fik  et  ligesindet  flertal.  Der 
var  herved  givet  et  udgangspunkt  for  den  statsopløsende  ten- 
dens, der  fra  nu  af  fremtrådte  med  bestandig  voxende  styrke, 
som  ingen  fjende  af  monarkiets  fremtid  kunde  have  valgt 
bedre.  Det  er  i  de  senere  år  bleven  anerkendt  også  fi-a  tysk 
side,  nt  det  endnu  dengang  havde  stået  i  kongens  magt  at 
knytte  Slesvig  nærmere  til  Danmark,  samtidig  med  at  Holsten 
og  Lauenborg  stilledes  i  et  friere  forhold  og  udvikledes  hen- 
imod  de  krav,  som  det  politiske  liv  i  det  tyske  forbund  mere 
og  mere  gjorde  gældende.  En  sådan  større  adskillelse  vilde 
dengang  endnu  ingen  modstand  have  mødt  hos  befolkningen, 
da  den  kun  vilde  være  fremtrådt  som  en  tidssvarende  yder- 
ligere udvikling  af,    hvad   der   lå  i  hertugdømmernes  historie  i 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  83 

det  sidste  århundrede.  Men  man  var  dengang  blind  for  den 
nationale  bevægelses  karakter  i  Tyskland  og  troede  at  kunne 
fortsætte  en  politik,  som  tilnød  havde  været  forsvarlig  i  Bem- 
storflFernes  tid,  men  måtte  blive  fordærvelig  overfor  et  Tysk- 
land, som  var  ^bleven  sig  sin  sørgelige  nutid  og  sin  store 
fortid  bevidst. 

Kong  Fredrik  VIFs  første  politiske  handling  var  som  be- 
kendt udstedelsen  af  den  kongelige  kundgørelse  af  28.  Januar 
1848.  Det  lovedes  i  denne,  at  der  skulde  udarbejdes  en  for- 
fatningslov for  monarkiets  fælles  anliggender,  således  at  en 
repræsentativ  forsamling  skulde  have  besluttende  myndighed  i 
alt  hvad  der  vedkom  disse.  Af  dens  medlemmer  skulde  lige 
mange  være  valgte  i  kongeriget  på  den  ene  og  de  to  hertug- 
dømmer på  den  anden  side.  I  denne  kundgørelse  har  vi 
kongens  første  program,  der  ikke  må  lades  ude  af  betragtning 
ved  en  bedømmelse  af  hans  regeringstid.  Han  havde  i  de 
nærmeste  dage  efter  sin  tronbestigelse  til  de  4  ældre  ministre 
(Stemann,  Vilh.  Moltke,  Ørsted  og  Reventlov)  optaget  to  nye 
i  sit  statsråd,  nemlig  Karl  Moltke  og  Bardentleth,  ligesom  han 
i  forfatningsspørgsmålet  rådførte  sig  med  bankdirektør  Bang. 
Det  er  altså  uberettiget,  når  der  spørges  om,  hvad  kongen 
formentlig  selv  ønskede  og  anså  for  den  heldigste  form  for 
statens  ordning,  at  tage  sit  udgangspunkt  i  Martsprogrammet 
eller  en  senere  tilkendegivelse;  det  første  led  i  rækken  må 
nødvendigvis  tages  med. 

To  måneder  efter,  d.  22.  Marts,  dannedes  så  det  første 
konstitutionelle  ministerium.  Det  var  et  koalitionsministerium ; 
overfor  de  4  mænd  af  den  liberale  opposition  (Hvidt,  Monrad, 
Tscherning  og  Lehmann),  af  hvilke  kun  de  to  havde  porte- 
feuille,  stod  de  to  ældre  statsministre,  Vilh.  Moltke  og  Barden- 
fleth, og  de  to  konservative  embedsmænd  Bluhme  og  Zahrt- 
n^ann;  amtmanden  grev  Knuth  stod  omtrent  midt  imellem 
begge  grupperne. 

Martsministeriets  program  var  derfor  et  kompromis  mellem 

de  modsatte  anskuelser;  for  Slesvigs  vedkommende  gik  det  ud 

6* 


84  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

på  at  bevare  og  konstilutionelt  at  udvikle  dets  forbindelse  med 
kongeriget,  men  samtidig  at  hævde  dets  historiske  selvstæn- 
dighed ved  en  egen  landdag,  særlig  st3n*else  og  særlige  dom- 
stole. Holstens  forhold  overlod  man  det  til  fremtiden  at  ordne, 
man  tænkte  vel  nærmest  på  en  ren  personalunion  med  Dan- 
mark-Slesvig. 

Dette  program,  der  fremtrådte  for  offenligheden  i  kongens 
svar  til  den  slesvigholstenske  deputation  og  i  proklamationen 
til  Slesvigerne  efter  oprørets  udbrud,  var  i  virkeligheden  i  god 
overensstemmelse  med  den  bestående  statsret  og  den  historiske 
udvikling  indtil  1834,  og  det  blev  ikke  uden  føje  det  faste 
punkt,  til  hvilket  man  i  de  nærmest  følgende  år  jævnlig  kom 
tilbage. 

Imidlertid  udviklede  begivenhederne  sig  på  halvøen;  det 
revolutionæi-e  Tyskland  sendte  sine  tropper  over  grænsen,  vor 
hær  blev  kastet  tilbage  fra  Danevirke,  medens  stormagterne 
begyndte  diplomatiske  forhandlinger  og  øvede  en  stærk  pression 
på  Danmark  for  at  få  sat  en  stopper  for  revolutionen  nordpå. 
England  fremsatte  da  som  en  praktisk  udvej  tanken  om  at 
dele  Slesvig,  således  at  den  nordlige  del  indlemmedes  i  Jyl- 
land, den  sydlige  i  Holsten,  eller  således  at  der  oprettedes  to 
hertugdømmer  af  det  ene.  Delingstanken  var  dengang  alt 
oftere  fremdragen  fra  slesvigholstensk  side,  således  af  hertugen 
af  Avgustenborg  i  stirnderforsamlingen;  men  han  havde  kun 
tænkt  på  en  afståelse  af  Haderslev  amt  til  Nørrejylland,  og 
da  man  senere  i  Rensborg  kom  tilbage  dertil,  vilde  man  højst 
hertil  lægge  nogle  få  af  de  nærmeste  distrikter.  Martsmini- 
steriet  var  ikke  uvilligt  til  at  forhandle  på  grundlag  af  en  de- 
ling, da  det  ikke  troede  at  kunne  opnå  nogen  bedre  fredsbasis, 
men  på  dette  punkt  mødte  det  en  bestemt  modstand  hos 
kongen  og  hans  omgivelser  såvel  som  i  den  offenlige  mening. 
I  Juni  måned  åbnedes  derfor  forhandlingerne  i  London  med 
Slesvigs  selvstændighed  som  program.  Udenrigsministeren  grev 
Knuth  gjorde  i  sin  instrux  for  de  danske  sendebud  gældende, 
at  en  deling  vilde  være  næsten   umulig  allerede  af  den  grund, 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  85 

a^  ingen  passende  national  og  militær  grænse  vilde  være  at 
finde;  desuden  vilde  det  være  uforsvarligt  at  lægge  en  del  af 
det  danske  hertugdømme  til  Holsten,  hvis  arvefølge  var  tvivl- 
som og  efter  al  sandsynlighed  vilde  skille  det  fra  den  danske 
krone.  Senere  nødtes  man  dog  til  at  komme  tilbage  til  tanken, 
da  det  viste  sig.  at  Evropas  medvirkning  til  fredens  genop- 
rettelse vanskeligt  vilde  kunne  vindes  på  et  andet  grundlag; 
men  der  kunde  ikke  opnås  enighed  i  statsrådet,  da  modstanden 
mod  delingen  var  så  almindelig,  og  i  November  opløstes  der- 
for ministeriet  for  at  rekonstrueres  på  programmet  af  Slesvigs 
selvstændighed. 

Den  liberale  opposition  reduceredes  i  dette  ministerium  til 
to  medlemmer,  Madvig  og  Clausen,  medens  general  Hansen  og 
Bang,  i  forening  med  de  ældre:  Vilh.  Moltke,  Bardenfleth  og 
Zahrtmann,  gav  det  en  afgjort  konservativ  karakter.  I  den 
instnix,  som  Novemberniinisteriet  medgav  de  danske  under- 
handlere i  London,  opstilledes  igen  Martsprogrammet  som  ud- 
gangspunkt. For  så  vidt  Holsten  skulde  blive  draget  ind  i 
forhandlingerne,  skulde  personalunionen  med  dette  hertugdømme 
fastholdes,  men  som  vederlag  for  den  svækkelse,  der  herved 
vilde  blive  tilføjet  monarkiet,  måtte  da  Slesvigs  uadskillelighed 
fra  den  danske  krone  kræves  anerkendt  og  garanteret.  Med 
hensyn  til  den  grad  af  selvstændighed,  som  kunde  indrømmes 
dette  hertugdømme,  vilde  man  strække  sig  så  langt  som 
muligt. 

Det  viste  sig  imidlertid  snart,  at  der  ingen  fred  var  at 
opnå  på  dette  grundlag.  Preussens  fordringer  gik  ud  på  en 
fuldstændig  adskillelse  mellem  kongeriget  og  hertugdømmet, 
særlig  styrelse  og  fri  forfatning,  særlig  indfødsret  osv.;  derimod 
vilde  man  ikke  garantere  uadskilleligheden  og  den  fælles  arve- 
føli'e,  ej  heller  vilde  man  tillade  ophævelsen  af  visse  med 
Holsten  fælles  institutioner.  Imod  en  sådan  fredsbasis  var 
statsrådet  enigt  i  at  gøre  bestemt  modstand,  da  den  vilde  op- 
løse monarkiet  aldeles,  og  krigen  udbrød  derfor  igen  i  foråret. 
Efter  afslutningen  af  våbenstilstanden  i  Berlin  af  10.  Juli  1849, 


1 


86  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

ved  hvilken  alting  holdtes  svævende,  fremkom  derpå  Clausen, 
Madvig  og  Sponneck  med  det  forslag,  at  foretrække  en  deling 
af  Siesvig  med  fyldestgørende  garanti  for  den  nordlige  dels 
forbindelse  med  kongeriget  fremfor  en  selvstændighed  og  uklar- 
hed i  de  statsretlige  forhold,  som  måtte  anses  for  fordærvelig 
i  sine  følger.  Det  blev  gjort  gældende,  at  man  vel  kun  nød- 
tvungent burde  vige  fra  det  i  de  uklart  opfattede  fredsprælimi- 
narier  givne  grundlag,  nemlig  Slesvigs  selvstændighed  i  politisk 
forbindelse  med  Danmark,  men  at  indrømmelser,  hvis  de  skulde 
vise  sig  uundgåelige,  hellere  måtte  træfife  området  end  forbin- 
delsens inderlighed  og  varighed.  Sponneck  imødegik  de  ind- 
vendinger, som  kunde  rejses  fra  Slesvigernes  egen  side,  med 
den  bemærkning,  at  de  ved  selv  at  dele  sig  i  den  blodige 
kamp,  som  nu  var  ført,  havde  forbrudt  enhver  ret  til  ved- 
blivende at  udgøre  et  hele,  aldeles  bortset  fra,  at  enhver  stat 
er  nødt  til,  for  sin  egen  rednings  skyld,  at  slutte  en  fred,  så- 
ledes som  den  kan  fås.  Ja  han  fremhævede  det  som  en  ufor- 
svarlig uret  imod  den  tro  befolkning  i  Nordslesvig  ikke  nu  at 
redde  den  for  at  gå  tilgrunde  i  en  usalig  politisk  forbindelse 
med  Holsten. 

Den  uenighed,  som  således  opstod  i  statsrådet  og  kun 
med  møje  holdtes  nede  i  den  følgende  tid,  fandt  først  efter- 
håndi'n  sin  afgørelse  ved  begivenhedernes  egen  udvikling. 
Underhandlingerne  begyndte  først  i  December  måned  og  tog 
deres  udgangspunkt  i  hvad  der  året  før  'var  påtænkt:  et  kon- 
stitutionelt fællesskab  mellem  de  to  landsdele  i  alle  fællessager 
(udenrigspolitik,  hær,  flåde  og  finanser)  med  en  særlig  fri  for- 
fatning for  hertugdømmet  for  alle  andre  anliggender.  Men  det 
var  ikke  Preussens  vilje  at  komme  til  en  endelig  overenskomst 
på  dette  grundlag.  Ved  en  snild  benyttelse  af  sin  dobbelte 
egenskab  som  stormagt  og  som  den  ene  af  de  ledende  magter 
i  forbundet  opnåede  det  at  forhale  enhver  afgørelse  og  at 
bringe  forhandlingerne  stadig  længere  bort  fra  præliminariernes 
grundlag.  Ligeledes  forstod  man  i  Berlin  med  stor  dygtighed 
at  sammenblande   de   særlige   forhandlinger  mellem  kongen  og 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  87 

forbundsmagterne  om  Holsten  såvel  som  de  samtidige  forhand- 
linger om  arvefølgens  ordning  med  dem  om  Slesvigs  stilling 
til  kongeriget.  Resultatet  af  det  hele  blev  den  såkaldte  „simple 
fred*'  af  2.  Juli  1850,  hvorved  krigstilstanden  ophørte,  medens 
Danmark  i  henhold  til  en  hemmelig  artikel  i  våbenstilstanden 
gjorde  forsøg  på  med  våbenmagt  at  sætte  sig  i  besiddel^^e  af 
Slesvig.  Før  hæren  derefter  rykkede  ind  i  hertugdømmet,  ud- 
stedtes efter  aftale  kundgørelsen  af  14.  Juli,  i  hvilken  Slesvigs 
selvstændighed  forkyndtes  som  kongens  ufravigelige  forsæt. 
Et  sejrrigt  felttog  gjorde  kort  efter  ende  på  oprørernes  herre- 
dømme i  Sydslesvig. 

Samtidig  trængte  stormagterne  på  overfor  Tyskland  for  at 
få  ende  på  den  revolutionære  tilstand  i  Holsten.  Det  tyske 
forbund  var  ved  at  rekonstruere  sig,  men  kunde  ikke  opnå 
Ruslands  anerkendelse,  sålænge  dette  hertugdømme  stod  i  våben 
imod  sin  legitime  landsherre.  Forhandlingerne  fik  derved  et 
helt  nyt  grundlag:  monarkiets  genoprettelse  under  en  eller 
anden  form  i  hele  sit  tidligere  omfang,  med  en  anerkendt 
fælles  arvefølge.  Det  viste  sig  nu  at  være  forholdsvis  lettere 
at  enes  på  dette  end  på  det  tidligere  grundlag,  og  i  foråret 
1851  kunde  kongen  sammenkalde  de  „ansete  mænd",  9  ira 
Slesvig  og  6  henholdsvis  fra  kongeriget  og  Holsten,  for  at 
gøre  forslag  til  landsdelenes  indbyrdes  ordning.  Flertallet  af 
„notablerne",  nemlig  de  6  fra  kongeriget  og  8  fra  Slesvig, 
enedes  om  programmet  fra  November  1848:  et  selvstændigt 
Slesvig  i  konstitutionel  forbindelse  med  kongeriget,  begge  i  løsere 
forhold  til  Holsten,  der  skulde  have  sin  særlige  styrelse,  egen 
hærafdeling  osv.  Herimod  opstillede  de  6  Holstenere  fordringen 
på  et  Slesvig-Holsten,  medens  en  enkelt  Slesviger,  etatsråd 
Prelin,  gjorde  udkast  til  en  forfatning  for  „helstaten",  en  fælles 
konstitutionel  ordning  af  alle  landsdelene.  Den  almindelige 
reaktion  imod  omvæltningerne  fra  1848  var  imidlertid  voxet 
fra  måned  til  måned  og  havde  hos  os  en  redebon  støtte  hos 
det  konservative  parti,  der  ikke  havde  øje  for  de  fremtidige 
farer    ved    det    uafgjorte    forhold    til    Tyskland.      Kongen    selv 


88  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

vilde  højst  ugerne  opgive  udsigten  til  at  holde  monarkiet  samlet 
for  al  fremtid,  og  fra  det  militære  synspunkt  —  særlig  Kiels 
betydning  overfor  Als  —  kunde  meget  tale  for  at  undgå,  en 
opgivelse  af  de  heldige  geografiske  grænser.  Det  er  derfor 
meget  vanskeligt  at  angive,  hvad  det  egenlig  var,  som  gjorde 
udslaget  i  den  vending,  sagerne  tog;  både  vort  held  og  vore 
uheld,  venner  og  fender  drev  os  henimod  monarkiets  oprettelse, 
vistnok  ikke  mindst  Preussens  tilbøjelighed  til  at  gemme  hele 
spørgsmålet  til  en  belejligere  tid,  da  en  ny  krisis  måtte  kunne 
forudses. 

I  sidste  halvdel  af  året  1851  gled  vi  således  umærkeligt 
hen  imod  et  fuldstændigt  brud  med  det  program,  på  hvilket 
det  danske  folk  kavde  ført  en  treårs  krig.  I  Juli  måned  af- 
løstes Clausen  i  ministeriet  af  Karl  Moltke,  i  Oktober  afløstes 
udenrigsminister  Retz  af  Bluhme  og  i  December  udtrådte  Madvig. 
Forgæves  indbragtes  der  adresser  i  rigsdagen,  forgæves  vedtog 
begge  tingene,  imod  et  mindretal  af  kun  2  stemmer,  en  ud- 
talelse om,  at  den  i  grundloven  bebudede  konstitutionelle  for- 
bindelse mellem  Danmark  og  Slesvig  ikke  måtte  opgives,  her- 
tugdømmernes institutioner  fra  før  1848  ikke  genoplives,  — 
„aftalerne  fra  1851",  som  de  senere  kaldtes,  blev  trufne  og 
tiltrådte  af  kongen.  Der  lovedes  ved  dem,  at  Slesvig  ikke 
skulde  bringes  i  nogen  nærmere  forbindelse  med  kongeriget 
end  Holsten.  —  Et  almindeligt  ministerskifte  og  den  påfølgende 
kundgørelse  af  28.  Januar  1852  lod  den  forandrede  situation 
træde  frem  for  offenligheden.  Efter  hele  sin  form  og  sit  ind- 
hold må  denne  kundgørelse  nærmest  betegnes  som  et  stals- 
koup,  i  lighed  med  Napoleon  Bonapartes  7  uger  tilforn.  Det 
var  et  åbent  brud  med  den  ved  grundloven  skabte  ordning  og 
en  misligholdelse  af  de  forudsætninger,  under  hvilke  krigen  var 
bleven  ført  og  den  konstitutionelle  statsordning  grundlagt.  Men 
idet  rigsdagen  under  de  givne  tidsforhold  undlod  at  gøre  an- 
svar gældende  for  rigsretten,  gik  denne  statsakt  ind  i  vor 
oflfenlige  ret  og  har  jo  som  bekendt  her  bevaret  sin  indflydelse 
gennem  de  senere  forfatningsforandringer. 


TO  FOKEDRAG  OM  SØN DKRJYL LAND.  89 

Januarministeriet  opnåede  strax  den  indrømmelse  fra  de 
tyske  stormagters  side,  at  Holsten  blev  rømmet  og  overgivet 
til  den  kongelige  regering.  Derefter  opnåede  det  ligeledes  en 
almindelig  evropæisk  anerkendelse  af  den  påtænkte  nye  arve- 
følge for  alle  monarkieis  lande,  den  såkaldte  London-protokol. 
I  forfatningsspørgsmålet  vendte  man,  for  de  to  hertugdømmers 
vedkommende,  tilbage  til  stænderinstitutionen,  kun  med  den 
forskel,  at  det  danske  sprog  i  Slesvig  blev  lige  berettiget  med 
det  tyske.  Da  valgene  imidlertid  ufravigelig  måtte  give  et 
tysk  flertal,  eftersom  de  store  godsejere  i  Sydslesvig  forlods 
besatte  en  femtedel  af  pladserne  og  forfatningen  kunde  for- 
andres ved  simpel  stemmeflerhed,  var  der  givet  en  nærliggende 
mulighed  for  en  yderligere  udvikling  i  tysk  retning,  dersom 
man  engang  fik  en  tysk  minister,  medens  en  omdannelse  i 
dansk  ånd  var  umuliggjort,  idetmindste  for  en  lang  fremtid. 
Endelig  sluttede  der  sig  hertil  en  forordning  om  monarkiets 
fælles  anliggender,  ved  hvilken  der  oprettedes  et  rigsråd,  fore- 
løbig bestående  af  20  kongevalgte  medlemmer,  hvortil  senere 
skulde  komme  30  af  de  repræsentative  forsamlinger  valgte. 
Af  disse  50  medlemmer  skulde  ialt  30  være  hjemmehørende  i 
kongeriget.  Rigsrådet  skulde  kun  have  en  rådgivende  med- 
virkning ved  lovgivningen,  altså  en  ringere  myndighed  end 
den,  som  ved  Januarkundgørelsen  af  1848  var  tiltænkt  de 
fælles  stænder. 

Det  er  ikke  vanskeligt  at  påpege  manglerne  ved  denne 
ordning.  Arvefølgen  manglede  den  endelige  stadfæstelse,  som 
kun  en  anerkendelse  fra  det  tyske  forbunds  side,  eller  i  mod- 
sat tilfælde  en  bindende  garanti  fra  stormagternes  side  vilde 
have  kunnet  skaSe  den.  De  sidste  års  erfaring  havde  noksom 
vist,  hvad  der  kunde  bringes  ud  af  Preussens  dobbelte  stilling. 
Endvidere  var  ved  London-protokollen  Danmarks  utvivlsomme 
ret  til  Slesvig  fuldstændig  sammenblandet  med  den  højst  uklare 
retsstilling  for  Holstens  vedkommende.  Man  glemte,  at  det 
kun  er  en  stormagt,  som  forbedrer  sin  usikre  ret  ved  at  knytte 


90  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

den  til  en  sikker,  medens  den  lille  og  svage  magt  derved  gør 
dem  begge  usikre. 

Hvad  forfatningssagen  angår,  da  betegnede  den  en  så 
åbenbar  reaktion  imod  hvad  der  forhen  var  vedtaget,  at  man 
umulig  kunde  tænke  sig  en  mindelig  overenskomst  med  rigs- 
dagen om  den  nødvendige  indskrænkning  af  grundloven  på 
denne  basis.  Dertil  kom,  at  ministeriet  var  uklogt  nok  til  ved 
sin  anvendelse  af  den  bestående  lovgivning  at  opægge  den 
offenlige  mening  imod  sig.  Der  blev  anlagt  pressesager  i  stort 
antal,  fremragende  mænd  som  Hall,  Andræ  og  Monrad  af- 
skedigedes fra  deres  embeder  på  grund  af  deres  politiske  virk- 
somhed, rigsdagen  opløstes  gentagne  gange,  kongen  negtede 
at  modtage  de  adresser,  som  udtalte  mistillid  til  regeringen, 
og  denne  anvendte  ubevilgede  penge  til  formål,  som  rigsdagen 
misbilligede. 

Det  er  dog  et  spørgsmål,  som  ingenlunde  forekommer  mig 
let  at  besvare,  om  det  ikke  var  et  politisk  uheld,  at  ministeriet 
så  hurtigt  og  så  fuldstændigt  bukkede  under  for  oppositionen. 
Denne  var  i  det  hele  så  hidsig  og  så  utålmodig,  at  den  vist- 
nok meget  bidrog  til  at  forstærke  reaktionen  og  ængste  de  mere 
konservative  statsmænd.  Først  førte  den  en  tidsspildende  og 
uklog  kamp  imod  tronfølgeloven,  der  så  meget  mere  måtte 
Bdgge  regeringen,  som  den  blev  ført  af  en  minoritet  i  henhold 
til  de  særlige  bestemmelser  om  grundlovsforandringer;  dernæst 
viste  den  sig  så  voldsom  i  sit  sprog,  især  i  pressen,  at  den  i 
høj  grad  opirrede  den  ældre  tids  regeringsmænd  imod  hele  den 
nye  statsordning  og  forøgede  deres  mistillid  til  det  konstitu- 
tionelle system  på  alle  områder. 

Af  rent  politiske  grunde  havde  det  vistnok  været  at  fore- 
trække, om  det  samme  ministerium,  der  havde  sluttet  overens- 
komsten med  Tyskland,  var  kommen  til  at  føre  den  ud  i  livet. 
Da  senere,  i  Febr.  1858,  det  tyske  forbund  nedlagde  indsigelse 
mod  den  danske  helstat  for  Holstens  vedkommende,  var  også 
forordningen  af  26.  Juli  1854  blandt  de  foranstaltninger,  som 
protesten    ramte.      Holsten    og    forbundet    vilde    sikkert    aldrig 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  91 

være  gået  ind  på  en  repræsentation  efter  folketal,  og  selv 
Bluhme  og  Karl  Moltke  vilde  dog  neppe  have  kunnet  fravige 
denne  ordning.  Dersom  derfor  disse  mænd  selv  var  blevne 
ved  roret,  indtil  konflikten  med  Tyskland  var  indtrådt,  vilde 
enigheden  overfor  dettes  fordringer  have  været  langt  større, 
end  den  senere  viste  sig  at  være,  og  den  liberale  opposition 
vilde  have  havt  langt  friere  hænder  til  fra  sin  side  at  søge 
andre  løsninger  for  striden. 

Det  ministerium,  som  tiltrådte  i  December  1854,  satte 
sig  den  vanskelige  opgave  at  omdanne  forordningen  af  Juli 
måned  til  en  konstitutionel  forfatning;  det  havde  været  opposi- 
tionens program,  at  dersom  den  konstitutionelle  helstat  var 
umulig,  vilde  selve  helstaten  være  umulig.  Forsøget  lykkedes 
for  så  vidt  som  rigsdagen  indskrænkede  grundloven  til  kun  at 
gælde  for  kongerigets  særlige  anliggender,  medens  der  op- 
rettedes et  rigsråd  med  besluttende  myndighed  i  fællessager 
og  et  forøget  medlemsantal :  30  folkevalgte  til  de  to  tidligere 
grupper.  Men  ved  denne  forandring  i  situationen  faldt  Tysk- 
lands indsigelse  med  hele  sin  vægt  på  den  nye  ordning.  De 
holstenske  medlemmer  nedlagde  protest  mod'  rådets  lovlighed, 
da  forfatningen  ikke  havde  været  forelagt  stænderforsamlingerne, 
og  da  dette  ikke  frugtede,  begyndte  de  tyske  stormagters  ind- 
blanding (Maj  1856). 

De  forhandlinger,  som  herefter  førtes  mellem  Danmark  og 
Tyskland  under  stormagternes  deltagelse,  førte  til  en  formelig 
trusel  om  forbundsexekution  i  Holsten  og  en  deraf  følgende 
suspension  af  forfatningen  for  de  tyske  forbundslandes  ved- 
kommende (Nov.  58).  Derefter  fulgte  forhandlinger  med  de 
holstenske  stænder,  som  fremkom  med  det  forslag  at  organi- 
sere monarkiet  som  en  konføderation  mellem  fire  lige  beret- 
tigede lande:  Danmark,  Slesvig,  Holsten  og  Lauenborg.  Dette 
forslag  blev  fra  dansk  side  uden  videre  tilbagevist  som  aldeles 
uskikket  til  at  danne  udgangspunkt  for  yderligere  forhandlinger, 
medens  fællesforfatningens  rigsråd  fra  nu  af  bibeholdtes  som 
repræsentation  for  kongeriget  og  Slesvig. 


92  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

Hermed  var  der  selvfølgelig  indtrådt  et  afgørende  vende- 
punkt i  den  langvarige  strid.  Jeg  må  tilstå,  at  jeg  for  mit 
vedkommende  ikke  er  sikker  på,  hvorvidt  den  her  valgte  vej 
var  den  retteste.  Helstaten  var  oprettet  efter  aftale  med  de 
tyske  magter  og  det  vilde  derfor  have  været  det  natm'ligste 
igen  at  opgive  den,  når  forudsætningerne  for  den  svigtede. 
Når  man  under  disse  omstændigheder  ikke  vilde  opgive  den 
konstitutionelle  forbindelse  mellem  de  ikke-tyske  landsdele, 
forekommer  det  mig  at  have  været  en  doktrinær  overvurdering 
af  dennes  betydning.  En  føderativ  ordning  af  kronens  lande 
med  et  i  dansk  ånd  styret  Slesvig  vilde  måske  have  været  en 
heldigere  overgangsform  til  den  krisis,  som  man  dog  måtte 
forudse  engang  vilde  indtræde.  At  forslaget,  som  det  kom  fra 
de  holstenske  stænder,  var  uantageligt,  måtte  vel  alle  ind- 
rømme, men  det  vilde  dog  have  været  umagen  værd  at  prøve 
ved  nærmere  forhandling  at  komme  til  en  føderativ  ordning, 
som  kunde  sikre  monarkiets  nærmeste  fremtid,  eller  i  det 
mindste  at  konstatere  umuligheden  også  af  ad  denne  vej  at 
nå  til  en  almindelig  overenskomst. 

Når  nu  imidlertid  regeringen  under  Halls  ledelse  foretrak 
at  fortsætte  fællesforfatningens  statsordning  for  de  ikke-tyske 
landes  vedkommende,  så  måtte  den  selvfølgelig  stille  sig  det 
klart  for  øje,  at  kongen  derved  havde  gjort  brug  af  sin  suve- 
ræne ret  til  at  prøve  andre  former  for  sine  uafhængige  landes 
ordning  end  dem,  han  under  andre  forhold  og  forudsætninger 
havde  udtalt  sig  for  under  forhandlingerne  med  de  tyske  stor- 
magter. Man  måtte  med  andre  ord  berede  sig  til  en  ny  krig 
eller  i  alle  tilfælde  være  betænkt  på  at  bringe  ofre  for  at  op- 
nå nye  kombinationer.  At  denne  tanke  må  have  været  de 
ledende  mænd  fuldt  nærværende,  kan  der  vel  ingen  tvivl  være 
om,  og  særlig  må  tabet  af  Holsten  og  eventuelt  af  en  del  af 
Slesvig  alt  dengang  fornuftigvis  have  været  forudsat  som  en 
mulighed,  der  vilde  være  at  foretrække  for  en  overvældende 
tysk  indflydelse  gennem  andre  helstatsformer. 

Krigsfaren   kom   os   meget   nær  i  foråret  1861,    men  blev 


TO  FdREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  93 

uheldigvis  afvendt  ved  en  uvæsenlig  finansiel  indrømmelse. 
Det  er  ofte  bleven  fremhævet,  at  en  afgørelse  under  de  da- 
værende forhold  efter  al  menneskelig  sandsynlighed  vilde  have 
givet  et  væsenlig  andet  resultat  end  det,  som  3  år  efter  blev 
påtvunget  os.  Begivenhederne  drev  os  imidlertid  kort  efter 
videre  ad  den  engang  betrådte  vej,  og  i  1863  foretoges  Hol- 
stens administrative  udskillelse  og  forfatningsforandringen  for 
Danmark-Slesvig.  Netop  i  dette  øjeblik  døde  så  kong  Fredrik 
Vn  og  den  længe  forudsete  krisis  blev  ved  et  sammenstød  af 
ulykkelige  omstændigheder  til  en  sørgelig  katastrofe.  —  Men 
jeg  har  ikke  tænkt  mig  her  at  gå  ud  over  den  grænse,  som 
sættes  ved  kongens  død. 


Til  denne  fremstilling  af  enkelthederne  i  den  politiske 
historie  skal  jeg  tillade  mig  at  knytte  et  par  almindelige  be- 
tragtninger. 

At  den  opgave,  som  stilledes  de  danske  statsmænd  i  kong 
Fredrik  VII's  tid,  var  såre  vanskelig,  vil  neppe  nogen  kunne 
negte.  Der  skulde  gøres  en  overgang  fra  en  absolutisme,  som 
i  de  sidste  menneskealdre  havde  været  ude  af  stand  til  at 
magte  sine  opgaver,  til  en  fri  forfatnings  former.  Herved 
skulde  der  tages  hensyn  til  to  nationaliteter,  af  hvilke  den  ene 
var  i  flertal  og  den,  som  havde  skabt  monarkiet,  den  som 
hovedstaden  og  kongehuset  tilhørte,  medens  den  anden  havde 
været  vant  til  at  herske  i  vide  kredse  ud  over  sit  naturlige 
område  og  støttede  sig  til  et  stort  og  let  bevægeligt  nabofolk. 
Og  delte  skulde  gøres  samtidig  med  at  kongehuset  var  ifærd 
med  at  dø  ud  og  arvefølgespørgsmålet  som  følge  af  de  sidste 
kongers  blindhed  var  gjort  tvivlsomt. 

Hvad  der  endelig  i  høj  grad  vanskeliggjorde  løsningen  af 
denne  opgave,  var  den  omstændighed,  at  den  skulde  udføres 
under  en  stormagts  øjne,  hvis  livsprincip  i  200  år  havde 
været   stadige   udvidelser  på  nabolandenes  bekostning  og  som 


94  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

netop   dengang  forfulgte   det   åbenbare  mål  ved  våbenmagt  og 
popularitet  at  grundlægge  et  nyt  kejserdømme  i  Tyskland. 

Man  er  nu  vel  nok  villig  til  at  indrømme,  at  det  på  val- 
pladsen er  en  fordel  at  være  en  stormagt,  men  i  almindelighed 
gør  man  sig  det  neppe  klart,  i  hvor  høj  grad  den  samme 
fordel  følger  stormagten  i  de  diplomatiske  forhandlinger.  Dette 
ligger  ikke  blot  deri,  at  der  jo  bagved  enhver  sådan  forhand- 
ling ligger  et  magtspørgsmål,  men  også  deri,  at  en  stormagt 
tilhører  Evropas  råd  på  en  helt  anden  måde  end  de  små 
stater.  Den  store  politik  drives  jo  frem  af  de  store  interesser; 
der  dukker  stadig  nye  spørgsmål  frem  for  at  gruppere  magterne 
snart  på  en,  snart  på  en  anden  måde,  og  den  magt,  der  da  i 
et  givet  øjeblik  er  herre  over  situationen,  kan  let  komme  til 
ved  samme  lejlighed  at  afgøre  de  mindre  spørgsmål  efter  sit 
ønske.  Vil  vi  med  dette  in  mente  gennemgå  vort  diplomatiske 
mellemværende  med  Preussen  og  Østrig,  så  vil  vi  snart  lægge 
mærke  til,  i  hvor  høj  grad  disse  stormagter,  og  særlig  Preussen, 
har  benyttet  sig  af  deres  fordele  overfor  os  ved  snart  at  trække 
forhandlingerne  i  langdrag,  snart  at  fremskynde  dem  efter  deres 
egen  lejlighed,  for  omsider  at  fremkalde  den  endelige  krisis  i 
det  for  os  ulykkeligste  øjeblik. 

Og  dette  misforhold  strækker  sig  endnu  videre.  Det  lille 
folk  kan  være  lige  så  tappert  og  frembringe  lige  så  begavede 
mænd,  men  hverken  dets  hærførere  eller  dets  diplomater  kan 
som  regel  have  den  uddannelse  og  øvelse,  som  den  store  stat 
kan  give  sine  tjenere.  Af  vore  9  udenrigsministre  i  kong 
Fredrik  VII's  tid  havde  såJedes  kun  én  (Retz)  tidligere  været 
ansat  i  udenrigsministeriet,  medens  ingen  af  dem  nogensinde 
havde  været  diplomatisk  sendebud,  og  dog  er  det  uimodsige- 
ligt, at  den  diplomatiske  konst  som  enhver  anden  må  udvikles 
ved  skole  og  øvelse. 

Når  jeg  nævner  vore  9  udenrigsministre  i  de  16  år,  så 
har  jeg  hermed  peget  på  en  anden  ulempe  fra  hin  tid,  de 
hyppige  minister-  og  systemskifter.  Den  hænger  sammen  med 
det   konstitutionelle    livs    barnealder   og    den   store    mangel    på 


IX)  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  95 

politisk  erfaring  og  politiske  traditioner.  Man  manglede  egen- 
lige partier  —  thi  bondevennerne  deltog  ikke  selvstændig  i 
behandlingen  af  de  store  spørgsmål  — ,  og  de  enkelte  frem- 
ragende mænd,  som  efterhånden  havde  den  afgørende  ind- 
flydelse, handlede  derfor  i  meget  væsenlige  punkter  på  egen 
hånd,  uden  dybere  kontinuitet  med  deres  formænd,  hvis  for- 
anstaltninger de  dog  udvortes  måtte  akceptere.  Denne  usikker- 
hed havde  ulykkeligvis  sit  fyldigste  udtiyk  i  kongens  person. 
Hans  rent  private  skrøbeligheder  er  ofte  nok  bleven  frem- 
hævede, ligesom  vi  jo  alle  kender  hans  kongelige  øjeblikke; 
men  man  gør  sig  det  neppe  ret  klart,  i  hvilken  grad  han  var 
meddelagtig  i  de  bratte  omslag  og  den  usikkerhed,  som  så 
ofte  kom  igen  i  hans  regeringstid.  Han  var  ikke  blot  en  ube- 
regnelig, men  tildels  en  upålidelig  mand,  og  mere  end  én 
gang  var  det  aldeles  uvedkommende  forhold,  som  fik  indflydelse 
på  hans  beslutninger.  —  Det  forekommer  mig  at  være  uimod- 
sigeligt, at  den  opgave,  som  stilledes  de  danske  statsmænd  i 
Fredrik  VII's  tid,  under  disse  forhold  var  ualmindelig  van- 
skelig og  at  det  derfor  er  meget  betænkeligt  at  bryde  staven 
over  dem,  fordi  de  ikke  kunde  løse  den. 


Jeg  skal  derefter  gå  over  til  at  omtale  den  indre  styrelse 
i  Slesvig  i  Fredrik  VIFs  tid.  Denne  har  jo  som  bekendt 
været  genstand  for  lige  så  mange  angreb  som  den  ydre,  og 
hvis  disse  angreb  da  i  sig  selv  skulde  være  beføjede,  vilde  de 
selvfølgelig  være  langt  vægtigere,  da  kongens  regering  her  i 
en  række  år  var  i  uomtvistet  udøvelse  af  sin  myndighed. 

Vi  vil  først  omtale  den  egenlige  administration,  for  der- 
efter at  komme  ind  på  sprogsagen.  Jeg  må  da  tilstå,  at  jeg 
personlig  såvel  som  vistnok  de  allerfleste  af  mine  nærmeste 
landsmænd  ofte  har  udtalt  mig  stærkt  imod  denne  administra- 
tion, begrundet  i  at  jeg  som  dreng  og  ungt  menneske  var 
vidne    til   meget,    som    vakte    min   opposition,    sårede   min  ret- 


96  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

færdighedsfølelse  og,  jeg  må  tilføje,  sårede  min  særfølelse  som 
Sønderjyde.  Der  fandtes  ikke  blot  unge  uheldige  embedsmænd, 
hvis  optræden  var  i  høj  grad  skadelig,  men  som  oftest  overså 
selv  de  bedste  af  dem  den  historisk  nedarvede  sociale  forskel 
på  befolkningen  i  hertugdømmet  og  kongeriget. 

Når  jeg  nu  imidlertid  senere  har  villet  gøre  mig  nærmere 
rede  for,  hvad  regeringen  kunde  have  gjort  for  at  undgå  denne 
ulempe,  da  har  jeg  måttet  tilstå,  at  klagerne  er  vanskelige  at 
motivere.  At  enkelte  uheldige  personer  opnår  embede  og  at 
man  senere  ømmer  sig  ved  igen  at  afskedige  dem,  sålænge 
det  på  nogen  måde  kan  undgås,  er  jo  noget,  som  følger  af 
hele  vor  måde  at  tage  den  sag  på  også  her  i  kongeriget,  det 
er  jo  examen  og  anciennitet  det  kommer  an  på.  Forskellen 
var  kun  den,  at  de  ildesindede  i  Slesvig  fremdrog  alt  muligt 
for  offenligheden,  hver  fejl  blev  drøftet  og  mange  gange  over- 
dreven. Vanskelighederne  var  især  store  i  de  tysktalende 
egne.  Hvorfra  skulde  man  her  få  sine  embedsmænd?  Hol- 
stenere og  Sydslesvigere,  som  var  kompromitterede  ved  op- 
røret, kunde  man  dog  fornuftigvis  ikke  forlange  anvendte; 
mænd  fra  Tyskland  vilde  være  lige  så  forudindtagne  mod  en- 
hver dansk  regering  og  uvillige  til  at  tjene  den.  Der  vilde 
kun  have  været  den  udvej  at  søge  brugbare  folk  i  Svejts  og 
Østrig,  men  de  kunde  neppe  forudsættes  at  have  eller  ville 
tilegne  sig  den  særlige  uddannelse.  I  virkeligheden  var  rege- 
ringen henvist  til  at  søge  sine  embedsmænd  blandt  de  lojale 
i  hertugdømmerne  og  iøvrigt  at  ansætte  folk  fra  kongeriget, 
overalt  hvor  det  kunde  lade  sig  gøre.  At  der  i  disse  hen- 
seender var  en  stadig  fremgang  i  årenes  løb,  og  at  man  greb 
enhver  lejlighed  til  at  ansætte  fødte  Slesvigere,  efterhånden 
som  sådanne  uddannedes,  er  bekendt  nok;  forholdet  mellem 
befolkningen  og  embedsmændene  var  da  også  i  stadig  frem- 
gang, og  da  krigen  udbrød  i  1864,  var  modsætningen  på  de 
fleste  steder  i  Nordslesvig  så  godt  som  udslettet. 

Et    andet    berettiget    spørgsmål    er    dette,    hvorledes    den 
overordnede    styrelse    stillede    sig    til   de   lokale   embedsmænd. 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  97 

Jeg  har  for  flere  år  siden,  i  anledning  af  vore  arkivers  ud- 
levering til  Preussen,  havt  lejlighed  til  at  gennemgå  en  be- 
tydelig række  af  det  daværende  slesvigske  ministeriums  efter- 
ladte sager,  og  skønt  jeg  iøvrigt  .selvfølgelig  i  hvad  jeg  her 
har  fremsat  i  aften  ikke  har  gjort  nogen  somhelst  brug  af  min 
viden  som  embedsmand,  men  udelukkende  har  omtalt  hvad 
der  privat  tilhører  mig,  så  tror  jeg  dog  for  dette  forholds  ved- 
kommende at  kunne  gøre  en  undtagelse.  Jeg  kan  da  med 
sandhed  sige,  at  de  voteringer  af  ministre  og  departements- 
chefer, som  jeg  i  så  stort  tal  har  gjort  mig  bekendt  med, 
gennemgående  bærer  præg  af  en  stor  retfærdigheds-  og  billig- 
hedsfølelse.  Den  humanitet,  som  vistes  overfor  embedsmændene, 
går  vel  efter  min  opfattelse  nu  og  da  vel  vidt;  der  går  en 
bureaukratisk  ånd  gennem  det  hele  og  der  er  en  del  smålighed 
i  enkelthederne;  men  jeg  tror  ikke,  at  en  kommission  af  uvil- 
dige mænd  vilde  fælde  nogen  stræng  dom  over  denne  styrelse 
i  sin  helhed.  Det  faktiske  resultat  var  jo  da  også  som  be- 
kendt dette,  at  der  gennemgående  herskede  tilfredshed,  selv  i 
de  sydligste  egne,  medens  den  regering,  som  afløste  den 
danske,  har  drevet  hundreder  af  de  mest  velstående  familier  i 
Ejdersted,  Femern  osv.  over  Atlanterhavet. 

Vi  skal  derefter  vende  os  til  sprogsagen,  der  dengang  og 
senere  har  vakt  så  megen  forargelse  og  fremkaldt  så  bitre 
domme.  Den  mand,  som  fra  først  af  havde  rejst  sprogsagen 
og  i  krigens  tid  var  den  avtoritet,  som  bar  den,  var  Flens- 
borgeren prof.  Paulsen.  Han  var  selv  tysk  dannet,  men  havde 
gjort  den  opdagelse,  at  dansk  som  modersmål  lå  bagved  hans 
eget  bamdomssprog  og  bagved  Slesvigs  hele  historie.  Alt 
længe  før  1848  havde  han  skrevet  derom  og  med  stor  styrke 
fremhævet,  hvor  stor  en  ulykke  det  er  for  et  folk  at  tabe  sit 
sprog  og  derved  sine  fortidsminder. 

Men  det  faldt  dog  aldrig  Paulsen  ind  at  ville  tvinge  det 
danske  sprog  tilbage  til  de  egne,  hvor  det  engang  havde  været 
talt,  men  nu  var  forstummet.  Han  holdt  kun  på,  at  det 
skulde  indføres  som  underyisningsgenstand  i  skolerne,   overalt 

A.  D.  Jøi^enseo:  Afhandl.  IV.  7 


Z%^ 


_; 5S ^ 


98  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

hvor  det  endnu  var  folkesprog,  og  at  det  da  måske  senere 
også  der  kunde  blive  officielt  undervisningss^>roy.  Da  dette 
spørgsmål  kom  på  tale  i  statsrådet,  var  Paulsens  intime  ven 
Clausen  minister  og  han  selv  ansat  i  det  slesv.-holst.-lauen- 
borgske  kancelli,  og  det  var  da  også  hans  anskuelser,  som 
blev  de  rådende.  Både  Clausen  og  Madvig  holdt  stærkt  på, 
at  begge  sprog  skulde  have  lige  ret,  og  da  der  i  Dec.  1849 
gjordes  udkast  til  en  forfatningslov  for  Slesvig,  fik  dette  et 
fyldigt  udtryk  i  denne.  Det  bestemtes  nemlig,  at  man  med 
hensyn  til  det  offenlige  sprog  skulde  vende  tilbage  til  til- 
standen før  Marts  1848  og  kun  efterhånden  forandre  denne 
efter  menighedernes  egen  begæring,  for  så  vidt  som  den  blev 
vedtagen  med  ^/a  af  stemmerne.  Med  hensyn  til  alle  andre 
spørgsmål,  der  vedrørte  nationaliteten  og  sproget,  skulde  den 
slesvigske  landdag  deles  i  4  sektioner  efter  geografiske  grænser. 
Enhver  lovbestemmelse,  som  havde  til  hensigt  at  forandre  noget 
i  disse  forhold,  skulde  da  først  forelægges  disse  sektioner  til 
prøvelse  og  måtte  ikke  komme  til  forhandling  i  landdagen,  før 
3  af  dem  havde  givet  deres  samtykke  dertil. 

Men  det  blev  ikke  disse  mænd,  som  kort  efter  kom  til 
at  ordne  sprogforholdene  i  Slesvig,  det  var  kongens  kabinets- 
sekretær, kammerherre  Tillisch,  der  en  tid  styrede  hertug- 
dømmet med  næsten  suveræn  myndighed,  og  det  var  Karl 
Moltke,  som  senere  optog  hans  bestemmelser  som  dele  af  den 
slesvigske  forfatning.  Tillisch  gik  tilbage  til  det  såkaldte 
sprogreskript,  som  kong  Fredrik  VI  havde  udstedt  1810  og 
hvorefter  dansk  skulde  indføres  i  kirken,  skolen  og  for  retten 
overalt  hvor  det  var  „almenmands  sprog".  De  skrivelser,  ved 
hvilke  det  offenlige  sprog  nu  forandredes  af  Tillisch,  påbe- 
råbte sig  derfor  kun  dette  reskript  og  indberetninger  fra  stedets 
kirkevisitatorium,  d.  e.  amtmand  og  provst,  altså  to  for  nylig 
ansatte  embedsmænd.  Således  opstod  det  såkaldte  blandede 
sprogbælte,  med  blandet  kirke-  og  øvrigheds-,  men  ublandet 
dansk  skolesprog,  omfattende  største  delen  af  Angel  og  de  til- 
svarende vestlige  egne. 


i'-' 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  99 

At  denne  ordning  var  et  overgreb  mod  befolkningen  og 
en  politisk  uklogskab,  tror  jeg  ikke  der  kan  være  nogen  tvivl 
om.  Det  værste  var  endda  ikke  det,  at  der  i  enkelte  sogne 
så  godt  som  ingen  dansk  tale  mere  hørtes,  at  kun  gamle  folk 
forstod  den,  det  vilde  endda  have  kunnet  rettes;  men  hele 
sprogtvangen  var  i  sig  selv  forkastelig.  Denne  opfattelse  an- 
ser jeg  mig  for  berettiget  til  at  fremsætte  nu,  da  jeg  har 
næret  den  fra  min  tidligste  tid  og  under  min  ansættelse  i 
Slesvig  ofte  har  udtalt  den.  Hvad  der  især  må  gøres  gæl- 
dende imod  den,  er  den  omstændighed,  som  Paulsen  havde 
fremhævet,  men  som  nu  blev  aldeles  overset,  at  en  almue 
hænger  ved  det  overleverede,  især  i  kirkelige  forhold;  de  til- 
vante salmer  og  bønner  har  noget  opbyggeligt  i  den  form,  i 
hvilken  de  er  tilegnede  i  barnealderen,  og  intet  andet  kan  er- 
statte dette.  Når  dertil  kommer,  at  det  nye  i  virkeligheden 
er  i  høj  grad  fremmed,  at  det  er  et  sprog,  som  man  med 
ringeagt  har  udstødt  fra  sit  eget  hjem,  så  ligger  der  i  tvangen 
noget  uberegnelig  æggende  og  sårende,  som  det  altid  er  både 
uretfærdigt  og  uklogt  at  tillade  sig.  Det  nationalliberale  parti 
kan  nu  vel  fuldstændig  frikendes  for  at  have  indført  denne 
tilstand,  men  det  må  dog  siges,  at  det  senere  lod  den  ufor* 
andret,  ja  forsvarede  og  hævdede  den  med  en  lidenskabelighed, 
der  ofte  i  pressen  grænsede  til  fanatisme.  Fra  tysk  side  blev 
det  som  bekendt  hovedpunktet  i  oppositionen,  og  således  ud- 
viklede der  sig  her  en  strid,  som  vi  efter  min  mening  må  se 
tilbage  på  med  meget  blandede  følelser. 

Men  når  man  nu,  som  det  er  bleven  fremstillet,  vil  se 
denne  strid  fra  synspunktet  af  en  fra  vor  side  det  tyske  folk 
tilføjet  fornærmelse,  da  er  jeg  overbevist  om,  at  man  i  høj 
grad  misforstår  dens  hele  karakter.  Hvad  der  skete  ved  sprog- 
ordningen var  jo  dog  kun  i  store  træk  dette,  at  man  søgte  at 
fravriste  tyskheden  en  endnu  ikke  tilendebragt  erobring.  Først 
i  løbet  af  dette  århundrede  havde  Angelboerne  opgivet  deres 
gamle    modersmål    og    tildels    først   i    1848   havde   de   ved  eff 

terroristisk  beslutning  tvunget  det  helt  ud  af  omgangen  mellem 

7* 


661659A 


100  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

mand  og  mand.  Endnu  er  det  ikke  anderledes  end  at  sprog- 
kyndige Tyskere  erklærer  aJmuesproget  dernede  for  en  stærkt 
daniseret  dialekt.  Når  vi  så  mindes,  hvad  der  er  sket  og 
daglig  sker  i  sprog-  og  nationalitetsspørgsmålet  i  alle  Tysk- 
lands grænse-  og  nabolande,  så  er  det  dog  en  alt  for  vidt 
dreven  upartiskhed,  at  se  en  fornærmelse  af  det  tyske  folk  og 
den  tyske  nationalitet  deri,  at  vi  efter  et  farligt  oprør  ikke 
forstod  at  træfie  den  retteste  og  mest  humane  grænse  for  vor 
berettigede  kamp  mod  fremtidig  overvældelse  fra  denne  side. 
Vor  fejl  var  her  som  på  så  mange  punkter,  at  man  ovenfra 
nærede  en  så  dybt  indgroet  mistillid  til,  hvad  der  overfor  al- 
muen kan  opnås  ad  frivillighedens  vej,  og  overhoved  til  fri- 
hedens magt  i  samfundet.  Forholdene  i  Flensborg,  hvor  tysk 
var  det  eneste  officielle  sprog,  medens  dansk  alligevel  i  de  13 
år  banede  sig  vej  i  stort  omfang,  viser  i  den  henseende  til- 
strækkeligt, hvad  man  vilde  have  kunnet  opnå  uden  tvang. 


Når  vi  nu  ser  tilbage  på  dette  tidsrum  og  altså  særlig 
på  den  danske  regering  i  Slesvig  i  Fredrik  VII' s  tid,  så 
ligger  det  nær  at  opkaste  det  spørgsmål:  hvad  nåede  man 
derved,  hvad  er  nu  det  blivende  udbytte  af  denne  regering? 
Jeg  skal  i  den  henseende  tillade  mig  først  at  tale  af  personlig 
erfaring.  Jeg  var  født  og  opdragen  nord  for  Flensborg  §ord  i 
en  rent  dansktalende  egn,  men  vi  havde  ikke  des  mindre  tysk 
skolesprog.  Der  var  nok  nogle  enkelte  i  skolen,  som  kaldtes 
„de  danske  drenge",  fordi  de  ikke  læste  med  os  andre;  de 
sad  på  en  bænk  for  sig  selv  og  blev  i  nederste  klasse  indtil 
deres  konfirmation;  den  tyskdannede  lærer  henvendte  sig  nu 
og  da  til  dem,  når  vi  andre  skrev  eller  regnede;  så  lærte  de 
nødtørftigt  at  læse.  Som  følge  af  denne  traditionelle  og,  dette 
fraregnet,  særdeles  gode  skoleundervisning  taltes  der  (før 
krigen)  tysk  med  os  i  hjemmet.  Senere  uddannedes  jeg  lige- 
ledes   væsenlig    på    tysk    i    Flensborg;    skolesproget    var    vel 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  101 

„blandet",  det  vil  sige  halv  dansk  og  halv  tysk,  men  det  blev 
dog  aldeles  overvejende  den  tyske  literatur,  som  tildrog  sig 
min  opmærksomhed,  ligesom  jeg  indtil  langt  ind  i  den  voxne 
alder  væsenlig  omgikkes  tyskdannede  og  tysktalende  venner. 
Jeg  kan  da  også  i  sandhed  sige,  at  hvor  udpræget  dansk  end 
min  politiske  opfattelse  var  og  hvor  uudslettelige  indtryk  jeg 
end  i  mit  hjem  havde  modtaget  af  den  uophørlige  nationalitets- 
kamp,  så  har  jeg  aldrig  hverken  dengang  eller  senere  næret 
en  uvenlig  tanke  mod  det  tyske  åndsliv.  Men  der  var  ved 
siden  af  dette  lige  fra  først  af  noget,  som  drog  mig  uimod- 
ståeligt til  det  danske,  skønt  jeg  anså  det  for  i  og  for  sig 
ubetydeligere;  der  var  noget  hos  de  danske  forfattere,  som  lå 
mig  nærmere,  noget  som  jeg  savnede  hos  de  tyske,  et  blik 
på  livet,  en  måde  at  udtrykke  sig  på,  som  var  mig  natur- 
ligere. Derfor  nedskrev  jeg  strax  fra  først  af  bestandig  mine 
egne  tanker  på  dansk.  Ligeså  gik  det  med  historien,  der  jo 
er  nationalitetens  andet  kendemærke.  Hvor  meget  end  verdens- 
historien og  særlig  også  Tysklands  havde  tiltalt  mig,  så  fandt 
jeg  dog  i  Danmarks  og  Nordens  fortid  et  så  umiddelbart  ud- 
tryk for,  hvad  der  forekom  mig  at  være  det  herligste  i  men- 
neskelivet, at  jeg  ikke  kan  være  i  tvivl  om,  at  det  her  veu* 
blodets  røst  som  talte.  Og  som  det  gik  mig  er  det  gået  alle 
mine  særlige  landsmænd  fra  de  år;  der  er  i  Fredrik  VlFs 
regeringstid  vakt  en  dansk  nationalfølelse  til  live  i  Nordsles- 
vig, som  ikke  let  igen  vil  gå  til  grunde.  Befolkningen  har 
set,  at  der  også  gives  en  selvstændig  dansk  åndsdannelse  med 
en  rig  literatur,  og  den  har  set,  at  der  lever  et  dansk  folk 
med  en  minderig  historie,  fra  hvilken  det  ikke  er  vanslægtet. 
1  den  henseende  har  også  de  to  krige,  der  indfatter  hine  år 
som  en  blodig  ramme,  deres  overordenlige  betydning.  Medens 
de  har  hævet  Danmarks  anseelse,  har  de  givet  de  danske 
Sønderjyder  et  håndgribeligt  bevis  for,  at  det  var  rede  til  at 
bringe  store  ofre  for  deres  skyld.  Dette  vil  først  sent  blive 
glemt.  Danmarks  historie  kunde  forhen  forekomme  Slesvigerne 
at  være  dem  fremmed   og  uvedkommende;   men  ved  disse  be- 


102  TO  FORtDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

givenheder  blev  båndet  igen  knyttet  og  med  stolthed  ser  de 
nu  tilbage  på  gamle  såvel  som  på  de  nye  fælles  minder.  Var 
adskillelsen  indtruffen  uden  kamp,  i  året  1848,  da  havde  Sles- 
vig nu  været  tabt  for  bestandig. 


Heri  ligger  efter  min  mening  denne  tids  store  betydning; 
hvis  vi  har  en  fremtid  som  folk,  vil  den  nok  engang  blive 
anerkendt.  Men  det  skal  ikke  derfor  skjules,  at  den  har  havt 
sine  brøst.  Mig  forekommer  det,  at  disse  kan  sammenfattes  i 
den  generalnævner,  at  vi  manglede  politisk  bøjelighed  overfor 
den  indviklede  situation;  vore  statsmænd  var  mere  eller  mindre 
hildede  i  doktriner,  som  eftertiden  ikke  kan  tillaegge  samme 
betydning  som  de.  Mændene  af  den  gamle  skole  kunde  ikke 
tænke  sig  et  levedygtigt  dansk  monarki  uden  med  de  gamle 
grænser  og  den  gamle  statsskik;  de  så  ikke,  at  en  virkelig  ny 
tidsalder  var  oprunden  og  at  helt  nye  kræfter  kom  frem  til 
herredømmet,  både  herhjemme  og  hos  vore  naboer.  Det  na- 
tionalliberale partis  mænd  kunde  derimod  ikke  tænke  sig  nogen 
delvis  opgivelse  af  de  engang  opnåede  konstitutionelle  former; 
den  nærmeste  fortids  vilkårlige  politiregimente  og  talentløse 
administration  var  i  alt  for  frisk  minde;  for  den  opposition, 
som  omsider  havde  sejret  over  dette  tryk,  måtte  ethvert  sundt 
folkeliv  nødvendigvis  kræve  visse  konstitutionelle  garantier. 
Og  til  denne  berettigede  fordring  sluttede  sig  da  den  ingen- 
lunde selvfølgelige  påstand,  at  alle  statsstyreisens  grene  skulde 
bøjes  ind  under  den  samme  form  og  at  ethvert  nationalt  fælles- 
skab måtte  kræve  en  fælles  forfatning.  Ulykken  var,  at  disse 
synspunkter  blandedes  ind  i  den  store  politiske  strid  med  ud- 
landet og  mere  end  engang  gav  den  en  så  bitter  og  forvirret 
karakter. 

Men  dersom  det  er  så,  at  hin  tid  især  har  fejlet  på  dette 
punkt,  da  er  det  også  her,  vi  er  forpligtede  til  at  lære  af  den. 
En  stormagts  politikere  kan  muligvis  tillade  sig  at  føre  parti- 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  103 

striden  ind  i  udenrigspolitikken  og  hvad  dermed  står  i  for- 
bindelse, men  for  et  lille  folk  kan  det  let  blive  fordærveligt. 
Enhver  kamp  mellem  partierne  bør  hos  os  holdes  indenfor 
visse  grænser,  de  stridende  må,  som  det  skete  i  oldtiden,  gå 
i  kreds  med  hinanden.  Udenfor  denne  kampens  kreds  må  alt 
det  ligge,  som  vedrører  vort  nationale  liv  og  vort  åndelige  ar- 
bejde, både  det  selvstændige  og  det,  vi  deler  med  de  andre 
folk;  udenfor  den  må  også  ligge  alt  hvad  der  vedkommer  vor 
værdighed  som  folk,  vor  fælles  vilje  til  at  værne  om  vor  frihed 
og  selvstændighed.  Det  er  ikke  uden  betydning,  når  man 
holder  dom  over  fortiden,  at  drage  sig  til  minde,  at  der  også 
vil  komme  en  tid,  som  føler  trang  til  at  dømme  os.  Vi  kan 
være  forvissede  om,  at  den  ikke  vil  dømme  os  mildt,  dersom 
Ti  under  så  ulige  lettere  og  simplere  forhold,  og  tilstrækkelig 
advarede,  skulde  gøre  os  skyldige  i  vore  fædres  fejl. 


n. 

Sønderjyllands  særesrne  plads  1  vor  historiske 

udvikling:. 

(Stu den terforen ingen,  13   Nov.  1886.) 

Det  er  en  klage,  som  alt  har  lydt  ved  den  nulevende 
slægts  vugge,  og  som  kun  bhver  mere  og  mere  højrøstet,  alt 
som  årene  går:  hvor  vi  er  bleven  små  og  bestandig  mindre, 
medens  vore  naboer  voxer  og  breder  sig!  Vor  historie  i  de 
sidste  århundreder  er  en  fortælling  om  tilbagegang  i  område 
og  magt,  en  række  delinger,  som  man  mismodig  har  kaldt 
det:   —  hvorledes  skal  fremtiden  blive? 

Vi  behøver  ikke  at  tænke  på  middelalderens  fantastiske 
statsdannelser  i  Knydlingernes,  Valdemarernes  eller  Margretes 
tid;  vi  kan  nøjes  med  at  gå  tilbage  til  Kristian  IV's  dage  for 
at  finde  et  rige,  som  med  ære  indtog  sin  plads  i  folkenes  råd. 
Mod  øst  strakte  det  sig  til  Guiland  og  Øsel,  mod  nord  til  Is- 


104  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

f 

havet  og  mod  syd  til  Hamborg  og  Lybek;  dets  flåde  beher- 
skede Nordens  have  og  lagde  skat  på  adgangen  til  dem,  dets 
konge  kunde  ved  sin  hofholdning  og  sine  byggeforetagender 
henlede  samtidens  opmærksomhed  på  sig. 

Var  der  ikke  andet  i  vejen,  vilde  de  fleste  af  os  dog 
uden  vanskeUghed  kunnet  finde  en  trøst  for  denne  tilbagegang 
i  magt  og  ydre  glans  i  det  rigere  nationale  liv,  som  samtidig 
har  udfoldet  sig.  Vi  kan  jo  i  vor  egen  historie  træffe  exempler 
nok  på,  hvor  stærk  og  udholdende  den  magt  kan  være,  der 
findes  i  et  forholdsvis  lille  samfund;  vi  har  erfaret  det  hos 
vore  farligste  modstandere  i  middelalderen.  Holstenerne  og 
Hansestæderne,  såvel  som  hos  vore  senere  forbundsfæller. 
Hollænderne.  Forsvarsevnen  retter  sig  ikke  altid  efter  tal  og 
område,  og  den  lykke,  indflydelsen  på  de  store  verdensforhuld 
yder,  vejer  neppe  op  imod  det  mindre  samfunds  mangfoldige 
fortrin  på  den  indre  udviklings  område. 

Men  vi  har  ved  tilbagegangen  i  land  og  folk  tabt  andet 
og  mere- end  det,  de  snævre  grænser  angiver;  hvert  tab  i  om- 
råde har  gjort  os  fattigere,  har  berøvet  vort  folk  noget  i  ind- 
hold og  fylde  — ,  det  er  som  strænge  der  er  brustne  i  et  rigt 
instrument.  Og  nu  trues  vi  af  national  forarmelse  i  sind  og 
livssyn  og  af  alle  forarmelsens  ulyksaUge  følgesvende. 

Da  de  gammeldanske  lande  hinsides  Øresund  tilligemed 
Østersøens  frugtbare  øer  lå  under  kronen,  grupperedes  de  rige 
provinser  ligeligt  omkring  hovedstaden;  som  øernes  frugtbare 
og  milde  natur  jævnt  går  over  i  Jyllands  alvorligere  og  tildels 
vilde  og  barske  vestkyst,  således  fortsattes  den  i  øst  gennem 
Skåne  til  Bleking,  Øland  og  Gulland  og  i  nord  til  Halland^ 
for  jævnt  at  gå  over  i  de  rige  svenske  bygder  i  Vestergøtland 
og  de  vidtstrakte  Smålande.  Den  del  af  det  danske  folk,  som 
boede  her,  havde  et  meie  malmfuldt  mål  og  var  en  mere 
hårdfør  slægt  end  øboerne;  Skåninger  og  Jyder  lignede  hin- 
anden i  mangt  og  meget  og  dannede  i  forening  en  stærk  mod- 
vægt mod  de  mere  blødagtige  og  letbevægelige  Sællændere  og 
Fynboere.      Vor   fælles   historie   skyldte  Skåningerne  mangt  et 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  1 05 

umisteligt  bidrag;  erkebispedømmet  i  Lund,  refonnationen  i 
Malmø  og  den  skånske  adelsmand  Tyge  Brahe  vil  strax  falde 
enhver  i  tanke. 

Hvad  har  vi  da  ikke  mistet  ved  at  tabe  disse  lande! 
Hovedstaden  kom  til  at  ligge  i  en  udkant  af  riget,  så  godt 
som  udelukkende  under  indflydelse  af  øernes  beboere;  Jydernes 
selvstændige  bidrag  til  dens  udvikling  blev  så  godt  som  brudt, 
idet  treklangen  i  den  gammeldanske  folkekarakter  afløstes  af 
en  ensidig  modsætning.  Hvad  vi  har  tabt,  kan  endnu  skønnes 
af  hvad  der  er  bevaret,  det  lille  Bornholm.  Hvem  kan  have 
gæstet  denne  ø  eller  gjort  noget  bekendtskab  med  dens  be- 
folkning uden  at  være  bleven  slået  af  den  betydning,  det  vilde 
have  havt,  om  vi  havde  ejet  det  ti-  og  tyvedobbelte  af  den, 
så  den  kunde  have  gjort  sig  gældende  med  en  selvstændig 
styrke.  Nu  er  det  en  smule  dialekt  og  enkelte  fremragende 
begavelser;  som  særligt  element  i  vor  udvikling  er  det  uden 
betydning.  —  Her  er  der  i  sandhed  brustet  en  stræng  i  vort 
sprog  og  vort  folkeliv.  • 

Tabet  af  Skåne  vilde  have  truffet  os  endnu  langt  hårdere 
end  det  gjorde,  hvis  ikke  Norge  dengang  havde  været  så  nøje 
knyttet  til  Danmark.  I  dette  rige  havde  vi  et  ejendommeligt 
nordisk  element  i  den  nøjeste  forening  med  vor  egen  udvik- 
ling, om  end  ikke  således  knyttet  til  de  andre  danske  lande, 
som  Skåne  havde  været  det.  I  Norge  fandtes  en  gennem- 
gående og  velgørende  modsætning  til  det  særlig  danske;  na- 
turen er  jo  så  forskellig  som  vel  muligt,  folkets  grundprasg 
ikke  mindre.  Alligevel  muliggjorde  den  fælles  nationalitet  og 
begge  laudes  ligeartede  forhold  til  det  fælles  hav  et  samliv  så 
nøje  og  så  inderligt,  som  det  neppe  andensteds  har  kunnet 
forme  sig  under  lignende  forhold.  Netop  modsætningen  fik  en 
tillokkelse,  som  har  bevaret  sin  ejendommelige  magt  ud  over 
adskillelsen.  Og  hvad  skylder  vi  ikke  mænd  som  Holberg  og 
hele  den  kreds  af  begavede  forfattere,  som  efter  hans  tid  op- 
trådte i  den  fælles  literatur.  Hvorledes  adskillelsen  føltes  at 
den   dalevende   slægt,    ser  vi   af  Øhlenschlægers  bekendte  ud- 


106  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

brud  i  digtet  „Hrolf  Krake^,  hvor  han  omtaler  Bødvar  Bjarkes 
besøg  hos  den  danske  bonde: 

Så  sadde  de  dér  tilsammen,  o  hvilken  salig  lyst, 
som  skjalden  endnu  mindes  med  dybt  bevæget  bryst,  — 
når  Norges  ædle  sønner  til  Sjølund  stævned'  fri 
at  knytte  brodervenskab,   —  hvi  er  den  tid  forbil 

Også  dette  tab  hcu*  vi  et  levende  minde  om  i  det  stykke 
Norge,  der  forblev  under  kronen:  øen  Island.  Som  Bornholm 
kan  det  give  os  enkelte  udmærkede  mænd,  det  kan  ved  sin 
ejendommelighed  og  sin  store  fortid  kaste  en  vis  glans  over 
den  gamle  krone,  men  det  står  for  Qemt,  for  fattigt  og  for 
løsrevet  til  at  gøre  sig  selvstændig  gældende  selv  i  vort  Hlle 
samfund.  Den  rige  vexelvirkning  med  et  betydningsfuldt  høj- 
nordisk element  gik  tabt  med  Norges  krone. 

Så  er  der  tabet  af  Sønderjylland.  Her  var  der  ikke  tale 
om  en  særlig  natur  eller  et  eget  led  i  det  gammeldanske  rige 
med  folkelige  eller  sproglige  ejendommeligheder.  Landet  er 
snarere  som  et  „Lille-Danmark",  halvt  øernes,  halvt  Nørre- 
jyllands natur,  begge  i  mindre  træk,  og  det  samme  gentager 
sig  i  befolkningens  karakter  og  mundart.  Dertil  kommer,  at 
det  er  så  ringe  i  udstrækning,  at  dets  tab  i  og  for  sig  neppe 
kunde  betyde  meget  til  en  tid,  da  rigets  øde  strækninger  op- 
dyrkes og  folkemængden  voxer  i  en  hidtil  ukendt  grad. 

Og  dog  er  det  et  tab,  som  er  gået  den  nulevende  slægt 
så  nær  til  hjerte,  som  noget  tidligere  kan  være  gået  samtiden. 
Måske  tildels  fordi  vi  havde  så  lidt  at  tabe,  dog  vel  især  fordi 
i  vore  dage  nationalitetstanken  kom  til  og  gav  adskillelsen 
noget  af  folkedødens  rædsler.  Hin  befolkning,  som  blev  ladt 
i  stikken,  var  vågnet  til  national  bevidsthed  samtidig  med  hele 
det  nyere  folkelivs  udfoldelse  i  kongeriget;  det  ene  havde  støttet 
det  andet  og  syntes  uadskillig  sammen voxet  dermed.  Norge 
var  gået  bort  til  et  frit  selvstændigt  liv;  Sønderjylland  gik 
hårde  trængsler  imøde. 

Og  dog  er  denne  umiddelbare   menneskelige   og  nationale 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  107 

sorg  over  de  fradLilte  landsmænds  skæbne  og  bitterheden  over 
vor  hensynsløst  krænkede  ret  kun  den  ene  side  af  sagen. 
Senderjyllands  tab  var  i  virkeligheden  noget  andet  og  mere, 
den  var  som  tabet  af  Skåne  og  Norge  en  stræng,  som  brast, 
en  egen  tone,  som  forstummede;  vi  er  også  herved  bleven 
ikke  blot  mindre,  men  fattigere. 

Jeg  skal  ikke  komme  nærmere  ind  på  det  store  strids- 
spørgsmål, der  ligger  i  stikordet  „den  slesvigske  selvstændig- 
hed**: berettigelsen  af  denne  befolknings  særfølelse  og  af  de 
ønsker,  den  fremkaldte,  de  forhåbninger  om  at  bevare  også 
fortyskede  egne  for  den  fælles  udvikling,  den  knyttede  sig  til; 
det  er  jo  bekendt  nok,  hvor  skånselsløst  de  mænd,  som  førte 
ordet  i  den  nationale  kamp,  har  fordømt  den.  For  mig  står 
det  således,  at  denne  særfølelse  vel  var  en  vanskelighed  — 
og,  som  det  viste  sig,  en  vanskelighed,  som  hin  slægt,  der 
stilledes  overfor  den,  ikke  kunde  magte  — ,  men  at  den  i  sig 
selv  dog  måske  snarere  var  et  gode  end  et  onde.  Ulykken 
var,  at  der  alt  dengang  lå  over  os  denne  trøstesløse  fattigdom, 
der  i  samfundet  kun  vil  og  kan  få  øje  for  én  slags  danskhed 
og  én  slags  dannelse  og  én  slags  frihed,  —  således  som  ene- 
vælden, der  havde  sat  sit  præg  på  alt,  kun  havde  kjendt  én 
slags  undersåtter.  Overfor  denne  ensartethed  måtte  danskheden 
i  Sønderjylland,  der  var  så  nøje  sammenknyttet  med  mang- 
foldige ejendommeligheder,  i  mange  måder  vække  forargelse. 
Omvendt  skræmmedes  hin  befolkning  tilbage  ved  pludselig  at 
stilles  ansigt  til  ansigt  med  sin  egen  oprindelige  folkelighed, 
i  en  udvikling  og  en  selvbevidst  kraft,  som  med  overvældende 
myndighed  krævede  tilslutning  og  syntes  at  måtte  føre  til 
selvopgivelse. 

Hvad  der  dengang  trådte  frem  i  utallige  personlige  riv- 
ninger, i  gensidig  vrede  og  misnøje  var  dog  uden  al  dybere 
betydning  for  det  offenlige  liv,  som  det  dengang  hurtig  ud- 
viklede sig;  det  var  som  skummet  og  de  talløse  vandhvirvler, 
der  dannes,   hvor  to  floder  mødes  for  at  forene  deres  vande  i 


108  TOIFOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

et  fælles  leje;  neppe  er   samløbet  vel  begyndt,  før  hin  uro  er 
glemt  og  kræfterne  fast  sammensluttede. 

Den  slesvigske  selvstændighed  i  sin  væsenlige  og  varige 
betydning  var  ikke  fremgået  af  et  lune  eller  en  enkelt  slægts 
påfund,  men  var  resultatet  af  århundreders  historiske  udvikling. 
Eller  rettere,  den  lå  forud  for  al  historie;  thi  Søndexjylland 
havde  ikke  så  meget  i  tidens  løb  jernet  sig  fra  de  andre 
danske  lande  som  snarere  fortsat  sit  oprindelige  ejendommelige 
liv,  medens  de  andre  landsdele  mere  og  mere  var  smeltede 
sammen  til  en  helhed  og  havde  opgivet  det  væsenlige  af  deres 
ejendommeligheder. 

Hvilken  berigelse  lå  der  altså  i  virkeligheden  ikke  i  dette 
fornyede  samliv;  hvilken  glæde  for  de  danske  Sønderjyder  at 
gøres  bekendte  med  den  rigdom,  deres  længe  forsømte  folke- 
lighed havde  opnået  i  sin  selvstændige  nordiske  udvikling,  og 
hvilken  mægtig  tilsk3mdelse  til  at  udvide  blikket  både  for  de 
historiske  virkeligheder  og  fremtidens  muligheder  måtte  ikke 
optagelsen  af  dette  ejendommelige  element  kunne  have  øvet 
på  den  taktfaste  og  noget  selvgode  nationale  dannelse. 

At  disse  gode  virkninger  alt  i  mange  måder  kom  til  syne 
under  det  politiske  samliv  og  ej  heller  helt  er  ophørte  efter 
adskillelsen,  véd  enhver,  som  har  havt  opmærksomheden  hen- 
vendt på  vor  nationale  udvikling  i  den  sidste  menneskealder. 
Men  ligeså  vist  er  det,  at  Nordslesvig  ved  denne  katastrofe 
for  os  og  vort  folkeliv  er  bleven  en  skygge  af  sig  selv;  imod 
hvad  dot  vilde  være  bleven  under  et  fortsat  samliv,  er  det  nu 
kun  som  et  Bornholm  imod  Skåne,  et  Island  imod  hele  Norges 
rige. 

Sønderjylland  havde  sin  særlige  betydning  ved  at  være 
Danmarks  forpost  overfor  Tyskland  og  det  tyske  folk.  Som 
Skåne  jævnt  førte  det  danske  op  imod  det  højnordiske  og  den 
malmfulde  svenske  folkelighed,  og  som  Norge  dannede  en  ejen- 
dommelig modvægt  mod  den  danske  natur,  således  som  den 
efter  Skånes  tab  var  ensidig  udpræget,  således  vender  Sønder- 
jylland ned  imod  vore  stammefrænder  i  syd,  hvis  sprog  strækker 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  109 

sig  til  verdens  ældste  og  rigeste  kulturlande.  I  denne  be* 
liggenhed  og  dette  forhold  har  landet  og  befolkningen  sin 
tusindårige  historie. 

Forholdet  var  og  måtte  med  nødvendighed  blive  et  dob- 
belt, tiltrækkende  og  frastødende,  optagende  og  afværgende; 
således  har  det  været  fra  de  ældste  tider  indtil  vore  dage. 

Sønderjylland  var  det  sted,  hvor  den  fremmede  kultur 
først  omsattes  i  en  nordisk  form.  Således  alt  ved  kristen- 
dommens indførelse.  I  over  hundrede  år  var  Slesvig  og  Ribe 
udgangspunkter  for  kirkelærens  forkyndelse,  før  den  kunde  slå 
rod  længere  nordpå;  men  i  den  tid  måtte  den  antage  nordiske 
former  og  vænne  sig  til  den  danske  tunge.  Ligeså  i  middel- 
alderen. Her  var  det  Knud  Lavard  optog  den  store  verdens 
sæder,  og  herfra  trådte  Valdemar  Sejr  i  berørelse  med  sin 
samtids  store  brydninger.  Det  samme  kommer  igen  i  refor- 
mationen, som  først  udformer  sig  i  Haderslev,  og  det  synes 
mere  end  en  tilfældighed,  at  den  første  digter,  som  med  selv- 
stændighed optager  den  nyere  tids  poetiske  former  fra  Tysk- 
land, Andreas  Arrebo,  udgår  fra  hertugdømmets  ejendommelige 
påvirkning.  Så  har  vi  det  attende  århundrede  med  den  pieti- 
stiske retning  i  modsætning  til  Holberg  og  den  veste vropæiske 
indflydelse:  salmedigteren  Brorson,  og  senere  Evald,  hvis  barn- 
dom og  første  udvikling  har  præg  af  grænselandets  særlige 
stilling. 

Den  sidste  repræsentant  for  denne  retning  i  vor  literatur 
var  biskop  Martensen;  man  kunde  i  en  vis  forstand  kalde  ham 
„den  sidste  Slesviger".  Med  noget  nøjere  kendskab  til  Mar- 
tensen vil  man  have  følelsen  af  dette  ejendommelige,  den 
inderlige  fortrolighed  med  det  tyske  åndsliv,  trangen  til  stadig 
at  fordybe  sig  i  det  og  søge  berigelse  af  det,  men  båren  af 
en  dyb  og  stærk  dansk  nationalfølelse.  Hvilket  stort  folk 
vilde  vel  vrage  en  sådan  nuance  i  sin  egen  karakter,  en  sådan 
berigelse  af  det  mere  typiske?  Det  er  en  bitter  frugt  af  den 
åndelige  fattigdom,  at  den  som  har  lidet,  ham  skal  endog  det 
lidet   fratages,    medens    den    som    har   meget,    altid   &r   mere. 


110  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

Lysten  til  at  udstøde  og  vrage  følger  forarmelsen  som  en 
skygge. 

Men  Sønderjyllands  særlige  forhold  til  vore  sydlige  naboer 
er  dermed  ikke  udtømt;  var  det  ikke  andet,  da  blev  dette 
land  kun  en  overgangsform  mellem  de  to  folk,  således  som 
man  fra  tysk  side  har  påstået.  Denne  trang  til  forståelse  af 
det  fremmede,  til  at  optage  det  og  tilegne  sig  det,  er  kun  den 
ene  side  af  forholdet;  den  anden  er  et  ældgammelt  Qendskab, 
en  sej  modstand  mod  de  fremmedes  overgreb. 

At  denne  side  af  forholdet  har  sine  rødder  tilbage  i  tiden, 
ligeså  langt  som  den  anden,  står  at  læse  på  hvert  blad  i  vor 
historie.  Sønderjyllands  tilblivelse  er  knyttet  til  Danevirkes 
anlæggelse  og  forsvar;  kampen  er  ofte  bragt  til  tavshed,  ja 
tilsyneladende  død  hen  og  ophørt;  men  atter  og  atter  er  den 
blusset  op  igen,  stadig  med  samme  oprindelige  kraft,  lige  til 
vore  dage,  da  den  efter  slægtaldres  forløb  brød  frem  på  ny  og 
i  et  øjeblik  vækkede  et  tusindårs  minder  til  live.  Mærkeligt 
er  det,  at  alt  sagnet  lader  også  kvinder  føre  denne  kamp, 
som  kongedatteren  Hervør  og  skjoldmøen  Hede,  ligesom  det  i 
den  historiske  tid  er  dronningerne  Thyre  og  Margrete,  som 
l^yggcr  på  Danevirke  omkap  med  Gudfred,  Sven  og  Valdemar. 
Det  er  neppe  for  at  smigre  kvinden,  men  for  at  betegne  denne 
kamp  og  dette  værn  som  et  særligt  kald,  der  griber  alle, 
kvinder  som  mænd,  ja  børn  som  kvinder.  Og  dette  har  jo 
også  de  skiftende  tider  stadfæstet. 

Set  fra  dette  synspunkt  har  da  Sønderjylland  ikke  været 
en  folkebro  mellem  nord  og  syd,  men  en  mægtig  dæmning 
imod  det  uhyre  folkehav  i  syd.  Udenfor  den  drager  det  afsted 
med  sine  urolige  bølger,  sine  store  strømninger  og  sin  brusende 
brænding;  skum  og  sand  kastes  langt  ind  over  diget,  og  i 
århundredernes  løb  flyttes  klitterne,  det  forhen  frugtbare  land 
bliver  en  sandørken  og  omsider  selv  til  strand  og  hav.  Så- 
ledes er  det  gået  her  som  så  mange  andre  steder,  at  mennesket 
må  vige  tilbage  for  elementerne.   — 

Disse    erfaringer    og    denne    kamp    har    sat   sit    præg    på 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  Hl 

Sønderjydens  karakter;  medens  den  af  samlivet  med  det  store 
fremmede  folk  har  f&et  en  vis  sans  for  det  eventyrlige,  en 
urolig  trang  til  at  lære  forskellige  og  modsatte  forhold  at 
kende,  således  har  den  også  noget  af  kystboens  tunghed  og 
træghed,  hans  ædruelighed  og  noget  tørre  forstandighed,  men 
tillige  hans  fribårne  selvfølelse  og  et  slort  mod  på  at  komme 
i  kast  med  vanskeligheder  og  ikke  at  give  efter  for  dem,  før 
de  er  besejrede. 

Hvorledes  er  det  nu  muligt  at  forene  disse  to  modsæt- 
ninger: kampen  mod  det  tyske  og  trangen  til  at  tilegne  sig 
det  og  frugtbargøre  det?  Ja  hvorledes  forener  strandboen  de 
to:  at  kæmpe  mod  havet  tidlig  og  silde,  når  det  trænger  på 
og  hærger  hans  marker,  og  så  dog  at  drages  til  det  atter  og 
atter  som  „ livets  rige  kilde '^?  Hvad  der  for  betragtningen 
synes  at  være  modsætninger,  ligger  ofte  uadskillelig  sammen- 
knyttet i  det  virkelige  liv,  ja  man  kan  sige,  at  der  på  bunden 
af  ethvert  historisk  forhold  af  stor  og  varig  betydning  både 
hos  den  enkelte  og  hos  hele  folk  ligger  en  dialektisk  dobbelt- 
hed, en  tvetydig  forudbestemmelse,  som  betinger  udviklingens 
styrke.  Og  således  har  Sønderjyllands  særlige  plads  i  vor 
historie  været  denne,  på  én  gang  at  være  en  formur  mod 
tyskheden,  en  årvågen  grænsevagt,  og  et  organ  for  den  mest 
umiddelbare  påvirkning,  den  fyldigste  forståelse  af  det  fremmede. 
De  to  sider  træder  i  tidens  løb  frem  med  højst  forskellig  styrke, 
snart  er  den  ene,  snart  den  anden  fremherskende;  men  for 
den  opmærksomme  iagttager  er  den  dog  aldrig  enerådende. 
For  et  par  slægtaldre  siden  var  det  fredelige  samliv  aldeles 
overvejende,  senere  er  fjendskabet  trådt  stærkere  og  stærkere 
frem.  I  den  enkelte,  som  har  gennemlevet  forskellige  perioder 
og  har  blik  for  de  større  forhold,  vil  begge  strømninger  løbe 
jævnsides;  dér  vil  en  klage  som  den,  Øhlenschlæger  lod  komme 
til  orde  overfor  Norge,  i  mangt  et  øjeblik  trænge  sig  frem  og- 
så overfor  det  brudte  samliv  med  den  fremmede  nationalitet, 
medens  samtidig  enhver  tone  fra  den  tusindårige  kamp  vil 
sætte  sindet  i  bevægelse. 


112  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

Rent  ideelt  betragtet  er  dette  vort  største  nationale  tab 
ved  den  ulykke,  som  traf  os  1864;  vi  er  som  folk  bleven  fat- 
tigere, det  er  en  stræng  som  er  brusten.  Det  danske  Sønder- 
jyUand  repræsenterede  den  naturlige  uro  overfor  Tyskland,  det 
tvetydig  skiftende,  men  altid  levende  forhold  til  dette  beslæg- 
tede og  dog  så  forskellige  folk;  det  var  et  selvstændigt  organ 
for  vor  nationalitet.  Efter  adskillelsen  er  dette  brudt,  forholdet 
har  tabt  sin  lidenskab,  det  er  afløst  af  kold  ligegyldighed.  Og 
skal  vi  være  ærlige,  må  vi  tilstå,  at  denne  ligegyldighed  har 
bredt  sig  til  forholdet  nordpå;  den  nationale  spændi^ed  kan 
ikke  slappes  på  et  hovedpunkt  uden  at  lammes  til  alle  sider. 
At  dette  kun  gælder  forholdet  i  det  hele  og  store,  er  en  selv- 
følge; andre  og  stærke  strømninger  går  under  overfladen,  men 
de  har  endnu  ikke  kunnet  finde  et  nyt  hjem,  der  som  det 
gamle  kunde  give  dem  et  sikkert  løb,  uafhængigt  af  skiftende 
stemninger. 

Når  vi  da  ser  tilbage  på  de  sidste  20  år,  er  der  sikkert 
meget  glædeligt  at  dvæle  ved  i  udviklingen  af  vor  nationalitet, 
i  udskillelsen  af  det  fremmede  og  i  et  ihærdigt  arbejde  i  mange 
retninger;  men  enhver  alvorlig  iagttager  vil  dog  sige  sig  selv, 
at  indenfor  disse  baner  har  vi  ingen  fremtid.  Vore  kår  er 
bleven  for  små,  det  der  bevæger  vort  offenlige  liv  er  bleven 
for  fattigt.  Jo  simplere  forholdene  er  bleven,  des  mindre  tål- 
somhed vises  der  overfor  livets  og  individernes  forskellighed, 
des  brutalere  fremsættes  det  krav,  at  alle  skal  uniformeres  i 
partier  og  grupper,  des  ringere  bliver  de  fordringer,  der  stilles 
til  mænd,  som  vil  være  nationens  ordførere.  Vi  er  bleven  en 
rig  slægt  i  fattige  kår. 

En  rig  slægt  i  fattige  kår,  —  hvad  det  vil  sige  i  rent 
borgerlige  forhold,  det  véd  enhver.  Lykken  kan  være  lige  stor 
i  små  og  i  rige  kår,  når  kun  disse  svarer  til  trang  og  vane; 
men  som  regel  vil  det  være  en  tung  tilskikkelse  for  den,  der 
var  vant  til  store  forhold  og  rigelige  kår,  at  indsnævres  af 
fattigdom  og  savn.  Og  som  det  går  den  enkelte,  går  det  med 
hele    folk    og   samfund.      Vi    har    det    nær    for    øje   i   et  stort 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  113 

exempel  af  Nordeus  historie.  Da  Island  byggedes,  var  det  en 
hejt  begavet  og  rigt  udstyret  slægt,  som  nedsatte  sig  der,  og 
livet  deroppe  fik  et  præg  af  storhed  og  kratt,  som  har  vakt 
alle  følgende  tiders  beundring.  Samfundet  ordnedes  efter  fint 
gennemtænkte  og  vel  afvejede  love,  udviklingen  fulgte  den  i 
de  nær  beslægtede  kongeriger  eller  ilede  stundum  forud  for 
den;  storslåede  karakterer  og  begavelser  blandt  mænd  og 
kvinder  førte  et  liv  og  bestod  kampe,  om  hvilke  mindet  ved- 
ligeholdtes i  århundreder,  indtil  det  udformedes  i  den  ene- 
stående sagaliteratur.  Således  gik  det  i  adskillige  slægtled; 
men  så  gjorde  naturens  fattigdom  og  den  afsides  beliggenhed 
sin  frygtelige  ret  gældende.  Forbindelsen  med  de  store  lande 
sygnede  hen  og  den  medfødte  kraft  vendte  sig  indad,  til  stadig 
voxende  ufred  og  indre  fejder.  Altinget,  det  frie  samfunds 
stolthed,  blev  en  tumleplads  for  lovtrækkerier ;  øens  kløgtigste 
hoveder  studerede  lovene,  ikke  for  at  kende  dem  og  vejlede  i 
deres  rette  forståelse,  men  for  på  snildeste  måde  at  kunne 
omgå  og  bortfortolke  dem.  Det  gælder  om  at  møde  med  de 
fleste  stemmer,  hvordan  de  end  skal  skaffes  tilveje;  senere 
gælder  det  om  at  møde  med  de  fleste  bevæbnede.  Denne  si- 
tuation var  det  som  bekendt,  der  hidførte  fristatens  undergang; 
hvad  der  havde  givet  Island  sin  glans,  tabte  sig;  tilbage  blev 
alt  det  brutale,  det  troløse,  den  ustyrlige  trang  til  for  enhver 
pris  at  ydmyge  sine  modstandere.  Så  går  partiførerne  til  ud- 
landet.  — 

Også  vort  folk  har  denne  medfødte  rigdom  i  evner  og 
fortid,  som  ikke  lader  sig  fornegte  og  ikke  kan  glemmes;  vi 
kan  ikke  i  længden  leve  på  åndelig  og  folkelig  fattigdom. 
Enten  må  vi  udvide  vor  synskreds  og  skaffe  os  større  forhold 
som  folk,  eUer  også  vil  individerne  før  eller  senere  sprænge 
folket  og  med  opgivelse  af  fortiden  slå  ind  på  nye  og  rigere 
baner.  At  blive  et  andet  Island  med  århundreders  drøm  om 
en  længst  forgangen  herlighed  er  umuligt  på  det  sted,  hvor 
vort  land  ligger,  og  under  de  materielle  betingelser,  som  vi 
har.     En  tid  lang  vil  folkets  ypperste  mænd  nøjes  med  i  stil- 

A    D.  Jergeusen:  Afhandl.  IV.  O 


1 14  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

hed  at  gentage  Hamlets  ord:  Danmark  er  et  fængsel;  —  der- 
på vil  der  komme  en  slægt,  hvis  trang  til  frihed  og  udvikling 
er  større  end  trangen  til  at  „vedblive  at  være  danske**. 

Vi  har  i  virkeligheden  kun  én  udvej,  kun  ét  fremtidshåb: 
vi  må  forøge  vort  bo  og  igen  skaffe  rigdom  tilhuse,  uden  den 
kan  vi  ikke  trives.  For  at  nå  dette  mål  er  der  et  dobbelt 
arbejde  at  gøre:  vi  må  søge  bod  for  de  lidte  tab,  og  vi  må 
arbejde  vort  folk  op  til  selvforståelse  og  selvfølelse. 

Hvorledes  har  det  kunnet  gå  til,  at  årene  er  gået  med 
en  sønderslidende  splid,  med  udfoldelsen  af  et  overmål  af 
kræfter  for  at  sbgge  og  ophidse  danske  imod  danske,  i  sløv 
forglemmelse  af  alle  vore  fælles  opgaver?  Var  det  ikke  på 
tide  atter  at  samle,  hvad  der  er  spredt,  og  at  ophjælpe,  hvad 
der  er  forsømt,  for  at  vi  ved  ihærdigt  arbejde  med  de  rige 
midler,  som  forsynet  har  betroet  os.  atter  kan  nå  op  ved  siden 
af  de  fremmeligste  folk  og  kappes  med  dem  i  oplysning,  i  ar- 
bejdet for  tidens  fælles  opgaver  og  i  en  kraftig  og  forstandig 
hævdelse  af  vor  nationalitet? 

Men  af  hvor  stor  betydning  det  end  vil  være  således  at 
oparbejde  folkets  evner  i  dets  nuværende  omfang,  så  er  det 
ikke  nok;  vi  må  søge  oprejsning  for  de  store  tab,  vi  i  tidens 
løb  har  lidt.  Skåne  og  Norge  kan  vindes  tilbage  i  et  stadig 
inderligere  samliv  mellem  de  nordiske  brødrefolk;  men  dette 
kommer  ikke  af  sig  selv,  det  må  blive  en  bevidst  folkesag  at 
fremme  det  ad  alle  de  veje,  som  måtte  frembyde  sig.  Vi 
trænger  til  nye  tilgange  i  vort  åndsliv,  vi  trænger  til  mod- 
sætninger, til  påvirkninger,  til  selv  at  påvirke  andre.  Og  det 
samme  er  tilfældet  i  samfundet  og  i  de  materielle  forhold,  i 
sproget  og  i  politikken.  De  nordiske  folk  rummer  en  rigdom 
af  former  og  forskelligheder,  så  stor  som  nogen  anden  nation 
i  verden;  i  samlivet  mellem  dem  vil  ingen  længsler  efter 
andre  og  nye  rigdomskilder  kunne  finde  plads. 

Men  også  for  tabet  af  Sønderjylland  må  vi  søge  oprejs- 
ning, den  tråd,  der  her  er  brustet,  må  knyttes  igen;  thi  kun 
derved   kan    den    nordiske  folkelighed   komme   i   det  rette  har- 


TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND.  115 

moniske  forhold  til  sine  stammefrænder.  Hvorledes  det  kan 
ske,  derom  kan  jo  ingen  have  nogen  mening,  da  det  som  en* 
hver  forhåbning  er  afhængigt  af  den  hele  ukendte  fremtid. 
Men  betingelserne  derfor  og  vejene  dertil  er  det  ikke  vanske- 
ligt at  forudse,  de  ligger  netop  i  det  forhen  fremhævede,  ud- 
viklingen af  vor  egen  evne.  Jo  rigere  vi  bliver,  des  større 
udsigt  er  der  til  at  forøge  vor  rigdom;  jo  mere  vi  ofrer  på  at 
komme  op  i  højde  med  vore  naboer  eller  at  overgå  dem  dér, 
hvor  vi  har  vor  særlige  styrke,  des  nærmere  kommer  vi  det 
mål,  ved  opgørelsen  af  fortidens  tvistemål  at  komme  til  vor 
utvivlsomme  og  umistelige  ret. 

Når  vi  da  dvæler  ved  vor  fortid  og  dens  omskiftelige 
historie  og  ofte  kan  fristes  til  at  gå  i  rette  med  de  tilskik- 
kelser, som  har  gjort  os  til  et  lille  folk  mellem  store  og  mæg- 
tige naboer,  må  vi  vel  tage  os  i  vare  for  ikke  at  give  klagen 
en  fejlagtig  og  sygelig  form.  Det  er  ikke  i  og  for  sig  så 
sørgeligt,  at  vore  grænser  er  flyttede  fra  Gulland  til  Øresund 
og  fra  Nordkap  til  Skagen;  men  det  vilde  være  sørgeligt,  om 
vi  ikke  forstod  at  bøde  på  det  tab,  vor  folkelighed  derved  har 
lidt,  den  forarmelse,  som  derved  er  overgået  det  særlig  danske, 
ved  at  knytte  rige  og  stærke  forbindelser  med  de  fraskilte 
lande  og  vore  øvrige  nordiske  frænder.  Og  det  er  intet  uop- 
retteligt tab,  at  den  danske  magt  ikke  mere  når  ned  til  Ham- 
borgs og  Lybeks  porte;  men  det  er  en  tung  tilskikkelse,  at  vi 
indtil  videre  er  skilte  fra  de  landsmænd,  som  bedre  og  fyl- 
digere end  vi  kunde  danne  bindeledet  og  grænseskellet  mod 
syd,  og  det  vilde  være  en  ulykke,  om  vi  opgav  samlivet  med 
dem  og  den  fælles  kamp  for  vor  fremtid. 

Eji  betragtning  af  den  særegne  plads,  Sønderjylland  indtil 
den  nyeste  tid  har  indtaget  i  vor  historiske  udvikling,  inde- 
holder derfor  mægtige  tilskyndelser  til  at  fremme  et  enigt  ar- 
bejde for  alt  hvad  der  skal  sysselsætte  os  som  folk:  vor  na- 
tionale kultur,  vor  materielle  opkomst,  den  almindelige  oplys- 
ning, det  militære  forsvar  og  samlivet  med  de  nordiske  frænde- 
folk.     Denne  konklusion,    vil  De  måske  sige,  er  ikke  ny,    den 

8* 


116  TO  FOREDRAG  OM  SØNDERJYLLAND. 

kunde  vi  være  kommen  til  ad  mange  €Lndre  og  kortere  veje. 
Deri  giver  jeg  Dem  gerne  ret;  efter  min  mening  må  man 
komme  til  den  ved  enhver  alvorlig  betragtning  af  vore  forhold, 
ligegyldigt  hvor  udgangspunktet  tages.  Men  jeg  vil  ønske,  at 
det  måtte  kunne  være  til  nogen  bestyrkelse  for  Dem  i  denne 
samme  forståelse  af  vor  nærmeste  fremtidsopgave,  når  De  ser, 
at  også  en  redegørelse  for  de  historiske  forhold,  jeg  her  har 
villet  berøre,  taler  så  højt  og  indtrængende  for  en  afslutning 
af  vor  indre  ufred  og  anspændelsen  af  alle  vore  evner  til  at 
skaffe  betingelserne  tilveje  for  en  rigere  og  mere  mangeartet 
udfoldelse  af  vort  nationale  liv,  både  indad-  og  udadtil,  og  da 
både  mod  nord  og  mod  syd. 


INDLEDNINGSFOREDRAG 
TIL  EN  FORHANDLING  OM  FORSVARSSAGENS 

STILLING  FOR  TIDEN  ^ 

(1887.) 

[Tidens  Strøm  11.  Novbr.  1887.] 

IN  år  hr.  Falkenstjerne  har  ønsket,  at  der  på  dette  møde 
måtte  blive  rejst  en  diskussion  om  forsvarssagen,  så  har  jeg 
forstået  ham  således,  at  han  anser  netop  det  nærværende  tids- 
punkt for  særlig  skikket  til  at  komme  til  en  forhandling  om 
den.  Men  skal  en  sådan  have  udsigt  til  at  bringe  et  virke- 
ligt udbytte,  kan  det  efter  min  mening  ikke  være  andet,  end 
at  vi  må  sé  bort  fra,  hvad  der  ligger  bagved  os;  det  kan  ikke 
nytte  nu  at  rette  bebrejdelser  til  nogen  af  siderne,  enten  mod 
højre,  for  hvad  det  har  gjort,  eller  mod  venstre,  for  hvad  det 
har  undladt;  vi  må  holde  os  til,  hvad  der  nu  og  i  fremtiden 
kan  og  bør  gøres.  Og  at  tidspunktet  netop  nu  er  forholdsvis 
heldigt  til  at  optage  en  sådan  drøftelse,  forekommer  mig  uimod- 
sigeligt at  ligge  deri,  at  der  i  år  er  forelagt  folketinget  en 
finanslov,    som   ikke    indeholder  udgifter  til  yderligere  forsvars- 

>  Ved  efterjrsmødet  pA  Kebeiihavns  højskole  den  6.  Novbr.  1887. 


118  OM  FORSVARSSAGENS  STILLING  FOR  ^IDEN. 

forcLnstaltninger,    modens    særlige    lovforslag   vil  give   lejlighed 
til  at  optage  forsvarssagen  til  behandling  i  hele  sit  omfang. 

For  henved  en  snes  år  siden  opkastede  Monrad  det  spørgs- 
mål, om  vi  overhoved  skulde  eller  kunde  forsvare  os,  og 
selv  gav  han  i  sine  „Drømmerier"  kun  et  tvetydigt  svar  der- 
på. Nu  er  der  neppe  nogen  mere,  som  i  alvor  vil  have  dette 
bragt  under  forhandling;  vi  er  på  det  rene  med,  at  af  alle 
ulykker  vil  det  være  den  største  for  os  at  miste  vor  selvstæn- 
dighed, og  at  det  vilde  være  en  uforsvarlig  letsindighed  ikke 
i  tide  at  gøre  hvad  der  kan  gøres,  for  at  undgå  denne  skæbne. 
Og  lykkeligvis  har  jo  da  også  alle  de  mænd,  som  bærer  det 
nærmeste  ansveir  for  vor  fremtid,  de  forskellige  regeringer  så- 
vel som  rigsdagen,  stadig  i  gerningen  anerkendt  denne  tanke 
ved  store  ofre  for  at  fuldkommengøre  vort  værn,  skaffe  de 
bedst  mulige  våben,  forøge  flåden  osv.  Striden  drejer  sig 
hos  os  med  andre  ord  kun  om  dette,  hvor  og  hvorledes  vi 
med  størst  virkning  skal  forsvare  os,  ikke  om  hvorvidt  et  for- 
svar overhoved  skal  forsøges. 

Men  for  at  komme  til  klarhed  over,  hvorledes  dette  spørgs- 
mål skal  besvares  netop  nu  i  vor  tid,  må  vi  vel  vogte  os  for 
tankeløst  at  overføre  tidligere  tiders  forhold  på  nutiden.  Det 
er  en  erfaring,  som  jævnlig  gentager  sig  i  krigshistorien,  at 
store  hærførere  overrasker  deres  samtid  med  en  ny  krigsførelse; 
men  denne  består  i  sit  væsen  altid  i  ét  og  det  samme:  at 
føre  et  voldsomt  og  afgørende  stød  mod  et  enkelt  punkt,  uden 
hensyn  til,  hvorledes  det  samtidig  går  på  alle  andre  punkter. 
Således  overvinder  alt  Alexander  den  store  Persien  med  sine 
uhyre  stridskræfter;  det  er  hemmeligheden  i  Romernes  sejr- 
vindinger; det  gentager  sig  stadig  i  den  nyere  tid,  hos  Fredrik 
Il  af  Preussen  og  Napoleon,  og  ikke  mindre  i  den  nyeste  krigs- 
førelse, som  den  er  udviklet  i  vor  tid.  At  samle  alt  på  ét 
punkt  og  føre  det  frem  imod  et  enkelt  mål  så  hurtigt,  så 
kraftigt  og  så  hensynsløst  overfor  alle  andre  formål  som  mu- 
ligt er  bleven  forudsætningen  for  alle  fremtidsberegninger. 
Dette   hænger   desuden   tildels  sammen  med  andre  frildstændig 


OM  FORSVARSSAGENS  STILLING  FOR  TIDEN.  119 

forandrede  forhold.  I  tidligere  tider  var  der  utrolige  vanske- 
ligheder forbundne  med  at  proviantere  en  hær  i  lange  afstande; 
så  snart  man  derfor  havde  overskredet  Rendens  grænser,  søgte 
man  at  besætte  så  store  strækninger  af  hans  land  som  muligt, 
man  måtte  have  et  stort  opland  til  at  forsyne  sig  med  det 
nødvendige;  i  forhold  til  de  fåtallige  hære,  var  der  altid  rige- 
lige forråd  at  finde,  når  man  kun  havde  tiden  for  sig,  og  den 
var  der  jo  ingen  mangel  på  i  de  årlange  krige,  i  hvilke  vinter- 
kvarter og  sommer  felttog  skiftedes,  ofte  adskillige  gange.  Nu 
er  alt  dette  forandret.  Hærene  tæller  så  store  masser,  at  en- 
hver tanke  om  at  proviantere  dem  ved  at  fordele  dem  over 
Rendens  land  må  opgives,  man  må  gøre  regning  på  at  med- 
føre det  nødvendige,  og  de  nye  færdselsmidler  gør  det  muligt 
at  overkomme  det.  Deraf  følger,  at  man  nu  kun  besætter 
ilendens  land  i  det  omfang,  som  svarer  til  felttogets  hensigt; 
udskrivninger  af  fødemidler,  heste  osv.  besørges,  når  de  fore- 
tages, af  forholdsvis  små  afdelinger.  Den  egenlige  hær,  de 
store  menneskemasser  og  de  våbenarter,  som  afgør  krigens 
udfald,  kaster  sig  over  en  eneste  opgave  og  forfølger  den  med 
tilsidesættelse  af  enhver  bitanke.  Forholdet  imellem  denne 
krigsførelse  og  mangt  et  hæderfuldt  felttog  i  fortiden  er  som 
mellem  en  gammeldags  tvekamp  og  en  duel,  i  hvilken  parterne 
kun  tænker  på  at  tilføje  hinanden  de  flest  mulige  skrammer 
og  flænger;  i  en  alvorlig  tvekamp  er  der  kun  ét  stød,  der  har 
betydning,  det  er  det  som  søger  mod  hjertet. 

Hvis  det  for  os  gjaldt  om  at  forsvare  os  mod  en  jævn- 
b^Tdig  modstander,  vilde  det  være  både  uklogt  og  uforsvarligt 
ikke  at  tage  imod  ham  på  rigets  grænse  og  at  fortsætte  kam- 
pen overalt,  hvor  den  blev  budt  os;  men  vi  véd  jo  alle,  at 
skal  vi  overhoved  kaldes  til  forsvar,  vil  det  blive  mod  en 
langt  overlegen  fjende.  Vi  må  da  spørge  os  selv,  hvorledes 
han  efler  al  rimelighed  vil  angribe  os,  hvor  han  vil  søge  at 
rette  det  dræbende  stød  imod  os. 

At  en  stormagt  skulde  kaste  sig  over  os  midt  i  den  dy- 
beste fred,    uden   i  forvejen  at  være  på  det  rene  med,    at  der 


120  OM  FORSVARSSAGENS  STILLING  FOR  TIDEN. 

deraf  vilde  opstå  en  almindelig  krig,  vil  ingen  forudsætte;  vi 
kan  kun  vente  et  overfald  midt  under  en  verdenskrig  eller 
som  indledning  til  en  sådan.  Men  den  magt,  som  under  så- 
danne forhold  angriber  os,  gør  det  ufravigeligt  for  at  bruge 
vort  land  eller  vore  hjælpekilder  til  selve  krigens  førelse;  ingen 
stormagt  vil  have  råd  til  under  en  stor  krig  at  splitte  sine 
kræfter  uden  en  bestemt  øjeblikkelig  hensigt,  et  enkelt  formål, 
som  er  et  led  i  den  samlede  aktion  mod  Renden.  Men  til  den 
ende  besætter  man  ikke  Jylland  og  Fyn,  eller  Sælland  og 
Låland,  det  vilde  kun  splitte  kræfterne  uden  at  bringe  andre 
fordele  end  dem,  der  kommer  af  sig  selv,  når  kampen  er  til 
ende  og  rigets  stridsmagt  knust,  —  man  retter  sit  stød  mod 
København,  for  på  én  gang  at  tilintetgøre  al  samlet  modstand 
og  for  at  fh  det  eneste  punkt  i  sin  hånd,  som  kan  få  en  af- 
gørende betydning  under  en  verdenskrig.  Her  har  man  en 
rummelig,  let  tilgængelig  og  sikker  havn,  her  er  indretninger 
til  at  forsyne  og  udbedre  en  flåde,  her  er  der  kul,  jern  og 
arbejdskraft  til  at  skaffe  alt  det  tilveje,  som  en  hær  og  en 
orlogsflåde  trænger  til;  her  er  endelig  et  sikkert  tilbagetogs- 
punkt  efter  et  mislykket  foretagende.  Den,  der  først  har  Kø- 
benhavn i  værge,  vil  ikke  opgive  det  igen,  han  vil  befæste 
det  sikrere  og  sikrere  dag  efter  dag  —  vi  vil  selv  komme  til 
at  udføre  arbejdet  og  betale  materiellet  — ,  og  når  freden 
sluttes,  vil  vi  være  med  iblandt  den  skillemønt,  med  hvilken 
de  spillende  betaler  deres  beter. 

Denne  betydning  for  København  gør  det  også  umuligt  at 
tænke  på  at  vælge  et  andet  punkt  her  i  landet  til  vor  faste 
våbenplads  for  hær  og  flåde,  f.  ex.  Agersøsund,  Helsingør  eller 
Kallundborg.  Med  en  sådan  fæstning  vilde  det  upåtvivlelig  gå 
os,  som  det  1860  gik  kongen  af  Neapel  med  Gaeta.  Garibaldi 
tog  hele  hans  rige,  først  Sicilien,  så  fastlandet,  hovedstaden 
hyldede  en  anden  konge  og  alting  lavedes  om,  landet  ind- 
lemmedes i  Sardinien  osv.  Og  imedens  sad  kongen  med  sin 
hær  i  det  uindtagelige  Gaeta;  de  fleste  havde  alt  glemt  ham, 
da    han    mange    tider   efter   opgav   det  og  man  hørte  om  hans 


OM  FORSVARSSAGENS  STILLING  FOR  TIDEN.  121 

afrejse  til  udlandet.  En  dansk  hær  og  flåde  ved  Store  Bælt 
vilde  blive  en  uvirksom  tilskuer  ved  rigets  undergang,  efter 
en  krig,  i  hvilken  hovedstaden  var  bleven  en  Qendtlig  våben- 
plads, selv  om  den  fra  først  af  havde  været  en  åben  by. 

Omvendt  er  det  jo  åbenbart,  at  der  på  intet  andet  sted 
findes  så  gode  betingelser  for  et  forsvar  som  netop  i  Køben- 
havn. Den  fortrinlige  havn.  de  store  oplag  af  allehånde  for- 
nødenheder, som  vilde  få  betydning  for  en  fremmed  magt,  vil 
jo  også  have  det  for  vort  forsvar,  og  det  samme  er  i  endnu 
højere  grad  tilfældet  med  det  store  levende  værn,  som  altid 
her  vil  være  tilstede  og  som  ikke  kan  skaflPes  noget  andet 
steds  her  i  landet.  I  sammentræfl^et  af  disse  to  hensyn:  at 
hovedstaden  fornuftigvis  må  være  formålet  for  Rendens  be- 
stræbelser, og  at  den  tillige  er  det  sted,  på  hvilket  den  uden 
sammenhgning  virksomste  modstand  kan  rejses,  ligger  der  en 
afgørende  grund  for  valget  af  vor  fremtidige  våbenplads. 

Ingen  kan  imidlertid  være  blind  for,  at  der  er  fremkommet 
alvorlige  indvendinger  imod  dette  valg,  og  man  bør  efter  min 
mening  ingenlunde  gå  let  hen  over  dem;  sagen  fortjener  til- 
visse den  omhyggeligste  drøftelse,  og  under  alle  omstændig- 
heder kan  jeg  jo  ikke  gå  videre  end  til  at  fremdrage  de  for- 
skellige synspunkter  således,  som  de  kan  forstås  af  lægmænd, 
og  iøvrigt  tilskynde  til,  at  de  rette  fagmænd  kommer  til  en 
forhandling. 

Man  har  da  først  fremsat  den  indvending,  at  vi  forment- 
lig skulde  egne  os  bedre  til  den  ligefremme  „ærlige"  kamp  i 
sluttet  række,  og  at  det  måtte  være  opgaven  at  møde  Qenden 
i  åben  mark.  Denne  opfattelse  strider  imidlertid  i  høj  grad 
mod  vore  historiske  erfaringer;  vi  har  altid  udmærket  os  i 
kampen  om  faste  stillinger,  sjeldent  i  større  feltslag.  Således 
var  det  i  de  sidste  krige,  på  Dybbøl,  ved  Frederits  og  i  Fred- 
riksstad;  således  var  det  også  i  krigene  med  Sverige,  om 
hvilke  man  jo  endog  har  sagt,  at  vi  ikke  i  dem  frembragte 
nogen  eneste  hærfører;  de  få,  der  var,  var  Holstenere.  Det 
kendes  alt   i  ældre   tider,    som  i  det  berømte  forsvar  af  Reval 


122  OM  FORSVARSSAGENS  STILLING  FOR  TIDEN. 

mod  Russerne,  på  vikingetogene  osv.  Hvad  denne  betragt- 
ning angår,  bør  vi  altså  ikke  foruroliges  uden  grund. 

En  helt  anden  indvending  hentes  Ara  den  betragtning,  at 
et  befæstet  København  vilde  blive  en  fare,  for  så  vidt  som 
det  vilde  kunne  lokke  os  til  at  ville  spille  en  rolle  i  den  store 
krig,  eller  få  andre  til  at  friste  os  dertil,  da  vor  deltagelse  i 
så  tilfælde  kunde  blive  af  betydning.  Denne  indvending  må, 
så  vidt  jeg  ser,  have  sin  betydning,  og  den  bør  afholde  os  fra 
at  ville  skabe  en  fæstning  af  første  rang,  sådedes  som  jo  de 
militære  ret  naturligt  ønsker  den.  På  dette  punkt  tror  jeg,  at 
der  er  en  modstrid  mellem  de  politiske  og  de  militære  inter- 
esser. Spørger  man  krigskyndige  mænd  om,  hvorledes  de  vil 
foreslå  at  ordne  forsvaret,  vil  de  ganske  naturligt  og  efler 
deres  pligt  fremsætte  den  mest  betryggende  plan,  uden  at  tage 
andre  hensyn;  men  det  kan  jo  godt  hændes,  at  denne  plan 
ikke  blot  bliver  vanskelig  at  overkomme,  men  dens  gennem- 
førelse kan  også  medføre  misligheder  af  politisk  natur,  som 
det  er  andre  avtoriteters  sag  at  gøre  gældende.  Det  står  der- 
for for  mig,  at  mænd  med  politisk  overblik  bør  stille  opgaven, 
som  de  militære  sagkyndige  bør  løse,  og  denne  opgave  vil  da 
formentlig  ikke  være  den  at  bygge  en  „uindtagelig"  fæstning, 
men  at  opføre  sådanne  forhindringer  for  en  besættelse  af  byen, 
som  efter  menneskelig  beregning  kan  betrygge  os  for  en  vis 
begrænset  tid.  Sådanne  foranstaltninger  vil  umulig  kunne  give 
nogen  stormagt  påskud  til  at  ville  tilintetgøre  os,  og  de  vil 
ikke  friste  nogen  dansk  regering  til  at  vove  sig  på  eventyr. 
Vil  nogen  alligevel  fastholde,  at  der  dog  bliver  nogen  risiko, 
så  kan  man  ikke  svare  andet,  end  at  det  altid  er  en  risiko 
at  leve. 

Så  har  man  sagt,  at  anlæggelsen  af  forsvarsværker  til 
lands  og  til  søs  vilde  ødelægge  København  som  handelsstad 
og  berøve  dens  omegn  sin  ypperste  skønhed:  staden  skal  tvært- 
imod gøres  til  frihavn  og  til  hovedcentrum  for  det  skønhed 
søgende  evropæiske  publikum.  Hvad  for  det  første  handelen 
angår,  da  er  det  jo  en  aldeles  løs  påstand,  at  den  skulde  for- 


OM  FORS VARSS AGENS  STILLING  FOR  TIDEN.  123 

drives  af  forterne  i  ØresuDd,  end  sige  af  dem  på  Sælland. 
Det  kunde  spille  en  rolle  i  de  årlange  kaperkrige,  og  dog  var 
det  jo  dengang  almindeligt,  at  søstæderne  var  befæstede;  nu 
vil  det  ikke  kunne  {&  indflydelse,  ligeså  lidt  som  et  muligt 
udbrud  af  en  vulkan  hindrer  bebyggelsen  af  dens  sider  eller 
af  sletterne  ved  dens  fod.  Hvad  derimod  omegnens  skønhed, 
med  andre  ord  Dyrehavens  bevarelse,  angår,  da  fortjener  den 
vistnok  en  omhyggelig  overvejelse,  siden  den  har  været  ud- 
gangspunkt for  en  så  levende  og  ihærdig  agitation.  Lad  os 
derfor  et  øjeblik  tænke  denne  tanke  til  ende  og  ikke  blive 
stående  ved  det  første  indtryk  på  følelsen.  Der  vil  vel  ikke  være 
grund  til  her  at  gå  ind  på  en  så  snæverhjertet  undersøgelse 
som  den,  om  ejendomspriserne  i  Ordrup  og  omliggende  byer 
vil  synke  eller  stige,  når  der  opføres  skanser  i  de  egne;  sligt 
kommer  ganske  naturligt  under  debat,  hvor  der  er  strid  om 
en  jernbanes  retning,  men  kan  ikke  gøres  gældende,  hvor  et 
helt  folk  drøfter  betingelserne  for  sin  fremtidige  tilværelse.  Af 
større  betydning  vilde  det  være,  om  de  mænd  havde  ret,  som 
med  megen  varme  har  søgt  at  hævde  Dyrehavens  betydning 
for  vor  hele  folkelige  bevidsthed,  som  genstand  for  digternes 
sange  og  som  et  samlet  udtryk  for  det  skønneste  i  vort  lands 
natur.  Dette  har  tilvisse  sin  berettigelse;  men  lad  os  så  al- 
vorligt gøre  os  den  tanke  nærværende,  at  indsigtsfulde  mænd, 
til  hvis  ord  vi  har  tillid,  kom  til  den  slutning  —  som  jeg 
ikke  kan  indse,  man  kan  undgå  at  komme  til  — ,  at  den  ene 
halvdel  af  Dyrehaven  må  ofres,  hvis  vi  skal  gøre  os  håb  om 
at  føre  et  virksomt  forsvar  mod  den  side.  Hvem  vil  da  tage 
det  ansvar  på  sig  at  sige  nej  til  en  sådan  fordring?  Aller- 
mindst vistnok  netop  de  mænd,  som  har  sans  for  skovens 
skønhed  og  poesi.  Thi  hvis  det  nu  skete,  at  denne  skov  en 
dag  kom  til  at  give  læ  for  en  fjende,  som  herfra  blev  herre 
over  staden  og  riget,  hvor  vilde  da  denne  skønhed  og  denne 
poesi  blive  af?  Den  vilde  blive  en  forbandelse  i  vort  folks 
historie,  dens  skønhed  vilde  blive  et  stik  i  hjertet  for  hver 
dansk   mand  og  kvinde,   vi  vilde  skamme  os  ved  at  vise  den 


124  OM  FORSVARSSAGENS  STILLING  FOR  TIDEN. 

frem  til  de  fremmede,  og  vi  vilde  hade  de  digte,  som  for- 
tæller om  dens  fred  og  hvile.  Nej,  kan  skoven  ikke  hlive, 
hvor  den  nu  er,  uden  at  udsætte  os  for  fare,  da  må  den  vige 
pladsen  jo  før  des  bedre;  vi  får  vel  råd  til  at  plante  en  anden 
skov  ved  Sundets  bred.  Lad  være,  at  denne  i  lange  tider  vil 
blive  lav  og  ringe  imod  den,  vi  mister;  ingen  dansk  vil  dog 
kunne  se  den  uden  at  „blive  hed",  thi  med  den  vil  der  gro 
minder  op  om  et  stort  øjeblik  i  vort  liv.  Og  den,  der  tror, 
at  digterne  kun  vil  mindes  den  gamle,  stolte  skov,  og  at  de 
vil  tænke  på  den  med  vemod,  han  kender  ikke  digterne;  deres 
sange  vil  snart  kaste  poesiens  guld  over  de  unge  toppe,  og  de 
vil  danne  et  nyt  sagn  om  den  vandrende  skov;  hvad  ingen 
holdt  for  muligt,  vil  de  sige,  det  skete,  da  det  danske  folk 
havde  sin  besøgelse:  skoven  rev  sig  løs  fra  sine  ældgamle 
rødder  for  ikke  at  blive  et  skjul  for  Renden,  og  båren  af  væb- 
nede mænd  vandrede  den  bort  til  andre  bakker  og  dale.  — 
Tror  De,  at  digteren  kun  ser  på  de  mægtige  stammer  og 
mangler  øre  for  de  store  tanker  og  den  stærke  vilje,  der  fødes 
af  et  folk?  Fra  den  side  skal  man  vel  vogte  sig  for  at  ville 
træde  tanken  om  vort  forsvar  i  vejen. 

Der  er  endnu  en  indvending,  som  jeg  må  imødegå,  nemlig 
den,  at  vi  ikke  kan  komme  til  en  forhandling  om  forsvaret  på 
grund  af  de  politiske  forhold.  Jeg  vil  herimod  opstille  en 
anden  påstand:  når  vi  ikke  går  til  at  forhandle  om  forsvaret, 
kan  de  politiske  forhold  let  tage  en  fordærvelig  vending.  Vort 
folks  historie  viser  os,  at  de  største  samfundsomvæltninger  har 
havt  en  væsenlig  grund  i  stændernes  stilling  til  landeværnet. 
Således  ligger  det  klart  for  dagen,  at  det  var  bondens  uvilje 
mod  forsvaret,  som  i  Valdemarernes  tid  bragte  magten  i  ade- 
lens hænder,  medens  den  alter  i  det  17.  århundrede  gik  over 
til  kongen,  fordi  adelen  vægrede  sig  ved  at  bære  de  nødven- 
dige byrder.  Og  i  1848  så  vi  de  liberale  partier,  der  tog 
magten,  samtidig  at  virke  for  indførelsen  af  den  almindelige 
værnepligt  og  derved  frivillig  påtage  sig  en  byrde,  som  indtil 
da   næsten   betragledes   som  et  ufrihedsmærke.      Omvendt  har 


OM  FORSVARSSAGENS  STILUNG  FOR  TIDEN.  125 

vi  kunnet  udvikle  os  rigt  i  vanskelige  tider  og  under  fortrykte 
kår.  Det  er  derfor,  som  det  forekommer  mig,  et  stort  fejlsyn 
at  ville  sætte  afslutningen  af  den  politiske  kamp  som  be- 
tingelse for  en  forhandling  om  vort  forsvar.  Vore  offenlige 
forhold  er  ikke  mere  indviklede,  end  at  de  kan  ordnes  i  få 
øjeblikke,  måske  ved  en  ubetydelig  vending  i  den  hele  stilling  ; 
men  derefter  kan  forsvaret  ikke  opsættes.  Begge  de  politiske 
partier  har  efter  min  mening  et  stort  ansvar  i  hvad  der  er 
forsømt;  thi  de  har  begge  sat  magtspørgsmålet  over  alt  andet; 
men  dette  bør  vi  nu  lade  ligge  og  tænke  på,  hvad  der  nu  kan 
gøre^.  Der  må  først  og  fremmest  kunne  forhandles  om  en  så 
stor  velfærdssag;  men  der  må  forhandles  af  politiske  mænd, 
som  kan  sætte  noget  igennem  og  som  vil  gå  til  det  med  den 
bestemte  vilje  at  komme  til  et  resultat  og  da  ufortøvet  at 
lægge  hånd  på  værket. 


SVAR  TIL  HR.  KAMMERHERRE  BILLE. 

(1893.) 

[NaiionalUdendH  2.  Febr.  1898.  —  Her  med  enkelte  Ruttelser  af  Forfatteren.] 


JVammerherre  Bille  er  i  „en  replik''  kommen  tilbage  til 
min  udtalelse  om  „Dagbladets''  angreb  på  fru  Heiberg,  og  han 
fastholder  nødvendigheden  af  at  sende  mig  den  herom  brugte 
betegnelse  tilbage.  Jeg  nødes  da  meget  mod  mit  ønske  til  at 
gå  nærmere  ind  på  sagens  realitet  og  godtgøre  berettigelsen 
af  mine  anker. 

Kammerherren  må  fuldstændig  have  glemt,  hvad  det  her 
drejer  sig  om,  ellers  vilde  han  have  undgået  en  diskussion 
som  denne.  Han  siger  i  sin  tredje  artikeP:  ^Det  var  imod 
ham,  imod  teaterdirektøren,  at  de  „krænkende"  angreb  vare 
rettede,  og  ingenlunde  mod  fru  Heiberg,  undtagen  forsåvidt 
hun  gjorde  sig  selv  solidarisk  med  ham  og  led,  rimeligvis 
langt  mere  end  hin  hærdede  polemiker,  under  enhver  rammende 
pil.  Der  er  ikke  den  fjerneste  modsigelse  imellem  „Dagbladets" 
varme  anerkendelse  af  skuespillerinden  fru  Heiberg  ...  og 
dettes  stærke  polemik  imod  teaterdirektøren  Heiberg.  Kun 
fruentimmer-logik  kan  finde  en  sådan  modsigelse  ..." 

Jeg  skal  da  anføre   et   par  af  de  kritiker,   om  hvilke  jeg 


>  [I  „Nationaltidende**  23.-2.5.  Jan.  1833  um  Fni  Heibergs  Erindringer.] 


SVAR  TIL  HR.  KAMMERHERRE  BILLE.  127 

har  udtalt,  at  de  betegner  et  „hadefuldt  felttog**  mod  fru  IL^ 
den  ene  en  hånende  fremstilling  af  hendes  spillemåde,  den 
anden  en  almindelig  dom  om  hendes  plads  på  kunstens  rang- 
stige. Det  hedder  i  „Dagbladet  af  15.  Januar  1855  om 
spillet  i  „Et  event3rr  i  ørkenen" :  ^^Ai  fremsige  en  replik  på 
en  naturlig,  ukunstlet  måde  er  efterhånden  bleven  en  umu" 
lighed  for  fru  Heiberg,  og  den  naive  Beduinerinde  forvandler 
sig  derfor  under  denne  kunstnerindes  hænder  til  en  blaseret 
og  raffineret  markise  fra  civilisationens  centrum,  i  den  grad 
bliver  ethvert  ord  oversukret  og  smagt  på,  inden  det  udfløjtes 
af  de  spidsede  korallæber,  i  den  grad  gøres  der  bestandig 
stillinger  og  jages  der  efter  effekt,  som  om  man  befandt  sig  i 
en  evropæisk  salon  og  ikke  i  en  syrisk  ørken."  Den  23.  Ja- 
nuar hedder  det:  .  .  .  „Ved  siden  heraf  har  fru  H.  i  en  meget 
lang  årrække  været  primadonna  assoluta;  hendes  kunstneriske 
evne,  hendes  åndelige  begavelse  har  været  så  stor,  at  enhver 
rival  måtte  knuses,  som  ikke  var  ganske  særdeles  udrustet, 
og  skæbnen  har  villet,  at  der  ikke  i  dette  primadonna-fag  har 
vist  sig  noget  talent,  der  i  betydning  kunde  nærme  sig  det, 
som  i  elskerfaget  pludselig  tog  bindet  fra  publikums  øjne  og 
detroniserede  dets  gamle  yndling."  Efterat  det  derpå  er  ud- 
viklet, hvorledes  hun  begyndte  mere  og  mere  „at  erstatte  na- 
turen ved  kunstens  hjælp",  indtil  „hun  efterhånden  skridt  for 
skridt  har  bragt  det  til  et  punkt,  hvor  al  natur  er  ophørt^, 
vender  forfatteren  tilbage  til  sin  første  tanke.  „Lad  os  tage 
et  eksempel",  hedder  det.  „Publikum  har  nu  i  længere  tid 
beundret  hr.  Wiehes  talent  som  elsker,  navnlig  i  det  roman- 
tiske drama,  og  beundringen  er  så  stor  og  selvforglemmende, 
at  man  næsten  ikke  kan  forstå,  hvorledes  hr.  Holst  tidligere  i 
de  selvsamme  roller  har  kunnet  frembringe  henrykkelse.  Man 
S3nQes  rent  at  have  glemt,  at  der  gik  flere  år  hen,  inden 
Wiehes  ejendommelige,  naturlige,  ukunstlede  lyrik  kunde  trænge 
igennem  og  finde  nogen  anerkendelse;  i  den  grad  havde  man 
vænnet  sig  til  Holsts  maner,  at  man  næsten  ikke  længer 
erindrede,  hvorledes  den  naturlige  lidenskab  så  ud.      Det  for* 


128  SVAR  TIL  Ha  KAMMERHERRE  BILLE. 

holder  sig  nu  med  fru  Heibergs  fremstilling  som  før  wed 
hr,  Holsts,  på  det  nær  at  hun  ikke  har  f&et  nogen  kvindelig 
Wiehe  ved  siden  af  sig,  der  på  selve  scenen  praktisk  konsta- 
terer, at  hendes  diktion  er  falsk,  at  hun  ligeså  vel  er  en 
kvindelig  prædikant,  som  hr.  Holst  er  en  mandlig.^  Endelig 
henpeges  bl.  a.  til  den  parallele  modsætning  mellem  Thor- 
valdsen og  Canova. 

Hermed  må  nu  sammenlignes  de  ualmindelig  veltalende 
ytringer  af  anerkendelse  og  beundring,  som  artiklen  af  6. 
Marts  1858  helt  igennem  indeholder;  her  skal  kun  slutningen 
anføres:  „Scenen  og  nationen  have  nu  mistet  denne  kunstner- 
inde, og  det  er  sørgeligt  at  måtte  tilføje:  ikke  fordi  hendes 
liv  var  endt,  ikke  fordi  kræfterne  manglede,  ikke  fordi  stem- 
men svigtede,  eller  fordi  ryggen  bøjedes  af  år  eller  sygdom, 
men  medens  legemet  endnu  er  frisk,  medens  hjertet  endnu 
banker  fyldig,  medens  ånden  endnu  er  rede.  Vi  beklage  dette 
tab,  og  vi  tro,  at  Danmarks  digtere  og  det  hele  folk  beklage 
det  med  os.  Når  en  konge  kaldes  bort,  kan  folket  vel  sørge, 
men  det  trøster  sig  med,  at  „kongen  er  død,  leve  kongen!^ 
Men  når  et  stort  geni  forlader  den  nation,  i  og  for  hvem  det 
har  levet  og  arbejdet,  da  opstår  der  en  tomhed,  som  måske 
først  efter  årtier  eller  århundreder,  måske  aldrig  atter  ud- 
fyldes." 

Når  kammerherren  kalder  det  „fruenlimmerlogik"  at  finde 
en  modsigelse  heri  og  bebrejder  mig.  at  jeg  er  „så  bjergtagen 
af  fru  Heiberg",  at  jeg  „går  lige  ind  i  fruentimmerlogikken", 
så  kan  jo  nu  enhver  selv  undersøge  sagen. 

Da  jeg  nu  dog  er  kommen  til  at  indlade  mig  på  en  prø- 
velse af  et  enkelt  punkt  i  kammerherre  Billes  angreb,  skal  jeg 
også  gå  lidt  nærmere  ind  på  andre,  hvor  forfatteren  i  særlig 
grad  har  ladet  det  mangle  på  omtanke.  At  jeg  herved  holder 
mig  til,  hvad  der  også  vedrører  mig  selv,  og  ikke  indlader 
mig  på  hele  den  lange  teaterstrid,  som  den  ene  læser  fra 
venstre    til    højre,    den    anden    fra    højre   til   venstre,    uden    at 


SVAR  TIL  HR.  KAMMERHERRE  BILLE  129 

nogen  hidtil  har  gjort  et  alvorligt  forsøg  på  at  bedømme  den 
upartisk,  er  en  selvfølge^. 

Imod  min  bemærkning,  at  Hall  ikke  kunde  siges  at  have 
bragt  teatret  på  fode,  siden  han  påførte  det  et  tab,  som 
„  Dagbladet '^  omtalte  som  uerstatteligt,  gør  forfatteren  gældende, 
at  ministeren  i  1857 — 58  havde  „valget  imellem  et  teater 
uden  fru  Heiberg  og  fru  Heiberg  uden  et  teater^.  Denne 
opfattelse  tror  jeg  ikke  ret  mange  ville  dele,  som  mindes, 
hvorledes  Christensen  fremdrev  fru  Heibergs  afskedsansøgning 
i  ministerens  fraværelse;  det  må  synes,  at  det  vilde  have  været 
langt  naturligere,  om  denne  havde  desavoueret  sin  kancellist- 
direktør og  gjort,  hvad  Monrad  gjorde  året  efter:  afskedige  Chri- 
stensen; da  stod  valget  ikke  mellem  et  teater  uden  fru  Heiberg 
osv.,  der  var  kun  tale  om  en  minister  og  et  teater  uden  Christensen. 

Et  hovedpunkt  i  kammerherre  Billes  artikler  måtte  efter 
sagens  natur  blive  fru  Heibergs  skildring  af  gehejmeråd 
Hall,  denne  hans  ungdoms  helt,  som  han  gang  efter  gang  har 
forherliget,  og  hvis  minde  han  har  vist  en  trofasthed,  som  må 
fremkalde  den  største  sympati.  Men  denne  beundring  for  den 
afdøde  minister  bringer  ham  rigtignok  til  at  glemme  ethvert 
hensyn  til  den  forfatterinde,  der  har  vovet  at  kritisere  ham; 
udtryk  som  „ fruentimmerhad  *^,  „hadefrild  og  forvrængende  skil- 
dring" („hadefuld"  er  efter  „en  replik"  „meget  nær"  ved 
„skamløs"),  „fririe",  „lidenskabelig  og  fanatisk  uretfærdighed" 
osv.  findes  alle  indenfor  de  „berettigede  grænser"  af  denne 
imødegåelse.  Mig  forekommer  det,  at  forfatteren  herved  er 
gået  langt  ud  over  disse  berettigede  grænser  og  meget  nær 
ind  på  fanatismens  område. 

Først  omtales  da  hr.  sekretær  O.  Halls  „varme  og  for- 
træffelig skrevne  protest^;  hvad  jeg  havde  at  sige  imod  den, 
hedder  det^    „samlede   sig   egenlig  i  dette   ene,   at  Oluf  Halls 


*  Jeg  forbigår  således  de  mange  lidenskabelige  udfaM  mod  fru  Heiberg,  som 
at  Høedt  „efter  hendes  dom  om  ham  ikke  var  for  god  i  il  nogen  gemen  behandling*', 
hendes  „hysteriske  apoteosering  af  Heiberg"  m.  m.  Ligeså  lidt  skal  jeg  opholde 
mig  ved  den  mærkelighed,  at  Heibergs  tak  af  10.  Juli  1856  anføres,  uden  at  de  af  mig 
meddelte  uplysnioger  om  denne  sag  nævnes. 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.  9 


130  SVAR  TIL  HR.  KAMMERHERRE  BILLE. 

artikel  viste,  hvor  vanskeligt  det  er  for  en  søn  at  bedømme 
sin  fader"  (det  var:  „skrive  sin  faders  historie").  Det  gøres 
dernæst  gældende,  „at  dette  argument  ikke  kommer  med  stor 
vægt  fra  en  defensor,  hvis  klient  har  leveret  en  hustrus  dom 
over  en  elsket,  en  tilbedt  og  i  en  lang  enkestand  apoteoseret 
ægtefælle".  Forskellen  imellem  de  to  tilfælde  forekommer  mig 
dog  at  være  meget  iøjnefaldende,  og  også  kammerherren  vilde 
have  opdaget  dette,  hvis  han  ikke  havde  været  forud  indtagen 
imod  mig.  Fru  H.  stod  jævnbyrdig  ved  siden  af  sin  mand  i 
selve  kampens  år  og  var  efter  sagens  natur  fuldt  fortrolig 
med,  hvad  den  drejede  sig  om;  ingen  vil  vel  påstå  det  samme 
om  hr.  Hall,  medens  han  vistnok  mindst  kan  måle  sig  med 
etatsrådinden  i  tilbedelse,  apoteosering  osv.  Dernæst  er  det 
aldrig  faldet  mig  ind  at  påstå,  at  fru  H.  har  skrevet  eller  har 
kunnet  skrive  sin  mands  eller  teatrets  historie;  hun  har  givet 
et  værdifuldt  indlæg,  andet  kunde  det  aldrig  blive;  jeg  har 
ikke  blot  fremhævet  dette  for  hende  selv,  men  endog  for 
hendes  egen  kunsts  vedkommende  åbent  udtalt  det  ved  ud- 
givelsen (IV  428). 

Hovedsagen  i  min  replik  var  imidlertid  ikke  den  indskuds- 
sætning, hvori  kammerherren  vil  søge  dens  eneste  indhold;  den 
gik  tværtimod  ud  på  at  hævde  fru  Heibergs  berettigelse  til  at 
fastholde  sin  redegørelse  for,  hvad  der  var  sket,  til  trods  for 
forsoningen  med  Hall,  eftersom  det  var  hende  bekendt,  at  se- 
kretær Christensen  havde  fået  Halls  tilladelse  til  at  tage  af- 
skrift af  de  officielle  aktstykker  i  sagen  for  at  benytte  dem 
til  et  forsvar  for  sin  teaterstyrelse,  d.  v.  s.  et  angreb  på 
Heibergs.  Da  det  tilmed  var  bestemt,  at  dette  først  skulde 
fremkomme  efter  hendes  død,  var  det  dog  vel  tilladeligt,  at 
hun  fastholdt  ogsaa  sin  og  mandens  ret.  Hun  måtte  jo  over- 
hoved have  opgivet  at  gøre  rede  for  sin  udvikl ingsgang  og 
det  mest  afgørende  vendepunkt  i  sit  liv,  om  hun  med  sin 
opfattelse  af  Halls  betydning  for  dette  havde  givet  afkald  på 
at  fremstille  den.  Forfatteren  dolerer  over,  at  hun  ikke,  da 
så  Christensens  bog  dog  udkom  før  hendes  død,   underkastede 


SVAR  TIL  HR.  KAMMERHERRE  BILLE.  131 

den  et  studium  for  at  revidere  sine  egne  optegnelser.  Dette 
havde  imidlertid  sin  meget  naturlige  grund  i  hendes  daværende 
svaghedstilstand,  og  at  hun  var  optagen  af  ganske  andre  be- 
kymringer; hun  nøjedes  da  med  at  bede  en  teaterkyndig  ven 
gennemlæse  bogen  og  var  tilfreds  med  hans  erklæring  om,  at 
den  intet  nyt  indeholdt. 

Kmh.  Bille  siger,  at  „den  karakteristik,  som  hun  giver 
af  ham  (Hall),  er  et  vrængebillede,  som  kun  fruemtimmer-had 
har  kunnet  præstere  det,  og  karrikaturen  bliver  så  meget  bitrere, 
som  den  indeholder  nogle  træk,  der  ligne,  men  disse  over- 
drives til  det  urimelige,  og  så  forresten  —  på  den  personlige 
elskværdighed  nær  —  forbigår  de  sjældne  egenskaber,  der  gjorde 
Hall  til  den  betydelige  mand,  som  han  var^.  Men  dette  er 
i  sandhed  et  „vrængebilled*^  af  fru  Heibergs  skildring.  Alt  i 
erindringernes  første  del,  skrevet  i  kampens  mest  bevægede 
år,  kommer  hun  ind  på  en  omtale  af  Bakkegården  (I  482),  og 
der  er  her  ikke  den  Qerneste  antydning  af  den  senere  bitterhed. 
I  anden  del,  hvor  bekendtskabet  bliver  mere  fortroligt,  idet 
Heibergs  kommer  til  at  bo  nogen  tid  på  selve  Bakkegården 
(1843),  bliver  omtalen  fyldigere;  Hall  skildres  ikke  blot  som 
elskværdig,  men  hans  udmærkede  dannelse,  hans  åndrighed  og 
forståelse  af  kunsten  fremhæves  (II  14  fl.).  Senere  fortælles 
der  venligt  om  deres  sammentræf  hos  Suhrs,  hvor  hun  fore- 
trækker Hall  for  de  fornemme  bordkavallerer  og  taler  om 
hans  forlegenhed,  som  hun  mener  mere  var  en  dyd  end  en 
lyde,  mere  kom  af  ydmyghed  end  af  forfængelighed  (II  89), 
om  toget  til  Hveen  (s.  205)  og  om  hans  glæde  over  „Abekatten" 
(s.  307).  Jeg  antager,  at  ikke  mange  mænd  vilde  have  været  i 
stand  til  at  skrive  alt  dette  så  harmløst,  så  frit  for  ethvert 
stænk  af  den  senere  stemning. 

Så  er  der  skildringen  i  tredje  del.  Også  her  tales  der 
venUgt  og  skånsomt  om  Hall  i  anledning  af  hans  udnævnelse 
(s.  195  fl.),  og  det  antydes^  at  den  kommende  konflikt  vel  til- 
dels   skyldtes    hans    svaghed    overfor    skuespillerne,    men   dog 

især  overfor  hans  sekretær.      Således  genoptages  sagen  atter, 

9* 


132  SVAR  TIL  HR.  KAMMERHERRE  BILLE. 

da  forfatterinden  kommer  til  sin  karakteristik  af  Hall  (s.  261  fl.). 
Hun  begynder  med  en  træffende  skildring  af  forretningsgangen 
mellem  ministeren  og  hans  sekretær;  ingen,  som  har  kendt 
den  i  andre  forhold,  vil  noget  øjeblik  være  i  tvivl  om  dens 
rigtighed,  skønt  den  her  kun  fremsættes  som  en  formodning, 
den   er  lige   meget  en  undskyldning  og  en  anklage  mod  ham. 

Derefter  følger  så  den  karakteristik,  der  betegnes  som 
^ hadefuld^,  „fanatisk"  o.  1.  Forfatterinden  indleder  sit  angreb 
med  at  sænke  kården  for  Halls  „glimrende  egenskaber  som 
politisk  personlighed",  „som  hele  nationen  kender",  og  skildrer 
ham  derpå  som  „en  ægte  dansk  type":  godmodig- vittig,  magelig 
indtil  flegma,  uden  lidenskabelighed  i  temperamentet  osv.  osv. 
som  jo  alle  har  læst  det  og  lagt  mærke  til  det.  Denne 
skildring  er  tilvisse  ensidig,  tildels  uretfærdig  og  langtfra  ud- 
tømmende, men  i  sin  ensidighed  har  den  en  slående  sandhed, 
som  nok  vil  stå  sin  prøve.  Forfatterinden  har  jo  i  det  fore- 
gående tilfiilde  godtgjort,  at  hun  ikke  miskendte,  ikke  havde 
glemt  hans  mange  udmærkede  egenskaber,  hun  nævner  de 
„glimrende  politiske  egenskaber"  og  „de  omfattende  literære 
interesser",  altså  alt  det,  der  gjorde  „Hall  til  den  betydelige 
mand,  som  han  var".  Er  det  da  ikke  netop  fanatisme  at  tale 
om  et  „vrængebilled"  og  en  „karrikatur"  ? 

For  mig  står  det  således,  at  fru  Heibergs  skildring  af 
HaU  er  af  fremtrædende  historisk  betydning;  vi  trængte  til 
engang  at  høre  et  djærvt,  et  uforbeholdent  ord  om  denne 
statsmand,  og  det  skader  ikke,  at  det  blev  så  skarpt,  som  det 
er  blevet.  Med  al  agtelse  for  kammerherre  Billes  lovtaler,  der 
findes  spredte  i  vore  bøger  og  blade,  må  det  dog  siges,  at 
således  vil  historien  ikke  tale  om  Hall.  Vi,  der  er  voksede 
op  under  følgerne  af  hans  politik  udad-  og  indadtil,  der  har 
fået  vort  liv  præget  af  de  ulykker,  som  hans  statsmandskløgt 
ikke  havde  kunnet  afværge,  vi  kan  ikke  bringes  til  tavshed 
for  bestandig  blot  ved  magtsprog  fra  den  slægt,  som  beundrede 
denne  ledende  mand  og  bar  ham  frem.  Jeg  for  mit  vedkom- 
mende  har   syslet   meget   og   længe   med   hin  tids  historie,  og 


SVAR  TIL  HR.  KAMMERHERRE  BILLE.  133 

jeg  har  set  på  den  nationale  eller  nationalliberale  politik  med 
større  sympati  end  de  fleste  af  mine  samtidige;  men  jo  mere 
fortrolig  jeg  er  bleven  med  den,  jo  mere  jeg  har  fordybet  mig 
i  alle  hin  tids  vilkår  og  bestræbelser,  des  mere  må  jeg  for- 
bavses, ja  forfærdes  over  Halls  og  hans  partis  sorgløse  færd 
hen  over  alle  farer,  hen  imod  alle  de  uoverstigelige  vanskelig- 
heder, uden  at  noget  blev  alvorlig  forberedt,  enten  krigen,  der 
måtte  komme,  eller  den  fred,  som  en  gang  burde  efterstræbes. 
Det  var  „det  dannede  flertals  politik",  således  omtrent  lød 
senere  forsvaret,  en  statsmands  forsvar  for  ni  års  styrelse 
gennem  en  række  af  de  mest  indviklede,  for  udenforstående 
fuldstændig  dunkle  evolutioner. 

Det  har  slået  mig  som  noget  mærkeligt,  at  en  dame  af 
den  ældre  slægt  i  et  mangeårigt  personligt  forhold  har  fået 
samme  dobbelte  indtryk  af  Hall  som  det,  den  yngre  slægt 
modtager  af  hans  virksomhed  i  det  store.  Også  her  drages 
vi  hen  til  denne  mand  med  det  danske  sind,  det  varme  hjerte 
og  den  frejdige  fortrøstning;  vi  rives  med  af  hans  brede  libe- 
ralitet, hans  tro  på  det  konstitutionelle  livs  uundværlighed  i 
aUe  statens  funktioner^  hans  dristige  tillid  til  vore  nordiske 
frænder  og  evropæiske  forbindelser.  Men  tilbageslaget  ude- 
bliver ej  heller  her,  og  vi  kommer  til  at  gå  i  rette  med  en 
mand,  som  påtog  sig,  hvad  han  ikke  kunde  magte,  som  opgav 
det  retsgrundlag,  hvorpå  rigets  fremtid  var  bygget,  uden  at 
have  mod  eller  evne  til  at  arbejde  for  et  nyt,  som  var  bruge- 
ligt, og  påvise  den  vej,  vi  måtte  gå  for  at  nå  det.  Det  være 
langt  fra  mig  at  påstå,  at  Hall  savnede  alvor  eller  den  var- 
meste patriotisme,  at  han  blev  dreven  frem  af  ærgerrighed 
eUer  nogen  anden  bevæggrund,  som  ikke  fiildt  ud  var  til  ære 
for  ham;  men  jeg  tvivler  ikke  om,  at  historien  vil  frakende 
ham  det  moralske  mod  og  den  i  alvor  optugtede  personlighed, 
som  er  nødvendig  for  statsmanden  under  så  vanskelige  forhold. 

Det  er  min  overbevisning,  at  teaterstriden  har  sin  største 
almenhistoriske  betydning  ved  den  smalle,  men  intensive  lys- 
strime,  den  kaster  over  Halls  karakter  som  minister.      Og  jeg 


134  SVAR  TIL  HU.  KAMMEKHERKK  U1LL£. 

tror  endvidere,  at  fru  Heibergs  omtale  af  ham,  hendes  sympa- 
tetiske forståelse  af  hans  gode  sider  og  hendes  skarpe  angreb 
på  hans  fejl  vil  have  sit  varige  værd. 

Det  må  ikke  forbavse  kanmierherre  Bille,  at  jeg  i  denne 
sammenhæng  kommer  ind  på  så  alvorlige  betragtninger;  han 
bør  vide,  at  det  ikke  er  nok  bestandig  at  appellere  til  indigna- 
tionen til  fordel  for  Hall;  den  kan  også  gå  ham  imod.  Men 
det  er  ikke  stedet  at  drøfte  denne  sag  nærmere  i  et  dagblad, 
og  gehejmeråd  Halls  virksomhed  som  statsmand  kommer  jeg 
nok  tilbage  til  i  en  større  sammenhæng. 

Her  har  det  kun  været  mig  om  at  gøre  at  vise,  at  det 
ikke  er  en  uberettiget  uhøflighed,  men  en  berettiget  retorsion, 
når  jeg  har  betegnet  de  udtryk,  hvormed  kammerherren  karak- 
teriserer fru  Heibergs  forfatterpersonlighed,  som  udslag  af  det 
åndshovmod,  der  så  ofte  har  skæmmet  hans  parti. 


raSTORIEUNDERVISNINGENS  FORHOLD  TIL 
DEN  VIDENSKABELIGE  GRANSKNING. 

Foredrag  holdt  på  Danmarks  Lærerforenings  4.  almind.  Skolemøde 

i  København  1893. 

(1893.) 

[Beretning  om  Danmark«  Lærerforenings  4.  almind.  Skolemøde  lfi93  S.  199—210.] 


JLløjtorede  forsamling! 

Det  emne,  som  jeg  skal  have  den  ære  at  tale  om  for 
denue  forsamling,  er  af  ikke  ringe  interesse  for  lærerstanden  i 
vore  dage,  ja  det  kan  vel  endog  siges  at  have  en  vis  betyd- 
ning for  opfattelsen  af  en  ikke  uvæsenlig  side  af  vor  natio- 
nale kultur.  Historiegranskningen  har  jo  i  vor  tid,  særlig 
siden  1864,  taget  et  betydeligt  opsving,  idet  helt  nye  områder 
er  dragne  ind  under  den,  et  meget  omfattende  nyt  stof  er 
ført  frem  for  dagens  lys,  og  der  er  foretaget  et  stort  kritisk 
gennemsyn  af  tidligere  almindelige  opfattelser,  b&de  af  enkelte 
begivenheder  og  personer  eller  hele  udviklingsrækker. 

Det  spørgsmål  ligger  da  nær:  hvilken  indflydelse  må  nu 
dette  få  på  ungdommens  undervisning  i  fædrelandets  historie? 
Kan  denne  blive  ved  at  gå  i  de  gamle  baner?  Kan  læreren 
blive  ved  hele  sin  levetid  at  fortælle  historien,  således  som 
han  har  hørt  den  ved  sin  egen  undervisning?  —  og  hvis  man 
må   sige   nej    hertil:    hvorledes  skal  han   da  kunne  følge  med 


136        HISTORIEUNDERVISNINGEN  OG  D.  VIDENSK.  GRANSKNING 

alt  det  nye,  der  kommer  frem,  og  hvorledes  skal  han  ved  dette 
nye  kunne  skelne  mellem  videnskabens  modne  frugter  og  dens 
vilde  skud?  —  thi  at  også  sådanne  må  komme  frem,  ikke 
mindst  i  en  rigt  sysselsat  tid,  er  en  nødvendig  følge  af  vor 
menneskelige  begrænsning. 

Rent  teoretisk,  set  udefra  eller  ovenfra,  er  det  meget  let 
at  svare  på  disse  spørgsmål:  naturligvis  skal  skolen  tilegne 
sig  alle  af  videnskaben  fremsatte  og  tilstrækkeligt  prøvede 
resullater;  de  skal  optages  i  lærebøgerne  og  derfra  gå  videre 
til  lærerne  og  børnene.  Således  går  det  f.  eks.  med  de  geo- 
grafiske opdagelser,  med  opgivelse  af  indbyggerantal  m.  m., 
med  nye  oplysninger  til  verdenshistorien,  f.  eks.  ved  udgrav- 
ninger o.  lign.,  i  naturvidenskaberne  og  sprogene.  Men  slet 
så  simpel  er  sagen  ikke,  når  talen  er  om  fædrelandshistorien. 
På  dette  område  rejses  der  jo  en  modstand,  som  ikke  kendes 
i  de  andre  fag.  og  som  viser,  at  vi  her  er  inde  på  noget 
mere  personligt,  noget  som  vedrører  os  på  en  helt  anden 
måde,  end  f.  eks.  de  geografiske  opdagelser.  Det  kan  være  os 
personlig  fuldstændig  ligegyldigt,  hvor  Nilens  kilder  skal 
søges,  eller  hvor  mange  indbyggere  der  for  tiden  findes  i  Mo- 
skov;  men  når  der  rejses  tvivl  om,  hvorvidt  Palnatoke  er  en 
historisk  person  eller  en  sagnfigur,  begynder  man  nt  blive  op- 
mærksom, og  når  der  røres  ved  Nils  Ebbesen,  Kristian  IV 
eller  Fredrik  VII,  bliver  man  part  i  sagen  og  giver  viden- 
skaben en  god  dag. 

Der  er  her  en  nærliggende  mulighed  for  gensidige  mis- 
forståelser mellem  historikeren  og  læreren.  Denne  kan  let 
komme  til  at  opfatte  videnskaben  som  en  Qendtlig  magt  og 
dens  udøver  som  en  hjerteløs  mand,  der  måske  endog  har  sin 
glæde  i  at  berøve  folk,  hvad  der  har  været  dem  kært  og  dyre- 
bart fra  barndommens  dage;  historikeren  kan  blive  utålmodig 
over  den  uventede  modstand,  hans  arbejde  møder,  og  tilskrive 
den  en  ubevægelighed  og  ladhed,  som  blot  skyder  det  nye  fra 
sig  for  ikke  at  blive  ulejliget  med  det.  Begge  dele  vilde  sik- 
kert være  uretfærdigt.    Vi  må  gå  ud  fira,  at  det  er  den  samme 


HISTORIEUNDERVISNLNGEN  OG  D.  VIDENSK.  GRANSKNING.         137 

kærlighed  til  fædrenes  minde,  som  bevæger  begge,  kun  at  den 
^iver  sig  det  modsatte  udslag:  historikeren  vil  trænge  dybere 
ind  i  forståelsen  af  det  forbigangne;  læreren  og  læseren  holder 
uvilkårlig  fast  ved  det  overleverede  og  frygter  for  at  slippe  det 
hele  ved  at  opgive  en  del.  Man  må  derfor  se  at  komme  til 
en  forståelse,  at  forklare  sig  gensidig,  for  i  alle  tilfælde  at 
agte  hinandens  opfattelse,  hvis  den  ikke  kan  forandres. 

Det,  som  gør  modstand  mod  granskningens  resultater,  er 
fremfor  alt  frygten  for,  at  vor  historie  skal  tabe  sin  glans, 
og  at  dens  store  navne  skal  fordunkles,  at  vi  med  ét  ord 
skal  miste  glæden  ved  forfædrenes  ihukommelse. 

Dette  er  jo  en  meget  alvorlig  indvending  imod  viden- 
skabens indflydelse  på  historieunderN isningen;  men  den  træffer 
i  sine  konsekvenser  også  selve  granskningen.  Thi  den  anvis- 
ning, man  ofte  giver,  at  lade  de  lærde  og  dem,  der  læser  meget 
andet,  beholde  granskningen  og  dens  frugter  —  de  kan  på 
andre  områder  få  vederlag  for,  hvad  de  mister  — ,  medens  det 
jævne  folk  får  lov  til  at  beholde  sine  idealer,  den  kan  ikke 
bruges.  Vor  historie  er  det,  som  trods  alt  knytter  os  sammen 
som  folk,  det,  som  knytter  os  til  fortiden  midt  i  en  tid,  der 
med  al  magt  drager  os  ud  i  nye  baner  og  åbner  altid  nye 
veje  til  andre  nationer.  Vor  historie  må  ikke  bUve  dobbelt, 
ligeså  lidt  som  vort  sprog,  en  for  de  lærde  og  oplyste  og  en 
anden  for  det  menige  folk;  den  må  lyde  i  den  ringeste  skole, 
som  den  læres  kongehusets  børn.  Hvis  det  derfor  skulde  være 
så,  at  vi  måtte  give  de  fremsatte  indvendinger  medhold,  da 
måtte  følgeslutningen  blive,  at  selve  den  historiske  granskning 
er  forkastelig  og  bør  sætte  sig  selv  snævre  grænser;  den,  som 
vil  forsvare  undervisningens  uforanderlighed,  må  gå  angrebsvis 
tilværks  overfor  selve  videnskaben,  nægte  den  sin  ret  eller  i 
alle  tilfælde  opfatte  den  som  et  nødvendigt  onde.  Og  det  er 
jo  da  også  det,  som  i  reglen  sker,  hvor  dette  spørgsmål 
drøftes. 

Det  er  en  selvfølge,  at  når  jeg  her  tager  ordet  i  denne 
^^E*  j®8   d^   ^^   ^^E^   ^^  ^^^   dette  angreb  tilbage,   at  jeg  vil 


138         HISTORIEUNDERVISNINGEN  OG  D.  VIDENSK.  GRANSKNING. 

forsvare   granskningens   ret,   ja   dens   nødvendighed   og  ønske- 
lighed. 

Lad  os  da  først  og  fremmest  undersøge,  om  virkelig  alle 
foregående  tider  har  haft  samme  opfattelse  af  vor  historie, 
så  det  først  er  os,  som  bryder  med  den  samlede  overlevering? 
Svaret  herpå  må  blive:  på  ingen  måde;  tværtimod. 

Hvorledes  fremstiller  vor  histories  første  mand,  Sakso, 
fortidens  begivenheder?  Han  står  på  den  katolske  kirkes  stand- 
punkt, og  han  meddeler  en  lang  række  sagn  som  pålidelig 
historie.  Over  halvdelen  af  hans  fortælling  har  senere  tider 
måttet  forkaste  som  upålidelig,  resten  er  forlængst  bleven 
rettet  efter  andre  kilder  eller  set  med  andre  øjne,  skønt  han  i 
århundreder  ansås  for  en  usvigelig  avtoritet. 

På  lignende  måde  er  det  gået  Hvidtfeld,  som  fortsatte 
Saksos  historie.  Han  var  stræng  protestant  og  miskendte  den 
katolske  kirkes  store  betydning  for  vort  folk;  han  stod  på 
adelens  højhed  og  overmagt  i  samfundet  og  brød  staven  over 
alt,  hvad  der  havde  stået  den  imod,  såvel  som  over  middel- 
alderens ejendommelige  liv.  Hans  store  krønike  var  i  lange 
tider  folkets  bedste  skat,  endnu  Grundtvig  taler  om  det  mæg- 
tige indtryk,  han  modtog  af  ham  i  sine  drengeår. 

Så  kommer  vi  til  Holberg  og  hans  Danmarks  historie. 
Her  har  alt  fået  en  anden  skikkelse:  enevælden  fremtræder 
som  den  ypperste  statsform,  medens  fortidens  håndfæstninger 
dadles  som  overgreb  fra  adelens  side.  Det  jævne,  borgerlige 
liv,  uden  politiske  og  religiøse  kampe,  opfattes  som  det  lykke- 
ligste, og  meget,  som  man  før  havde  fremhævet,  bliver  lastet 
eller  gjort  latterligt,  medens  andet  nu  bliver  rost  og  frem- 
draget. 

Henimod  forrige  århundredes  slutning  kom  man  atter  til 
andre  opfattelser:  enevælden  blev  kritiseret,  kongemagtens 
misbrug  fremdragne,  og  bondestandens  tilbagegang  fra  frihed 
til  trældom  skildret  med  stærke  farver.  Dette  fortsattes  af  en 
række  forfattere  langt  ind  i  vort  århundrede,  idet  den  gamle 
danske  adel  samtidig  igen  kom  til  ære  og  værdighed,   medens 


HISTORlEUNOLKVISNII^IGKril  UG  D.  VlDExNSK.  GRANSKNING.  139 

hele  vort  historiske  forhold  til  Tyskland  blev  fremstillet  i  et 
stærkt  ^endtligt,  det  til  Sverige  i  et  afdæmpet  og  muligst  ven- 
skabeligt lys. 

Men  hvor  bliver  nu  enheden  af  i  denne  mangfoldighed? 
Det  er  jo  klart,  at  med  synspunkterne  er  opfattelsen  af  en 
talløs  række  enkeltheder  undergået  jævnlige  forandringer ;  hvad 
den  ene  roste,  fandt  den  anden  forkasteligt,  og  omvendt.  Når 
man  til  trods  herfor,  og  sikkert  med  rette,  går  ud  fra,  at  alle 
de  skiftende  tider  har  følt  sig  knyttede  til  hinanden  ved  en 
fælles  historie,  så  må  det  vel  være,  fordi  det  væsenlige  i 
denne  ligger  dybere  end  i  opfattelsen  af  dens  gang  og  i  frem- 
stillingen af  enkelthederne:  det  ligger  i  de  skæbner,  vort  folk 
og  land  har  fristet,  og  i  de  bedrifter,  i  krigens  og  fredens 
idrætter,  som  vore  landsmænd  har  øvet,  i  alt  det,  som  ingen 
granskning  omstøder  og  ingen  tvivl  kan  anfægte. 

Det  spørgsmål  ligger  nær:  har  da  ikke  også  vor  tids 
historiegranskning  sin  forudfattede  opfattelse,  som  en  efter- 
følgende tid  vil  underkende,  og  er  der  ikke  noget  mistrøstigt 
i  at  vide,  at  man  således  aldrig  når  til  en  uhildet  dom  om 
fortiden?  Hertil  må  svares,  at  vi  i  vor  tid  ikke  vedkender  os 
dette,  men  opstiller  den  fordring,  at  enhver  tid  skal  ses  i  sit 
lys,  enhver  personlighed  opfattes  ud  af  sin  egen  tid  og  sine 
egne  forudsætninger.  Om  dette  altid  lykkes,  er  et  andet 
spørgsmål,  men  at  det  opstilles  som  formål,  og  at  det  efter- 
stræbes, er  det,  som  giver  vor  tids  videnskab  sit  præg.  Vi 
søger  altså  at  forstå  den  katolske  kirke  ud  af  dens  egen  lære 
og  gerning,  uden  forudfattede  fordomme  for  eller  imod  den; 
vi  søger  at  vise  adel  og  almue,  enevældens  og  frihedens  tals- 
mænd samme  retfærdighed  og  samme  forståelse.  Vi  går  ikke 
ud  fra,  at  vore  landsmænd  altid  har  haft  retten  på  deres 
side,  eller  at  enhver  indflydelse  udefra  har  været  fordærvelig 
for  vort  folk,  og  vi  søger  at  bedømme  de  historiske  personlig- 
heder uden  hensyn  til,  om  deres  virksomhed  behager  os 
eller  ej. 

Men  for  at  bane  vej  for  en  sådan  historieskrivning  er  det 


140        HISTORlEUNDtRVISNINGKN  OG  D.  VIDENSK.  GRANSKNING. 

fremfor  alt  nødvendigt  at  klare  det  rent  faktiske,  at  få  en 
opgørelse  af,  hvad  vi  ved  og  ikke  ved.  Deraf  denne  rast- 
løse iver  efter  at  finde  nye  kilder,  „nye  oplysninger",  som 
betegner  vor  historiske  literatur;  deraf  den  skarpe  kritik,  som 
fortidens  overleveringer  underkastes.  Man  søger  fra  alle  sider 
at  trænue  ind  til  en  klar  forståelse  af  den  historiske  kends- 
gerning for  at  komme  til  en  rigtig  vurdering  af  dens  be- 
tydning. 

Der  er  en  ubønhørlig  nødvendigheds  gang  i  dette.  Ud- 
gangspunktet er  det  ligefremme:  vi  vilde  gerne  vide  noget 
mere  om  denne  begivenhed,  denne  person,  dette  historiske 
forhold.  Vi  går  da  til  de  rige  kilder,  som  nu  står  til  vor 
rådighed  og  ikke  tidligere  var  kendte,  arkiverne  og  de  mange 
trykte  bidrag  fra  indlandet  og  udlandet.  Herved  forøges  da 
vor  viden  til  det  mangedobbelte;  men  det  nye  står  ikke  i 
overensstemmelse  med  det  ældre,  vi  kommer  ind  på  en  nær- 
mere undersøgelse,  og  umærkeligt  forandres  det  billed,  vi 
forhen  havde  dannet  os. 

Dersom  man  nu  vilde  tænke  sig  det  utænkelige,  at  ingen 
her  i  landet  vilde  indlade  sig  herpå,  at  vi  skød  det  fra  os, 
fordi  vi  var  tilfredse  med  vor  historie,  som  den  er  overleveret 
os,  hvad  vilde  der  da  ske?  Vilde  den  da  blive  urørt?  Ikke  på 
nogen  måde!  Der  granskes  ikke  blot  her  hos  os,  men  i  alle 
lande,  hos  alle  vore  naboer.  Følgen  vilde  da  kun  bhve,  at 
vor  historie  blev  skreven  af  vore  fjender;  thi  i  forholdet  mellem 
nationerne  er  det  jo  især  fjendskabet,  som  får  fremtrædende 
historisk  betydning.  Vore  krige  med  Sverige  vilde  blive  skrevne 
af  svenske,  med  Tyskland  af  tyske  forfattere,  og  så  frem- 
deles. Men  krigenes  historie  kaster  lys  tilbage  og  fremad  over 
fredens  tider  og  fælder  dom  over  folkenes  kraft,  evne  og 
åndelige  egenskaber:  retfærdighedsfølelse,  udholdenhed  osv. 
Mange  af  vore  mest  udmærkede  mænd  har  deres  gerning  i 
forhold,  som  andre  må  bedømme  anderledes  end  vi  selv.  Det 
er  en  ulykke  at  få  sin  historie  skrevet  af  fremmede;  det  store 
og  udmærkede  bliver  miskendt  af  dem,  vor  ret  fornægtet,  vor 


HISTORIEUNDERVISNINGEN  OG  D.  VIDENSK.  GRANSKNING.         141 

uret  og  vore  fejl  mangefold  forøgede.  Om  der  ingen  anden 
grund  var  for  os  til  at  oplyse  historien,  måtte  denne  alene 
være  fyldestgørende,  at  vi  dog  ikke  vilde  undgå  det  nye,  men 
at  det  vilde  komme  fra  de  fremmede,  uden  den  dybere  for- 
ståelse, som  kun  den  indfødte  kan  have,  uden  den  sympati 
for  fædrelandets  sag,  som  uvilkårligt  følger  enhver  forfatter. 

Men  om  nu  disse  betragtninger  end  må  overbevise  enhver 
om  den  kritiske  historiegransknings  nødvendighed,  vil  man 
dog  stadig  kunne  vente  at  se  den  betegnet  som  et  nødvendigt 
onde,  da  det  er  en  almindelig  opfattelse,  at  den  formindsker 
de  store  navnes  glans  uden  at  give  os  vederlag  i  noget  andet 
og  bedre.  Men  dette  beror  på  et  forhold,  som  man  kunde 
kalde  et  optisk  bedrag.  Historien,  som  den  lever  i  overleve- 
ringen, samler  alt  om  enkelte  personer  og  faa  navne.  Jo 
længere  vi  går  tilbage,  des  mere  er  dette  tilfældet.  I  oldtidens 
sagn  er  der  næsten  kun  tale  om  konger,  efterhånden  kommer 
enkelte  mænd  op  ved  siden  af  dem,  først  senere  bliver  skue- 
pladsen rigere  og  de  historiske  navne  mere  mangeartede.  Det 
er  som  et  landskcdi)  ved  dagens  frembrud;  solens  stråler  falder 
først  på  bjergenes  top,  derefter  går  de  nedad,  indtil  dagen 
fylder  hele  landet.  Det  er  en  barnlig  opfattelse,  at  de  verdens- 
bekendte  bjerge  hæver  sig  lodret  fra  sletten  i  hele  deres  højde; 
kun  medens  lyset  dvæler  på  deres  mægtige  top,  medens  de 
lavere  bjergtoppe  ligger  omkring  deres  fod  som  ubetydelige 
tuer,  kan  forestillingen  om  dette  ensomme  fastholdes.  Efter- 
hånden som  lyset  trænger  nedad,  vil  det  blive  åbenbart,  at  de 
højeste  tinder  omsluttes  af  andre,  der  også  er  høje  og  mæg- 
tige, og  at  det  fra  dem  går  gradvis  nedad  mod  dalen.  De 
højeste  bUver  derfor  ikke  lavere,  de  taber  kun  det  falske  skin 
af  at  hæve  sig  umiddelbart  op  over  sletten.  Vil  vi  under- 
søge det  nærmere,  hvad  der  har  gjort,  at  enkelte  ensomme 
storheder  i  vor  fortid  ligesom  er  bleven  mindre,  da  er  det 
langt  mere  dette,  at  andre  er  bleven  hævede  ved  deres  side, 
end   at  de   selv   skulde   have   mistet  det,    som  udgjorde  deres 


142        HISTORIEUNDERVISNINGEN  OG  D.  VIDENSK.  GRANSKNING. 

historiske  hæder.  Men  dette  er  jo  en  berigelse  af  vor  fortid, 
ikke  noget  tab. 

Lad  OS  tage  et  par  eksempler.  Vi  har  i  Nils  Ebbesen 
set  den  enestående  helt,  som  frelser  fædrelandet  af  den  dybeste 
fornedrelse.  En  nærmere  granskning  af  samtidens  overleve- 
ringer lærer  os  nu,  at  han  havde  mange  fæller;  ligesom  andre 
før  ham  havde  forsøgt  at  redde  rigets  selvstændighed,  således 
var  det  en  række  mænd,  som  enedes  om  hin  bedrift  i  Randers, 
der  førte  til  målet.  Formindskes  nu  Nils  Ebbesens  hæder 
herved,  eller  er  det  ikke  langt  snarere  en  berigelse  af  vor 
historie,  at  denne  frelsende  gerning  ligesom  får  dybere  rødder, 
fæster  sig  stærkere  ind  til  folkets  samlede  historie?  Er  det 
ikke  snarere  så,  at  den  helt,  som  samlede  fællerne  om  sig, 
bliver  større,  ikke  mindre  ved  at  have  været  den  første  blandt 
mange,  den  ypperste  og  lykkeligste  blandt  dem,  der  mødtes  i 
en  fælles  vilje  og  et  fælles  ønske?  Og  således  med  reforma- 
tionshistorien,  som  man  tidligere  samlede  i  kong  Kristian  IlFs 
person,  men  nu  ser  spredt  i  en  række  udmærkede  mænd,  som 
arbejdede  til  samme  mål.  Eller  med  Griffenfeld,  som  vi  har 
set  op  til  som  et  kæmpei^eld  på  en  dyb  og  mørk  slette.  En 
nærmere  betragtning  viser,  at  han  var  den  første  i  en  kreds 
af  dygtige  og  hæderlige  mænd,  som  i  fællesskab  arbejdede  på 
rigets  opkomst  i  en  vanskelig  tid;  —  at  være  den  første  her 
er  jo  mere  end  at  være  den  eneste,  der  ikke  kan  måles  med 
nogen  anden. 

Men  det  er  sandt:  de  andres  fremkomst  ved  siden  af  den 
ene  retter  opmærksomheden  på  denne  enes  mangler.  Hvad  vi 
måtte  have  kunnet  sige  os  selv,  at  han  ikke  var  fuldkommen, 
at  hans  evner  var  begrænsede,  at  han  begik  misgreb  og  fejl, 
det  bliver  åbenbart  ved  at  undersøge  hans  forhold  til  sine 
samtidige.  Således  i  det  sidst  nævnte  tilfælde,  med  Griffen- 
feld. Vi  kan  ikke  fremdrage  hans  kaldsfællers  fortjenester 
og  yde  dem  retfærdighed  uden  at  komme  ind  på  det  sammen- 
stød med  dem,  som  blev  hans  ulykke,  og  vi  kan  ikke 
nøjes    med    kritikløst    at   gentage   tidligere   tiders  fordømmelse 


HJSTORiEUNDKRVlSNINCiEN  OG  O.  VIDE>SK.  GRANSKNING.         143 

af   alle   dem,    som  kom   i    berørelse  med  ham  og  havde  del  i 
hans  skæbne. 

Dette  er  et  punkt,  hvor  to  opfattelser  og  to  følelser  til- 
syneladende står  imod  hinanden.  Beundringen  for  det  store 
og  ualmindelige  drager  til  den  ene  side,  retfærdighedsfølelsen 
til  den  anden.  Valget  bør  dog  ikke  være  tvivlsomt.  Det  er 
tilvisse  smukt  at  kunne  hengive  sig  til  denne  beundring,  men 
det  er  en  blødagtighed  at  ville  fastholde  den  på  retfærdig- 
hedens bekostning.  Vi  bør  optugte  os  selv  til  at  se  på  de 
historiske  personer  uden  „vild  og  venskab^,  og  når  der  er 
bleven  rettet  angreb  på  historikerne  for  deres  formentlige 
mangel  på  pietet  overfor  sådanne,  da  kan  de  med  større 
føje  klage  over  mangel  på  sans  for  ret  og  sancfhed,  for  billig- 
hed og  mådehold  i  hele  vort  samfund.  Mange  glemte  og 
mange  tilsideskudte  navne  i  vor  historie  kan  takke  den 
nyere  granskning  for  at  være  fremdragne  påny,  at  være  komne 
til  agt  og  ære  og  at  have  fået  en  om  end  sen  oprejsning 
for  lange  tiders  miskendelse  eller  vel  endog  forsmædelige 
eftermæle. 

Den  klage,  som  opløftes  om  sagn  og  folkeviser,  hvis  be- 
retninger har  vist  sig  uholdbare,  skal  jeg  ikke  dvæle  længe 
ved.  Intet  af  dette  er  tabt,  fordi  det  skydes  udenfor  historiens 
faste  bygning;  det  vedbliver  at  være  folkets  eje  og  kan  kun 
nedsættes  i  værd  ved  at  pånødes  historien.  Hvem  vil  f.  eks. 
ikke  hellere  opfatte  fortællingen  om,  hvorledes  Danebroge  i 
slaget  ved  Reval  faldt  ned  fra  himlen,  som  et  skønt  sagn  end 
tænke  sig  en  begivenhed  som  den  Ingemann  skildrer,  så  vore 
fædre  i  hint  slag  havde  været  genstand  for  et  såkaldet  fromt 
bedrageri?  Ethvert  folks  historie  er  ombølget  af  sagnets 
skønne  eller  dybsindige  eller  grufulde  skikkelser;  at  ville  drage 
dem  ind  i  virkelighedens  verden  er  kun  at  berøve  dem  deres 
rette  betydning. 

Nej,  den  granskning,  som  vor  historie  er  bleven  genstand 
for,  har  ikke  gjort  den  fattigere,  men  rigere.  Oplysningen  af 
de   mange   enkeltheder   har  kastet   lys   over   helheden,    der  er 


144        HISTORIEUNDERVLSNINGEN  OG  D.  VIDENSK.  GRANSKNING. 

opnået  en  dybere  forståelse  af  dens  udviklingsgang,  af  folkets 
hele  levnedsløb,  dets  skiftende  kår  og  tilskikkelser.  Vor  egen 
tids  oplevelser  har  lettet  dette,  idet  den  har  givet  os  rigere 
forudsætninger  til  at  forstå  tidligere  tiders  offenlige  liv  og 
nationale  modsætninger. 

Denne  granskning  skal  derfor  ikke  opfattes  som  et  måske 
nødvendigt  onde,  men  som  et  betydningsfuldt  led  i  vor  natio- 
nale udvikling.  Det  er  ikke  tilfældigt,  at  den  i  tiden  falder 
sammen  med  andre  bevægelser,  udviklingen  af  folkets  selvstyre 
og  det  store  opsving  i  alle  vore  materielle  kår  og  den  almin- 
delige oplysning.  Man  har  vel  under  indtrykket  af  de  trange 
tider,  som  er  komne,  sagt,  at  vi  har  bygget  for  meget  og 
anvendt  for  meget  på  oplysningsarbejdet,  mere  end  vi  havde 
råd  til;  men  jeg  tror,  at  fremtiden  vil  prise  denne  slægt  lyk- 
kelig, fordi  den  følte  trang  og  fik  råd  til  at  bygge  de  gamle, 
trange  og  usunde  gårde  om,  fordi  den  vilde  have  mere  luft  og 
lys  ind  i  sine  boliger,  vilde  have  væggene  videre  og  loftet 
højere  end  forfædrene.  Og  jeg  tror,  at  man  ligeledes  vil  prise 
os  lykkelige,  fordi  vi  følte  trang  og  fik  råd  til  en  større  op- 
lysning, selv  om  der  fulgte  ulemper  hermed  som  med  alt  godt 
i  denne  verden.  Og  på  samme  måde  er  det  med  vor  historie. 
Den  dybeste  grund  til,  at  granskningen  har  taget  så  stærkt 
og  så  skarpt  fat  på  vor  historie,  er  den,  at  vi  trængte  til 
mere  luft  og  lys  i  opfattelsen  af  vore  forfædres  levnedsløb. 
Der  var  ikke  næring  nok  i  den  evindelige  gentagelse  af  for- 
tidens domme,  vi  måtte  trænge  dybere  ind  med  vor  kundskab, 
vi  måtte  overalt  se  med  egne  øjne  og  dømme  efter  vor  egen 
uhildede  erkendelse.  At  dette  mål  endnu  langtfra  er  nået,  det 
ligger  jo  i  sagens  natur,  men  det  er  godt  og  vel  begyndt,  og 
vi  kan  håbe  det  bedste  for  fremtiden. 

Vender  vi  da  nu  tilbage  til  det  oprindelige  spørgsmål  om 
undervisningens  forhold  til  denne  granskning,  ja  da  er  jo  nu 
svaret  givet:  der  må  følges  med,  før  eller  senere,  overalt  hvor 
der  er  sikkert  fodfæste.  Men  hvorledes  skal  læreren,  særlig  i 
folkeskolen,   kunne   følge   med  det  nye?   han   er  jo  for  største 


HISTORIEUNDERVISNINGCN  OG  D.  VIDENSK.  GRANSKNING.         145 

delen   udelukket  fra  den   videnskabelige   literatur  og  helt  ude 
af  stand  til  at  sigte  det  virkelig  vundne  fra  det  tvivlsomme. 

Her  må  det  da  først  og  fremmest  holdes  fast,  at  vejen 
går  gennem  lærebogen.  Det  er  forfatteren  af  denne,  som  må 
gøre  det  nødvendige  arbejde,  for  at  fremstillingen  af  vor  hi- 
storie kan  skride  frem  i  videnskabens  spor.  Læreren  bør  have 
for  øje,  at  det  har  ingen  hast;  selv  om  bogen  var  lidt  for- 
ældet, da  den  kom  ud,  og  bliver  det  endnu  mere,  når  den 
bliver  ældre,  skal  han  ikke  være  for  rask  til  at  forlade  den. 
De,  som  kender  Povl  Møllers  skrifter,  vil  blandt  hans  pæda- 
gogiske strøtanker  huske  en  træffende  ytring,  som  lyder  så- 
ledes: Den  forfængelige  lærer  siger:  der  tager  du  s'gu  fejl, 
min  gode  Abraham  Kali  (den  tids  lærebogsforfatter);  nej,  min 
gode  ven,  det  var  år  235,  om  jeg  tør  bede.  Disciplene,  fort- 
sætter han,  få  da  ubegrænset  ærbødighed  for  en  mand,  der 
endog  kan  rette  en,  som  har  skrevet  bøger.  Nu  vilde  en  ret- 
telse af  bogen  vel  næppe  dreje  sig  om  et  enkelt  tal,  og  det 
er  ikke  usandsynligt,  at  en  forstandig  lærer  vilde  kunne  finde 
en  passende  form  for  en  rettelse  til  bogens  fremstilling  i  et 
eller  andet  punkt,  men  han  vilde  dog  her  være  inde  på  et 
farligt  område.  Gentages  det  tilmed  oftere  eller  jævnlig,  vil 
der  i  de  fleste  tilfælde  ske  mere  skade  end  gavn  derved;  man 
kan  ikke  noksom  anbefale  her  at  gå  varsomt  frem.  Der  kan 
let  for  barnets  forestilling  komme  en  usikkerhed  ind,  som  det 
da  slet  ikke  forstår  at  begrænse,  så  de  væsenligste  og  mest 
utvivlsomme  tildragelser  bliver  usikre  og  tvivlsomme.  Langt 
hellere  må  læreren  fastholde,  hvad  bogen  giver,  selv  der,  hvor 
han  ad  anden  vej  er  kommen  til  kundskab  om  en  anden  op- 
fattelse. Kun  hvor  en  fyldig  og  levende  fortælling  kan  bøde 
på  et  brud  med  bogen,  vil  dette  være  tilrådeligt. 

Det,  man  nemlig  må  holde  fast  som  det  væsenlige  i 
historieundervisningen,  det  er  ikke  korrektheden,  som  vi  jo 
dog  aldrig  når,  men  varmen  og  inderligheden  i  meddelelsen, 
som  enhver  kan  yde,  der  selv  er  grebet  af  emnet.  Spørger 
vi  os  selv,   hvad  det  er,   vi  mindes  med  glæde  fra  vor  skole- 

A.D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV    *  10 


146        HISTORIEUNDERVISNINGEN  OG  D.  VIDENSK.  GRANSKNING. 

t 

gang,  særlig  i  fædrelandshistorien,  da  er  det  jo  ikke  lærerens 
kritiske  bemærkninger,  som  vi  forlængst  er  voksede  fra;  men 
det  er  de  fortællinger,  som  bevægede  ham,  hver  gang  han 
kom  tilbage  til  dem,  det  er  de  historiske  ord,  som  han  gentog 
med  løftet  stemme  og  lyse  øjne.  Vi  skal  gøre  historieunder- 
visningen som  al  anden  undervisning  s&  god  som  muligt;  men 
det,  som  det  fremfor  alt  kommer  an  på,  er  dog  ikke  det,  om 
den  er  lidt  gammeldags ;  lad  børnene  føle,  at  det  er  forfædrenes 
ihukommelse,  vort  eget  folks  tilskikkelser,  det  her  drejer  sig 
om,  så  vil  den  opfylde  sin  væsenligste  bestemmelse.  Lad 
den  tanke  gå  igennem  undervisningen,  som  en  skolemand  har 
givet  det  skønne  udtryk: 

Mig  fryder  diu  ros,  din  ære, 
mig  knuger  din  sorg,  dit  savn, 
hver  glans,  hver  plet  vil  jeg  bære, 
som  falder  på  Danmarks  navn. 

Det  er  dette,  som  gennem  historien  knytter  os  sammen 
med  fortiden  og  knytter  os  sammen  indbyrdes,  til  trods  for 
alt,  hvad  der  kan  skille:  at  vi  selv  lærer,  og  at  vi  lærer  vore 
børn  at  stille  sig  ind  under  denne  fællesfølelse,  der  har  været 
vort  lands  bedste  styrke  i  al  modgang,  så  det  er  vor  glæde 
at  have  lod  og  del  i  alle  dets  minder,  dets  hæder  og  dets 
skam.  Overfor  dette  fælles  svinder  alle  granskningers  ny  op- 
lysninger ind  til  noget  såre  ubetydeligt,  de  føles  kun  som  be- 
rigelse og  en  uddybning  af  det  gammel  kendte,  det,  som 
knytter  os  til  vore  fædre,  og  som  med  Guds  hjælp  også  skal 
knytte  vore  børn  og  børnebørn  til  os. 


HVORLEDES  KRIGE  OG  KRIGSHELTE  BØR 

BEDØMMES. 

(1895.) 

[Højskolebladet  1895,  Sp.  615-19.  (17.  Maj.)J 


xVære  hr.  K.  Jørgensen! 

De  bar  haft  den  godhed  at  sende  mig  ^  Højskolebladet ^ 
med  artiklen  om  Kristian  VIII  og  fejden  mellem  U.  Birkedal 
og  G.  Himmelstrup  med  henstilling  om  at  tage  til  orde  i  disse 
spørgsmål. 

Med  hensyn  til  den  første  vedlægger  jeg  en  udtalelse, 
som  jeg  vil  bede  Dem  om  at  skænke  en  plads  i  bladet  S  om 
den  anden  føler  jeg  mig  derimod  ikke  særlig  kaldet  til  at 
dømme.  Jeg  må  nemlig  give  hr.  Birkedal  ret  i,  at  man  ikke 
behøver  at  være  historiker  af  fag  for  at  have  en  personlig  be- 
grundet mening  om  krigshistoriens  og  krigsheltenes  værd, 
hvorimod  det  ganske  vist  er  nødvendigt  at  have  gode  histo- 
riske kundskaber  og  at  have  tænkt  adskilligt  over  dem,  hvis 
man  ikke  vil  blive  hængende  i  fraser,  —  det  være  nu  krigs- 
fraser  eller  fredsfraser. 

Der  er  efter  min  mening  meget  at  betænke  for  den,  som 
vil  udtale  sig  herom,  særlig  for  den,  der  som  hr.  Birkedal  vil 


«  [Se  S.  Bd.  S.  277  ff.] 

10* 


148  HVORLEDES  KRIGE  OG  KRIGSHELTE  BØR  BEDØMMES. 

give  OS  en  helt  ny  målestok  for  bedømmelsen  af  uoverskuelige 
rækker  af  personer  og  begivenheder  i  menneskeslægtens  historie. 
Jeg  skal  kun  nævne  de  hovedtræk  i  overvejelsen,  som  frem- 
stillede sig  for  mig  ved  at  læse  de  to  modsatte  opfattelser  i 
„  Højskolebladet  ^ . 

At  tale  om  krige  og  krigshelte  helt  i  almindelighed  fører 
til  ingen  ting.  Der  er  mange  krigen  som  kun  har  været  en 
rå  styrkeprøve;  der  er  andre,  som  for  den  ene  part  har  været 
uretfærdige  overfald,  for  den  anden  nødværge;  der  er  atter 
andre,  som  har  været  førte  for  at  sprænge  utålelige  bånd,  der 
var  værre  end  døden.  Hvad  krigens  mænd  angår,  da  er 
der  omtrent  ligeså  stor  forskel  på  dem  indbyrdes,  som  der 
er  mellem  andre  mennesker,  kun  at  deres  dyder  og  fejl  står 
på  baggrund  af  en  fremtrædende  udvikling  af  de  særlig  man- 
dige egenskaber.  Hvad  folkene  angår,  da  viser  historien,  at 
en  krig  kan  vække  deres  kræfter  til  live  i  et  forbavsende  om- 
fang og  i  en  uanet  dybde,  både  ved  de  lidelser,  den  medfører, 
og  ved  de  anstrængelser,  den  kræver.  Men  vi  ser  også,  at 
krigen  barbariserer,  hærger  folkene  både  legemligt  og  åndeligt, 
slipper  lidenskaberne  løs  og  giver  lovløshed,  overgreb  og  hver 
slags  hensynsløshed  råderum. 

Hvorledes  er  det  muligt  at  bringe  alt  dette  ind  under  en 
generalnævner,  at  samle  det  i  en  formel?  Hvorledes  skulde 
man  kunne  tage  dette  ene  led  ud  af  menneskelivet  i  hele  sit 
historiske  løb:  afgørelsen  af  tvistemål  ved  en  appel  til  våb- 
nene? Hvert  fribårent  menneske  har  en  grænse  for,  hvad  han 
vil  tåle  af  andre;  overskrides  den,  da  foretrækker  han  døden 
for  uden  modstand  at  finde  sig  i,  hvad  der  bydes  ham.  Denne 
grænse  er  efterhånden  bleven  meget  videre,  end  den  forhen 
var,  men  vil  altid  findes,  så  længe  der  rinder  blod  og  ikke 
vand  i  vore  årer.  Lovgivningen  selv  bøjer  sig  for  denne  na- 
turens ret,  idet  den  frikender  den,  som  sætter  liv  mod  liv, 
når  hans  nærmeste  mishandles.  Ærens  love  kræver  ikke  mere 
af  os,  at  vi  skal  gå  i  tvekamp  for  at  søge  oprejsning  for  for- 
nærmelser,   men    de    har    gjort   det   forhen   og   gør  det   endnu 


HVORLEDES  KRIGE  OG  KRIGSHELTE  BØR  BEDØMMER  149 

mange  steder,  og  de  samme  love  har  haft  gyldighed  mellem 
folkene.  Overfor  krigens  råheder  må  man  da  holde  fredens 
råheder,  de  forhånelser,  nationerne  tilføjer  hinanden,  umulig- 
heden af  at  begå  sig  i  det  store  folkesamfund  efter  at  være 
bleven  beskæmmet  på  sin  folkeære.  Eller  et  folk  kan  ved 
begivenhedernes  gang  (som  det  for  eksempel  så  ofte  var  til- 
fældet ved  arvefølge)  komme  i  politiske  forbindelser,  der  ud- 
arter til  ufrihed  og  trældom,  religiøse  forfølgelser  eller  lignende, 
og  det  kan  have  valget  mellem  kamp  eller  folkelig  undergang. 
Hvorledes  kan  alle  sådanne  kampe  samles  under  én  moralsk 
dom? 

En  anden  betragtning,  som  jeg  vilde  anbefale  at  føre 
igennem  historiens  løb,  er  denne:  hvad  vilde  der  være  bleven 
af  menneskeslægtens  udvikling  uden  dette  sidste  nødmiddel 
(ultima  ratio)?  Hvormegen  uret  er  ikke  bleven  stanset  på  sin 
vej  ved  de  blanke  våben,  og  hvormeget  ondt  er  ikke  bleven 
holdt  nede,  fordi  den,  der  vilde  øve  det,  frygtede  for  at  ægge 
til  kamp.  At  opgøre  dette  regnskab  vilde  være  at  udtømme 
havet. 

Menneskene  /  har  en  tilbøjelighed  til  at  beundre  de  store 
evner,  det  ualmindelige  i  retning  af  kraft,  snart  sagt  i  hvilken 
som  helst  retning,  når  det  da  ikke  er  forbrydelse  i  almindelig 
borgerlig  forstand.  Det  er  en  aldeles  primitiv  tilbøjelighed, 
nøje  knyttet  til  naturtilstanden  og  kampen  for  tilværelsen. 
Som  enhver  sådan  tilbøjelighed  må  den  tøjles  og  optugtes, 
idet  vi  udvikles  til  ikke  blot  at  måle  denne  kraft^  men  også 
at  værdsætte  den  efter  sit  indhold  og  mål.  Dette  gælder  i 
høj  grad  krigsheltene.  Den  fysiske  kraft,  den  hurtighed  i 
overblikket,  den  snarrådighed,  den  myndighed  som  fører,  den 
ild  i  beslutningen,  den  snildhed,  dristighed  og  det  mod,  hvor- 
med hærføreren  vækker  vor  beundring,  kan  og  må  bestemt 
skilles  fra  den  dom,  vi  iøvrigt  fælder  om  hans  værd  som 
menneske.  Men  det  samme  er  jo  tilfældet  for  eksempel  med 
kunstneren.  Et  er  det  at  beundre  hans  værker  og  den  geniale 
kraft,  som  har  skabt  dem,   et  andet  at  vurdere  det  menneske, 


150  HVORLEDES  KRIGE  OG  KRIGSHELTE  BØR  BEDØMMES. 

som  står  bagved.  Eller  den  geniale  statsmand,  den  bane- 
brydende opdager  og  så  fremdeles.  Hvorfor  her  skille  krigs- 
manden ud  som  forlods  mistænkelig?  Hans  ufølsomhed  for 
andres  lidelser  er  ikke  i  og  for  sig  råhed,  den  er  kun  en  følge 
af  det  stadig  gentagne  indtryk:  den  deles  af  læger  og  syge- 
plejere, uden  at  vi  regner  dem  det  til  forklejnelse. 

Hvis  jeg  skulde  give  fredsvennerne  et  råd,  som  jeg  tror 
er  godt,  skulde  det  være  det  at  holde  sig  til  fremtiden,  men 
lade  være  med  at  ville  vende  op  og  ned  på  historien.  Lad 
os  være  mere  agtpågivende  med  vor  ros  over  krigens  bedrifler, 
lad  os  ikke  skjule  de  ulykker,  den  volder,  den  fristelse  til 
vold  og  uret,  den  medfører,  den  nedgang  i  de  moralske  be- 
greber, den  ofte  har  haft  til  følge;  men  lad  os  heller  ikke 
miskende  våbnenes  historiske  ret  og  den  overvældende  betyd- 
ning, kamp  og  krig  har  haft  for  menneskeslægtens  udvikling, 
folkenes  og  slægternes  sammenhold. 

Tror  De  nu,  kære  hr.  redaktør,  at  disse  spredte  bemærk- 
ninger kan  have  noget  værd  for  nogle  af  Deres  læsere,  må 
De  gerne  trykke  dem;  men  jeg  vil  ikke  indlade  mig  på  nogen 
fejde  i  den  anledning  eller  drages  ind  i  bedømmelsen  af  be- 
stemte historiske  personer. 

Deres 

Å.  Z>.  Jørgensen, 


RENSBORG,  24.  MARTS  1848. 

(1895.) 

[Vort  Forsvar  Nr.  89J,  15.  Decbr.  1895.1 

Okønt  jeg  kun  har  ringe  lyst  til  det  og  vel  også  i  den 
tone.  hr.  kaptejn  Meidell  finder  for  godt  at  bruge,  kunde  have 
en  gyldig  grund  til  at  tie,  skal  jeg  dog  af  hensyn  til  „Vort 
forsvars"  store  Icesekreds  knytte  nogle  bemærkninger  til  af- 
handlingen „En  plet  på  den  danske  hær?". 

Det  må  da  straks  siges,  hvad  enhver  nogenlunde  kyndig 
læser  alt  har  sagt  sig  selv,  at  hele  kaptejnens  fremstilling  af 
begivenheden  den  24.  Marts  er  et  foster  af  hans  fantasi.  Om 
denne  fortælling  og  disse  påstande  om  de  agerende  personers 
tankeforbindelser  har  kunnet  opstilles  på  grundlag  af,  hvad 
der  tidligere  forelå  for  offenligheden,  skal  jeg  ikke  undersøge; 
men  kaptejn  Meidell  kan  umulig,  da  han  udførte  dette  tanke- 
spind, have  læst  de  oflTicielle  rapporter,  som  oberst  Vaupell  nu 
har  udgivet  („Læssøes  levned  og  aktstykker  til  krigen  1848 — 
50"),  og  som  var  mig  bekendte,  da  jeg  skrev  om  prinsen  af 
Nør.  Af  disse  ser  man  nemlig  i  de  pågældendes  egen  frem- 
stilling, hvad  der  fornuftigvis  aldrig  kunde  rejses  tvivl  om,  at 
de  danske  officerer  i  Rensborg  var  aldeles  klare  over,  at  det, 
som  foregik  for  deres  øjne,  var  et  forræderi,  hvorved  halvøens 
hovedfæstning  fravristedes  landets   lovlige   konge.      De  vidste, 


152  RENSBORG,  24.  M4RTS  1848 

at  noget  sådant  var  forberedt,  at  lignende  begivenheder  fandt 
sted  hver  dag  i  nærliggende  lande  —  kaptejn  Meidell  fortæller 
selv,  at  „de  havde  ladet  deres  sidevåben  skarpslibe,  og  de 
fleste  havde  ladte  pistoler  hængende  på  væggen^.  Det,  der 
da  skete  om  morgenen  den  24.,  var  ikke,  at  prinsen  af  Av- 
gustenborg  stilfærdigt  og  værdigt,  som  „medlem  af  konge- 
huset" (!)  og  dansk  general,  meldte  sig  hos  Latzow  for  i  kongens 
navn  at  overtage  hans  kommando;  men  under  stormklokkernes 
klemten,  stort  opløb  med  råbet  „rebellion",  overbragte  en  død- 
bleg (frafalden)  officer  den  kommanderende  general  en  oprørsk 
proklamation,  ved  hvilken  fem  bekendte  oppositionsmænd  over- 
tog landets  regering,  og  det  blev  meldt  ham  af  kommandanten, 
at  to  af  disse  mænd,  prinsen  og  Beseler,  var  komne  ind  i 
fæstningen  uden  hans  vidende  med  jægerkorpset  fra  Kiel,  der 
nu  stod  opstillet  udenfor  vinduerne.  Derefter  kom  de  to  op- 
rørere selv  tilstede,  og  efter  nogle  udtalelser  sagde  den  komman- 
derende general  (på  tysk):  „Durchlaucht,  jeg  ser,  at  jeg  ved 
de  overfor  mig  opstillede  materielle  kræfter  er  forhindret  i 
fremdeles  at  føre  den  mig  anbetroede  kommando,  at  jeg  altså 
md  opgive  enhver  tanke  om  modstand  med  vdbenmagt"^ 
osv.;  han  nedlagde  derfor  sin  kommando.  Dette  varede  en 
lille  halv  time;  derefter  lod  Ldtzow  garnisonen  sammenkalde 
og  danne  karré;  han  selv  gik  ind  i  midten  „og  sagde,  at  han 
havde  været  nødt  til,  da  han  personlig  havde  været  i  prinsen 
af  Åvgustenborgs  magt,  at  nedlægge  sin  kommando  eller  og- 
så bryde  sin  ed  til  kongen;  at  valget  ikke  havde  været  vanske- 
ligt, at  han  vendte  tilbage  til  Danmark,  hvor  hans  pligt  kaldte 
ham,  og  at  han  nu  måtte  overlade  det  til  garnisonen  at  opløse 
sig,  så  at  enhver  mand  vendte  tilbage  til  sit  hjem,  eller  at 
underkaste  sig  den  provisoriske  regering,  da  modstand  med 
våben  i  hånden  fra  den  lille  garnison  i  Benshorg  imod 
bevægelsen  i  hertugdømmerne  ikke  lovede  noget  heldigt 
udfald^  (Vaupell  s.  38).  Da  prinsen  derpå  havde  fortalt 
tropperne,  at  „kongen  i  København  blev  holdt  fangen  af  et 
politisk    parti;    han   desårsag  var  ufri,    hvorfor  han  (prinsen)  i 


RENSBORG.  24.  MARTS  18ia  153 

forening  med  nogle  ligesindede  havde  overtaget  regeringen  i 
kongens  navn^  osv.,  gik  alle  underofficerer  og  menige  straks 
over  til  ham.  „Den  største  del  af  officererne,  i  højeste  grad 
indignerede  over  prinsens  skammelige  fremgangsmåde  og  over, 
at  det  uden  indsigelser  af  vedkommende  kommandant  og 
afdelingskommandør  således  blev  ham  tilladt  at  underminere 
troppernes  troskab  mod  deres  konge,  protesterede  højt  og  lyde- 
ligt og  forlangte  af  prinsen  at  se  en  kongelig  ordre,  idet  han 
bestandig  påstod,  at  han  handlede  i  kongens  navn.  Til  svar 
herpå  sagde  han:  „Mine  herrer,  De  kan  jo  læse  det  i 
aviserne.^  Tillige  erklærede  prinsen,  at  han  kun  havde  talt 
til  mandskabet;  med  officererne  vilde  han  senere  tale.  Med 
få  undtagelser  stak  alle  officererne  sablerne  i  skeden  og 
erklærede,  at  de  under  disse  forhold  aftrådte.^  (Vaupell  s. 
49.)  Således  beretter  fire  af  de  tilstedeværende;  en  femte, 
løjtnant  Mathiesen,  fortæller,  at  han  havde  læst  „Berlingske 
tidende^  med  den  efterretning,  at  kongen  havde  forekommet 
det  til  ham  rettede  andragende  om  at  afskedige  ministeriet,  og 
at  han  altså  vidste,  at  prinsens  fortælling  var  usandfærdig. 
Han  spurgte  da  prinsen  om,  hvorfra  han  havde  sin  efterret- 
ning, og  da  prinsen  svarede:  „Berlingske  tidende"  og  i  det 
samme  vendte  sig  om,  sagde  løjtnanten,  „forbavset  over  den 
frækhed,  hvormed  sådan  usandhed  fremførtes":  „Berlingske 
livis!  det  er  jo  løgn"  (s.  47).  Om  eftermiddagen  mødte  så 
officererne  hos  prinsen  (med  undtagelse  af  dem,  som  hemme- 
ligt havde  forladt  fæstningen  for  at  ile  til  fanerne)  og  afgav 
her  det  skriftlige  løfte,  ikke  at  tjene  imod  oprøret;  andre  gik 
i  fangenskab. 

Dette  er  kendsgerningerne;  vi  kommer  nu  til  bedømmelsen 
af  dem.  Denne  er  jo  ikke  hver  mands  sag;  thi,  som  kap- 
tejnen siger,  „det  går  ikke  an  at  bedømme  militær-personer 
og  forhold  efter  civile  regler".  Dette  og  andet  af  samme 
slags  kender  vi  jo  så  godt;  det  er  det  nemme  middel,  hvorved 
det  lykkes  begavede  officerer  fra  tid  til  anden  at  afkøle  de 
civiles   alt   for   varme   iver  for  hæren  og  forsvaret.      Jeg  skal 


1 


154  RENSBURG,  24.  MARTS  1846. 

altså  holde  mig  til  en  militær  sagkyndig,  en  mand,  som  selv 
var  med  dengang,  ja  endog  uimodsigelig  spillede  en  hovedrolle 
ved  denne  lejlighed,  nemlig  prinsen  af  Avgustenboi^  selv. 
Han  siger  i  sine  „Aufzeichnungen"  (s.  66):  nJ^9  bebrejder 
endnu  den  dag  idag  de  danske  officerer,  at  ikke  en  etter 
flere  samtidig  her  faldt  på  den  tanke  at  hugge  mig  ned. 
Man  har  senere  sagt  mig,  at  dette  også  blev  bebrejdet  dem  i 
København,  men  at  de  undskyldte  sig  med,  at  „jeg  så  for 
imponerende  ud".  Det  imponerende  kan  vel  kun  have  ligget 
i  det  udtryk,  som  altid  er  særegent  for  den,  som  føler,  at  han 
har  retten  på  sin  side,  overfor  den,  som  nok  ved,  at  han 
netop  vil  krænke  denne  ret."  Det  er  den  tak,  vore  folk  får 
for  deres  skånsel. 

Når  jeg  har  gentaget  prinsens  bebrejdelse,  da  er  det  ud 
fra  følgende  betragtning.  Den,  som  af  fri  vilje  vælger  soldater- 
standen, må  vide,  hvad  han  derved  påtager  sig.  Han  opnår 
visse  rettigheder,  en  livsstilling  og  adgang  til  høje  ærestrin  i 
samfundet,  men  han  påtager  sig  til  gengæld  en  ubetinget  for- 
pligtelse til,  når  og  hvor  som  helst  at  optræde  som  statens 
eller  kongens  umiddelbare  organ,  uden  hensyn  til  livs-  og 
dødsfare.  Den  kokarde  og  den  kårde,  han  bærer,  er  kun  en 
papirpenge,  hvis  kurs  beror  på  den  hos  alle  rodfæstede  over- 
bevisning, at  den   „på  anfordring  veksles  med  guld**. 

Mig  forekommer  det  derfor  uimodsigeligt,  at.  hvad  løjt- 
nant Mathiesen  udbrød  „som  til  mig  selv  sagt":  „Det  er 
løgn!",  det  skulde  have  været  råbt  ud  over  karréen,  så  alle 
de  vildledte  soldater  måtte  høre  det,  —  det  var  i  dette  øjeblik 
officerernes  første  pligt.  Og  jeg  kan  ikke  komme  fra,  at  det 
næste  var,  med  eller  uden  militære  ceremonier,  at  hugge  den 
mand  ned,  som  var  greben  på  fersk  gerning  i  højforræderi. 

Vil  man  indvende  herimod,  at  det  var  en  hensigtsløs  op- 
ofrelse af  mænd,  som  kunde  gøre  bedre  nytte  en  anden  gang, 
sa  må  derpå  svares,  at  ingen  ved,  hvorledes  sagen  havde  ud- 
viklet sig,  hvis  officererne  var  optrådte  mandigt  og  enige. 
Kun  dette   er    vist,    at  deres  fald  under  disse  omstændigheder. 


RENSBORG.  S4.  MARTS  1848.  155 

hvis  det  var  blevet  resultatet,  vilde  have  øvet  en  maBgtig  løf- 
tende indflydelse  på  den  danske  hær  og  hele  det  danske  folk, 
både  dengang  og  i  kommende  tider. 

Hr.  kaptejn  Meidell  har  givet  udtrykket  „plet  på  den 
danske  hær'^  en  så  kvalificeret  betydning,  som  det  efter  sprog- 
brugen ingenlunde  har.  Vi  siger  i  en  bekendt  fædrelands- 
sang: 

„Hver  glans,  hver  plet  vil  jeg  bære, 
som  falder  pfl  Danmarks  navn!" 

og  vi  finder  deri  det  fyldigste  og  inderligste  udtryk  for  vor 
kærlighed  til  fædrelandet.  Kun  dåren  nægter,  at  alt  menneske- 
ligt har  pletter;,  vi  finder  dem  hos  vore  konger  og  stormænd, 
i  vore  institutioner  og  vor  lovgivning,  hos  hær  og  flåde,  i 
folk  og  rige.  En  sådan  plet  er  efter  mit  skøn  tildragelsen  i 
Rensborg. 

Ikke,  at  jeg  ikke  skulde  kunne  finde  en  nærliggende  und' 
skyldning  for,  hvad  der  dér  blev  forsømt.  Enhver  vil  kunne 
forstå  den  menneskelige  svaghed,  der  halv  uforberedt,  til  trods 
for  al  forberedelse,  stilles  overfor  en  afgørelse,  i  hvilken  det 
gælder  at  sætte  livet  i  vove  med  stor  sandsynlighed  for  at 
sætte  det  til.  Men  den,  som  ikke  er  rede  til  i  rette  øjeblik 
at  gribe  til  sværdet,  bør  ikke  tage  imod  officerspatent,  ligeså 
lidt  som  den,  der  ikke  kan  fælde  en  dødsdom,  bør  blive 
dommer,  den,  der  ikke  kan  foretage  en  operation,  læge. 

Hermed  skal  jeg  overlade  drøftelsen  af  denne  sag  til  de 
militære.  Kun  i  anledning  af  kaptejnens  slutningsbemærkning, 
at  mit  „ord"  nemlig  „kan  bringe  forvirring  i  militære  an- 
skuelser om  ære  og  pligt,  hvorved  det  kan  blive  årsag  til 
virkelige  pletter  på  den  danske  hær",  skal  jeg  endnu  tillade 
mig  en  bemærkning.  Det  forekommer  mig  nemlig  såre  misligt 
for  en  officer  at  ville  bibringe  læge  læsere  den  forestilling,  at 
militære  æresbegreber  eller  tjenesteregler  under  kritiske  tids- 
forhold, ved  hjælp  af  begreber  som  det  at  „tie  i  geleddet"  o. 
s.  V.    kan    svække   de   forpligtelser,    som    for   den   almindelige 


156  RENSBORG.  24.  MARTS  1848. 

følelse  påhviler  enhver  statsborger,  istedenfor  til  det  yderste 
at  skærpe  dem.  Vi  anser  ganske  vist  alle  en  gentagelse  af 
den  situation,  som  forelå  i  Rensborg  1848,  for  en  umulighed 
her  i  landet;  men  skulde  dette  utrohge  alligevel  indtræffe,  da 
er  jeg  for  min  del  fuldkommen  forvisset  om,  at  intet  dansk 
officerskorps  vil  nøjes  med  demonstrativt  at  „stikke  sablerne 
i  skeden  og  træde  af^  overfor  en  uvedkommende,  som  vil  tage 
kommandoen  over  folkene  i  en  fæstning. 


VORE  NATIONALE  OPGAVER. 

Et  foredrag. 

(1896.) 

[Højskolebladet  1896,  Sp.  971-80.    (31.  Juli.)] 


ijlandt  de  tillægsord,  vi  plejer  at  give  vort  fædreland  i 
sang  og  tale,  falder  intet  så  let  og  er  intet  så  uimodsigeligt, 
som  når  vi  kalder  det  „gamle  Danmark^.  Nogle  kalder  det 
for  et  skønt,  andre  for  et  ensformigt  land;  nogle  priser  folket 
som  blødt,  andre  finder  det  lovlig  stridbart;  nogle  kalder  det 
hovmodigt,  andre  bebrejder  det  overdreven  beskedenhed  o.  s. 
fr.;  men  derom  er  alle  enige,  at  både  riget  og  folket  er  gamle, 
blandt  de  ældste  i  vor  verdensdel.  Ikke  blot  herhjemme,  men 
også  i  udlandet  knyttes  denne  betegnelse  til  vort  navn. 

Det  er  naturligt,  at  denne  tanke  fylder  enhver  dansk  med 
stolthed.  Der  ligger  noget  opløftende  i  den  tanke,  at  dette 
land  har  vore  fædre  ejet  fra  umindelige  tider,  her  har  vort 
folk  udviklet  sig  i  uafbrudt  selvstændighed,  her  har  vort  sprog 
lydt  fra  slægt  til  slægt  i  hundrede  led.  Når  Napoleon  i 
Ægypten  opildnede  sine  soldater  med  det  tilråb:  „Fra  disse 
p]rramider  ser  tre  årtusinder  ned  på  jer!"  så  kan  vi  med  rette 
have  den  samme  følelse,  hvor  som  helst  i  vort  fædreland  vi 
har  en  gerning  at  udrette:  et  gammelt  folks  hæderfulde  fortid 
er  ligesom  nærværende  overalt,  et  tavst  vidne  til  nutidens  færd. 


158  VORE  NATIONALE  OPGAVER. 

Men  uadskillelig  fra  stoltheden  er  også  ansvarsfølelsen 
overfor  det  gamle  navn;  vi  har  alle  del  i  ansvaret  for,  at  dette 
navn  bevares  uplettet.  Bekendt  er  fortællingen  om  den  unge 
Sten  Rosensparre,  der  faldt  som  den  sidste  af  sin  slægt  i  et 
slag  i  syvårskrigen.  Hans  venner  bad  ham  skåne  sig,  for  at 
ikke  slægten  skulde  uddø,  men  han  kastede  sig  ind  i  den 
hedeste  kamp  med  det  udbrud*:  „Et  godt  navn  går  for  alt!^ 
Man  kunde  jo  spørge:  for  hvem  vilde  han  da  bevare  dette 
gode  navn,  når  han  satte  livet  til?  Han  vilde  have  svaret: 
for  sin  udslukte  æt,  men  tillige  for  hele  den  danske  adel,  der 
jo  var  besvogret  i  alle  sine  forgreninger  og  herefter  vilde 
nævne  ham  blandt  standens  prydelser,  —  og  for  hele  det 
danske  navn,  under  hvis  fane  han  stred  og  faldt.  Vi  har  alle 
et  sådant  „godt  navn^,  der  skal  „gå  for  alt^,  ikke  for  vor 
skyld,  men  for  fædrelandets. 

For  vort  eget  vedkommende  må  tanken  om,  at  vi  tilhører 
et  gammelt  folk,  nærmest  opfordre  til  ydmyghed.  Hvad  er 
den  enkeltes  gerning  at  regne,  når  den  knyttes  til  et  årtusindes 
historie,  og  når  den  måles  ved  siden  af  de  store  bedrifter! 
Med  rette  siger  digteren,  at  „vore  navne  glemmes  som  sne, 
der  faldt  i  fjor^.  Sorgen  herover  kan  jo  ikke  vfidre  stor;  thi 
hvor  vanskeligt  er  det  ikke  for  eftertiden  at  være  retfærdig, 
til  fulde  at  forstå  den  enkeltes  liv  og  gerning;  lad  den  hellere 
glemme  manden  og  mindes,  bvad  det  forundtes  ham  at  ud- 
rette som  led  i  den  lange,  lange  række  af  gode  danske  mænd. 

Men  hvad  jeg  her  dog  især  vilde  fremdrage  for  betragt- 
ningen, er  den  fare,  som  er  knyttet  til  det  at  være  et  gam- 
melt folk.  Den,  der  bliver  gammel,  står  fare  for  at  ældes; 
dette  gælder  ikke  blot  den  enkelte,  men  også  et  helt  folk. 
Men  det  folk,  som  ældes,  står  fare  for  at  dø.  Der  er  dem, 
der  bruger  benævnelsen  „gamle  Danmark",  som  om  der  var 
tale  om  et  døende  folk. 

Det  gælder  for  et  folk,  som  for  den  enkelte,  at  bevare 
sin  ungdom,  til  trods  for  årene.  Men  hvad  er  ungdommens 
særkende?   For  folkets  vedkommende   er  det  jo  kun  et  billed; 


VORE  NATIONALE  OPGAVER.  159 

thi  et  folk  består  stadig  af  både  unge  og  gamle,  og  dets 
„  ungdom '^  ligger  jo  ikke  i,  at  det  er  de  unge,  der  særlig  an- 
giver tonen,  medens  faren  da  skulde  ligge  i,  at  det  blev  de 
gamle,  der  kom  til  at  råde.  Nej,  det,  der  er  fælles  for  menne- 
skets og  folkets  ungdom,  er  følelsen  af  at  have  en  gerning, 
at  have  en  opgave  at  løse,  en  kamp  at  bestå.  Og  dette  ikke 
som  en  tilskikkelse,  et  slid;  men  som  en  indre  trang,  der  gør 
sig  gældende  med  uimodståelig  magt,  og  hvis  tilfredsstillelse 
er  en  udvikling,  en  åndelig  vækst  for  den,  der  står  i  sin 
gerning. 

Af  nærliggende  eksempler  på  folk,  der  står  i  deres  ung- 
doms kraft,  kan  vi  nævne  fristaterne  i  Amerika,  men  også  de 
fleste  evropæiske  nationer;  for  så  godt  som  alle  har  dette  år- 
hundrede været  en  genfødelsens  tid.  Måske  ligger  det  nær- 
mest for  os  at  tænke  på  vort  gamle  broderland  Norge,  hvis 
ungdom  og  ungdommelighed  vi  jævnlig  ser  så  mange  prøver  på. 

Men  Danmark;  hvorledes  stiller  det  sig  for  os?  Er  det 
så,  som  vore  modstandere  af  og  til  lader  forstå,  at  vi  er 
ældedes  og  går  den  naturlige  opløsning  i  møde,  så  vore  na- 
boer kan  belave  sig  på  arven?  Eller  er  vi  unge  som  folk,  til 
trods  for  årenes  vægt? 

Lad  os  gå  tilbage  til  den  sidste  periode  i  vor  historie,  om 
hvilken  vi  med  fuld  vished  kan  sige,  at  da  var  der  ungdomsglæde 
og  ungdomsgrøde  i  det  danske  folk.  Det  var  det  første  århundrede 
efter  reformationens  sejr.  Da  var  alt  i  fremgang;  den  natio- 
nale adel  frembragte  en  række  dygtige  mænd  og  tog  sig  af 
alle  folkets  anliggender;  handel  og  søfart  blomstrede,  Danmark 
genvandt  herredømmet  på  sine  have,  og  vore  købstæder  trivedes 
vel.  Universitetet  vandt  berømmelse  i  videnskaberne,  og 
præstestanden  dannede  det  smukke  familieliv,  som  indtil  da 
havde  været  ukendt  både  i  de  højere  og  lavere  stænder. 
Modersmålet  blev  holdt  i  ære,  efterat  det  havde  sejret  i  kir- 
ken, og  i  det  voksende  samliv  mellem  Danmark  og  Norge  be- 
varedes det  nordiske  element  rent,  medens  det  fredelige  samliv 
med  hertugdømmerne,  efter  åringers  ufred,  lettede  påvirkningen 


160  VORE  NATIONALE  OPGAVER. 

fra  den  beslægtede  tyske  kultur,  der  havde  givet  os  reforma- 
tionen. 

Dette  rige  liv  udviklede  sig  ikke  uden  kamp  og  møje; 
der  måtte  arbejdes  utrætteligt  både  på  det  åndelige  og  mate- 
rielle område,  både  i  samfundet  og  mellem  rigets  forskellig- 
artede dele;  men  i  dette  arbejde  lå  der  en  vækst  for  folket, 
som  bragte  de  rigeste  frugter.  Da  målet  var  nået,  begyndte 
tilbagegangen,  samtidig  med  Sveriges  fremgang! 

Men  vor  tid  har  en  række  opgaver,  der  nøje  svarer  til 
dem,  som  hin  tid  kæmpede  for.  De  sættes  ikke  ligefrem  på 
dagsordenen,  de  skydes  tværtimod  tilsyneladende  helt  i  bag- 
grunden for  langt  mere  nærliggende  og  påtrængende  opgaver. 
Men  det  vil  dog  være  løsningen  af  dem,  der  skal  give  tiden 
sit  historiske  præg  og  sit  nationale  indhold. 

I  det  16.  århundrede  dannedes  der  ved  siden  af  adelen 
og  landalmuen,  hvad  vi  nu  kalder  en  dannet  mellemstand,  en 
velstillet  og  vel  oplyst  borgerstand  og  præstestand.  Den  dannedes 
langsomt,  hævede  sig  efterhånden  til  større  og  større  selv- 
stændighed, indtil  den  i  det  følgende  århundrede  kuldkastede 
den  nedarvede  statsforfatning  og  udvikledes  videre  under  ene- 
vælden. 

En  tilsvarende  bevægelse  foregår  i  vor  tid  med  bonde- 
standen. Dens  materielle  frigørelse  ligger  alt  et  århundrede 
tilbage  i  tiden,  i  fyrrerne  kom  hertil  det  begyndende  selvstyre 
i  kommunale  anliggender  og  deltagelsen  i  rigsdagsarbejdet;  i 
den  sidste  menneskealder  kommer  endelig  højskolebevægelsen, 
uafhængig  af  de  andre  stænders  medvirkning.  Betydningen  af 
denne  nye  stands  udvikling  kan  fuldt  ud  måle  sig  med  hin 
tidligere  alders  nydannelse.  Der  indvindes  v^d  bondens  op- 
komst et  nyt  og  vidtstrakt  område  for  den  nationale  kultur, 
en  rigdom  af  nye,  hidtil  unyttede  kræfter,  en  sum  af  ægte 
dansk  folkeliv  som  modvægt  mod  tidens  vældige  stormløb  mod 
de  enkelte  folks  særpræg.  Alt  tidligere  havde  literaturen  til- 
egnet sig  noget  af  landalmuens  liv;  men  vindingen  herved  vil 
være   for  intet  at  regne  mod  bondens  egen  deltagelse  i  ånds- 


VORE  NATIONALE  OPGAVER.  161 

livets  arbejde.      De  dannede   klassers  udmagrede  jordbund  vil 
få  ny  frugtbarhed  ved  at  blandes  med  landets  dybe  muldlag. 

Hånd  i  hånd  med  bondens  stræb  for  at  få  del  i  det  na- 
tionale åndsliv  går  hans  kamp  for  at  f&  sin  del  af  den  poli- 
tiske indflydelse  og  magt.  Den  sidste  menneskealders  offen- 
lige  liv  har  jo  fået  sit  hovedpræg  heraf.  Alle  har  vel  været 
enige  i,  at  den  tid  måtte  komme,  da  også  bonden  skulde 
kaldes  til  deltagels«  i  statsstyreisen;  uenigheden  og  kampen 
drejede  sig  om  måden  og  udstrækningen,  skønnet  om,  hvor- 
vidt man  var  nået  frem  til  dette  mål.  Men  en  sådan  kamp 
klarer  og  modner  tankerne  og  personerne.  Løsningen  af  denne 
strid,  udviklingen  af  et  bevidst  kulturfolk,  omfattende  alle 
landets  stænder,  er  tilvisse  en  stor  national  opgave,  en  op- 
gave, hvis  omfattende  forberedelse  ikke  blot  har  krævet  og 
kræver  meget  arbejde  og  megen  kamp,  men  også  i  sig  selv 
har  været  til  overordenlig  vækst  og  fremgang  for  hele  folket. 
Kun  et  folk,  som  har  ungdom  og  ungdomskræfler,  har  kunnet 
give  sig  i  lag  med  den. 

Men  over  denne  opgave  indadtil  må  det  ikke  glemmes, 
at  vi  også  har  opgaver  udadtil,  til  betryggelse  af  vort  folkeliv 
overfor  andre.  Også  her  er  der  en  lighed  med  det  16.  år- 
hundrede, da  det  store  værk  udførtes  at  sammensmelte  dansk 
og  norsk  åndsliv,  til  fremgang  og  held  for  dem  begge.  Dette 
var  jo  som  bekendt  kun  en  del  af,  h^ad  man  fra  først  af 
havde  påtænkt,  de  nordiske  folks  forening  i  ét  folkesamfund; 
for  Sveriges  vedkommende  skulde  dette  ikke  lykkes.  Men 
samme  tanke  er  jo  kommen  op  i  vor  tid,  i  det  sidste  århun- 
drede. Da  den  kom  op,  søgte  man  uvilkårlig  tilbage  til  det 
gamle  historiske  minde  fra  dronning  Margretes  tid.  Kalmarfor- 
eningen og  dens  stolte  planer.  Senere  har  man  som  oftest 
spottet  herover,  men  med  megen  uret.  Det  er  nemlig  de 
samme  kræfter,  der  nu  er  i  virksomhed,  som  dengang  gav 
anledning  til  sammenslutningen:  vore  tyske  naboers  overvæl- 
dende magt  og  indflydelse.  Som  i  det  14.  århundrede  de 
nordtyske  fyrster,   af  Holsten  og  Meklenborg,    og  de  mægtige 

A.  D.  Jergeuflea:  Afhandl.  IV.  II- 


162  VORE  NAllONALE  OPGAVER- 

Hansestæder  tilrev  sig  både  et  politisk  og  et  økonomisk  herre- 
dømme over  de  nordiske  riger,  medens  den  nedertyske  lite- 
ratur  trængte  ind  i  vort  åndsliv,  således  har  Tysklands  mæg- 
tige opsving,  først  i  åndskultur,  derefter  i  politisk  og  økonomisk 
storhed,  bragt  de  tre  nordiske  folk  i  fare  for  at  tabe  deres 
selvstændighed.  En  nordisk  enhedsbestræbelse  er  derfor  ikke 
blot  grundet  i  slægtskabsfølelsen,  men  også  i  forståelsen  af 
den  sandhed,  at  det  kan  komme  til  at  gælde  livet  for  hvert 
enkelt  af  de  tre  folk,  når  de  ikke  i  tide  slutter  sig  sammen. 

Evropas  fremtid  vil  muligvis,  skønt  det  næppe  er  sand- 
synligt, blive  forskånet  for  store  kampe  på  valpladsen;  men 
det  er  indlysende  for  enhver,  at  den  under  alle  omstændig- 
heder vil  komme  til  at  bære  praBg  af  hensynsløse  økonomiske 
og  nationale  kampe.  Om  disse  kampe  gælder  det  i  fuldeste 
mål,  hvad  der  ofte  siges  om  den  militære  kappestrid,  at  det 
ikke  er  folketallet  eller  tapperheden,  der  skal  afgøre  de  kom- 
mende krige,  men  landenes  rigdom.  På  det  åndelige  område 
vil  den  rigeste  gå  af  med  sejren,  den  fattige  vil  bukke  under. 

Vil  Norden  derfor  ruste  sig  til  sådanne  kampe,  vil  det 
tænke  på  at  hævde  sin  nationale  selvstændighed,  da  må  det 
først  og  fremmest  sørge  for  at  være  rigt,  så  vil  det  tillige 
være  stærkt.  Men  tror  nogen,  at  den  danske  åndskultur,  den 
være  nok  så  blomstrende  i  øjeblikket,  i  løbet  af  menneske- 
aldre eller  århundreder  vil  kunne  måle  sig  med  den  rigdom, 
Tyskland  er  i  stand  til  at  frembringe?  Lad  os  ikke  skuffe  os 
selv.  Det  tyske  folk  sidder  inde  med  evner  både  i  retning  af 
dygtighed,  ihærdighed  og  dyb  åndehg  sans,  som  atter  og  atter 
vil  give  sig  udslag  i  værdifuldt  åndsarbejde.  Vor  danske 
kultur  er  snæver  i  omfang,  fordi  vi  er  et  lille,  forlængst 
inderlig  sammenarbejdet  folk,  med  få  og  små  modsætninger. 
Men  åndslivet  trænger  til  sådanne  og  til  stærke  brydninger 
for  ikke  at  gå  i  stå  eller  blive  ensformigt  og  flovt.  Kun  i 
forholdet  til  vore  norske  og  svenske  frænder  kan  vi  opnå  den 
forøgelse  af  vort  bo,  som  vi  trænger  til.  Norge  har  igen 
jernet  sig  fra  os  for  til  fidde  at  blive  sig  selv,  og  vistnok  er 


VORE  NATIONALE  OPGAVER.  1 63 

det  en  lykke  også  for  os,  at  Sverige  i  de  sidste  århundreder 
hor  udfoldet  en  rig  og  stærk  selvstændig  kultur.  Her  ligger 
en  stor  national  opgave  for  os,  at  komme  i  forhold  hertil,  at 
tilegne  os  dette  og  derved  udvide  vor  synskreds,  samle  rigdom 
og  åbne  nye  muligheder  for  vor  udvikling.  Enhver,  som  kender 
den  svenske  literatur  og  svensk  åndsliv,  vil  vide,  hvor  for- 
skelligt det  er  fra  vort  og  dog  hvor  nøje  beslægtet.  Og  en- 
hver, som  kender  det,  vil  tillige  vide,  i  hvor  høj  grad  også 
det  trænger  til  påvirkning  og  til  inddragelsen  af  nye  områder 
for  ikke  at  gå  i  stå. 

Men  dermed  er  forholdet  til  vor  store  fastlandsnabo  endnu 
ikke  udtømt,  vi  har  endnu  et  andet  mellemværende.  Tyskland 
har  i  sin  politiske  genfødelsestid  misbrugt  sin  vældige  overmagt 
til  at  frarive  os  gammeldansk  land,  og  der  må  her  ydes  os  ret, 
før  et  varigt  forhold  kan  grundlægges;  den  politiske  grænse  må 
sættes  der,  hvor  folkene  selv  ved  sprog  og  sindelag  har  sat  den. 
Selv  om  dansk  og  nordisk  folkelighed  var  nok  så  rig  og  blom- 
strende, vilde  den  dog  være  dømt  til  langsom  undergang,  hvis 
den  nuværende  grænse  skal  opretholdes  blot  ifølge  den  stær- 
keres ret.  Vort  sprog  er  veget  tilbage  fra  sin  oprindelige 
grænse,  men  ikke  meget;  Tyskernes  fremgang  har  været  lang- 
som og  er  indtil  videre  bleven  stanset  af  befolkningens  uvilje 
mod  det  fremmede  og  over  den  uret,  som  er  tilføjet  den. 
Således  er  kampen  nu  stående  midt  i  det  gamle  Sønderjylland, 
og  mange  omstændigheder  vil  gøre,  at  den  vedbliver  at  være 
stående  dér  i  en  lang  fremtid. 

Men    skal    der   tales    om    folkenes    fremtid,    da    er    selv 

nogle  slægtaldre  for  lidet  at   regne.      Og  lad  os  da  tænke  os 

den    dag,    da   der   tales   tysk   op   til   Kolding   og  Ribe,    da  en 

stadig    forøget   samfærdsel    bringer    det   fremmede    sprog   op   i 

Nørrejylland   og   over  til  Fjm    og  derved  skiller  det  lille  riges 

to    halvdele    fra   hinanden,    medens    den    levende    harme    over 

uretten,    der   nu    bærer    så    meget    af  modstanden,    er   glemt. 

Hvorledes  vil  det  da  være  muligt  at  hævde  vor  selvstændighed, 

vor  folkelige  samfølelse? 

11* 


164  VORE  NATIONALE  OPGAVER 

Her  foreligger  der  da  en  tredje  såre  betydningsfuld  na- 
tional opgave:  hævdelsen  af  vor  nationale  grænse.  Den  tid 
må  jo  komme,  da  staterne  nødes  til  at  være  retfærdige  mod 
de  undertrykte  nationaliteter,  da  det  bliver  enhver  mands  egen 
sag,  hvad  sprog  han  vil  tale,  hvilket  folkesamfund  han  åndelig 
vil  tilhøre,  på  samme  måde  som  man  er  bleven  nødt  til  at 
løse  kirketvangen  og  lade  enhver  slutte  sig  til  den  tro,  der 
tiltaler  ham  mest.  Og  vi  tør  trøstig  gå  videre  og  påstå,  at 
den  dag  vil  komme,  da  vort  store  nabofolk  vil  indse,  både  at 
der  er  sket  os  uret  og  at  det  ligger  i  dets  egen  velforståede 
interesse,  at  der  findes  et  selvstændigt  nordisk  åndsliv  til 
styrkelse  for  dets  eget  så  nær  beslaBgtede.  De  germanske  na- 
tioner vil  ikke  have  råd  til  i  al  fremtid  at  opslide  deres 
kræfter  i  en  håbløs  kamp  indbyrdes,  medens  mægtige  mod- 
standere såvel  i  øst  som  i  syd  og  vest  slutter  sig  sammen. 
For  Tyskland  vil  de  nordiske  folk  være  en  mægtig  støtte  til 
at  hævde  en  egen,  oprindelig  kultur,  vel  at  mærke  så  længe 
de  er  fri  og  selvstændige,  medens  de  vil  betyde  Udet  eller 
intet,  når  deres  selvstændige  udvikling  er  brudt.  Erkendeben 
heraf  skal  nok  bryde  sig  vej  og  vinde  ørenlyd,  når  det  gamle 
Evropa  bliver  træt  af  våbenlarmen.  Men  indtil  da  må  vi 
holde  kampen  stående,  hvor  den  nu  står,  i  tillid  til  vore 
sønderjydske  landsmænds  trofaste  udholdenhed.  Kun  de  vil 
nu  og  i  fremtiden  kunne  bringe  os  i  det  rette  og  varige  for- 
hold til  Tyskland,  både  tilknyttende  og  afværgende. 

Dette  er  da  vore  nationale  opgaver,  ligeså  vigtige  som 
de  økonomiske,  politiske  og  humane,  der  sysselsætter  samtiden 
så  stærkt.  At  løfte  det  store,  menige  folk  op  til  deltagelse  i 
åndslivet  og  samfundslivet  i  alle  sine  ytringsformer;  at  arbejde 
hen  til  en  inderligere  forståelse  mellem  Nordens  tre  folk,  for 
derigennem  at  nå  større  og  fyldigere  forhold,  rigere  muligheder 
for  fremtidens  udvikling,  og  endelig  at  hævde  vort  folks  na- 
tionale grænse  mod  syd,  som  grundlag  for  en  endelig  og 
fuld   forståelse    med    vore  nærbeslægtede  naboer  på  fastlandet. 


VORE  NATIONALE  OPGAVER.  165 

Intet  af  disse   form&l   må   tabes   af  syne,    det   ene   uden   det 
andet  er  halvgjort  gerning  uden  fremtids  håb. 

Men  i  det  trofaste  og  ihærdige  arbejde  for  disse  opgaver 
har  vort  folk  en  rig  og  skøn  ungdomstid.  Vi  kan  ligefuldt 
glsede  08  over  at  være  et  gammelt  folk;  vi  kan  være  stolte 
og  dog  ydmyge  ved  tanken  om,  at  en  lang  række  af  århun- 
dreder ser  ned  på  vor  gerning,  men  vi  må  aldrig  give  afkald 
på  tillige  at  være  blandt  de  unge,  blandt  dem,  som  har  frem- 
tiden for  sig.  „Et  folk  kan  blive  gammelt,  men  det  ældes 
ikke,  så  længe  det  hævder  sin  plads  i  verdens  udvikling,  og 
det  kan  ikke  dø,  så  længe  det  bliver  sig  selv  tro!^ 


TØMMERMESTER  H.  KAYSER. 

(1896.) 

[Sprogforeoingens  Almanak  for  l'^,  S.  34—87  (med  Portræt)  ■.] 


JLlen  10.  Oktober  1895  døde  i  København  en  af  byens 
bedste  og  mest  bekendte  borgere,  tømmermester  Eayser,  træt 
af  et  langt  livs  møje  og  fulgt  til  graven  af  tusinders  tak  for 
trofast  samarbejde. 

Kaysers  liv  og  virksomhed  er  mange  gange  bleven  skildret 
i  blade  og  bøger;  man  har  fremhævet  hans  store  evner,  hans 
omfattende  arbejdstrang,  hans  ægte  borgersind,  hans  jævnhed 
og  beskedenhed,  og  man  har  opregnet  de  mangfoldige  ofiFenlige 
stillinger,  i  hvilke  han  har  gavnet  sine  standsfæller,  sin  by  og 
sit  fædreland.  Og  dog  vil  der  være  grund  til  endnu  engang, 
også  på  dette  sted,  et  øjeblik  at  dvæle  ved  hans  minde  og 
yde  det  en  velfortjent  tak  for  hans  rige  livsgeming. 

Harald  Hartvig  Kayser  var  født  6.  Marts  1817  i  Mønter- 
gade,  midt  inde  i  hovedstadens  ældste  kvarterer.  Hans  fader 
var  sadelmager,  fra  først  af  ret  velstående,  men  senere  uheldig 
stiUet  i  de  forfærdelig  trykkede  tider  og  med  en  talrig  familie. 
Medens  således  den  seks  år  ældre  broder  Karl  blev  student 
og   en   udmærket   læge    —    (han  var  senere  professor  i  stats- 


>  [Uden  Forfatternavu,  med  Mærket  A.  D.  J.  under.] 


TØMMERMESTER  H.  KAYSER.  167 

videnskab)  — ,  sattes  de  yngre  brødre  i  håndværkeriære; 
Harald  var  næppe  større  end  den  økse,  han  skulde  lære  at 
håndtere,  da  han  14  &r  gammel  kom  i  tømmerlære.  Ind- 
trykket fra  disse  tidlige  år  blev  bestemmende  for  hele  livet; 
de  små  kår  med  jævnlige  mindelser  om  tidligere  bedre  dage, 
faderens  ufortrødne  kamp  for  livet  og  moderens  utrættelige 
omhu  for  at  hjælpe  sine  sønner  over  de  vanskelige  begyndelser 
og  holde  dem  fri  for  kanuneraternes  slette  eller  sløvende  på- 
virkning bevarede  han  ikke  blot  som  uudslettelige  barndoms- 
indtryk, men  de  blev  ham  en  uophørlig  spore  til  virksomhed 
og  til  kærlig  omhu  for  alt,  hvad  der  var  betroet  ham.  Det  var 
som  om  han  havde  særlig  sans  for  alt  det,  som  kunde  ud- 
rettes med  små  midler,  ved  ihærdigt  arbejde  og  trofast  ud- 
holdenhed, medens  han  ofte  nærede  mistillid  til  vidtrækkende 
planer  og  store  begyndelser. 

Som  ung  tømmersvend  tog  Kayser  adgangseksamen  ved 
den  polytekniske  læreanstalt,  og  medens  han  levede  af  under- 
visning i  matematik  og  tegning,  fuldendte  han  sine  studier, 
blev  polyteknisk  kandidat  og  efter  et  ophold  i  Norge  lærer 
ved  det  ny  oprettede  tekniske  institut  i  København,  senere  i 
en  del  år  tillige  ved  kunstakademiet.  Imidlertid  havde  han  i 
året  1845  nået  det  mål,  han  havde  sat  sig,  at  blive  tømmer- 
mester, og  dette  vedblev  han  at  være  og  at  kaldes  i  de  50 
år,  som  det  blev  givet  ham  at  virke  i. 

Dertil  kom  så  de  offenlige  tillidshverv,  der  i  altid  større 
antal  tog  hans  tid  i  beslag,  borgerlige  ombud,  økonomiske 
foretagender  og  politiske  stillinger  i  broget  mangfoldighed. 
Han  var  lige  bleven  borgerrepræsentant,  da  begivenhederne  i 
Marts  1848  kaldte  kommunalbestyrelsen  til  ved  det  store 
folketog  til  Kristiansborg  at  gribe  ind  i  de  storpolitiske  be- 
givenheder; han  stod  i  nærheden  af  kong  Fredrik  VII,  da  han 
udtalte  de  bekendte  ord,  at  han  vilde  være  sit  folk  en  tro 
fører  til  frihed  og  ære.  Kort  efter  valgtes  han  til  medlem  af 
den  grundlovgivende  rigsforsamling,  i  hvilken  han  efter  sine 
afstemninger  henregnedes  til    „venstre  side".      Senere  var  han 


168  TØMMERBIESTER  H.  KAYSER 

i  en  del  år  folketingsmand  for  Kristianshavn  og  tilhørte  da 
det  nationalliberale  parti«  medens  han  som  kongevalgt  lands- 
tingsmand (fra  1871)  mere  og  mere  sluttede  sig  til  højre, 
uden  dog  i  nogen  fremtrædende  grad  at  føle  sig  kaldet  til 
at  deltage  i  den  storpolitiske  kamp,  der  i  disse  år  så  ofte 
fik  en  uheldig  indflydelse  på  udviklingen  af  vore  offenlige 
forhold. 

Som  borgerrepræsentant  vedblev  Kay  ser  at  virke  lige  til 
sin  død,  i  henved  50  år,  hvad  der  er  uden  sidestykke  i  byens 
historie;  han  var  formand  i  12,  næstformand  i  20  år,  og 
øvede  til  det  sidste  en  meget  væsenlig  indflydelse  på  byens 
styrelse. 

At  opregne  de  borgerlige  ombud  og  øvrige  tillidshverv, 
Kayser  har  røgtet,  vilde  være  såre  vanskeligt,  måske  umuligt: 
han  har  næppe  selv  ført  bog  over  dem.  Særlig  følte  han  sig 
selvfølgelig  knyttet  til  alt,  hvad  der  vedrørte  håndværk  og  in- 
dustri, således  især  industriforeningen,  hvis  formand  han  gen- 
tagne gange  var,  den  tekniske  skole  m.  m.;  men  også  i  mang- 
foldige andre  almennyttige  eller  humane  foretagender  og  an- 
liggender søgtes  hans  hjælp  og  lagdes  der  beslag  på  hans 
ualmindelige  arbejdsevne. 

Det  kom  ej  heller  til  at  mangle  på  ydre  tilkendegivelser 
af  den  taknemlighed,  man  skyldte  ham.  Han  modtog  komman- 
dørkorset eS  Danebroge  og  Danebrogsmændenes  hæderstegn, 
og  kommunalbest3rrelsen  hædrede  ham  ved  at  lade  ham  male 
af  Karl  Bloch  til  udsmykning  af  det  nye  rådhus.  Derimod 
vilde  han  ikke  modtage  nogen  titel,  men  forblive  hvad  han 
var:  „tømmermester".  Dette  vcu*  betegnende  for  ham;  han 
var  i  hele  sin  virksomhed  den  jævne  borger,  der  aldrig  lod 
sig  lokke  ind  på  områder,  hvor  han  ikke  fuldtud  følte  sig 
hjemme,  aldrig  påtog  sig  noget,  han  ikke  fuldtud  kunde 
magte. 

Således  også  i  det  store  forhold  til  fædreland  og  folk, 
der  fra  de  tidlige  år  ejede  hans  bedste  følelser  og  fyldte  hans 
sind  med  de   vcwigste  glæder   og  sorger.      I  de  vanskelige  år. 


TØMMERMESTER  H.  KAYSER.  169 

da  vor  skæbne  udvikledes  til  den  sidste  afgørelse,  holdt  han 
sig  tilbage  og  nøjedes  med  som  menig  at  støtte  den  natio- 
nale politik,  skønt  han  ikke  var  uden  bekymringer  ved  dens 
dristige  forløb.  Men  da  ulykken  havde  rammet  os  og  førerne 
trak  sig  tilbage  i  mismod  og  mistvivl,  trådte  Kayser  frem  i 
første  række  for  at  hjælpe  til  at  redde,  hvad  der  endnu  ikke 
var  tabt  og  ikke  kunde  tabes  på  valpladsen  eller  i  rådsalen, 
selve  den  danske  folkelighed  og  det  danske  modersmål  syd 
for  den  nye  grænse.  Det  skal  mindes  til  hans  ære,  at  han 
dengang  istedenfor  at  gå  i  rette  med  dem,  der  kunde  siges 
at  have  større  eller  mindre  skyld  i  ulykken,  tænkte  på  at  af- 
værge dens  værste  følger.  Hvad  der  i  en  årrække  blev  gjort 
for  at  vedligeholde  dansk  undervisning  og  oplysning  af  en- 
hver art  i  Nordslesvig,  fandt  en  sikker  støtte  i  Kayser  og 
gennem  ham  hos  mange  venner  og  meningsfæller,  og  han 
trættedes  ikke  i  denne  gerning  af  en  menneskealders  ensfor- 
mige gang  fra  nederlag  til  nederlag  overfor  en  hensynsløs 
fjende  af  alt  dansk  åndsliv.  Og  mangfoldige  er  de  Sønder- 
jyder, som  i  årenes  løb  fandt  en  personlig  støtte  hos  Kayser, 
når  forholdene  i  hjemmet  uforskyldt  bragte  dem  i  bryderier 
eller  kastede  dem  ind  i  nye  og  vanskelige  forhold.  Hans  tro 
på,  at  disse  prøvelser  engang  vilde  få  ende,  var  urokkelig  og 
på  det  nøjeste  sammenvokset  med  hele  hans  livsanskuelse; 
han  anså  det  for  umuligt,  at  den  rå  fysiske  overmagt  for  be- 
standig skulde  kunne  træde  folkenes  og  menneslkenes  naturlige 
ret  under  fødder  og  kue  udviklingen  af  det  åndsliv,  som  har 
sin  rod  i  modersmålet  og  alle  folkets  fortidsminder.  Og  det 
var  ham  en  trøst  før  sin  død  at  lægge  mærke  til,  at  kampen 
for  disse  livets  største  goder,  så  langt  fra  at  mattes,  tog  et 
nyt  opsving  og  fik  ny  næring  hos  de  unge. 

Hans  minde  skal  være  os  dyrebart;  hans  navn  skal  be- 
standig nævnes  blandt  dem,  der  i  trange  tider  aldrig  mistviv- 
lede om  føBdrelandets  fremtid! 


I 


FEMHUNDREDARSMINDET  OM 
KALMARUNIONEN. 

Foredrag  ved  et  folkemøde  på  Testrup  højskole  d.  17.  Juni  1897. 

(1897.) 

[Vort  Forevnr  Nr.  438,  3.  Oktbr.  1897] 


Uet  historiske  minde,  som  har  samlet  os  her,  er,  som 
De  alle  véd,  kroningen  i  Kalmar  idag  for  500  år  siden.  Det 
var  den  unge  kong  Erik,  dronning  Margretes  plejesøn,  som 
blev  kronet  til  konge  over  de  tre  nordiske  riger. 

Hvad  der  gik  forud  for  denne  kroning,  kender  vi  alle- 
sammen af  vor  fædrelandshistorie.  Dronning  Margretes  søn 
Olav  havde  forenet  Danmark  og  Norge,  medens  han  som  den 
sidste  mand  af  Folkungernes  slægt  havde  berettiget  krav  på 
Sveriges  kron#.  Efter  hans  tidlige  død  kåredes  Margrete  til 
de  to  rigers  „fuldmyndige  frue",  medens  hendes  søsters  datter- 
søn, den  seksårige  Erik  af  Pommern,  nogen  tid  efter  aner- 
kendtes som  Norges  arvekonge  og  senere  også  blev  valgt  i 
Danmark.  De  svenske  stormænd,  der  var  misfornøjede  med 
deres  tyskfødte  konge,  Albrekt  af  Meklenborg,  kaldte  imidlertid 
Margrete  til  hjælp  mod  løfte  om  rigernes  forening;  en  samlet 
nordisk  hær  slog  Albrekt  og  hans  tyske  hjælpetropper  ved 
Falkøbing  i  Vestergøtland  (1389),  og  efter  en  række  kampe,  i 
hvilke  Hansestæderne  gjorde  forsøg  på  at  redde  den  tyske 
indflydelse  i  Sverige,  grundfæstedes  hendes  magt  i  dette  rige. 


FElfHUNDReDÅRSMINDET  OM  KALMARUNIONEN.  171 

Albrekt,  der  var  bleven  taget  til  fange  ved  Falkøbing,  måtte 
opgive  sin  ret  til  tronen,  og  Stockholm,  hvor  den  tyskfødte 
del  af  borgerskabet  havde  taget  magten,  bl.  a.  ved  at  lade  de 
sv^iske  rådmænd  henrette  —  det  såkaldte  „Kæplingemord*^ 
på  Kæplingeholmen  — ,  måtte  åbne  sine  porte  for  den  sejrrige 
dronning.  Det  var  efter  disse  begivenheder  mødet  i  Kalmar 
fandt  sted,  1397,  straks  efter  pinse,  den  sædvanlige  tid  for  de 
gamle  Danehof.  Hellig  trefoldighedssøndag  kronedes  Erik  med 
de  tre  kroner,  og  derefter  førtes  de  forhandlinger  mellem 
rigernes  stormænd,  som  afsluttedes  med  foreningsbrevene  af 
13.  Juli,  Margretedagen.  I  det  ene  af  disse,  som  er  udfær- 
diget på  pergament  og  med  en  mængde  hængende  vokssegl, 
bevidner  stormændene,  at  kroningen  har  fundet  sted,  og  at  den 
forpligter  dem  til  i  Eriks  levetid  at  holde  de  tre  riger  sam- 
men; i  det  andet,  som  kun  er  et  udkast  på  papir,  forsynet 
med  nogle  få  påtrykte  segl,  gøres  der  aftale  om  en  stedse- 
varende forbindelse  mellem  de  tre  riger,  således  at  de  for 
fremtiden  skal  foretage  kongevalget  i  fællesskab  og  herved 
holde  sig  til  de  nærmest  berettigede.  Det  var  meningen,  at 
dette  brev  skulde  forelægges  de  enkelte  riger  og  først  derefter 
endelig  udfærdiges  af  hvert  især;  men  dette  blev  ikke  sat  i 
værk,  hvad  nu  end  grunden  hertil  har  været.  Imidlertid  ansås 
Kalmarbrevet  i  den  følgende  tid  for  fuldtud  forpligtende,  og  på 
en  endnu  bevaret  seddel  fra  det  gamle  rigsarkiv,  som  dron- 
ning Margrete  havde  indrettet  på  Kalundborg  slot,  kaldes  det 
(1429):  „en  dagtingen  (en  overenskomst)  at  disse  tre  riger 
skulle  evindelig  blive  sammen  under  én  konning,  som  gjort 
var  i  Kalmar^.  Det  samme  står  bag  på  selve  brevet,  således 
som  det  endnu  findes  bevaret  i  rigsarkivet. 

Hvorledes  var  nu  denne  historiske  begivenhed  hidført? 
Hvad  lå  der  til  grund  for  den  udvikling,  som  ikke  blot  forbi- 
gående samlede  de  tre  kroner  på  ét  hoved,  men  fremkaldte 
ønsket  og  modnede  beslutningen  om  for  al  fremtid  at  fast- 
holde denne  politiske  forbindelse?  Den  svenske  historiker  Geijer 
kaldte   unionen    „et  tilfælde,    der  så  ud   som  en  tanke ^;    han 


172  FEMHUNDREDÅRSMINDET  OM  KALMARUNIONEN. 

mente  ikke,  at  nogen  dybere  grund  havde  fremkaldt  den  mær- 
kelige sammenslutning.  Anderledes,  da  for  en  60  år  siden 
den  såkaldte  Skandinavisme  kom  op;  da  forklaredes  unionen 
ud  af  en  dyb,  aldrig  helt  fornægtet  trang  hos  de  tre  beslæg- 
tede folk  til  at  danne  et  folkesamfund.  Man  fremdrog,  hvad 
der  i  århundredernes  løb  talte  for  denne  opfattelse,  statsmænds 
og  historikeres  udsagn,  og  man  henviste  til  den  uimodsigelige 
lighed  i  de  tre  folks  udvikling.  Da  Geijer  i  Upsala  stod  over- 
for studenterne  fra  de  fire  nordiske  universiteter,  der  bragte 
ham  deres  hyldest,  udbrød  han:  „Gud  velsigne  jer  og  jert 
håb;  jeg  deler  det!" 

Men  da  så  dette  håb  —  forvisningen  om,  at  de  tre  folk 
for  fremtiden  vilde  dele  ondt  og  godt  med  hinanden  —  brast, 
da  formørkedes  også  det  lyse  blik  på  fortiden,  og  yngre  histo- 
rikere fremsatte  den  påstand,  at  hin  forening  i  Kalmar  var 
fremkaldt  af  tidens  lyst  til  at  danne  store  riger  og  en  alt 
overskyggende  kongemagt,  medens  de  tre  folks  indbyrdes  slægt- 
skab var  en  helt  underordnet  omstændighed. 

Det  kunde  da  se  ud,  som  om  vi  havde  valget  mellem  to 
helt  modsatte  forklaringer;  men  dette  er  dog  ikke  tilfældet. 
Enhver  stor  og  omfattende  historisk  tildragelse  har  flere  rødder, 
således  som  det  i  vore  fædres  gudetro  hed  om  verdenstreeet; 
det  er  sammenstødet  mellem  ofte  helt  forskellige  grundbetin- 
gelser og  særegne  tids-  eller  stedsforhold,  som  frembringer  det 
største  og  mærkeligste  i  det  enkelte  menneskes  eller  fol- 
kenes liv. 

Således  også  i  dette  tilfælde.  Der  lå  i  tiden  en  tilbøje- 
lighed til  at  samle  flere  riger  eller  ^stendommer  under  én 
krone,  hvad  enten  det  nu  kunde  ske  ved  arv,  giftermål  eller 
erobring,  og  som  oftest  gik  kongemagtens  udvidelse  hånd  i 
hånd  hermed.  Endog  de  frie  handelsstæder  sluttede  sig  stadig 
nøjere  sammen  for  at  forøge  deres  magt  og  rigdom.  Der  var 
da  også  tydelige  tilløb  til  en  forening  af  de  nordiske  riger 
forud  for  Margretes  tid;  kong  Magnus  havde  arvet  Sverige  og 
Norge   og  satte  de  tre  kroner  i   sit  skjold  for  at  betegne,    at 


FEMHUNDREDÅRSMINDET  OM  KALMARUNIONEN.  173 

han  også  attråede  Danmark.  Senere  søgte  Albrekt  af  Meklen- 
borg  at  virkeliggere  denne  tanke.  Men  intet  af  dette  lykkedes. 
Først  da  der  var  bleven  grundlagt  et  nyt  og  stærkt  konge- 
dømme i  Danmark  i  uafbrudt  kamp  mod  den  tyske  indflydelse, 
fik  samlingstanken  den  magt,  at  den  kunde  trænge  igennem. 
Dronning  Margretes  overlegne  personlighed  havde  selvfølgelig 
sin  store  del  heri;  men  den  enkelte  udretter  som  bekendt  lidet 
eller  intet,  når  ikke  tidsforholdene  er  til  det.  Den  „kongs- 
tanke^, som  skal  føres  til  sejr,  må  være  udtryk  for,  hvad 
tiden  vil  og  kan. 

Kampen  mod  den  tyske  overmagt  som  kongedømme  i 
Sverige  og  som  handelsåg,  pålagt  alle  tre  riger  af  Hanse- 
stæderne, og  udviklingen  af  det  folkelige  fællesskab  i  Norden 
var  det,  som  førte  de  tre  riger  sammen  og  for  en  tid  holdt 
dem  samlede.  Margrete  havde  brudt  både  Meklenborgernes  og 
Holstenernes  magt  og  tilbagevist  stædernes  overgreb;  Erik  af 
Pommern,  Kristoffer  af  Bajern  og  Kristian  af  Oldenborg  fort- 
satte denne  kamp,  og  Kristians  sønner  og  sønnesønner  bragte 
den  til  afslutning.  Ved  siden  af  kongedømmets  stærkt  for- 
øgede magtmidler  støttede  Margrete  sig  til  kirken,  og  det  var 
denne,  som  fremfor  de  andre  stænder  også  efter  hendes  tid 
holdt  på  unionen.  .  Kirken  var  jo  hin  tidsalders  eneste  organ 
for  det  åndelige  liv;  men  den  nordiske  kirke  havde  ingensinde 
tabt  bevidstheden  om  sin  enhed.  Særlig  var  der  en  nøje  for- 
bindelse mellem  de  såkaldte  tiggermunke,  de  munkeordener, 
som  havde  tilhold  i  købstæderne  og  her  øvede  en  ikke  ringe 
indflydelse  som  lærere  og  opdragere.  Hertil  kom  i  Margretes 
tid  den  hellige  Brigitte  og  hendes  helt  nordiske  klosterorden, 
der  med  fuld  bevidsthed  arbejdede  hen  imod  de  to  hoved- 
sprogs sammensmeltning  til  fælles  skriftsprog. 

Denne  udvikling  var  så  dyb  og  omfattende,  at  reforma- 
tionsbevægelsen  til  trods  for  den  politiske  adsplittelse,  som  alt 
dengang  var  indtrådt,  for  en  stor  del  havde  en  fælles  dansk- 
svensk karakter. 

Men  unionens    sidste    hadefulde  kampe  efterfulgtes  af  to 


174  FEMHUNDREDÅRSMINDET  OM  KALMARUNIONEN. 

århundreders  næsten  uafbrudte  fjendskab  mellem  Sverige  og 
de  forenede  riger  Danmark  og  Norge.  Derefter  fulgte  et  år- 
hundrede med  fredeligt  naboskab,  kun  afbrudt  af  korte  sam- 
menstød, fremkaldte  af  andre  og  større  rigers  stridigheder. 
Så  kom  for  et  par  menneskealdre  siden  den  stærke,  for  en 
stor  del  af  ungdommens  vedkommende  lidenskabelige  tilnær- 
melse, de  nordiske  studentertog  og  talrige  „skandinaviske^ 
tilkendegivelser.  Følelsen  for  Nordens  historiske  og  åndelige 
enhed  greb  mange  af  de  bedste  i  folkene  med  en  overordenlig 
magt,  og  hvad  bl.  a.  Orla  Lehmann,  Karl  Ploug  og  Fredrik 
Barfod  talte,  skrev  og  sang,  bredte  sig  i  store  kredse  og  fik 
en  mægtig  indflydelse  på  hele  opfattelsen  af  vor  folkelige  og 
politiske  stilling  for  al  fremtid. 

Efter  ulykkerne  1864  kom  der  så  et  brat  tilbageslag. 
Man  havde  kn3i;tet  så  store  forventninger  til  de  nordiske 
frænders  venskab  og  deltagelse  i  vor  skæbne,  at  det  for  de 
fleste  blev  en  skufielse,  som  aldrig  blev  forvunden,  da  de  holdt 
sig  tilbage.  Man  var  tilbøjelig  til  at  tro,  at  det  hele  havde 
været  en  tom  indbildning,  en  misforståelse  af  fortiden  ikke 
mindre  end  af  fremtidens  muligheder. 

Der  er  da  intet  andet  for  end  at  begynde  vore  overvejelser 
forfra,  uden  fordomme  at  se  på  de  givne  forhold  og  afveje, 
hvad  der  taler  for  og  hvad  der  taler  imod  disse  rigers  og 
folks  sammenslutning. 

Hindringerne  er  tilvisse  store  og  vanskelige  at  komme 
uden  om.  Medens  mindet  om  Kalmarunionen  er  fjernt  og  i 
høj  grad  fordunklet  i  sin  oprindelse  og  rette  betydning,  har 
det  svenske  folk  en  overordenlig  levende  bevidsthed  om,  at 
dets  historie  som  frit  og  selvstændigt  folk  begynder  med 
Gustav  Vasa  og  hans  eventyrlige  kamp  med  den  danske 
konge,  der  havde  begået  blodbadet  i  Stockholm.  Således  be- 
gynder den  nyere  danske  historie  med  Nils  Ebbesens  bedrift 
og  Valdemar  Atterdags  kongedømme,  og  det  har  sat  dybe 
mærker  i  vor  opfattelse  af  forholdet  til  vore  tyske  naboer,  at 
det   var   mod   dem,    genfødelseskampen   blev   ført.      Det   er  af 


PIvMHUNDRKDÅRSMlNDET  OM  KALMAR  I' MON  KN.  175 

stor  Og  skæbnesvanger  betydning,  at  mindet  om  Gustav  Vasa 
er  rettet  mod  Danmark.  Og  ikke  mindre  skæbnesvangert  er 
det,  at  Skånes  tab  fulgte  efter  den  svenske  tilbageerobring  af 
Gulland,  at  den  ældgamle  folkegrænse  mellem  S  veer  og  Daner 
med  erobringens  ret  flyttedes  til  Øresund  fra  de  gamle  skov- 
strækninger op  imod  Småland.  Skånes  folk  og  land  bærer 
endnu  sit  danske  præg,  og  Karl  Gustavs  navn  er  en  ligeså 
stor  hindring  for  en  historisk  forståelse  mellem  de  nordiske 
folk  som  Kristian  U's. 

Dertil  kommer  den  store  forskel,  man  fristes  til  at  sige 
modsætning,  i  hele  vor  kultur  og  udvikling.  De  to  sprog  er 
gået  så  langt  fra  hinanden  som  aldrig  før,  og  de  literaturer, 
som  er  fremkomne  i  dem  i  de  sidste  århundreder,  ligner  ikke 
meget  hinanden.  Samfrmdsforholdene  og  det  daglige  livs 
sæder  og  skikke  kan  ofte  synes  at  tilhøre  helt  forskellige 
folkeslag. 

Endelig  Norges  særstiUing  både  overfor  Danmark  og  Sve- 
rige, dets  udfordrende  krav  på  forandrede  politiske  forhold  og 
dets  ihærdige  arbejde  for  at  udvikle  en  fuldtud  ejendommelig 
kultur. 

Overfor  disse  hindringer  står  dog  andre  kræfter,  som  drager 
os  til  hinanden,  ja  ligesom  tvinger  os  hen  imod  et  snævrere 
samliv.  Til  trods  for  de  bitre  minder  fra  fortiden  er  det  ikke 
mindre  vist,  at  der  gennem  alle  århundreder  går  en  bevidsthed 
om  vort  indbyrdes  slægtskab.  Da  selvstændig  videnskab  og 
nationalt  åndsliv  i  det  17.  århundrede  igen  begyndte  at  ud- 
folde sig  i  Norden,  tyede  alle  tre  folk  tilbage  til  den  fælles 
oldtid  for  i  den  at  genfinde  deres  ældste  minder.  Og  således 
er  der  til  trods  for  al  forskel  en  indre  forbindelse  i  vor  kul- 
turudvikling, som  atter  og  atter  lægger  sig  for  dagen,  hver 
gang  nye  åndelige  strømninger  går  hen  gennem  folkene.  Grund- 
laget er  det  samme,  grundretningen  røber  det  fælles  udspring. 

Rent  praktisk  har  dette  jo  vist  sig  i  den  sidste  slægt- 
alder på  snart  sagt  alle  områder  af  samfunds-  og  åndslivet. 
Skønt  det  store  flertal  af  mænd  i  tonegivende  og  indflydelses- 


176  FEMHUNDREDÅRSMINDET  OM  KALMARUNIONEN. 

rige  stillinger  i  alle  tre  riger  sikkert  nok  var  uden  tro  på  en 
fælles  fremtid  for  de  tre  folk  og  ikke  i  mindste  måde  tænkte 
på  at  ville  forberede  noget  sådant,  er  der  dog  efterhånden 
bleven  skabt  et  samarbejde,  som  ingen  tidligere  tid  har  kendt. 
Der  er  to  omstændigheder,  som  har  fremkaldt  dette  resultat: 
den,  at  vi  kan  forstå  hinandens  sprog,  og  den,  at  vore  stats- 
og  samfundsforhold  i  det  store  set  har  så  gennemgribende 
ligheder,  så  mangfoldige  berøringspunkter.  Samarbejdet  er  nu 
ikke  mere  indskrænket  til  videnskaben  og  literaturen,  men  har 
bredt  sig  til  hele  det  økonomiske  liv  og  til  lovgivningen  så- 
vel som  i  særlig  grad  til  det  omfattende  folkelige  oplysnings- 
arbejde. Dermed  er  det  gensidige  kendskab  til  nabolandenes 
forhold  blevet  overordenligt  udvidet  og  mange  fordomme  til- 
intetgjorte. Samfærdselsmidlernes  udvikling  har  gjort  sit  til 
at  muliggøre  de  talløse  møder,  der  er  holdte  og  hvert  år 
holdes  om  snart  sagt  alle  anliggender.  Når  man  har  villet 
gøre  gældende,  at  alt  dette  kun  er  tilløb  til  et  livligere  sam- 
kvem mellem  alle  civiliserede  nationer,  mellem  hvilke  der  jo 
alt  nu  føres  mange  fælles  forhandlinger,  så  holder  det  ikke 
stik.  Ved  disse  møder  kun  et  ringe  fåtal,  og  man  må  ind- 
skrænke sig  til  dem,  der  kan  tale  fremmede  sprog.  De  nor- 
diske møder  udmærker  sig  derimod  ved  deres  talrighed,  idet 
hver  kan  tale  sit  modersmål  og  uden  anden  sprogkundskab 
forstå  alle  andre.  Intet  af  de  nordiske  folk  står  da  heller  i 
forbindelse  med  noget  ikke-nordisk  på  en  sådan  måde,  at  det 
har  Qerneste  lighed  med  den,  der  finder  sted  mellem  os  ind- 
b3rrdes.  Om  det  finske  kan  der  i  denne  sammenhæng  ikke 
være  tale,  da  det  i  samlivet  med  Nordboerne  jo  står  som  led 
i  den  svenske  kultur. 

Spørgsmålet  er  da,  om  dette  samarbejde  hcu*  sat  spor  i 
folkenes  fællesfølelse.  Svaret  herpå  vil  falde  meget  forskelligt 
fra  de  forskellige  sider.  De  fleste  vil  dog  vel  være  på  det 
rene  med,  at  der  endnu  er  langt  frem  med  denne  fælles- 
følelse.  Man  vil  nok  forhandling,  tilnærmelse,  lære  noget  af 
hinanden,   men   intet  der  udover.      De  vanskeligheder,    ethvert 


FEMHUNDREDARSMINDET  OM  KALMARIIMONEN.  177 

af  rigerne  har  indadtil,  de  partibrydninger,  de  kampe,  der 
skal  udkæmpes,  har  i  alle  tilfælde  den  fordel  at  være  kendte* 
at  kunne  beregnes;  man  frygter  for  at  komme  ind  i  andet  og 
mere,  i  det  uberegnelige  og  uoverskuelige. 

Vi  bør  ikke  skjule  for  os  selv,  at  dette  betegner  en  neil- 
gangstid  i  det  nationale  liv,  for  så  vidt  det  vedrører  de  poli- 
tiske forhold.  Hvert  af  de  nordiske  riger  søger  at  leve  sit 
eget  liv,  for  at  leve  det  så  småt  og  så  stille  som  muligt. 
Det  er  jo  muligt,  at  der  foreligger  så  mange  og  så  omfat- 
tende opgaver,  at  dette  er  det  ønskeligste,  i  alle  tilfælde  for 
en  tid;  men  det  medfører  uimodsigeligt,  at  målestokken  for 
den  politiske  gerning  bliver  mindre  og  mindre,  at  synskredsen 
for  de  offenlige  interesser  indsnævres  og  grundvilkårene  for 
et  værdigt  samfundsliv  går  i  glemme. 

Deri  rummes  der  imidlertid  en  fare.  Kun  der,  hvor  det 
politiske  liv  har  en  større  baggrund,  vil  det  kunne  drage  fol- 
kets bedste  kræfter  til  sig;  hvor  modsætningerne  er  få  og  små, 
vil  personlige  spørgsmål  trænge  sig  i  forgrunden  og  vække  lede, 
hvor  der  skulde  vækkes  opmærksomhed  og  lyst  til  deltagelse. 
For  Nordens  vedkommende  vil  først  et  nærmere  politisk  samliv 
kunne  give  denne  større  baggrund.  Det  var  dette,  man  fik 
oje  for  i  den  første  skandinaviske  bevægelse,  og  om  man  end 
gik  for  vidt  ved  at  tænke  sig  de  tre  riger  samlede  til  ét,  tog 
man  næppe  fejl  ved  at  udtale,  at  folkefællesskabet  også  før 
eller  senere  måtte  skaffe  sig  et  politisk  udtryk,  først  og  frem- 
mest i  fælles  forsvar  udadtil. 

Et  historisk  minde  får  først  sin  rette  betydning  derved, 
at  det  genspejler  sig  i  nutidens  liv  og  færd.  Således  også 
det,  som  har  samlet  os  idag.  Var  Nordens  fællesskab  kun 
en  drøm,  af  hvilken  vi  nu  er  vågnede,  var  der  tilvisse  ingen 
grund  til  at  samles  på  årsdagen  for  Kalmarunionen.  Men 
dette  fæUesskab  er  en  levende  virkelighed,  og  selv  om  der 
ved  den  store  nordiske  industriudstilling  iåLr  i  Stockholm  og 
ved  de  mangfoldige  nordiske  møder,  som  knytter  sig  dertil, 
ikke  tales   et  ord  om  Kalmar,   så  er  dog  selve  det,   som  fore- 

A.  D.  Jøf^genaen:  Afhandl.  IV.  12 


178  femhuKdrkdåhsmindet  om  kalmah unionen. 

går  i  Mælarstaden,  et  uimodsigeligt  vidnesbyrd  om  fælles- 
skabets tilværelse.  For  os  gælder  det  om  at  ville  og  kuxwe 
se  dette  og  at  vedkende  sig  det  uforbeholdent.  De  tider  )er 
forbi,  da  det  var  på  rooden  at  erklære  sig  for  Skandinav,  da 
der  så  at  sige  var  ære  at  vinde  ved  at  føre  ordet  for  denne 
sag,  da  vore  største  talere  og  vore  bedste  digtere  gik  i  spidsen 
for  den.  Nu  vil  man  helst  undgå  at  nævne  ordet,  og  man 
har  ingen  tillid  til  tingen.  Men  dette  bør  jo  ikke  afholde  den, 
som  tænker  anderledes,  fra  at  bekende  sin  tro,  frit  at  vedgå 
som  sin  overbevisning,  at  adskilte  har  hverken  Nordens  riger 
eller  folk  nogen  fremtid. 

Shakspeare  har  skrevet  et  stykke,  „Vintereventyret", 
hvori  han  skildrer  en  konge,  som  i  grum  misforståelse  for- 
støder sin  hustru,  hvorefter  han  i  lange  år  angrer  sin  brøde, 
da  han  tror  at  have  voldt  hendes  død.  Men  en  veninde  har 
opholdt  hendes  liv,  og  da  kongen  i  en  årrække  trofast  har 
fastholdt  hendes  billed,  fører  hun  ham  sammen  med  hende 
igen.  Da  så  de  to,  der  i  deres  ungdom  elskede  hinanden 
så  varmt,  igen  står  overfor  hinanden,  siger  veninden: 

,,Ræk  hende  hånden! 

Da  hun  var  ung,  da  bejled'  I  til  hende; 

nu,  hun  er  gammel,  bejler  hun  til  eder.^ 

Der  var  en  tid,  da  store  og  små  bejlede  til  den  skønne  tanke 
at  samle  de  nordiske  folk;  der  lød  forelskede  sange,  og  talerne 
var  henrevne  af  de  store  billeders  rigdom.  Nu  er  denne 
tanke  gammel  og  falmet,  men  den  er  ikke  død.  Den  bejler 
til  os,  og  den  vil  bejle  til  vore  børn.  Og  det  skal  da  nok 
vise  sig,  at  dens  skønhed  er  uforkrænket  af  årene  og  atter 
en  gang  vil  kunne  henrive  de  unge.  Ja,  den  vil  end  en  gang 
&  de  gamle,  som  nu  kalder  unionen  for  et  tilfælde,  der  kun 
så  ud  som  en  tanke,  til  at  udbryde:  „Gud  velsigne  jer  og 
jert  håb;  vi  deler  det!" 


DET  SLESVIGHOLSTENSKE  SPØRGSMÅL. 

(1897.) 

[The  iiioeteenth  Century  XIM,  S.  918-27.  —  Her  efter  Forfatterens  dan«ke 

Manuskript  *] 


Det  er  en  uhyre  naivitet  af  den  store  videnskabsmand 
at  ville  fremstille  det  som  en  opdagelse,  der  er  gjort  af  ham 
eller  af  hans  hjemmelsmand,  prof.  Karl  Jansen  i  Kiel,  —  at 
det  slesvigholstenske  spørgsmål,  som  til  sin  tid  sysselsatte 
Evropas  diplomater  og  publicister  i  henved  en  menneskealder, 
skulde  vaere  simpelt  og  usammensat  som  en  matematisk 
formel.  Denne  forklaring  er  ikke  en  ny  opdagelse,  tværtimod 
—  den  er  gammel,  den  er  gentagen  atter  og  atter  i  det  uende«- 
lige.  Men  den  har  haft  én  fejl,  —  den  er  aldrig  bleven  troet 
eller  godkendt  af  nogen  eneste  statsmand.  „I  Slesvig  og  Hol- 
.sten  kan  kun  Oldenburgemes  mandsstamme  regere";  denne 
tanke  blev  første  gang  fremsat  i  året  1837,  netop  det  samme 


*  [P&  Grundlag  af  K.  Jansens  posthume  Skrift  „Schleswig-Hoisteins  Befreiung^ 
skrev  Professor  F.  Max  MoUer  i  The  nineteenth  Century  for  Maj  18d7  (Vol.  XLI,  S. 
707  ff ):  nThe  Schlesnvig^Holstein  question  and  its  place  in  history*.  Dette  fremkaldte 
ovenståenife  Indlæg,  der  slutter  sig  til  en  af  Professor,  Dr.  med.  E.  H.  Giiit  skreven 
IndleJning.  I  nænrærende  Udgave  er  denne  Indledning  ligesom  også  en  fra  samme 
Forfatter  hidrørende  Slutning  udeladt.  Afhnndlingens  Overskrift  i  det  engelske  Tids* 
skrift  er-  ^The  Danish  view  of  the  Slesvig^Holstein  question",  der  imidlertid  ikke 
skyldes  de  danske  Forfattere,  men  Tidsskriftets  Redaktion;  over  det  danske  Manuskript 
i»(år  blot:  Contra  Max  Moller.] 

12* 


180  DET  SLESVIGHOLSTENSKE  SPØRGSMÅL. 

år,  i  hvilket  Hannover  skiltes  fra  England,  og  den  der  frem- 
satte det,  var  hertugen  af  Avgustenborg  (Kristian  Avgust),  den 
samme,  som  påstod,  i  givet  tilfælde  at  være  den  rette  arving 
til  disse  to  hertugdømmer.  Før  den  tid  havde  ingen  tænkt 
sig  dette,  og  endnu  en  god  stund  efter  ønskede  ingen  at 
slutte  sig  til  denne  nye  opdagelse,  da  få  eller  ingen  ønskede 
en  adskillelse  fra  Danmark.  Heller  ikke  hertugen;  thi  det  er 
bekendt  nok,  at  denne  fyrste  lagde  an  på  at  formå  den  danske 
konge  og  det  danske  folk  til  at  forandre  kongerigets  arvefølge 
til  fordel  for  hans  hus:  hans  arvepåstand  blev  kun  fremsat  for 
at  opstille  skræmmebilledet  af  monarkiets  deling  for  det  til- 
fælde, at  man  ikke  vilde  søge  denne  udvej.  Først  da  de  na- 
tionale rivninger  mellem  danske  og  tyske  havde  nået  en  vis 
højde,  greb  man  fra  tysk  side  tanken  om  en  særlig  arvefølge 
med  modsat  tendens:  for  at  fremme  adskillelsen. 

Det  er  et  besynderligt  tilfælde,  at  hertugens  epokegørende 
skrift  („Die  Erbfolge  in  Schleswig-Holstein")  netop  udkom  i 
samme  år,  som  Hannover  skiltes  fra  den  engelske  krone;  det 
stiller  den  uhyre  forskel  i  de  to  tilfælde  i  et  skarpt  lys.  Som 
bekendt  var  Hannovers  forbindelse  med  England  fremkaldt  ved 
en  enkelt  begivenhed  af  rent  dynastisk  karakter;  det  var  fra 
først  af  og  blev  bestandig  en  ren  personalunion,  der  opløstes 
af  sig  selv,  da  forudsætningen,  fælles  agnatisk  arvefølge,  op- 
hørte. Det  er  mildest  talt  en  dristig  påstand  at  viUe  sige  det 
samme  om  hertugdømmernes  forbindelse  med  Danmark. 

Men  den  hele  tale  om  „  hertugdømmerne  **,  hvor  det  drejer 
sig  om  Danmarks  mellemværende  med  Tyskland,  går  i  virke- 
ligheden ud  på  at  forvirre  spørgsmålet  og  umuliggøre  dets 
klare  besvarelse.  De  to  hertugdømmer,  Slesvig  og  Holsten, 
havde  hvert  sin  historie,  sin  nationalitet  og  sine  statsretlige 
forhold.  Danmark  har  aldrig  benægtet  Holstens  egenskab  af 
et  tysk  forbundsland,  oprindelig  et  tysk  len.  Der  har  aldrig 
fra  dansk  side  været  gjort  indsigelse  mod  mandsstammens  ret 
til  Holsten,  og  da  arvefølgen  ordnedes  i  London,  var  det  et 
medlem  af  huset  Oldenburg  (Kristian  IX),    som  blev  udset  til 


DET  SLESVIGHOLSTENSKEISPØKGSMÅL.  181 

tronfølger,  og  det  var  chefen  for  det  tidligere  i  Holsten  rege- 
rende hus  Gottorp  (kejseren  af  Rusland),  som  overdrog  sine 
arverettigheder  til  denne  agnat.  Ikke  des  mindre  modsatte 
denne  fyrste  (Kr.  IX),  da  der  efter  hans  tronbestigelse  1863 
blev  rejst  indsigelse  imod  hans  legitimitet  af  forbundsdagen  i 
Frankfurt,  sig  ikke  Holstens  okkupation  af  forbundstropper, 
og  der  vilde  selvfølgelig  heller  ikke  senere  fra  dansk  side 
være  gjort  noget  forsøg  på  med  våbenmagt  at  sætte  sig  i  be- 
siddelse af  dette  hertugdømme.  Da  det  senere  kom  til  freds- 
underhandlinger  i  London,  tilbød  kongen  beredvillig  at  afstå 
Holsten  til  den  fyrste,  det  tyske  forbund  måtte  udpege. 

Men  helt  anderledes  forholdt  det  sig  med  Slesvig.  Max 
Moller  indrømmer  selv,  at  det  ikke  hørte  til  det  tyske  forbund; 
det  havde  ej  heller  nogensinde  hørt  til  det  tyske  rige.  Der- 
imod udgjorde  det  fra  den  Qemeste  oldtid  en  del  af  det  danske 
rige;  dets  gamle  navn  var  Sønderjylland,  og  det  var  i  dets  syd- 
lige egne  den  gamle  berømte  grænse  vold  Danevirke  var  rejst 
imod  Tyskernes  indfald.  Ganske  vist  var  det  lykkedes  Hol- 
stenerne i  tidens  løb  at  fravriste  det  danske  rige  denne  lands- 
del; det  var  1460  bleven  samlet  med  Holsten  til  et  politisk 
corpus  under  Oldenburgerne  og  det  var  ved  en  senere  akt, 
1579,  bleven  fastsat,  at  også  her  kun  mandsstammen  skulde 
være  arveberettiget.  Men  talrige  vidnesbyrd  fra  datiden  og  de 
følgende  århundreder  viser,  at  dette  tab  aldrig  blev  glemt,  at 
det  føltes  smerteligt  i  Danmark,  at  et  gammelt  dansk  land, 
endnu  stadig  len  af  den  danske  krone,  skulde  være  forbundet 
med  en  tysk  landsdel,  forskellig  fra  det  i  ret,  sprog  og  ned- 
arvede sæder.  Kun  den  omstændighed,  at  Danmarks  konger 
tillige  var  hertuger  i  begge  hertugdømmer  (i  sameje  med  her- 
tugerne af  Gottorp),  gjorde  tabet  mindre  føleligt. 

Da  imidlertid  indførelsen  af  den  suveræne  kongemagt  og 
en  fast  arvefølge  (1660)  havde  styrket  det  danske  kongedømme, 
rettedes  rigets  politik  ganske  naturligt  på  at  tilbagevinde  det 
gamle  danske  land  for  kronen,  og  det  er  en  historisk  kends- 
gerning, som  ikke  kan  ties  ihjel  af  Max  Maller  og  Karl  Jansen^ 


182  D£T  SLblSVIGHOLSTENSKE  SPØRGSMÅL. 

at  dette  lykkedes,  efter  store  opofrelser  og  anstrængelser,  som 
frugt  af  den  krig,  der  afsluttedes  med  freden  i  Stockholm  og 
Fredriksborg  17S0.  Ved  denne  fred  gav  Sverige  sit  sam- 
tykke til,  at  hele  Slesvig,  hvis  ene  halvdel  var  erobret  fra 
dets  allierede,  hertugen  af  Gottorp,  for  bestandig  indlemmedes 
i  den  danske  krone,  og  de  mæglende  magter,  England  og 
Frankrig,  påtog  sig  en  højtidelig  garanti  herfor,  ligesom  konge- 
riget Preussen  alt  tidligere  havde  gjort  det  samme.  Den 
danske  konge,  Fredrik  IV,  modtog  herefter  en  højtidelig  hyl- 
ding  af  hertugdømmet  Slesvigs  stænder  (1721),  deriblandt  den 
daværende  hertug  af  Avgustenborg.  I  hyldingseden,  der  blev 
aflagt  skriftlig,  siges  udtrykkelig,  at  kongen  har  villet  forene 
de  forhen  adskilte  dele  af  hertugdømmet  „und  Dero  Crone  (Us 
ein  altes  injuria  temporwm  abgerissenes  stiick  auf  ewig 
wieder  incorporiren^,  og  eden  aflægges  til  kongen  „wie  auch 
Dero  kOnigliche  erbsuccessoren  in  der  regierung  secutidum  te* 
nor  em  legis  regiæ*^,  d.  e.  den  danske  arvefølgelov  af  1665  (lex 
regia),  der  gav  de  kvindelige  linjer  arveretten  efter  mands- 
stammens  afgang. 

Dermed  var  da  hertugdømmet  Slesvig  uimodsigelig  ud- 
løst af  den  politiske  forbindelse,  hvori  det  indtil  da  havde 
stået  til  Holsten,  og  genindtrådt  i  sit  ældgamle  forhold  til 
Danmark.  Derom  var  i  forrige  århundrede  alle  enige  og  utal- 
lige tyske  forfattere  kan  anføres,  som  har  udtalt  det.  I  hver 
geografi,  fra  de  største  videnskabelige  værker  til  lærebøgerne 
for  skolerne,  findes  uforandret  den  anordning:  Danmark,  om« 
fattende  det  egenlige  kongerige  af  dette  navn  og  hertugdømmet 
Slesvig  eller  Sønderjylland;  og  adskilt  derfra,  under  det  tyske 
rige:  Holsten,  Oldenburg,  Lauenburg,  eller  hvad  der  til  en- 
hver tid  var  knyttet  til  det  danske  rige  som  kongernes  tyske 
besiddelser. 

Kun  fra  den  gamle  hertugslægt  på  Gottorp,  der  havde 
mistet  sin  del  af  Slesvig,  rejstes  der  endnu  indsigelse  heri- 
mod, indtil  hovedet  for  denne  slsBgt  Povl  I  af  Rusland  var 
bleven   myndig   og   traf  et  arrangement   med  Danmark,    hvor- 


DET  SLESVIGHOLSTENSKE  SPØRGSMÅL.  183 

Ted  han  bl.  a.  for  bestandig  gav  afkald  på  Slesvig.  Hans 
afkald  er  dateret  31.  Mig  1773  og  gælder  „Ihro.  kOnigl.  Majt. 
zu  Dannemark  Norwegen  und  Dero  kOnigl.  Cronerhen^,  og 
kejseren  lover  ikke  blot  at  lade  kongerne  beholde  dette  hertug- 
dømme ^zu  ewigen  zeiten**,  men  også  at  ville  hindre,  „dass 
durch  andere  derselben  renunciation  zuwider  gehandelt  und 
gethan  werde^. 

Men  alle  disse  begivenheder  og  akter  eksisterer  ikke  for 
de  herrer  Max  MoUer  og  Karl  Jansen,  ligeså  hdt  som  de  1837 
eksisterede  for  hertugen  af  Avgustenborg.  Hvis  der  endda  var 
gjort  et  forsøg  på  at  svække  deres  betydning,  kunde  man  tro 
på  vedkommendes  gode  tro;  men  når  de  slet  ikke  nævnes, 
skønt  de  jo  er  tilstrækkelig  bekendte,  må  man  tvivle  om  den 
gode  vilje  og  den  ærlighed,  uden  hvilken  enhver  debat  bliver 
rabulisteri. 

Preussen  har  måttet  føre  to  krige  for  at  erobre  landet 
mellem  Hamburg  og  den  jydske  grænse.  Da  der  i  1848  ud- 
brød oprør  i  så  godt  som  alle  fastlandsstater,  således  også  i 
Holsten,  kastede  det  sig  ind  i  kampen,  væsenlig  for  at  bort- 
lede den  demokratiske  strøm  fra  Berlin,  men  tillige  med  det 
håb  at  kunne  fiske  i  rørt  vande.  Sagen  mislykkedes,  fordi 
Ruslands  kejser  havde  overbevist  sig  om  dens  sande  sammen- 
haeng  og  kastede  den  tyske  stormagt  tilbage  fi*a  sin  vej.  Da 
derimod  kong  Fredrik  VII  døde  1863,  stod  sagerne  anderledes. 
Preussen  lededes  af  en  fremragende  statsmand,  der  samme  år 
havde  gjort  Rusland  en  uvurderlig  tjeneste  under  det  polske 
oprør  og  hvem  det  lykkedes  at  trække  Østrig  med  ind  i  ak- 
tionen. Bismarck  har  selv  i  de  sidste  år,  da  han  er  bleven  så 
åbenhjertig,  erklæret,  at  han  ikke  noget  øjeblik  troede  på  de 
avgustenborgske  fordringer,  men  straks  ved  efterretningen  om 
den  danske  konges  død  udbrød:  „dat  mOt  wi  hebben".  Det 
blev  en  ren  og  skær  erobringskrig,  som  de  evropæiske  stor- 
magter fandt  sig  i,  fordi  ingen  ledende  statsmand  forstod  at 
samle  dem  til  modstand. 

Men    det    er    en   gammel   erfaring,    at   den   som   har  øvet 


184  DET  SLESVIGHOLSTENSKE  SPØRGSMÅL. 

vold  Og  misbrugt  sin  fysiske  overmagt,  føler  trang  til  bag- 
efter at  dokumentere,  at  han  også  har  haft  retten  på  sin  side. 
Dette  vil  dog  aldrig  lykkes  enten  Avgustenborgerne  eller 
Preussen  overfor  Danmark.  Kampen  mod  den  tyske  stormagt 
begyndte  1848  med  kongen  af  Preussens  godkendelse  af  den 
slesvigholstenske  påstand  om  de  to  hertugdømmers  enhed  og 
mandsstammens  udelukkende  ret  til  arvefølgen,  som  hertugen 
af  Avgustenborg  havde  fået  Fredrik  Vilhelm  IV  til  i  de  be- 
vægede revolutionsdage  i  Berlin  (24.  Marts)  at  underskrive. 
Men  denne  påstands  uholdbarhed  og  usandfærdighed  var  netop 
dengang  uimodsigelig  godtgjort  i  det  kongelige  åbne  brev  af 
8.  Juli  1846  og  de  kommissionsforhandh'nger,  hvorpå  det 
hvilede,  og  henved  20  år  efter  kom  det  preussiske  kronsyn- 
dikat  til  væsenlig  det  samme  resultat.  Den  danske  kommis- 
sion bestod  af  mænd,  for  hvem  hertugdømmernes  uadskillelighed 
var  et  attråværdigt  mål:  foruden  kongens  privatsekretær  Adler 
udenrigsministeren  grev  Heinrich  Reventlow-Criminil,  forbunds- 
gesandten  baron  Pechlin  og  diplomaten  Bernhard  Bttlow,  der 
senere  endte  som  statssekretær  i  det  tyske  riges  udenrigsmini- 
sterium under  Bismarck.  Denne  kommission  kom  til  det  utvivl- 
somme resultat,  at  hertugdømmet  Slesvig  ved  politiske  og 
statsretlige  begivenheder  var  bleven  uadskillehg  knyttet  til 
kongeriget  Danmark  og  den  danske  arvefølge,  medens  den  ikke 
trøstede  sig  til  at  give  noget  bestemt  svar  med  hensyn  til 
Holsten,  særlig  det  gamle  lenshertugdømme  af  dette  navn. 
Der  blev  senere  fra  tysk  side  påstået,  at  kommissionen  havde 
været  imod  det  åbne  brev,  som  gav  et  korrekt  udtryk  for  dens 
betænkning,  og  at  det  skyldtes  kong  Kristian  VIII's  perfidi, 
at  det  hele  statsministerium  ikke  des  mindre  underskrev  det. 
Dette  er  dog  selvfølgelig  helt  grebet  ud  af  luften.  Når  flere 
medlemmer  af  statsministeriet  modsatte  sig  udstedelsen  af  det 
åbne  brev,  indtil  kongen  overvandt  deres  modstand,  og  når 
kommissionen  selv  havde  frarådet  dets  udstedelse,  da  var  det 
fordi  man  fra  den  side  ikke  ønskede  at  lade  tvivlen  om  Hol' 
stens   arvefølge   komme  til   orde  overfor  offenligheden.      Disse 


DET  SLESVIGHOLSTENSKE  SPØRGSMÅL.  185 

mænd  ønskede  at  bevare  begge  hertugdømmer  for  den  danske 
krone  og  for  deres  indbyrdes  forbindelse,  der  var  400  år 
gammel,  og  de  frygtede  for,  at  kongens  solenne  indrømmelse 
af,  at  arvefølgen  i  Holsten  var  tvivlsom,  vilde  få  skæbnesvangre 
følger,  når  mandsstammen  uddøde.  Kongen  og  de  danske  mi- 
nistre holdt  derimod  på,  at  det  frem  for  alt  gjaldt  om  at  sikre 
den  danske  krones  ret  til  Slesvig  og  at  hensynet  til  Holsten 
måtte  stilles  i  anden  række.  Det  åbne  brev  blev  da  også 
modtaget  med  kulde  bl.  a.  af  den  russiske  kejser,  men  vel  at 
mærke  ikke  for  sn  vidt  det  vedkoni  Slesvig:  kejser  Nikolaj 
indrømmede  tværtimod  uden  forbehold,  at  han  og  hans  slægt 
var  forpligtede  til  at  hævde  dette  hertugdømme  for  Danmark, 
ligesom  Frankrig,  England  og  Preussen  til  sin  tid  havde  garan- 
teret det. 

Det  nytter  ikke  noget  nu  fra  tysk  side  at  lade  som 
man  ikke  vidste,  hvad  der  derefter  skete  i  årene  184S — 51. 
Preussen  støttede  Holstenernes  oprør  mod  Fredrik  VII;  men 
blev  nødt  til  at  frafalde  de  i  Marts  1848  med  så  stor  ap- 
plomb  opstillede  sætninger.  Preussen  og  Østrig  opgav  ud- 
trykkelig påstanden  på  de  to  hertugdømmers  enhed  og  aner- 
kendte kongen  af  Danmarks  ret  til  at  adskille  dem  fuldstændig 
i  administrativ,  judiciel  og  repræsentativ  henseende.  Det  danske 
monarki  konstitueredes  med  de  tyske  stormagters  billigelse 
med  tre  indbyrdes  selvstændige  landsdele:  kongeriget,  Slesvig 
og  Holsten.  Og  den  fælles  arvefølge  ordnedes  således,  at  ar- 
vingerne til  Danmark  og  Slesvig  efter  kongeloven  gav  afkald 
på  deres  ret  til  fordel  for  nuværende  dronning  Luise,  som  selv 
hørte  til  disse  arvinger,  medens  kejseren  af  Rusland  gav  af- 
kald på  sine  rettigheder  til  visse  dele  af  Holsten  til  fordel  for 
hendes  ægtefælle,  den  nuværende  konge  Kristian  IX  af  huset 
Oldenbivg.  Ved  konferensen  i  London  1852  tiltrådtes  denne 
ordning  af  alle  stormagter,  også  Preussen  og  Østrig,  og  ved 
den  af  den  danske  rigsdag  vedtagne  tronfølgelov  af  1853  be- 
stemtes prins  Kristian  til  tronfølger  for  det  hele  udelelige  monarki. 

Hvad  hertugen  af  Avgustenborg  angår,  da  havde  han  ved 


186  DET  SLESVIGHOLSTENSKE  SPØRGSMÅL. 

en  højtidelig  akt,  udstedt  i  Frankfurt  den  30.  December  1852, 
anerkendt  de  af  kongen  trufne  dispositioner.  Det  hedder  i 
denne  akt  (§  3):  „geloben  und  versprechen  wir  fQr  uns  und 
unsere  familie  bet  furstttchen  worten  und  ehren,  nichts, 
wodurch  die  ruhe  in  Ihro  K.  M.  reichen  und  landen  gestOrt 
und  geffthrdet  werden  kOnne,  vomehmen,  imgleichen  den  von 
I.  K.  M.  in  hezug  auf  die  ordnung  der  erbfolge  fUr  cMe 
nnter  Allerhdchstdero  scepter  gegenwdrtig  vereinten  lande, 
oder  die  eventuelle  organisation  AllerhOchstdero  monarchie, 
gefassten  oder  kanftig  zu  fassenden  beschlassen  in  keinei- 
nmse  entgegentreten  zu  wollen,^  Dette  arrangement  med 
hertugen,  ved  hvilket  han  opnåede  et  meget  fordelagtigt  salg 
af  sine  godser,  der  jo  efter  den  bestående  ret  var  forbrudte  til 
kronen  ved  den  under  oprøret  begåede  feloni,  skyldtes  Preus- 
sens fortale  og  diplomatiske  anstrængelse;  mellemhandleren  var 
den  senere  så  berømte  rigskansler  fyrst  Bismarck. 

Alt  dette  er  historiske  kendsgerninger,  som  firmaet  MflUer 
&  Jansen  vel  kan  fortie  for  sine  læsere,  men  ikke  vil  forsøge 
at  benægte,  når  de  her  bringes  i  erindring.  Mon  der  forelå 
noget,  som  blot  i  Qemeste  måde  lignede  disse  kendsgerninger, 
dengang  Hannover  skiltes  fra  England?  Men  når  dette  ikke 
var  tilfældet,  hvorledes  kan  da  en  sandhedskærlig  mand  sam- 
menstille de  to  historiske  forhold? 

Og  hvad  var  det  så  som  skete  1863—64?  Da  Fredrik 
VII  døde,  optrådte  hertugen  af  Avgustenborgs  søn  som  præten- 
dent til  begge  hertugdømmer,  idet  han  skamløst  offenliggjorde 
et  dokument,  hvorved  hans  fader  afstod  ham  sine  rettigheder 
—  disse  rettigheder,  som  ingen  statsmand  nogensinde  havde 
anerkendt  og  som  han  for  alle  tilfældes  skyld  havde  lovet 
„bei  fQrstlichen  worten  und  ehren"  aldrig  at  forurolige  det 
danske  monarki  med.  Men  denne  tildragelse  blev  som  be- 
kendt udgangspunktet  for  krigen  mod  Danmark.  Kong  Kristian 
IX  opgav  Holsten,  men  da  tyske  tropper  uden  krigserklæring 
gik  over  Ejderen,  mødte  de  den  lille  danske  hær,  som  snart 
overvældedes,   forladt  af  alle  og  langt  underlegen  i  tal  og  ud- 


DET  SLESVIGHOLSTENSKE  SPØRGSMÅL.  187 

nistiiing,  som  den  var.  De  to  stormagter  erobrede  på  denne 
måde  hertugdømmerne;  men  da  det  derefter  skulde  undersøges, 
hvorledes  det  forholdt  sig  med  Avgustenborgernes  ret,  kom 
det  preussiske  kronsyndikat  som  bekendt  til  det  resultat,  at 
kongen  af  Danmark  havde  været  eneste  legitim  landsherre  så- 
vel i  Hobten  som  i  Slesvig  („Rechtsgutachten  bezflglich  der 
herzogthflmer  Schleswig,  Holstein  und  Lauenburg,  erstattet  auf 
grund  des  allerh^^chsten  erlasses  vom  14.  December  186 i  vom 
Kron-Syndikat«,  Berlin  1866). 

Men  dermed  var  det  jo  givet,  at  den  danske  konges  afståelse 
til  Preussen  og  Østrig  var  en  fuldgyldig  retsadkomst  for  ero- 
brerne; hertugen  blev  skudt  til  side,  og  samme  skæbne  overgik 
Østrig  efter  kampene  i  Bøhmen.  Preussen  lovede  ved  denne 
lejlighed  (Pragfredens  §  5)  at  tilbagegive  de  nordlige  danske 
distrikter  i  Slesvig  til  Danmark,  men  opfyldte  aldrig  dette  løfte 
og  sidder  således  den  dag  idag  inde  med  de  to  hertugdømmer. 

Dette  er  i  virkeligheden  hovedtrækkene  af  de  begiven- 
heder, som  man  nu  søger  at  fremstille  i  det  lys,  som  M. 
Mtkller  har  den  resignation  at  låne  sit  berømte  navn  til.  Man 
må  lade  fyrst  Bismarck,  at  han  er  ærligere.  Han  roser  sig 
af,  og  med  megen  ret,  at  han  har  udført  hertugdømmernes 
erobring  med  små  midler,  og  stor  genialitet.  Han  har  benyttet 
aQe  de  givne  forhold  med  mesterskab:  en  ulykkelig,  men 
uundgåelig  nationalitetsstrid;  —  arvefordringer,  der  kunde 
fremsættes  med  virkning,  fordi  de  i  en  menneskealder  var 
bleven  indarbejdede  i  den  tyske  befolkning,  ikke  blot  i  de 
danske  hertugdømmer,  men  hele  Tyskland  over,  og  som  dog 
når  som  helst  med  største  lethed  atter  kunde  reduceres  til 
intet  ved  en  upartisk  retlig  undersøgelse,  —  og  misgreb  og 
ubehændighed  hos  danske  statsmænd,  som  ikke  i  tide  indså, 
at  de  stod  overfor  en  hensynsløs,  brutal  og  retsfornægtende 
modstander,  uden  håb  om  hjælp  fra  anden  side,  og  derfor  for- 
sømte i  tide  at  arrangere  sig  med  denne  modstander  for  bil- 
ligste pris. 

Således  kom  den  katastrofe,  som  ramte  det  danske  mon- 


188  DET  SLESVIGHOLSTENSKE  SPØRGSMÅL. 

arki  1864,  til  at  berøve  det  langt  mere  end  noget  rimeligt 
hensyn  enten  til  gammel  ret  eller  nutidsforhold  kunde  begrunde. 
Thi  ikke  blot  kuldkastedes  gammel  legitimitet  derved,  at  Grot- 
torpernes  afkald  på  Holsten  til  fordel  for  kong  Kristian  IX 
ringeagtedes,  og  ikke  blot  sønderreves  'gamle,  stadig  fornyede 
traktater  til  fordel  for  den  danske  krones  ret  til  Slesvig;  men 
også  nationalitetsprincipet,  det  eneste,  som  med  nogen  føje 
kunde  påberåbes  imod  den  i  1852  trufne  ordning,  forhånedes 
på  det  dybeste.  Over  halvdelen  af  Slesvig  er  nemlig  endnu 
den  dag  idag  beboet  af  danske  folk,  der  intet  højere  ønske 
har  end  at  vende  tilbage  til  forbindelsen  med  moderlandet, 
medens  den  preussiske  regering,  til  trods  for  det  i  Prag  givne 
løfte,  ved  alle  mulige  midler  arbejder  hen  til  at  underkue  det 
fremmede  element  og  udslette  dets  nationale  ejendommelighed. 
Det  er  et  slag  i  ansigtet  på  hele  den  skandinaviske  race  og 
en  spot  over  den  i  Tyskland  yndede  talemåde  om  de  germa- 
niske folks  solidaritet. 


AFHANDLINGER 


VEDRØRENDE 


DANMARKS  TOPOGRAFI 


HISTORISK-TOPOGRAnSKE  BEMÆRKNINGER, 

(1869.) 

[Aarbøger  for  nordisk  Oldkyndighed  og  Historie  1869,  S.  219 -S7.  —  Her  med 

Rettelser  og  Tilføjelser  af  Forfatteren.] 


To  sønderjydske  bynavne. 

1.  Der  er  opstillet  så  mange  forklaringer  af  Flensborgs 
navn,  at  det  vel  ikke  kan  skade  at  forsøge  en  til.  Den  al- 
mindeligste går  ud  på  at  udlede  det  af  et  mandsnavn,  Fleno, 
Flens  eller  Flen  (Thorsen,  Slesvigske  stadsretter,  fortalen  s. 
38),  men  det  synes  nok  så  rimeligt  at  ty  til  en  oprindelse  af 
naturforhold,  når  den  eUers  har  nogen  sandsynlighed  for  sig, 
især  da  der  også  har  været  en  by  Flenstofte  og  måske  en 
gård  Flensbæk  der  i  nærheden.  Blandt  de  fem  gårde,  hvis 
marker  byen  skal  have  erhvervet  for  24000  mark,  nævnes 
nemlig  Flensbeke^  og  i  stadsretten  fra  1284,  såvel  som  i  den 
ældre  foreløbige,  siges  bymarken  at  grænse  til  Flenstofte  jorder 
mod  vest  eller  sydvest^.  Byens  eget  navn  skrives  i  stads- 
retten  Flænsborgh,  i  hertug  Valdemars  bekræftelse  Flensaabwrgh; 
ligesom  det  også  andensteds   hedder  Flenseborg'.     Denne  for- 


>  J.  N.  Schmidt,  Slesvigs  land  og  folk,  s.  256. 

*  Thorsens  stadsretter,  s.  66:  af  by  fvæatcer  til  then  grifl,  thær  skil  flænatoftæ 
iorth  oc  liy  iorth;  —  og  s.  196:  a  ciuitate  ad  auatrcUem  partern  usque  ad  fossain, 
quæ  separat  terras  Flenstofflhe  et  ciuitatis. 

*  Diplomatarium  FlensborgenAe  I  15,  16  o.  fl.  st. 


192  HISTORISK-TOPOGRAFISKE  BEMÆRKNINGER. 

skel  er  imidlertid  uden  betydning  for  navnets  afledning,  kun 
at  den  gør  det  yderligere  sandsynligt,  at  også  dets  første  del 
har  hensyn  til  naturforhold,  da  der  må  have  været  en  Flenså. 

Ordet  flens  minder  i  sin  form  stærkt  om  et  par  andre 
bynavne  i  Sønderjylland,  Blans  i  Sundved  og  Brøns  på  vest- 
kysten, og  kan  da  vel  ligesom  disse  være  opstået  ved  sammen- 
trækning med  endelsen  -nes  (Blå-nes,  Bryde-nes;  sml.  Føns, 
d.  e.  Fyn-nes,  Assens,  Horsens,  d.  e.  Asnes,  Horsnes,  o.  a.). 
Denne  endelse  er  meget  hyppig  netop  her  i  egnen;  ved  i^orden 
ligger  Rinknes,  Holdnes,  Fisknes,  Brunsnes;  ved  Aissund 
Kejnes,  Varnes  osv.  -  Flens  måtte  da  tænkes  opstået  af 
flæ-nes;  flæ  (flæg)  er  navnet  på  forskellige  eng-  og  vandplanter, 
der  findes  ved  bredden  af  bække  og  søer  (acolus  calamus,  vel- 
lugtende flæ  o.  a.);  på  noget  lignende  tyder  det  gamle  flø, 
engbund,  norsk  flæ,  oldnordisk  floiS  måske  det  samme  som 
de  frisiske  „flethen*',  de  rørbevoxede  lavninger  i  marsklandet, 
der  tidligere  har  været  vandløb^.  —  Et  sligt  „flænes"  vilde 
da  vistnok  kunne  søges  på  jordens  sydlige  side  ved  mølle- 
bækken,  der  hvor  jo  også  det  ældste  Flensborg  lå,  nord  for 
den  gamle  Hanskirke,  og  det  var  da  vel  møUebækken,  der 
oprindelig  hed  Flenså  eller  Flensbæk. 

2.  Navnet  Nordborg  er  et  af  dem,  der  ligesom  Graven- 
sten  og  Apenrade  forlængst  burde  have  været  banlyst  af  det 
danske  tale-  og  skriftsprog;  det  er  nemlig  ligesom  de  en  affød- 
ning  af  tidligere  tiders  fortyskelse.  Byens  gamle  navn,  der 
endnu  udelukkende  bruges  i  det  sønderjydske  folkesprog,  er 
Nørborg^  modsat  Sønderborg,  ligesom  Nørherred  modsat  Sønder- 
herred  (Valdemars  jordebog  har:  „Nørræhæret"  og  „Syndræ- 
hæret^).  Det  må  da  også  have  været  det  almindelige  i  hele 
riget  før  hertugernes  tid,  siden  Arild  Hvidtfelt  endnu  bruger 
det  (I,  299,  i  kvartudgaven)'. 


>  N.  M.  Petersen  i  Nordisk  tidsMkrift  for  old kyndighed,  U  76. 

*  Trap,  Beskrivelse  af  Slesvig,  s.  !260. 

^  Dansk  dokument  fra  1410:  Norræborgh  og  Norræborgh  (Jahn,  Danm.  hUt. 
und.  unionskongerne,  s.  494  f.).  Biskop  Haas  Mikkelsen  1688:  Nerborg  (Fynaka  sanil. 
VII  65). 


HKTORISK-TOPOGRAFISKE  BEMÆRKNINGER.  193 

I  de  tyske  aktstykker  optrieder  det  derimod  selvfølgelig 
strax  i  sin  forvanskede  skikkelse  tilligemed  alle  de  andre 
danske  bynavne.  Således  alt  1410,  i  vidneforklaringerne  i 
kong  Eriks  proces  (1424)  og  i  delingsakten  meUem  kong  Hans 
og  hertug  Fredrik  (1490),  hvor  „Norburg"  nævnes  ved  siden 
af  „Sunderburg",  „Apenrade",  „Hadersleben"  og  „Tundem"  *. 
I  hertug  Hans's  testamente  (fra  1621)  har  det  f&et  sin  helt 
tyske  stavemåde,  „Nordburg"  ^,  den  samme,  det  har  beholdt 
indtil  nu,  med  undtagelse  af  at  man  på  dansk  har  forandret 
„burg"  til  „borg",  ligesom  i  andre  tyske  navne  (Hamburg  o. 
L^).  Men  vil  man  beholde  Nordborg,  burde  man  også  holde 
sig  til  det  ligeså  gamle  Sunderborg,  thi  de  findes  næsten 
stadig  jævnsides,  ligesom  f.  ex.  de  tilsvarende  „Nor  Jutland" 
og  „Sunder  Jutland"  istedenfor  Nørre-  og  Sønderjylland. 


Byen  Slesvigrs  virker  1  middelalderen. 

Enhver  der,  om  end  kun  flygtigt,  har  syslet  med  Slesvigs 
(Hedebys)  ældre  historie  —  og  ingen,  der  vil  kende  rigets, 
kan  jo  helt  undgå  det  — ,  vil  have  lagt  mærke  til  den  usikker- 
hed og  forvirring,  der  især  tidligere  har  hersket  i  henseende 
til  dens  beliggenhed  og  omfang.  I  århundreder  søgte  man  dens 
oprindelige  plads  syd  for  Slien,  forledet  af  navneligheden  med 
Haddebod  og  de  mægtige  volde  ved  Selknor,  og  indtil  den  dag 
idag  har  man  givet  den  en  udstrækning,  der  overgår  al  rime- 
lighed. Det  første  er  nu  vel  for  bestandig  modbevist  af  prof. 
Thorsen  i  hans  indledning  til  de  slesvigske  stadsretter,  og 
mod  det  andet  er  der  idetmindste  gjort  et  godt  skridt  frem  af 
K.  Lorenzen  i  hans  afhandling  „om  Slesvigs  befæstning  i  old- 
tiden og  middelalderen"  i  „Annaler  for  nord.  oldkyndighed^ 
for  1859.      Der   er  her  for  første  gang  samlet  en  række  fak- 


1  Script,  r.  D.  VU  268.  372  ff.    Dipl.  Flensb.  I  344.  682. 
•  Falcks  „Urkundea",  s.  103. 

>  Kok,   Det  d.   folkesprog   i   Sønderjylland,  U  291.     Trap,    Beskrivelse  af  81., 
s.  401. 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.  13 


194  HISTORISK.TOPOGRAFISKE  BEMÆRKNINGER. 

tiske  meddelelser  om  de  ældre  virker,  både  hvad  deres  nu- 
værende spor  og  historiske  efterretninger  om  dem  ang&r,  og 
de  værste  udskejelser  af  de  ældre  topografers  fantasi  er  der- 
ved reducerede  til  deres  intet.  Alligevel  lader  den  historiske 
behandling  vistnok  et  og  andet  tilbage  at  ønske,  —  og  da 
spørgsmålet  ikke  er  uden  betydning,  skal  det  her  fremdrages  * 
endnu  engang  i  al  korthed. 

Den  ældre  bys  grænser  angiver  Lorenzen  selv  med  ud- 
tømmende grunde;  de  dannes  mod  vest  af  den  endnu  bevarede 
„grav^,  mod  nord  af  „kalvedammen ^  og  mod  øst  af  dennes 
afløb  ned  til  noret;  indenfor  dette  Ulle  område  ligger  eller  lå 
nemlig  alle  byens  kirker  og  klostre,  dens  gildehuse  og  konge- 
borge, og  den  del,  der  ligger  nord  derfor,  kaldtes  endnu  for  et 
par  hundred  år  siden  den  „nordlige  forstad"  eller  „nystaden"^ 
(a.  st.  s.  308).  Og  dette  gælder  ikke  blot  de  ældre  kirker  og 
klostre,  men  også  det  anselige  gråbrødrekloster,  stiftet  1234, 
ligesom  Mikkelskirken  endnu  i  det  13.  århundrede  siges  at 
ligge  i  „Slesvigs  forstad",  „udenfor  byens  porte",  „ved  Sles- 
vig" osv.^. 

Men  L.  går  stadig  ud  fra  den  falske  forudsætning,  at 
Mikkelskirken  oprindelig  er  bygget  som  kastel,  som  led  i  en 
stor  befæstning,  en  anskuelse  der  vel  er  gammel^,  men  ikke 
desmindre  aldeles  falsk:  den  er  en  mærkelig  kirkebygning  fra 
det  12.  århundrede,  der  dog  har  ikke  få  sidestykker  i  Dan- 
mark og  det  øvrige  Evropa  (se  Traps  beskrivelse  af  SI.  s. 
556  f.).  Det  er  desuden  en  misforståelse,  at  den  har  været 
omgiven  af  en  grav,  idetmindste  kan  det  sted  af  Knud  VFs 
brev,    som   L.    anfører,    ikke   bevise   noget   i   den   henseende^. 


1  Script,  r.  D.  V  38) :  ecclesia  montis  S.  Mich.  foHi  poriam  viUæ  Slesviceosu. 
—  eccl.  M.  in  »ttburhio  Slesvicensi;  —  III  631:  eccl.  M.  juoeta  SU.  —  osv.  Kongebrev 
1196  (Ser.  VII  323)  Dævner  7  kirker,  deriblaDdt  ikke  Mikkelskirkeo. 

*  Cypræus,  Annales  episc.  Slesv.,  p.  168:  hac  tempestate  (c.  1150)  propugnaculum 
illud,  ad  aquilonem  in  monte  excelso  siium,  a  f'uodamentis  erectum  et  ædificatum  esse, 
a  majoribus  nostria  mentoriæ  prodittmt  est.  Quod  poslea  in  templum  diui  Michaelis 
conuersum  est 

"  Script  r.  D.  VII  323:  ecclesia  St  Mich.  de  Flenaborgh  (I)  motitem  actam,  in 
quo  eadem  eccl.  sita  est,  cum  adjacent.  molendinis  et  uniua  cttUura  arcUri  in  loco 


HISTORISK-TOPOliRAFlSKE  BEMÆRKNINGER.  195 

Derimod  må  det  gamle  Mikkelskloster  jo  upåtvivlelig  søges 
her  (conventus  nigrorum  monachorum  existens  apud  ecclesiatii 
M.  juxta  SL— Script,  r.  D.  III  631).  før  det  1192  Hyttedes  til 
Guldholm,  og  også  dette  synes  at  tyde  hen  på,  at  der  her 
ikke  fandtes  noget  forsvarspunkt.  men  kun  et  stille  og  b.er- 
deles  skønt  beliggende  tilflugtssted  for  dem,  der  vilde  trække 
sig  tilbage  fra  verdens  travle  færd,  som  så  rigt  udfoldede  sig 
foran  bakkens  fod. 

Det  afgørende  bevis  for  at  byens  ældre  virke  kun  har 
omfattet  strækningen  op  til  kalvedammen  er  imidlertid  den 
endnu  bevarede  gamle  stadsport  mod  nord^  Den  lå  ved 
kalvedammens  østlige  ende  og  svarede  til  den  på  vestsiden 
ud  til  kongeengen.  Det  er  disse  to  porte,  stadsretten  taler 
om,  idet  den  bestemmer,  at  kongens  bryde  skal  holde  den 
nordlige,  hertugens  den  sydlige  (§  73).  Indenfor  hin  lå  den 
gamle  kongsgård,  indenfor  denne  siges  det  såkaldte  „Abels 
slot"  at  have  ligget  (efterretningerne  om  kong  Eriks  mord 
siger,  at  stedet,  hvor  det  skete,  lå  ved  vandet).  —  Det  er  da 
også  dette  virke  der  menes  i  hertug  Valdemars  brev  fra  1291, 
når  han  angiver  grænserne  for  byens  thingområde  til  „det 
gamle  virke  mod  nord,  Frisevirke,  Angelbovirke  og  Salder- 
gater;  den  store  vold  ved  Johanneskirken  mod  øst;  midtvands 
mellem  byen  og  Haddebod  (mod  syd),  og  den  gamle  Jørgens- 
borg  mod  vest"  *.  Det  er  nemlig  indlysende,  at  der  her  ved 
„nord"  ikke  tænkes  på  byens,  men  hele  thingområdets  nord- 
lige side,   altså  byens  hele  virke  mod  landsiden,     Lorenzens 


qm  stubba  nuncupcUur  et  est  notabUi  fossatura  circumductua  etc.  Sml.  Slesvigske 
provinaialefterretn.  111  150.  —  [Senere  Tilfejelse:]  „Stubba"  er  ligefrem  en  jordlod, 
omgiven  af  en  grøft,  der  endnu  nævnes  1321  og  siges  at  ligge  mellem  Slesvig  og  Got- 
torp; kaldes  senere  nMOnchenland"  (Staatsb.  Mag.  X  4S9);  d.  e.  „stuf^  ^  ornum. 

'  Dankwerth  s.  116:  zwischen  der  rechten  Stadt  und  der  Vorstadt  hat  es  eine 
Maur  und  Tohr,  so  etwa  von  der  alten  Fortification  noch  abrig. 

*  Michelsen,  Nordfriesland  im  Miltelalter,  s.  183:  in  eadem  civitate.  vel  infra 
antiqua  moenia,  sive  septa  eiusdem,  que  Frisewircki,  Angelboewircki  et  Saldergater 
in  aquiione  vulgariter  appellantur,  vel  infra  aggerem  magnum,  vicinum  ecclesifF  SL 
Jobannis  in  oriente,  vel  infra  medias  aquas,  infra  ipsam  civitatem  et  inter  Haddeboth 
profluenies,  vel  infra  castrum  antiquuro,  quod  Juriansburgh  dicitur,  in  occidente. 

13* 


196  HISTORISK.TOPOGRAFISKE  BEMÆKKNING£R. 

opgivelser,  der  g&r  ud  fra  hin  falske  forudsætning  og  dermed 
forbinder  den  anden,  at  det  af  ham  efterviste  virke  op  om 
Mikkelskirken  alt  var  til  så  tidligt,  er  altså  fuldstændig  forfej- 
lede og  vildledende.  De  tre  navne  fordeles  ganske  naturligt 
til  byens  tre  sider  mod  det  omgivende  land:  den  vestlige  vold 
ud  til  kong'eengen  var  Frise  virket,  den  nordlige  til  dammen, 
med  „  Borggaden  ^  bagved,  Angelbo virke,  den  østlige  Salder- 
gater.  Nørreporten  kaldes  også  „Angelboport"  og  den  sydlige 
har  vel  svarende  dertil  heddet  „Friseport",  ligesom  vi  i  Flens- 
borg har  navnene  Friseport  og  Angelboport ' ;  dette  stod  da  i 
nærmeste  forbindelse  med  de  to  virker,  der  jo  iøvrigt  selv- 
følgelig intet  andet  kan  have  havt  at  bestille  med  Angelboerne 
og  Friserne  end  at  de  vendte  ud  mod  de  af  dem  beboede 
egne.  Hvad  Saldergater  angår,  da  synes  der  strængt  taget 
intet  bestemt  at  foreligge  om  at  der  hermed  menes  et  virke; 
tvertimod  synes  adskilligt  at  tale  for,  at  det 'her  liggende  nor 
oprindelig  dannede  det  eneste  naturlige  værn  (Lorenzen,  s. 
297  f.).  Det  vil  da  måske  være  naturligst  at  forklare  Salder- 
gater, eller  som  det  synes  at  have  hedt:  Soldergater,  siden 
der  endnu  findes  en  Solderkobbel,  som  navn  for  de  veje  eller 
gader,  der  gik  langs  dette  byens  grænseskel,  ligesom  der  i 
ældre  tid  i  Ribe  fandtes  en  „solte  gadhe"  ^. 

Når  dette  ældste  virke""*  er  bleven  anlagt,  er  vistnok  van- 
skeligt at  sige  med  sikkerhed,  men  neppe  så  svært  at  skønne 
med  nogen  sandsynlighed.  Der  er  her  selvfølgelig  ikke  tale 
om  det  pæleværk,  der  rimeligvis  har  omsluttet  byen  fi-a  æld- 
gamle tider,  understøttet  af  jordvolde,  der  kunde  give  for- 
svarerne en  gunstigere  stilling  under  et  angreb;  slige  virker 
træffer  vi  jo  idelig  i  sagaerne,  og  Slesvig  havde  dem  lige  for 
øje  i  rigets  store  grænsevold.  Men  når  talen  bliver  om  den 
sandsynlige  tid  for  stenportens  og  det  til  den  svarende  virkes 

>  Dipl.  Flensb.  I  439.  441  og  443  (fra  år  14361. 

*  „Ribe  oldemoder'',  udg.  af  O.  Nielsen,  s.  56;  navnet  betyder  måske  „Skiden- 
gade**,  8   '1.  Koks  „Sønderjydske  folkesprog"  I  377. 

3  [Senere  Tilføjelse  :j  I  anledning  af  Harald  HArdrådes  ødelæggelse  af  Hedeby 
nævnes  dens  befæstning  i  .samtidige  vers  (Snorre,  Har.  Hårdr.  kap.  34). 


HISTORISK-TOPOGRA  FISKE  BEMÆRKNINGER.  197 

opbyggelse,  in&  vi  vistnok  gå  ned  i  tiden  til  det  12.  århun- 
dredes begyndelse,  da  uden  al  tvivl  byens  domkirke  opførtes 
af  sten,  medens  Danevirke  udbedredes  i  en  væsenlig  grad^. 
Netop  i  denne  tid  er  der  da  også  en  mærkelig  forandring  i 
byens  forsvarsevne  kendelig;  thi  medens  kong  Nils  i  begyn- 
delsen af  sin  regering  var  udsat  for  Vendernes  overfald  og 
måtte  beskyttes  af  Friserne,  når  han  opholdt  sig  i  Hedeby^, 
så  udholdt  Erik  Emun  her  i  vinteren  1131 — 32  en  belejring 
af  Nils  og  Magnus.  Og  i  den  nærmest  følgende  tid  befæstedes 
netop  Danmarks  største  byer.  Lund  af  Erik  Emun,  Roskilde 
og  Viborg  af  Sven  Eriksøn  ^,  medens  Otto  af  Babenberg  endnu 
1127  aflægger  det  vidnesbyrd  efter  sin  rejse  til  Lund,  at  vore 
byer  ikke  var  befæstede  med  tårne  og  mure  som  andre  folks, 
men  kun  med  pæleværk  og  grave;  ligesom  Saxe  beretter,  at 
vi  til  den  tid  var  aldeles  ukyndige  i  belejringskunsten  og  Erik 
(Emun)  derfor  måtte  have  Tyskerne  i  Roskilde  til  at  bygge 
blider^.  Det  synes  da  at  stemme  ret  vel  med  det  vi  ellers 
ved  om  Slesvigs  fremmelighed,  at  den  er  bleven  ordenlig  be- 
fæstet noget  tidligere,  dengang  Margrete  byggede  på  Danevirke 
og  Knud  Lavard  opførte  sit  tårn  ved  Slien. 

Spørgsmålet  om,  når  da  det  af  L.  påviste  virke  omkring 
den  nordlige  forstad  er  bygget,  vil  da  kunne  besvares  uden 
synderlig  vanskelighed,  idetmindste  tilnærmelsesvis.  Der  kunde 
tænkes  på  året  1288,  da  byen  ødelagdes  ved  vådeild  og  be- 
fæstedes påny,  tildels  med  pæleværket  fra  Gottorp;  men  hertug 
Valdemars  brev  fra  1291  taler  herimod,  idet  „de  gamle"  virker 
endnu  nævnes   som  grænser  for  byens  thingområde,   hvad  der 


>  Årbøger  f.  n.  oldk.  1868,  s.  389  f. 

•  Sst.  8.  180. 

'  AnoDymufl  Roskild.  Script,  r.  D.  I  382:  Lund  niuro  et  vallo  juasu  Herici  eat 
rircumdata.  Saxo  p.  677:  Roskildiam,  moenium  inopem  —  vallo  fossnque  coinplec- 
itur;  p.  688:  (S.)  Wibergam,  adhuc  munimenti  expertem,  —  terreis  moenibus  clausit, 
magnisque  eam  stipendiia  ioatruxit  (instruere  raauu,  stipeudiis,  forsyue  med  mandskaL . 
sniL  Saxo  p.  689). 

*  Se  Årbager  1868,  s.  393  t)*  Saxo  p.  650:  (E.)  a  Saxonibus,  qui  Roskildiæ  dege- 
bant*  tonoeiitorum  artificia  mntuatus  — .  Quippe  nostri,  rerum  adhuc  militarium  ru> 
des,  raro  taliom  usu  callebaut 


198  mSTORISK.TOPOGRAFlSKE  BEMÆRKNINGER. 

neppe   vilde   have   fundet   sted,    dersom   byen   var  bleven    ud- 
videt. 

Rimeligere  er  det  at  henføre  det  til  grevernes  tid,  den- 
gang kong  Erik  (af  Pommern)  gentagne  gange  belejrede  Sles- 
vig og  Gottorp.  Det  lykkedes  ham  nemlig  engang  at  indtage 
staden  (1417),  hvorpå  den  efter  hans  fordrivelse  befæstedes 
meget  (1426)  og  nu  kunde  modstå  ham  bedret  Krønikens 
slette  latin  lader  ikke  tilfulde  skønne,  om  der  ved  denne  lej- 
lighed fandt  en  udvidelse  af  staden  sted,  foranlediget  ved  at 
den  ene  side  havde  vist  sig  at  være  for  svag  (nedenfor  Mikkels- 
bjerget),  men  det  er  efter  alt  det  foreliggende  rimeligst^.  Hvad 
der  også  i  høj  grad  taler  herfor  er  Jørgensøens  dæmning, 
L.  antager  vel,  at  denne  er  meget  gammel,  ja  endog  samtidig 
med  en  del  af  Danevirke,  så  der  alt  i  ældre  tider  har  været 
en  vej  fra  byen  lige  syd  på  til  Holsten;  men  dette  kan  ikke 
på  nogen  måde  forenes  med  uomtvistelige  efterretninger.  Så- 
ledes fastsætter  Slesvigs  stadsret,  at  de  der  sætter  over  i  både 
og  småskuder  skal  befordre  kongens  folk  uden  vederlag  (§  73: 
item  custodes  cymbarum  et  nauicularum  transuehent  gratis 
homines  regis),  hvad  der  jo  ikke  kunde  være  tale  om,  dersom 
der  var  en  fast  dæmning,  som  førte  til  borgen  på  øen  såvel 
som  til  jordens  sydlige  bred.  Det  samme  fremgår  af  Saxes 
fortælling  om  den  gamle  erkebisp  Eskils  afrejse  her  fra  landet. 
Han  tog  nemlig  afsked  med  kongen  på  skibsbroen  ved  Slesvig 
og  sejlede  derpå  over  fjorden  tilligemed  Absalon,  hvorpå  han 
blev  sat  på  en  vogn  og  kørte  mod  syd^.  Men  endnu  over 
200   år   senere,    1416,   fortælles   der,    at  Holstenerne  tog  øen 


1  Eeiam  palis  sirictissime  conianctis  dux  Henricus  hane  ciuitatem  pro  muro 
muoiuit  et  eciam  profund issimis  fossia,  (iccurata  aliqucUi  parte  de  duUcUBj  firmiasima 
circunide<1it,  ita  quod  rex  etc  (Lappenbergs  udg.  af  „Piesbyter  Bremenftis"  p.  148). 
Det  fremhævede  oversættes  sÅledes  hos  Westphalen  III  173:  up  dadt  aller  storckeste 
van  einer  Siden  der  StadL 

*  [Senere  Tilføjelse:]  Sml.  Flensborg  og  kongens  befiestelse  af  bjerget  her 
1411-12. 

*  Saxo  p.  918.  —  At  dæmningen  ikke  »\i  ved  den  tid  (1177)  var  forsvunden  og 
altså  tilhørte  en  tidligere  tid,  ses  af  at  alle  ældre  forfattere  er  enige  om,  at  der  kuD 
var  én  gennemkørsel  gennem  Danevirke. 


HISTORISK-TOPOGRAFISKE  BEMÆRKNINGER.  199 

Jørgensborg  „tilhest^,  tiltrods  for  at  den  var  ø;  ved  Guds 
vidunderlige  hjælp  red  de  gennem  vandet  ug  tog  den  tiUige- 
med  en  del  småskibe,  med  hvilke  kongen  havde  sat  sig  i  be- 
siddelse af  øen^  Dæmningens  anlæggelse  synes  da  ej  heller 
at  kunne  sættes  før  efter  denne  tid,  altså  rimeligvis  ligeledes 
ved  1426,  da  det  let  forstås,  at  det  må  have  været  Holste- 
nerne magtpåliggende  at  hindre  den  danske  flåde  i  at  trænge 
frem  til  Gottorp  og  derved  tillige  afbryde  byens  forbindelse 
med  den  sydlige  kyst  og  Holsten.  —  Senere  er  da  dæmningen 
atter  kommen  i  forfald,  da  der  ingen  anvendelse  var  for  den 
mere;  thi  til  den  fredelige  forbindelse  af  de  to  Qordbredder 
var  Gottorpdæmningen  tilstrækkelig;  ved  den  voxede  der  efter- 
hånden nye  byer  frem  (Fredriksberg  og  Lolfot). 


'  Dominus  celi  dedit  HoItzatiB  ire  super  (iquas  cttm  equis  et  ad  naues  appli« 
cuerunt  et  cui  in9Hlam  Jurghensburg  sine  nauibus  etc.    (Preabyter  Brem.  p.  119). 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

(1872-81.) 

[Aarbøger  for  nordisk  Oldkyndighed  og  Historie  1872,  S.  257-73  (I);  1877,  S.  265-96 
(II};  1881,  S.  S81— 98  (III).  —  Her  med  eDkelte  Rettelser  og  Tilfejelser  af  Forfatteren.] 


[I.] 

1.   „Havn**. 

L/et  ældste  skriftlige  mindesmærke,  der  er  bevaret  indtil 
vor  tid  om  hovedstadens  forhold,  er  pave  Urbans  bulle  af 
1186,  hvorved  erkebiskop  Absalons  gave  til  Roskilde  bispe- 
stol: „borgen  Havn  med  dens  tilliggende  osv.",  en  gave,  som 
Absalon  igen  havde  modtaget  af  kong  Valdemar,  stadfæstes  i 
dens  eje.  Det  næste  er  Saxes  omtale  af  byen  og  borgen, 
nedskreven  henved  året  1200.  Af  disse  to  kilder  lader  der 
sig  vel  just  ikke  uddrage  synderlig  fyldige  efterretninger,  men 
der  ligger  dog  et  og  andet  i  de  af  dem  brugte  udtryk,  som  i 
forening  med  det,  der  lejlighedsvis  nævnes  i  yngre  aktstykker, 
kan  føre  til  ret  pålidelige  slutninger  med  hensyn  til  det  ældste 
København.  Og  da  disse  aktstykker  nu,  i  det  mindste  for  en 
meget  stor  del,  foreligger  i  en  pålidelig  udgave  i  „Københavns 
diplomatarium**,  turde  den  tid  være  kommen,  da  forskellige 
forsøg  på  at  overvinde  de  vanskeligheder,  som  altid  frembyder 
sig  i  rigt  mål,  hvor  talen  er  om  at  tilvejebringe  et  nyt  grund- 
lag  for   en  af  usikre  traditioner  overgroet  historie,    med  rime- 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  201 

lighed  kan  ventes  at  ville  firemkomme.  Diplomatariets  udgiver, 
Dr.  O.  Nielsen,  har  i  den  henseende  alt  brudt  vej  (Danske 
saml.,  VI  289 — 312);  når  de  følgende  bemærkninger  i  flere 
væsenlige  punkter  Qerner  sig  endel  fra  de  resultater,  hvortil 
denne  forfatter  er  kommen,  så  vil  det  formentlig  kun  kunne 
gavne  den  fortsatte  granskning  og  lette  vejen  til  et  endeligt, 
fra  alle  sider  vel  overvejet  resultat. 

I  slutningen  af  det  12.  århundrede,  da  Saxe  skrev  og  da 
bullerne  blev  udstedte,  var  der  forlængst  bygget  en  fast  borg 
på  holmen  foran  den  lille  købing,  som  Saxe  kalder  „ Købmand- 
ha  vq",  bullerne  derimod  endnu  kun  „Havn*'.  Borgen  brugtes 
jævnlig  som  bispesæde,  ligesom  den  havde  en  stadig  besæt- 
ning af  vel  rustede  mænd,  der  herfra  holdt  øje  med  Nordens 
vigtigste  farvand,  altid  rede  til  at  fare  ud  med  deres  skibe 
for  at  optage  kampen  med  de  vendiske  vikinger;  foran  på 
holmen  stod  høje  stejler  med  de  fældede  fenders  hoveder  til 
advarsel  for  de  upålidelige  købmænd  fra  Østersøens  kyster, 
som  søgte  havnen.  Borgen  havde  sin  ladegård  på  Amager; 
den  kaldes  „Borgby"  (senere  „Tårnby"),  et  vidnesbyrd  om  at 
det  faste  hus  alt  dengang  har  været  kaldet  „borg",  ligesom 
de  samtidig  byggede  huse  ved  Hærvig:  Kalundborg,  ved  Beltet: 
Nyborg  osv.  Tidligere  kaldtes  slige  ladegårde  for  „husebyer" 
både  her  og  i  det  øvrige  Norden^;  betegnelsen  „borg"  synes 
ikke  at  have  været  synderligt  i  brug  før  dette  århundrede,  da 
de  middelalderlige  stentårne  trådte  istedenfor  de  ældre  bjælke- 
huse. 

Med  hensyn  til  byens  omfang  i  denne  første  tid  haves 
der  endnu  en  vigtig  underretning,  der  synes  at  være  bleven 
upåagtet  af  alle  dem,  som  har  syslet  med  de  herhen  hørende 
spørgsmål.  I  stadens  ældste  ret  (fra  året  1254)  findes  nemlig 
den  bestemmelse,    at   alle   de   der  bor  på  bispens  grunde  skal 

>  Ribe  oldemoder  nr.  6:  iq  nostris  villia,  que  huseby  dicuntur.  — *  H.  Hildebrand, 
Sv.  folket  under  hedna  tiden,  2.  opl.  s.  229  anm.:  Kooungsgårdarne  kallades  ofta  hu> 
sabyar.  Munch,  Norge  i  middelalderen,  registret:  Husabær.  I  navnet  Burghus  (Bårse) 
forenes  begge  bet^nelser  fra  en  tid,  da  nburg"  neppe  var  fuldstændig  optaget  i 
sproget,  men  gaves  som  navn  til  en  via  slags  huse. 


202  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

betale  12  penge  i  jordskyld'.  I  bispernes  jordebog,  der  er 
over  100  år  yngre,  siges  der  dernæst,  efterat  135  grunde  er 
opregnede:  „af  alle  disse  grunde  eller  gårde  bar  hr.  bispen 
årlig  ved  st.  Hans  tid  en  afgift,  kaldet  jordskyld,  det  er  én 
sterling  af  hver  grund  og  gård",  og  i  en  lidt  yngre  jordebog 
nævnes  blandt  bispens  indtægter:  „en  afgift  ved  navn  jord- 
skyld, der  gives  én  gang  om  året,  nemlig  ved  st.  Hans  tid, 
det  er  én  sterling  af  hver  grund  og  gård  i  gaderne  ved 
stranden^  -.  Men  dette  forhold,  at  bispen  ejede  hele  kvarteret 
„ved  stranden^,  der  endnu  i  slutningen  af  det  14.  århundrede, 
da  jordebogen  affattedes,  udgjorde  omtrent  en  Qerdedel  af  byen, 
tyder  da  vistnok  meget  stærkt,  for  ikke  at  sige  afgørende,  hen 
på,  at  vi  her  har  den  ældste  by,  det  „Havn",  der  alt  var  til, 
da  kongen  tilskodede  sin  ven  „borgen  og  alt  dens  tilliggende"'"*. 
Denne  bydel  strækker  sig  op  fra  „stranden"  eller  „havnen"  i 
hele  sin  udstrækning,  som  den  senere  nærmere  skal  omtales, 
op  ad  den  bakkeskråning,  på  hvis  højeste  punkt  Frue  kirke 
ligger,  og  alt  dengang  lå;  da  der  efter  jordebogen  findes  135 
grunde  på  dens  område,  må  den  vel  efter  den  tids  forhold 
have  strakt  sig  op  omtrent  til  byens  nuværende  hovedgade,  i 
øst  og  vest,  som  det  synes,  begrænset  af  to  vandløb,  der  fra 
de  højthggende  søer  og  kær  søgte  ned  til  stranden.  Kirken 
var  uden  al  tvivl  fælles  for  Havn,  Solbjerg  og  Seredslev,  der 
indtil  deres  nedlæggelse  hørte  til  københavnske  sogne.  I  pave 
Coelestinus's  bekræftelsesbuUe  af  året  1193  nævnes  udtrykke- 
ligt,   hvad    der    vel    kun   er  udeladt  af  tilfældige  grunde  i  den 


*  Kap.  3:  quicuniqve  habitaiit  in  fundis  doniini  episcopi,  soliiere  debent  pro 
yorUiskyld  XJl  deoanos  (K.  dipl.  1  18). 

*  Smat.  8.  97.  112. 

*  Da  borgerskabet  1296  havde  gjort  oprer  mod  biskoppen  og  var  bleven  over> 
vundet,  måtte  byen  tilakode  ham  n^^^^  d«  grunde,  som  ikke  forhen  har  betalt  jord- 
skyld (census),  samt  visse  jordlodder  udenfor  byen",  dog  således  at  de  nuværende 
ejere  og  deres  arvinger  efter  dem  skal  bo  på  dem  mod  en  årlig  afgift  af  6  penge,  som 
bispen  skænker  til  et  hospital.  Dette  kaster  et  stærkt  lys  på  jordskyldens  betydning 
samt  på  de  ny  bydeles  stilling:  de  stod  ikke  på  biskoppens  jord,  men  var  opståede 
som  forstæder  på  den  fri  bondejord  og  senere  forenede  med  byen,  et  forhold,  der  er 
meget  almindeligt  i  middelalderen  (sml.  G.  L.  Maurer,  Gesch.  der  StAdteverfassung , 
II  li6  ff.). 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  203 

ældre,  at  Absalon  har  lagt  de  3  kirker,  den  i  Havn,  den  i 
Brønshøj  og  den  på  Amager,  til  borgen.  Der  er  bevaret  en 
tiendeforening  fra  Absalons  tid,  ved  hvilken  Havns  sognemænd 
forpligtede  sig  til  at  anvende  en  tredjedel  af  korntienden  til 
en  ny  kirkes  bygning  ^  Når  Dr.  H.  Rørdam  heraf  har  villet 
slutte,  at  Havn  var  en  agerdyrkende  by,  så  ligger  det  dog 
neppe  i  disse  ord;  det  fremgår  kun  af  dem,  at  sognet  Havn 
havde  jorder,  der  her  som  overalt  bar  tienderne,  hvad  ikke 
udelukker,  at  Havn  selv  var  en  jordløs  by.  Endnu  1525  gik 
bymarken  ikke  længere,  end  at  en  væsenlig  del  af  den  kunde 
gå  tabt  ved  de  opdæmninger,  der  foretoges  i  og  efter  belej- 
ringen, og  det  var  først  derefter  at  kongen  og  kapitlet  i  Ros- 
kilde, der  ejede  hver  sin  del  af  Seredslev,  afstod  denne  i 
krigen  ødelagte  bys  jorder  til  staden.  Pontoppidan  fortæller 
som  et  sagn,  at  man  fordum  kaldte  folk  fra  den  nordlige  del 
af  Nørregade  for  „de  Seredslev  mænd",  ligesom  han  søger  den 
forsvundne  bys  plads  indenfor  Peblingesøen'.  Det  er  ikke  let 
at  komme  til  noget  afgørende  resultat  i  den  henseende,  men 
så  meget  synes  dog  at  fremgå  af  de  forskellige  vidnesbyrd,  at 
hvad  enten  byen  lå  uden-  eller  indenfor  søen,  så  gik  dens 
mark  temmelig  nær  ind  under  stadens  mure,  og  „søerne",  der 
jo  end  ikke  var  til  i  deres  nuværende  eller  lignende  form  i 
middelalderen,  kan  ingenlunde  efter  de  foreliggende  aktstykker 
betegnes    som    markeskel    mellem    København    og    Seredslev"'. 


'  H.  Rørdam,  KbbvD.  kirker  og  klostre,  s.  7:  Absalon  —  contparochianis  de 
HaffnU  salutem  etc. 

*  PootoppidaD,  Ori^in  s  Hafn.,  s.  12,  anm.  —  Der  er  ikke,  som  Dr.  Nielsen  for- 
udsætter, Dogen  uoverensstemmelse  mellem  Pontoppidans  og  hans  saratids  stedfæstelse 
af  Seredslev  by;  thi  „fuglestangen''  („papagejstangen*')  stod  „fordum",  i  begyndelsen  af 
det  17.  århundrede,  mellem  stadens  volde  og  seerne,  hvorfra  den  før  1G20  var  flyttet 
bort  (K.  dipL  I  468.  597).  SmI.  D.  saml.  VI  902.  Det  er  et  spørgsmål,  om  der  ikke 
er  en  direkte  forbindelse  mellem  byens  gamle  plads  og  fuglestangen,  så  denne  stod 
på  sognets  gamle  grandestævne,  ligesom  vi  i  Flensborg  ser  borgerskabet  holde  mark- 
mede ved  „pap^øjtræet"  (Fl.  dipl.  nr.  516). 

3  Danske  saml.  VI  3Ul,  hvor  denne  påstand  fremsættes,  hviler  formentlig  på  en 
fejlslutning.  Hvad  der  28.  Dec.  1523  tilstås  København  er  „alle  de  jorder  og  ejen- 
domme,  som  de  af  arilds  tid  havt  have,  både  inden  bys  og  uden  bys  —"  (Dipl.  I  321)  og 
.deres  oredrift  trindt  omkring  K.  stad  så  langt  og  vidt,  som  de  havt  have  af  arilds 
tid"  (s.  322).    Hertil  holdes  borgerskabets  andragende  af  9.  Mi^  1525,  hvori  der  siges, 


204     .  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

Derimod  synes  der  intet  at  være  til  hinder  for  at  tænke  sig 
en  bymark  vest  for  staden,  mellem  stranden,  Valby  og  Sol- 
bjerg marker.  Alt  1496  nævnes  der  iblandt  byens  jorder  25 
„haver"  udenfor  Vesterport,  medens  der  ellers  ingen  sådanne 
forekommer  udenfor  byens  mure.  Det  er  da  vistnok  ligeledes 
her,  de  jordlodder  (terrulæ)  må  søges,  som  borgerne  alt  1296 
ejer  „udenfor  gravene".  Det  er  ikke  let  at  afgøre,  til  hvilken 
bymark  stadens  Vesterfælled  oprindelig  har  hørt.  Indtil  1621 
ejede  København  ikke  blot  de  nuværende  jorder  på  dette  strøg, 
men  tillige  den  såkaldte  „Kalvehave",  nemlig  st.  Jørgens  sø 
med  jorderne  nærmest  vest  derfor  S  og  endnu  1695  skaffer 
Valby  bønder  thingsvidne  på,  at  de  har  en  ældgammel  ret  til 
græsgang  på  Vesterfælled^.  Heraf  synes  det  at  fremgå  som 
det  mest  sandsynlige,  at  det  oprindelig  var  Valby  mark,  som 
strakte   sig   ind   imod    byen,    og  dette  stadfæstes  af  et  diplom 


at  „vor  oredrift,  som  vi  havde  her  til  Kbhvn.,  have  vi  bestæmmet  med  damme  og  vand, 
sA  at  den  bedate  part  af  vor  græsgang  er  os  dermed  betaget"  (s.  960).  Men  byen 
havde  jo  fra  arilds  tid  del  i  Seredslevs  græsgang,  hvorfor  kongen  også  kunde  stad- 
fæste dens  oredrift  i  forhindelse  med  overdragelsen  af  Råsbæk  moUe  (1524).  Der 
fandtes  imidlertid  dengang  ogsA  større  damme  under  selve  stadens  mure;  således  om- 
tales 1606  en  dam  ved  Nørreports  bul  virke  (s.  258),  1510  forskellige  damme,  der  istand- 
sattes at  borgemester  Oluf  Adsersen  (s.  262),  ligesom  vandløbet  vest  om  byen  drev  en 
mølle,  medens  der  pA  den  østlige  side  fandtes  et  vand,  som  kaldtes  Pustervig.  —  Idet 
staden  nu  erhvervede  kongens  og  Roskilde  kapitels  dele  af  Seredslev  og  altså  blev 
eneste  ejer  af  hele  dets  bymark,  bestemtes  der,  at  man  ikke  vilde  holde  svin  på  den 
„fore  skade  og  fordærv,  deraf  komme  kan  på  stadsens  volde  og  grave",  —  en  bestem- 
melse, der  jo  tyder  på  alt  andet  end  en  mark,  som  er  skilt  fra  staden  ved  søer  og 
mellemliggende  jorder.  Ligeså  tyder  det,  at  stadens  teglgård  netop  nu,  da  man  dog 
havde  så  store  forpligtelser  og  udgifter,  flyttes  ud  af  byen,  til  strækningen  indenfor 
søerne,  bestemt  på,  at  man  ikke  forhen  havde  været  ejer  af  disse  jorder  (Dipl.  I  256w 
344  f.). 

1  D.  1.  Jan.  16i?l  får  kongen  i  mageskifte  for  Ryvangen:  „hvis  jord  og  ejendom 
udi  Kalvehaven  her  for  byen,  såvidt  vi  på  byens  vegne  endnu  der  udi  haver  og  ikke 
allerede  til  kong.  maj.  og  kronen  er  afstået  og  afhændet".  Det  der  her  sigtes  til,  er 
et  mageskifte  af  14.  April  1619,  hvorved  kongen  får  søerne:  „Pebling  so,  den  se  ved 
st.  Jørgen  med  Kalvehaven,  og  sorte  dam",  det  samme  der  kort  efter  kaldes  „Kalve- 
havens jord  og  eng,  sønden  ud  med  Pebling  søs  dæmning",  der  er  „forandret  og  under 
ét  inddiget  med  st  Jørgens  se"  (K.  dipl.  I  632.  594.  597).  Det  først  afhændede 
stykke,  der  lå  „sønden  ud  med  Peblingesø"  var  altså  selve  st  Jørgens  sø  med  den 
nærmest  liggende  jord,  der  ved  opdæmning  kunde  sæl  tes  uoder  samme  vand  (sml.  K. 
dipl.  I  560  ff.;. 

*•  Danske  saml.  VI  306. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  205 

fra  1257,  der  nævner  et  „Valby  øslre"  ved  siden  af  Valby* 
(ligesom  Solbjerg  udskiller  et  torp  ^Nyby'^  |)å  sin  bymark), 
uden  at  denne  by  vides  at  forekonmie  senere;  dennes  jorder 
kunde  da  som  de  nærmest  liggende  antages  for  i  en  meget 
tidlig  tid  at  være  lagte  til  staden,  således  at  dog  adelbyen  be- 
holdt sin  græsningsret  efter  det  ældre  fællesskab. 

Når  vi  således  ser,  at  Havn  eller  Købmandhavn  i  Absa- 
lons tid  betegnede  en  borg  på  slotsholmen  med  en  tilliggende, 
uden  al  tvivl  jordløs,  købing  på  den  ligeoverfor  liggende  strand, 
mod  vest  skilt  fra  Valby  mark  ved  et  vandløb,  mod  nord 
støttet  til  den  bakke,  som  baf  sognets  kirke,  mod  øst  be- 
grænset af  stranden  og  et  andet  vandløb,  —  så  bliver  spørgs- 
målet, om  vi  kan  følge  stedet  længere  tilbage  i  tiden,  ud  over 
det  år,  da  Absalon  byggede  sin  borg  på  holmen.  —  Urbans 
bulle  stadfæster  Absalons  gave;  der  nævnes  ikke  udtrykkelig 
noget  gavebrev,  men  et  sådant  må  dog  bestemt  forudsættes 
at  have  været  til,  og  dens  udtryk  er  da  uden  al  tvivl  lånte 
af  det;  men  Absalons  gavebrev  støttede  sig  atter  til  et  ældre 
af  Valdemar^.  Urbans  bulle  betegner  Absalons  gave  således: 
„borgen  Havn,  som  Valdemar,  højlovlig  ihukommelse,  fordum 
Danmarks  konge,  overdrog  til  dig  —  med  hele  sit  tilliggende, 
nemlig  selve  byen  Havn;  Utterslev  med  hele  sit  tiUiggende, 
d.  e.  Seredslev,  Solbjerg,  Hvanløse,  Vigerslev,  Valby,  et  bol  i 
Brønshøj,  Emdrup;  gården  i  Gentofte  med  alt  sit  tilliggende 
osv.*'^.  Ser  man  på  disse  udtryk  uden  nogen  fordom  i  hen- 
seende til  borgens  og  byens  anlæggelse,  vil  man  utvivlsomt 
fk  det  indtryk,  at  begge  dele  har  været  til,  før  Absalon  fik 
stedet  og  dertil  det  halve  Støvnesherred.      Dette  fremgår  ikke 


1  Rørdam,  K.  kirker  og  kl.,  s.  285:  Valby  juxta  Hafnæ,  —  Walby  øslre  juxia 
ciTitatein. 

*  Prout  in  paieDiibus  litteris  inde  confectis  ip-sius  regia  aigillo  munitis  plenius 
dicitur  contineri. 

*  Castrum  de  Hafn,  quod  illuatris  memorie  V.  olim  rex  Dacie  tue  fraternitati 
contulit  —  cum  omnibus  pertinentiia  suis  —  uidelicet  uillam  ipsam  de  Hafn,  Oterslef 
eam  omnibus  pertinentiis  suis,  scilicet  Serslef,  Solbiergh,  Huanlssæ,  W  igislef,  Walbu, 
mansum  uuum  BrunshogA*  Imbrethorp;  mansionem  de  Gefnetofta  cum  o.  p.  s.  — . 


206  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

blot  deraf,  at  kongen  siges  at  ha  te  givet  ham  borgen  Havn 
med  sit  tilliggende,  nemlig  selve  byen,  der  jo  altså  må  have 
været  til  dengang,  men  også  af  den  modsætning,  hvori  Havn 
træder  til  nabobyerne  Seredslev,  Solbjerg  og  Valby,  der  er  til- 
liggende til  (hovedgården)  Utterslev.  Denne  modsætning  frem- 
træder endnu  i  hele  sin  skarphed  1350  i  bisp  Henriks  brev, 
hvorved  han  for  livstid  afstår  til  kong  Valdemar  „borgen  og 
staden  Havn  med  al  ret  og  alt  tilliggende^,  dertil  „vore  ejen- 
domme i  Seredslev  med  et  møllested"  ^  For  byens  vedkom- 
mende stadfæstes  formodningen  om  en  ældre  oprindelse  da  også 
på  det  mest  utvivlsomme  af  Sit^e.  Da  Erling  jarl  havde  hærget 
ved  Dyrså  i  Jylland,  begav  han  sig  nemlig  „til  den  by,  som 
kaldes  Købmandhavn*'  (for  at  fortsætte).  Her  mødte  Absalon 
ham  imidlertid  med  Sællænderne  og  hindrede  ham  i  at  gøre 
landgang;  Normændene  gik  i  både  for  at  tiltvinge  sig  adgang, 
men  søgangen  var  så  stærk,  at  de  ikke  kunde  bruge  deres 
pile  og  kastevåben  med  fordel.  Der  blev  da  aftalt  et  fredeligt 
møde  mellem  de  to  høvdinger:  Erling  kom  i  båd,  men  Ab- 
salon til  hest;  det  fandt  altså  sted  på  fastlandet.  Erling  fik 
lov  til  at  forsyne  sine  skibe  med  vand  fra  søerne,  hvorefter 
han  stod  nord  på,  ikke  uden  at  hærge  både  på  Sælland  og 
Halland.  Men  samme  år  „skaffede  Absalon  fædrelandet  et 
fortrinligt  værn  ved  en  ringe  befæstning,  idet  han  forsynede 
holmen  i  den  åbne  strand  med  en  fra  ny  grundlagt  borg  for 
at  hindre  disse  vikingetog"  *.  At  der  her  er  tænkt  på  Havn 
og  ikke  på  Språ,  som  nogle  har  holdt  for,  kan  der  ingen  tvivl 
være  om;  ikke  blot  haves  der  ingen  somhelst  efterretning  om. 
at  Absalon  har  bygget  det  store  tårn  i  heltet,  der  tvertimod 
stadig   tilskrives    kongen    selv;    men    hele   sammenhaBngen   hos 


*  Cajstnim  et  vi  Dam  Hafoensem  cum  omni  iure  et  singulis  pertineociia  auis  — , 
vna  cum  bonis  nostris  in  Særethslef  et  situ  cuiusdam  molendini. 

*  Saxo  p.  810:  eodem  anno  deturbandæ  piraticæ  gratia  A.  %n8vHa$H  maritimam 
nof)o  casteUi  fundamento  contpleomSt  exigui  mununenti  beneficio  ingens  patriæ  pneni* 
diuoi  attulit;  —  p.  888:  castellum,  qvod  in  pubiioo  negoticUorttm  portu  condiderat; 
—  p.  889:  propier  Abaalonicæ  urhis  moenia  ~. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  207 

Saxe  tyder  bestemt  på  det  omtalte  sted  ved  Øresund,  der  jo 
havde  vist  sig  at  være  et  mål  for  vikingernes  attrå,  og  ud- 
trykket ^insula  maritima"  skal  sikkert  kun  betegne  denne 
holm,  i  modsætning  til  de  fleste  andre  borgpladser  ved  og  i 
indsøer,  som  liggende  i  det  salte  vand.  Den  by  i  Købmand- 
havn, som  Saxe  faer  omtaler,  kan  ikke  have  været  ganske  så 
ubetydelig,  som  man  plejer  at  forudsætte;  det  er  givet,  at  det 
hverken  kan  have  været  et  fiskerleje  eller  en  landsby  —  der 
jo  heller  aldrig  kunde  kaldes  „havn^  — ,  men  man  kan  heller 
ikke  tænke  på  en  markedsplads,  der  var  stærkt  befolket  til 
enkelte  tider,  men  for  resten  stod  øde;  thi  noget  sådant  an; 
tydes  end  ikke  af  Saxe  eller  noget  andet  steds.  Det  udtryk, 
Saxe  bruger  til  at  betegne  byen  („vicus")*,  er  ligeså  tvetydigt 
som  det  danske  „hy^;  han  bruger  det  selv  jævnlig  om  lands- 
byer, men  også  i  flæng  med  „stad"^;  i  aktstykker  fra  hin  tid 
bruges  det  om  stædernes  hovedgader  eller  kvarterer. 

Men  også  med  hensyn  til  borgen  antyder  Saxes  udtryk 
tilværelsen  af  en  ældre  forgænger:  A.  byggede  „en  ny  befæst- 
ning på  holmen^;  det  svarer  til  pavebullens  udsagn:  „borgen 
Havn,  som  kong  Valdemar  gav  dig^  (Ab.).  Den  ældre  befæst- 
ning har  dog  neppe  ligget  på  holmen,  men  snarere  i  eller  ved 
selve  byen;  det  var  jo  forbunden  med  adskillige  vanskelig- 
heder at  have  borgen  skilt  fra  byen  ved  et  dybt  vand,  man 
kunde  ikke  altid  komme  den  til  undsætning,  ligesålidt  som 
dens  besætning  kunde  undkomme  for  en  overhængende  fare. 
For  at  en  borg  kan  være  fritliggende  på  denne  måde,  må  den 
have  en  stadig  og  stærk  besætning  og  selv  være  bygget  af 
sten;  men  denne  slags  huse  kom  først  op  henved  Absalons 
tid  i  Danmark;  forhen  havde  man  havt  bjælkehuse  med  bul- 
virker og  jordvolde,  og  omegnens  beboere  plejede  at  ile  til  for 


*  Saxo  p.  809,  —  vicus,  qui  mercatorum  portus  nomJDatur. 

*  Danske  saml.  VI  2di.  Sdxo  p.  rø6:  •  dlviduum  civitcu  (Slesvig)  animum  ha- 
buit;  —  cæiera  vid  pars  — ;  p.  713:  splendidam  merciiiioniis  urbem  (SI.)  ad  tenuem 
aiigustumque  viomn  redegit;  p.  S8^:  vicus  Upsala;  p.  381  f.  stAr  det  for  bygd  (v. 
Thothni,  Soghni). 


208  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

at  forstærke  den  svage,  mere  tilfældige  besætning  i  farens 
stund.  Vi  finder  da  også  virkelig  senere  hen  en  gård  i  Kø- 
benhavn, der  vist  med  fiild  føje  kan  anses  for  byens  oprinde- 
lige midpunkt,  nemlig  den  såkaldte  Østregård.  I  året  13S8 
forekommer  den  som  bispens  avlsgård,  idet  den  bortforlenes 
til  hans  broder,  Ingvar  Hjort,  tilligemed  borgen,  byen,  Solbjerg 
og  Seredslev^  Den  nævnes  dog  alt  1298  og  ved  denne  lej- 
lighed betegnes  dens  plads  temmelig  nøjagtigt.  Biskop  Jo- 
hannes, siges  der  nemlig,  købte  og  gav  Sorø  kloster  en  grund 
i  Nikolaj  sogn  mellem  „gårdens^  østlige  grav  og  stranden  ved 
muren,  eller  vel  rettere:  mellem  Østregårds  grav  og  stranden 
ved  muren  ^.  Heraf  ses  dels,  at  Østregård  lå  længst  mod  øst, 
hvor  stranden  bøjede  af  mod  nord,  dels  at  den  var  omgiven 
af  en  grav.  Det  er  uden  tvivl  den  samme,  som  senere  kaldes 
Vingården^  og  af  Fredrik  I  skænkes  Johan  Rantzov,  der 
atter  sælger  den  til  Mogens  Gø,  fra  hvis  arvinger  den  1546 
kommer  til  Mavrids  Olsen  til  Bolderup.  I  skødet  beskrives 
dens  beliggenhed,  der  153S  betegnes  ved  „imellem  Bremer* 
holmen  og  Østreport^,  temmelig  nøjagtig:  den  strækker  sig  fra 
kongens  boder  (Lille  kongensgade)  til  strædet  syd  derfor  (Vin- 
gårdsstræde),  mod  øst  til  en  grøft,  der  løber  mellem  stadens 
Østervold  og  gårdens  gamle  „mantelmur^.  altså  den  gamle 
giav    med    sit    „havgærde^^.      Oprindelig    skød    stranden   helt 


1  K.  dipl.  I  68  —  reoognosco  me  habere  —  castrum  H.,  villam  H.  et  curiam 
australem  ibidem,  que  dicitur  Østrægarth.  Ved  australis  tænke«  hor  øjaasynligt  som 
SÅ  ofte  pÅ  ^estre". 

*  K.  dipl.  I  6i:  ep.  emit  fundum  uiium  situm  ibidem  (H.)  in  par.  st  N.  inter 
fossatuni  curiæ  suæ  oricntale  (orientalis?)  et  mare  jiixta  murum  etc. 

3  Vingården  nævnes  alt  1528;  15^  kaldes  den  Benedikt  Alefeldts  gård,  og  1546 
siges  den  nu  at  hedde  Vingården,  fordam  Benedixes  gård.  Under  dette  navn  forr- 
kommer  den  da  alt  1496  (K.  dipl.  I  340.  381.  40&.  234). 

*  Kbh.  dipl.  1  407:  „øster  paa  langs  forskrefne  kongens  boeders  jord  oe  jnd  till 
thend  grøflft  wedtager,  som  ganger  emelloro  thet  stræde  hoss  mwren  oc  wolden,  asaa 
sønder  paa  igien  langs  at  thet  hawgierde  jnden  forskr.  grøflft  jnd  tiill  thet  sonderste 
oc  østorste  biørne  aff  thend  gamell  mantellmwr  tiill  gaarden  igien  wedtager".  Sml.  s. 
234:  „etb  taarn,  som  hether  Kringelin,  liggendis  paa  det  biørne  sønden  fra  Østre  port 
oc  øsien  for  borr  Benedictis  gord  -";  der  nævnes  dernæst  en  have  og  2  gårde  langs 
muren  mellem  denne  og  Østerport.  Hushaven  og  „hussmedjen**,  der  lirøer  på  samme 
strøg,  synes  at  være  minder  fra  en  tid,  da  „gården**   endnu  tillige  var  rMua**  (K.  dipl. 


DET  ÆLDSTE  KØBKNHAVN.  209 

herop,  idet  den  lod  Bremerholm  ligge  foran  fastlandet  \  gården 
lå.    således   beskyttet   mod    umiddelbart  angreb   fra  søen,    men 
til  gengæld  ude  af  stand  til  at  beskytte  den  by,   der  fremstod 
på  dens  grund.      Thi   dette   er   vistnok  det  ældste  og  oprinde- 
lige   forhold,    at    den    opblomstrende    købing   stod   på   gårdens 
jord,  så  dens  beboere  var   „gårdsæder^,   kongens  vårduede  (af 
vård,  værn),   der  svarede  jordskyld  og  gjorde  hoveri,   forsåvidt 
de   ikke   var  istand   til  at  betale  for  ugedags  tjenesten.      Selve 
gården    må   nærmest  antages  for  at  være  en  udflyttergård  fra 
Seredslev  by.      Det  stod  jo  nemlig  hver  bonde  frit  for  at  for- 
lade adelbyen  og  bosætte  sig  i  sin   mark  eller  på  et  ornum  i 
almindingen    uden    at   tabe   sine   rettigheder   i   bymarken,    når 
kun  han  selv  sørgede  for  vej  og  fortå;  dette  forhold  var  endog 
meget   almindeligt   i   middelalderen,    da  stormændene  begyndte 
at  længes  ud  af  det  gamle  fællesskab  i  sine  mest  nærgående 
former   og   derfor   søgte    at   rydde    sig    et   ornum   til    selveje, 
hvortil   der  så   kunde  lægges  bøndergårde  og  gårdsæder.      På 
denne  måde  lå  da  gården  ^^c^l  Havn"  (de  Hafn)  på  Seredslev 
strand,    bymændene    bosatte    sig    under    dens    vårdned,    først 
senere    opnåede    de    græsningsret    på    Seredslev    bymark,    der 
strakte  sig  op  til  Råsbæk  (Rørsøens  afløb)  ^.    Her  sad  Absalon, 


I  210.  235.  .355).    -    [Senere  Tilfejelse:]    „Kringelea**    fandtes    1878  i    Hotel  du  Nords 
grund  („Nær  og  fjem"  9.  MarU  1873,  nr.  86). 

*  Eodna  1533  siges  om  en  jord,  at  den  ligger  „norden  op  till  thet  dyff,  son 
lobber  emeUom  staden  oc  Bremerholmen''  (K.  dipl.  I  346).  Dette  først  bebyggede  sted 
er  det  ogsA  vistnok,  som  kaldes  „Gamlebodehavn**  i  efterskriften  til  stadsretteo,  som 
den  findes  i  bispernes  jordebog  (fra  o.  1380);  her  siges  nemlig  bispernes  ret  at  strække 
sig  fra  Tuleshøj  til  Gamlebodehavn,  over  Amager,  Saltholm  og  Havn,  et  område,  der 
svarer  til  det,  Valdemar  Atterdag  1341  pantsatte  forskellige  herreder  for,  nemlig  bor* 
geo  og  byen  K.  samt  Amager  (dipl.  I  59.  79).  Ved  Tuleshej  må  der  her  være  tænkt 
på  bymarkens  skel  mod  Valby  bakke,  der  jo  forbigående  kan  have  været  kaldet  så- 
ledes af  en  eller  anden,  som  boede  der  i  nærheden. 

*  Stadsretten  fra  1254,  kap.  17:  volumus  etiam,  ne  ciues  predictj  iii  eo,  quod 
indaltum  erat  eis,  a  succeøsoribus  nostris  defectum  aliquera  suilineant,  quod  pascua 
pecoram  suorum  usque  Rasbek  libere  extendantur.  Cenium  etiam,  qui  dicitur  gres- 
gyald.  similiter  ipsis  ciuibus  duximus  indulgendum.  Det  er  gårdens  græsningsret,  som 
bispen  alt  tidligere  har  ladet  bymændene  få  del  i  (mod  en  afgift  af  hvert  h»v«>dl;  nu 
Ingger  han  dertil,  at  byen  skal  have  denne  „græsgæld"*.  Bispen  havde  3  'V4  bols  jord 
til  sin  hovedgård  i  Seredslev  (nemlig  Østregård).  Der  er  intet  som  taler  for,  at  denne 
hovedgård  skulde  have  ligget  i  udelbyen  eller  andensteds  udenfor  Havn;  de  kongelige 

A.  D.  Jørgensen:  AHiandl.  IV.  1^ 


210  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

da  Erling  kom  fra  Dyrså  for  at  hærge  den  lille  købing,  men 
traf  uventet  modstand,  og  her  var  det  han  samme  år  grmid- 
lagde  en  ny  borg  på  holmen,  ligesom  hans  broder  ved  Hærvig 
og  kongen  på  Språ.  Derefter  udvidedes  byen  snart,  den  op- 
tog sognets  gamle  kirke  indenfor  sine  planker,  og  andre  kirker 
byggedes:  Nikolaj  ved  stranden,  Klemens  og  Petri  omkring 
byens  nye  midpunkt,  det  gamle  torv,  ved  hvilket  byens  fire 
i^erdinger  stødte  sammen  om  rådhuset;  udviklingen  gik  især 
mod  vest,  hvor  der  også  først  erhvervedes  en  bymark. 

Med  hensyn  til  byens  navn  skal  her  endnu  bemærkes 
følgende:  Saxe  tænker  på  det  senere  almindelige  Købmand- 
havn. Munch  antager,  at  dette  er  det  oprindelige  navn,  og 
at  Havn  kun  er  en  forkortelse  deraf.  Denne  mening  er  dog 
aldeles  uholdbar  overfor  det  faktum,  at  alle  de  ældre  diplomer 
kun  kender  det  sidste,  medens  det  første  i  e.n  senere  tid  al- 
deles fortrænger  det;  man  kan  dog  neppe  antage,  at  folk 
havde  større  hastværk  i  deres  tale  i  det  12.  århundrede  end 
senere.  Saxes  vidnesbyrd  gælder  selvfølgelig  ikke  for  nogen 
tidligere  tid  end  hans  egen,  han  betegner  stedet  for  sine 
læsere  ved  det  gængse  navn,  og  det  godtgør  da  kun,  at  man 
ved  1200  kaldte  byen  Købmandhavn.  Men  dette  kunde  være 
opstået  på  to  måder,  enten  for  at  betegne  stedet  som  køb- 
mændenes havn  i  udmærket  forstand  (og  således  er  det  stadig 
bleven  opfattet),  eller  i  modsætning  til  et  andet  Havn.  Dette 
sidste  er  vistnok  i  alle  måder  det  sandsynligste.  Fra  først  af 
var  der  kun  én  gård  og  by,  som  hed  Havn;  det  var  et  be- 
skedent og  fuldt  berettiget  navn,  selv  om  byen  var  nok  så 
lille;  det  var  uden  al  tvivl  givet  den  af  landboerne.  Men  så 
skilte  borgen  sig  fra  byen,  og  også  den  beholdt  navnet  Havn; 
det  måtte  da  snart  blive  folk  magtpåliggende  at  skelne  nøjere 
mellem  de  to  steder,  og  det  blev  da  naturligst  at  kalde  byen 
for  „købmændenes  Havn".      Efterhånden   sejrede  så  denne  be- 

breve.  der  er  daterede  ^kongens  gård  i  Seredslev",  hidrører  rimeligvis  fra  Seredalev- 
tihrå  i  Jylland.  (Soil.  Danske  samlinger  VI  304.  Kong  Hans  skænkede  ikke  st.  Jor- 
gens  hospital  nogen  gård.) 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  211 

nævnelse  og  gik  over  på  selve  borgen;    den   ældre  fortrængtes 
helt  af  dansk  sprogbrug. 


2.    Havnen. 

Det  er  en  selvfølge,  at  der  i  stadens  love  var  sørget  for 
havnens  fred  og  ukrænkelighed.  Ligesom  portene  lukkes,  når 
aftenklokken  ringer,  således  lukkes  også  havnens  indløb  med 
en  bom,  og  den,  der  med  sit  fartøj  går  over  bommen,  falder  i 
samme  bøde  som  den.  der  kryber  under  „plankerne*'  elier  på 
anden  måde  skaffer  sig  ulovlig  adgang  til  staden  ^  Havnens 
østlige  indgang  må  have  været  ved  den  gamle  kancellibygning, 
der  lå  på  slotsholmen,  midtvejs  mellem  Holmensbro  og  Bold- 
husgade; den  havde  nemlig  forhen  været  toldbod,  og  må  da 
have  ligget  ved  bommen;  senere  flyttedes  begge  ud  til  deres 
nuværende  plads.  Mod  sydvest  strakte  havnen  sig  neppe 
stort  længere  end  lidt  forbi  Knabrostræde,  dengang  Ladbro- 
stræde  ved  Ladbro ;  herira  gik  den  åbne  strand,  som  bekendt 
langt  ned  i  tiden,  lige  mod  vest  henimod  porten.  Stranden 
var  dog  her  så  lav,  at  den  neppe  kunde  bruges  til  farvand 
uden  af  både;  den  kaldtes  Kalleboderne,  vel  snarest  af  „Karle- 
boderne*',  huskarlenes  „boder**  på  holmen,  bagved  slottet. 
Kristoffer  af  Bajerns  stadsret  betegner  havnen  som  den  stræk- 
ning „indenfor  bommen  og  vesten  til  stenbroen**;  denne  er  da 
vistnok  den  samme,  som  tidligere  kaldtes  „Ladbroen**,  altså 
den  vestligste  brygge  ved  Kallebodstrand.  —  At  havnen  iøv- 
rigt  dengang  ikke  lignede  den  nuværende  småle  kanal,  er  en 
selvfølge;  dens  bredder  var  lave,  strømmen  bred  og  rummelig, 
den  nuværende  slotsholm  bestod  af  mindst  to  øer  (af  hvilke 
den   vestlige   hed  Skarnholmen),    og  mod    øst  gik  vandet  ikke 


*  stadsret  1294,  kap.  86:  ad  pulsacionem  iani  dicte  campane  porle  et  portus 
maria  claudentur  et  aperientur;  kap.  b3:  qui  transcendit  Jigna  seruancia  portum,  eaii- 
dem  penam  subibit  —  (soluet  episcopo  40  in.  et  ciuitati  tantumj.  Kristoffer  af  Bajerns 
ret  V  27:  Uiet  samme  sctiall  oc  ban  bøthe,  som  far  met  sit  skip  eller  baad  ouer  bo- 
men wedh  hwsit. 

14* 


212  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

så  lidt  højere  op  og  skilte,  som  vi  har  set,  Bremerholm  fra 
fastlandet.  Stadsretten  fra  1294  fastsætter  i  sit  65.  kapitel 
en  høj  straf,  tre  gange  40  mark,  for  den  der  bryder  freden  i 
stadens  havn.  „Den  som  bryder  freden,  siger  den,  i  det  hus, 
som  kaldes  Endebod,  eller  mellem  skibenes  (dobbelte)  indløb 
fra  begge  sider  af  den  lange  gade,  skal  betale  den  fornærmede 
40  mark,  bispen  og  staden  hver  hge  så  meget"*.  Roskilde 
bispers  jordebog,  der  er  henved  et  hundredår  yngre  og  op- 
tager denne  lov,  giver  den  følgende  overskrift:  „om  at  fred 
skal  holdes  fra  tårnet  til  Endebod".  Den  såkaldte  Erik  af 
Pommerns  stadsret  oversætter  kapitlet  således:  „hvo  som  og 
bryder  fred  i  det  hus,  som  man  kalder  End,  eller  på  den 
gade,  man  går  tilskibs,  da  skal  han  bøde  osv.".  Meningen  er 
her  overalt  den  samme:  der  lyses  fred  over  havnen  og  havne- 
gaden „ved  stranden"  (nu  tildels  kaldet  „Gammelstrand"), 
ligesom  forhen  over  skibene  og  folks  huse,  den  offenlige  fred 
kræver  strænge  lovbestemmelser  på  disse  steder,  hvor  folk 
færdes  værgeløse  i  tillid  til  stadens  orden. 

Det  samme  gælder  „det  hus,  som  kaldes  Endebod".  Om 
dets  beliggenhed  får  man  af  overskriften  til  kapitlet  den  op- 
lysning, at  havnen  og  stranden  kan  betegnes  ved  udtrykket: 
„mellem  tårnet  og  Endebod",  hvoraf  fremgår,  at  der  lå  et 
tårn  ved  den  ene  ende  af  denne  gade.  Endebod  derimod  ved 
den  anden;  det  samme  bestyrkes  af  navnet.  Tårnet  er  vist- 
nok det,  der  1343  kaldes  „stadens  tårn";  det  nævnes  mellem 
borgen  og  staden  som  et  nyt  led  i  den  sædvanlige  helhed  af 
sammenhørende  ejendomme;   det  var   vistnok  et  senere  bygget 


'  Item,  qui  pacern  violauerit  in  domo,  que  dicitur  Endeboth,  et  inter  introitum 
naiiium  ex  vtraque  parte  illius  vici  magni,  soluet  leso  xl  marchas,  episcopo  tanlum  et 
ciuitati  taiitum.  Den  i  K.  dipl.  1  3S  aåvelsoin  den  i  rettelserne  givne  forklaring  af 
dette  kap.  er  uholdbar;  finter  introitum  n.  ex  utraque  parte  vici"  må  opleaes  aåledds : 
ninter  intr.  n.  ex  una  parte  vici  et  intr  n.  ex  altera  p.  v.**,  og  vicua  kan  ikka  over- 
sættes  ved  tårn,  det  er  en  by  eller  en  (hoved  )gade  (opr.  et  kvarter  af  byen,  aom  i 
det  garale  Rom).  1341  giver  høvedsmændene  på  borgen  de  vestlige  Hansestæders 
skibe  frit  lejde  „a  tempjre,  quo  portum  citra  ciuitatem  Kopenhafnensem  intrabunt, 
donec  inde  exiverint". 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  213 

tårn,  en  barfred  til  forsvar  mod  vestsiden,  og  da  vel  tillige 
stadens  fangetåm. 

Endebod  derimod  nævnes  endnu  et  andet  sted  i  samme 
stadsret,  idet  der  i  kap.  77  bestemmes,  at  ingen  kan  stævnes 
for  retten  uden  til  „bythinget^,  til  „det  sted  der  kaldes  Ende- 
bod'', eller  „derhen  hvor  foged  og  r&d  holder  møde^  (stadens 
radhus).  På  dette  sted  har  Eriks  stadsret  „toldboden^  isteden- 
for  Endebod,  som  den  forhen  kaldte  ^Ende^,  og  den  kan  da 
ikke  ligefrem  oplyse  noget  om  stedets  gamle  betydning. 

Der  er  heller  neppe  nogen  bestemmelse  i  hele  den  ældre 
danske  lovgivning,  som  kunde  oplyse  betydningen  af  dette,  at 
retten  kan  sættes  i  „en  bod"  eller  „et  sted",  der  betegnes 
som  det  yderste  punkt  af  havnegaden,  „enden".  Des  mærke- 
ligere er  det,  at  der  i  den  ældste  norske  lovgivning  findes 
omtalt  en  rettergang,  som  synes  at  kaste  fuldstændigt  lys 
over  det.  I  et  brudstykke,  der  kaldes  „købmandsloven"  (far- 
manna  log),  siges  der  nemlig,  at  forbrydelser  ombord  skal 
søges  i  den  første  havn,  hvor  lasten  brydes,  hvis  det  da  er  i 
kristen  konges  rige;  skibet  skal  lægge  til  ved  bryggens  yderste 
ende  med  et  rødt  skjold  i  toppen;  derpå  skal  vedkommende 
ordfører  sætte  retten  på  bryggens  ende^  Dette  forklarer  til- 
fulde Endebodens  betydning.  Stedet  kaldes  „Enden",  og  da 
der  hyppig  er  rettergang,  bygges  der  en  bod,  siden  jo  bro- 
hoveder sjælden  plejer  at  frembyde  særlig  gunstige  forhold  med 
hensyn  til  vejr  og  vind.  Her  har  da  de  fremmede  ret  til  at 
holde  thing  og  idømme  bøder  eller  andre  straffe;  i  drabssager 
fkr  kongen  thegngæld.  Men  også  en  anden  slags  sager  fore- 
toges uden  al  tvivl  her,  nemlig  de  fremmedes  forsvar,  når  de 
var  satte  under  tiltale.      Det  ligger  i  hele  den  fragmentariske 


^  Norges  gamle  love,  I  335:  Sæcta  nioll  oU  ]7ou  seni  a  scipi  værøa,  \>a,  a  styri- 
maSr  holf,  en  hadetar  holf,  nema  )>ægn  gilldi  se,  ))at  a  kononngr,  p&r  sem  j^æir  brioia 
bitlca  sinn  at  bæilu,  oc  er  cristinn  kononngr;  fyrir  pvi  at  oU  soknar  nioU  æigu  ræiSu 
menn  at  sækia  vi8  bryggiu  sporfS,  oc  bafa  sciolld  rauCann  uppi  æ  meCun  pæ'iv  liggia 
viS  laud.  Ena  meSao  ]>æir  mego  æigi  lannde  na,  pA  er  mot  l>æirra  viff  siglu,  sem  viS 
bryggiu  sporO. 


214  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

måde,  hvorpå  vore  love  er  optegnede,  at  vi  kun  undtagelses- 
vis finder  spor  af  egenlige  rettergangsbestemmelser  for  stæ- 
derne; men  af  de  sønderjydske  retter  ses  dog,  at  det  var 
skik  for  den  fi-emmede  at  aflægge  renselsesed  ved  sin  hest» 
sin  vogn,  sit  skib  eller  sit  værge,  eftersom  han  var  kommen 
til  byen  på  den  ene  eller  den  anden  måde^  Dette  kan  dog 
kun  gælde  den,  som  i  ordets  strængeste  forstand  er  fremmed 
i  byen,  som  kun  opholder  sig  der  på  ganske  kort  tid  og  enten 
har  et  befordringsmiddel  hos  sig  til  atter  at  forlade  den,  eller, 
om  han  er  tilfods,  dog  er  der  under  samme  forhold.  I  gamle 
flensborgske  retsvedtægter  findes  derimod  den  bestemmelse,  at 
enhver,  som  ingen  slægt  og  venner  har  i  byen,  føres  ud  til 
stadens  port,  særlig  den  der  vender  ud  til  hans  hjemstavn, 
for  dér  at  aflægge  ed,  først  på,  at  han  ingen  kender  i  byen, 
som  han  kan  anmode  om  medéd,  dernæst  på,  at  han  er  uskyl- 
dig; ved  den  første  ed  sætter  han  foden  på  porten".  Også 
dette  kaster  formentlig  lys  over  Endebod  som  rettergangssted, 
da  bryggens  ende  og  havnebommen  selvfølgelig  for  enhver 
fremmed,  som  var  kommen  tilsøs,  måtte  træde  istedenfor  sta- 
dens port,  og  var  først  dens  brug  bleven  almindelig  for  de 
fremmede,  kunde  det  snart  blive  øvrighedens  ret  at  stævne 
enhver  derhen  i  visse  sager,  ligesom  den  senere  stævner  folk 
til  toldboden,  der  jo  får  en  lignende  plads  ^.  Ved  denne  bryg- 
gens ende  var  det  da  vistnok  også  at  Absalon  og  Erling 
mødtes  som  på  et  særlig  fredlyst  sted,  hvortil  den  ene  kunde 
komme  til  hest,  den  anden  i  båd. 


*  Huilerslev  stadsret,  kap.  23.     Åbenrå  skrå,  kap.  14. 

•  Westphaleo,  Monumenta.  IV  1931  f.  G.  Glæden,  Mod.  Plensb.,  U  129  f. 

'  Dog  ikke  den  samme;  thi  toldboden  h\  på  holmen,  hvorfra  også  bommen  Helv« 
følgelig  udgik,  medens  Endebod  måtte  ligge  på  byens  side. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  215 

II. 

Vor  kundskab  om  hovedstadens  historiske  og  topografiske 
forhold  i  middelalderen  er  i  løbet  af  de  sidste  år  bleven  i  boj 
grad  forøget  og  klaret  ved  det  af  Dr.  O.  Nielsen  udgivne 
^Københavns  diplomatarium^  og  denne  forfatters  derpå  byg* 
gede  undersøgelser;  hans  bog  om  „København  i  middelalderen^ 
er  sikkert  et  af  de  mest  fortjenstfulde  særskrifter,  som  vor 
nyere  literatur  har  at  opvise,  det  indeholder  en  overvældende 
mængde  af  enkelte  oplysninger  og  det  har  givet  granskningen 
af  det  emne,  som  det  behandler,  et  helt  nyt  grundlag. 

Det  er  let  forklarligt,  at  en  forfatter,  der  har  samlet  så 
mange  ting  og  så  møjsommeligt  har  eftersporet  fortolkningen 
af  hvert  aktstykke,  tillige  har  været  tilbøjelig  til  overalt  at  gå 
på  egen  hånd  og  med  en  vis  mistillid  at  holde  fremmede 
synspunkter  ude  fra  sine  overvejelser.  Han  har  derved  op- 
nået at  arbejde  med  større  sikkerhed  og  at  samle  alle  enkelt- 
heder om  den  opfattelse,  som  fra  først  af  har  ledet  hans 
undersøgelse;  helheden  må  så  tale  for  sig  selv. 

Nærværende  forfatter  må  dog  også  se  sagen  fra  et  andet 
synspunkt.  Allerede  kort  efter  fremkomsten  af  Dr.  Nielsens 
første  behandling  af  de  herhen  hørende  forhold  og  udgivelsen 
af  de  ældre  aktstykker  anså  jeg  det  for  hensigtsmæssigt  at 
stille  disse  i  en  anden  belysning  og  at  fremdrage  tvivlsmål 
mod  den  almindelige  opfattelse  af  stadens  ældste  udviklings- 
historie, som  jeg  troede  det  nødvendigt  at  tage  hensyn  til 
under  den  fortsatte  granskning  af  det  bestandig  voxende  stof. 
Flere  af  disse  indvendinger  har  nu  senere  vist  sig  at  være 
uden  tilstrækkelig  grund;  det  er  lykkedes  Dr.  Nielsen  at  fast- 
holde og  godtgøre  sandsynligheden  af  en  oprindelig  bymark, 
og  hvad  jeg  havde  fremført  derimod,  vil  nu  være  uden  værd; 
men  hvad  der  for  mig  er  hovedsagen,  selve  stadens  ældste 
forhold,  er  neppe  kommen  til  sin  ret  i  forfatterens  senere  over- 
vejelser. Vel  er  nemlig  flere  af  de  punkter,  som  jeg  havde 
fremdraget,    gåede    over    i    Dr.    N.'s    fremstilling,    fordi    hans 


216  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

undersøgelser  stadfæstede  deres  rigtighed,  men  den  grundop- 
fattelse af  stadens  ældste  forhold,  som  blev  resultatet  af  mine 
betragtninger,  har  den  ærede  forfatter  dog  så  lidt  kunnet  gå 
ind  på,  at  han  ikke  blot  har  overset,  hvad  der  måtte  tale  for 
den  i  den  sammenfattende  fremstilling  af  det  hele  emne,  men 
også  har  forkastet  dens  hovedled,  som  de  var  fremsatte  i  min 
afhandling  i  Årbøgerne,  på  grundlag  af  en  ofte  meget  svag 
bevisførelse.  Det  skal  derfor  være  hensigten  med  de  følgende 
bemærkninger,  dels  at  imødegå  Dr.  N.'s  indvendinger  mod 
den  af  mig  fremsatte  hovedpåstand,  dels  at  fremføre  nye  og, 
som  jeg  antager,  fyldestgørende  beviser  for  dens  rigtighed. 

Dr.  N.  går  ud  fra  den  (ældre)  forudsætning,  at  Frue  kirke 
og  Gammeltorv  er  købstadens  oprindelige  midpunkt;  her  skal 
den  landsby  Havn,  som  Absalon  fik  overdraget  af  kongen  og 
som  han  befæstede  og  gjorde  til  en  stad,  have'  ligget.  På 
den  flade  strand  foran  landsbyen  havde  der  fra  arilds  tid  til 
visse  tider  af  året  været  rejst  købmands-  og  fiskerboder,  så- 
ledes som  forholdet  senere  var  f.  ex.  ved  Dragør;  dette  gav 
stedet  navnet  Købmanne-Havn. 

Imod  denne  opfattelse  har  jeg  søgt  at  gøre  gældende,  at 
der  alt  var  en  købing  og  et  fast  hus  til,  før  Absalon  fik 
stedet;  at  denne  købing  lå  ved  stranden  og  på  det  nærmeste 
svarede  til  den  del  af  den  senere  by,  som  endnu  200  år  efter 
nævnes  som  en  særegen  gruppe  grunde  og  gårde,  der  betaler 
jordskyld  til  biskoppen;  at  den  i  det  14.  århundrede  forekom- 
mende Østregård  (Vingården)  var  dens  oprindelige  borg  mod 
søen,  jorddrottens  hus;  at  navnet  Gamlebod ehavn,  som  jeg 
stedfæstede  ved  denne  gård,  tydede  på  et  sådant  ældre  mid- 
punkt for  handelen  netop  på  dette  strøg,  og  at  havnen  både 
dengang  og  længe  efter  kun  bestod  i  farvandet  indenfor  slots- 
holmen. 

De  nøjagtige  efterforskninger,  som  Dr.  N.  har  anstillet 
om  ethvert  af  disse  punkter,  har  bragt  stadfæstelse  på  flere 
af  dem;  Østregård  og  Gamlebodehavn  har  vist  sig  rigtig  sted- 
fæstede,   og   om   havnens   udstrækning  kan   der  nu   ikke  mere 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  217 

være  nogen  tvivl.  Anderledes  stiller  det  sig  med  jordsky  Id- 
kvarteret. 

I  min  afhandling  var  der  gjort  opmærksom  på  tre  for- 
skellige 3rtringer  i  kilderne,  som  tilsammen  gjorde  det  utvivl- 
somt, at  biskoppen  var  grundejer  og  indbyggerne  hans  arve- 
fæstere i  „gaderne  ved  stranden"  (ovfr.  s.  201  f.);  herom  er 
der  nu  heller  ingen  uenighed.  Men  Dr.  N.  er  ikke  tilbøjelig 
til  at  tillægge  denne  omstændighed  nogen  særlig  vægt,  han  for- 
tolker jordskylden  som  en  ældre  bodgæld  af  markedsgæsteme, 
og  han  mener,  at  disse  „gader  ved  stranden"  indtager  en  for- 
svindende del  af  byens  grund. 

Lad  os  begynde  med  det  sidste.  Jordebogen  fra  slut- 
ningen af  det  14.  århundrede  opregner  135  grunde,  af  hvilke 
der  betaltes  jordskyld,  det  er  omtrent  en  Qerdedel  af  hele 
byen.  Hvor  disse  grunde  nu  end  har  ligget,  så  er  deres  til- 
værelse jo  uomtvistet,  og  det  vilde  være  at  vende  op  og  ned 
på  alt,  om  man  vilde  bortræsonnere  dem  ved  først  at  vise, 
hvor  de  må  søges,  og  dernæst  at  komme  til  det  resultat,  at 
dér  kan  de  ikke  have  ligget,  fordi  der  dér  var  vand.  Dr. 
N.  har  på  dette  punkt  tillagt  sine  exakte  påvisninger  af  loka- 
liteter for  stor  betydning.  For  at  udfinde,  hvor  stranden  har 
været  i  Absalons  tid,  bruger  han  de  ældre  lokalbeskrivelsers 
naive  argumenter  fra  fundne  både  i  husenes  grund,  ret  som 
om  nogen  vidste,  at  disse  både  er  nedlagte  i  opfyldingen  på 
deres  oprindelige  plads,  og  hvis  dette  var  tilfældet,  om  denne 
plads  da  var  den,  de  plejede  at  indtage  i  vandet  eller  mens  de 
lå  på  land,  og  hvis  det  endelig  var  deres  plads  i  vandet,  om 
de  da  er  nedlagte  dér  i  Absalons  tid  eller  årtusinder  tilforn. 
Det  kan  endda  gå  med  bådene  under  nr.  4  i  Rådhusstræde 
og  nr.  11  i  Badstustræde,  men  hvad  skal  vi  gøre  ved  den  i 
Trinitatis  kirkes  grund?  og  hvad  skal  det  hjælpe  os  til  for- 
ståelse af  forholdene  i  Absalons  tid  at  få  underretning  om  en 
stenbro  under  Købmagergade,  hvis  tilblivelse  ligger  forud  for 
flere   fods   hævning   af  hele  jordsmonnet^?      Dr.   N.    har   dog 

<  Kbbyn.  i  middelalderen,  s.  16  f.  52.  57 


218  DET  ÆLDSTK  KØBENHAVN. 

selv  tildels  lagt  mærke  til  den  modsigelse,  hvori  han  er  kommen 
med  kildernes  udsagn.  Medens  han  i  sine  „Undersøgelser  om 
Københavns  ældste  forhold^  (Danske  samlinger,  2.  række  IV 
234 — 50),  som  var  den  videnskabelige  forløber  for  bogen  om 
„København  i  middelalderen^,  kun  havde  plads  for  nogle  fk 
huse  i  jordskyld-kvarteret:  „Gaderne  ved  stranden  har  således 
kun  været  de  små  korte  Badstu-  og  Hyskenstræde,  der  næsten 
kun  har  været  bagbygninger  til  gårdene  på  søndre  side  af 
Vimmelskaftet",  —  så  indskyder  han  i  selve  bogen  de  meget 
sigende  ord:  „grundene  langs  stranden  og  de  små  korte** 
osv.;  thi  det  var  selvfølgelig  især  den  sluttede  husrække  langs 
vandet,  der  gav  dette  kvarter  sin  betydning.  Jordskyld-kvar- 
teret har  i  virkeligheden  i  året  1373  lige  så  mange  grunde 
som  f.  ex.  Nikolajsogn  i  Flensborg  efter  jordebogen  1436,  og 
dette  indeholder  dog  et  stort  torv  med  gader  til  alle  himmel- 
egne; til  de  135  grunde  svarer  vel  også  mindst  et  indbygger- 
antal af  1000  mennesker.  Men  vi  vil  foreløbig  opsælte  at  gå 
nærmere  ind  på  dets  grænser  og  oprindelige  dele. 

Den  engang  for  alle  fastsatte  jordskyld  (12  penninge,  én 
sterling)  er  en  arvefæsteafgift  af  gårdens  bruger  til  dens  ejer, 
og  den  har  en  væsenlig  anden  karakter  end  en  bodgæld  i 
markedstiden.  Vore  kilder  har  ingen  antydning  af  en  ældre 
bodgæld,  der  er  fra  først  af  (i  stadsretten  1254)  kun  tale  om 
en  jordskyld  til  biskoppen,  og  det  bliver  altid  en  meget  dristig 
bypothes  at  henføre  denne  til  en  bodgæld;  jordskylden  er  en 
almindelig  bekendt  afgift  i  købstæderne,  men  „burskuddet" 
træffes  så  godt  som  aldrig  udenfor  torve  og  markedspladser  i 
de  allerede  fuldt  indrettede  byer^  Skulde  vi  altså  antage  en 
sådan  udvikling  her  i  København  indenfor  de  tidsgrænser,  der 
her  kan  være  tale  om,  måtte  vi  forlange,  at  der  kunde  efter- 
vises spor  deraf  i  de  bevarede  aktstykker;  men  intet  sådant 
er  fundet. 


*  Se  f.  ex.  Skanør,  hvor  erkebiskop  Andreas  Sunesøn  henlægger  sine  oppebe 
ler  „una  cnm  reditibus  dirtis  Boreschutt,  qui  de  jure  statuto  debebantur  archiepiscopo 
a  singulis  in  eodi-m  foro  tabernacnla  sive  tenloria  sua  figentibus"  til  et  par  nye  prs- 
bender.    Magnus  Matthiæ  p.  63. 


DET  ÆLDST£  KOBENHAVN.  219 

Det  er  imidlertid  en  selvfølge,  at  tilværelsen  af  en  sådan 
bydél,  der  står  i  et  særligt  forhold  til  stedets  herre,  endnu 
ikke  beviser  noget  med  hensyn  til  dens  ælde;  det  er  da  også 
kun  som  et  yderligere  sandsynlighedsbevis  for  en  ældre  stads 
tilværelse  og  som  et  middel  til  at  udfinde  dennes  omtrentlige 
omfang  at  jeg  i  min  afhandling  fremførte,  hvad  der  stud  i  for* 
bindelse  med  jordskylden;  formodningen  måtte  formentlig  alt 
af  andre  grunde  være  for  selve  tilværelsen  og  beliggenheden. 
J^  skal  nu  hertil  føje  et  nyt  og  vægtigt  argument,  der  neppe 
vil  lade  nogen  tvivl  tilbage  om  hypothesens  rigtighed. 

Der  er  som  bekendt  blandt  vore  få  aktstykker  fra  stadens 
ældste  tid  opbevaret  et  brev  af  erkebiskop  Absalon,  hvorved 
denne  stadfæster  Københavns  sognemænds  tiendeydelse  til  Vor 
Frue  kirke.  Dr.  //.  Rørdam,  der  har  indlagt  sig  så  store  for- 
tjenester af  stadens  kirkelige  historie,  har  imidlertid  forfejlet 
tajiken  i  dette  dokument,  når  han  kalder  det  en  tiendeforening, 
en  overenskomst  om  at  tienden  skal  ydes  af  sognemændene 
til  deres  kirke;  brevet  er  i  virkeligheden  efter  sin  form  og  sit 
indhold,  hvad  man  også  opfattede  det  som  i  året  1473,  da 
det  fremlagdes  i  retten  af  Frue  kirkes  kapitel,  en  stadfæstelse 
på  et  gavebrev. 

Det  vilde  have  været  i  høj  grad  påfaldende,  om  vi  endnu 
i  slutningen  af  det  12.  århundrede  skulde  støde  på  fri  over- 
enskomster om  tiendeydelsen  i  Sællands  stift,  tilmed  på  erke- 
biskoppens  grund.  Tienden  var  jo  lovlig  og  endelig  vedtagen 
på  Ringsted  landsthing  i  året  1171,  og  vi  savner  enhver  som- 
helst  efterretning  om,  at  der  senere  har  været  gjort  modstand 
mod  dens  ydelse;  talrige  breve  fra  den  følgende  tid  disponerer 
over  tienden  som  over  andet  gods  uden  at  antyde  vanskelig- 
heder ved  dens  oppebørsel,  og  hvad  Saxe  fortæller  om  kampen 
i  Skåne  mellem  de  sællandske  herremænd  og  erkebiskoppen  på 
den  ene  og  almuen  med  de  indfødte  stormænd  på  den  anden 
side,  blandt  andet  om  tienden,  kan  kun  forstås,  når  man  går 
ud  fra.  at  den  sag  var  bragt  i  orden  på  Sælland.  Og  frem 
for  alt  vilde  det  jo  være  i  højeste  grad  mærkeligt,  om  Absalon 


220  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

ikke  skulde  have  formået  at  bringe  sine  egne  sognemænd  til 
at  opfylde  deres  forpligtelse,  før  de  kom  overens  om  det  med 
deres  sognepræst  og  nu  indhentede  erkebiskoppens  stadfæstelse 
derpå. 

Brevet  siger  heller  ikke  noget  sådant.  Erkebiskoppen 
hilser  alle  sogneniændene  i  Havn:  „det  er  bleven  berettet  for 
ham  af  deres  præst  og  hyrde  Eskil,  at  de  med  enstemmig 
vilje  og  i  from  ærbødighed  har  overdraget  (contulisse)  Vor 
Frue  kirke  tredjedelen  af  deres  tiende  i  korn  til  Guds  huses 
bygning  og  skrud.  For  at  det  nu  ikke  skal  ske,  at  nogen 
falder  fra  dette  løfte  og  gode  forsæt,  stadfæster  han  det  med 
sit  segl,  idet  han  truer  med  kirkens  band,  dersom  nogen  vilde 
fratage  (subtrahere)  kirken  den  nævnte  tiende"'.  De  udtryk, 
der  her  bruges,  er  de  ganske  almindelige  i  gavebrevene  fra 
hin  tid.  Den  tiende,  der  er  gavens  genstand,  omtales  som  en 
alt  tilværende  indtægt;  sognemændene  overdrager  den  som 
gave  til  Frue  kirke,  de  forpligtes  til  ikke  atter  at  unddrage 
den;  det  ligger  bagved  som  en  nødvendig  forudsætning,  at  de 
selv  har  en  anden  sognekirke,  at  deres  præst  ikke  er  præst 
ved  Frue  kirke.  De  overdrager  altså  ikke  tienden  i  deres 
egenskab  af  ydere,  thi  det  strider  mod  gavens  natur  at  give 
det,  man  skylder  anden  mand,  men  i  deres  egenskab  som 
ejere  af  kirkens  tredjedel;  biskoppen  kan  bortgive  sin,  præsten 
sin  og  kirken  (sognemændene  selv,  hvis  de  ejer  kirken)  sin 
tredjedel  af  den  samlede  tiende. 

Vi  har  en  nærliggende  og  samtidig  parallel  til  dette  for- 
hold. 1  året  1171  giver  Absalon  klostret  på  Eskilsø  blandt 
flere  andre  gaver  også  kirken  i  Tjæreby;  det  skal  oppebære 
hans  tiende  af  hele  sognet;  bønderne  skal,  som  loven  be- 
stemmer   det,    køre    den    til    klostrets    lade    indenfor    sognets 


>  Pontoppidan,  Origines  Hafn.,  p.  154  (Røidani,  Københavns  kirker  og  klostre, 
s.  7):  A.  —  imiversis  comparochianis  de  Haffn  salutem  — .  Relatn  patris  vestri  spiri- 
tualis  et  pastoris  Elskilli  vid.  percepinius,  uuanimi  eonsensu  et  pia  devotione  tertiam 
partern  vestræ  decimæ  de  annona  vos  omnes  contulisse  ecdesiæ  beatsb  Mariee  ad  con- 
structionem  et  decorem  doinus  dei.     Ne  igitur  etc. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  221 

grænse.  Desuden  skal  det  have  ret  til  at  besætte  præstekaldet 
med  en  af  sine  brødre  og  altså  også  at  oppebære  præste- 
tienden; biskoppen  forbeholder  sig  imidlertid  at  dele  det  vidt- 
løftige sogn,  dog  at  han  ikke  må  tage  (subtrahere)  mere  end 
en  Qerdedel  af  tienden  fra  Tjæreby  til  den  nye  kirke*.  Men 
noget  senere  stadfæster  han  som  erkebiskop  en  hel  række  af 
Eskilsø  klosters  ejendomme,  og  her  nævnes  Tjæreby  med  alle 
sine  tiender:  „hele  tienden  i  Tjæreby  kirke;  den  har  de  nævnte 
brødre  dels  for  at  betjene  den  nævnte  kirke  (præstetienden), 
dels  har  de  den  af  os  (bispetienden),  dels  har  de  faet  den 
som  gave  af  sognemændene  (kirketienden)  imod  at  holde 
kirken  vedlige,  undtagen  hvad  klokkerne  angår  og  selve  kirke- 
væggene, hvis  de  skulde  falde  ned*^  ^  Det  samme  som  sogne- 
mændene  i  Tjæreby  har  gjort  med  deres  kirketiende,  idet  de 
har  overdraget  den  til  klostret,  har  altså  Havnboerne  gjort 
med  deres,  idet  de  har  bestemt  den  til  opførelsen  og  vedlige- 
holdelsen af  en  Fruekirke;  gavebrevet  stadfæstes  af  deres  jord- 
drot og  senere  gentagne  gange  af  hans  efterfølgere '\ 

Denne  opfattelse  af  stadens  ældste  kirkelige  forhold  stad- 
fæstes nu  på  det  fuldstændigste  af  Frue  kirkes  dødebog.  Denne 
nævner  nemlig  bisp  Peder  af  Roskilde  (1191  —  1214)  som  kir- 
kens grundlægger  og  det  derværende  kapitels  indstifter,  og 
skønt  dette  jo  ganske  vist,  som  Dr.  Nielsen  holder  for,  også 
vilde  kunne  være  sagt,  dersom  biskoppen  kun  havde  væsenlig 
fornyet  kirken,  så  ligger  det  dog  nærmest  at  forstå  det  om 
en  første  grundlæggelse.  Men  dertil  kommer,  at  samme  døde- 
bog omtaler  Eskil  som  en  fremmed  præst;  d.  18.  Juni,  siges 
der,  „døde  præsten  Eskil,  der  gav  (contulit)  denne  kirke  to 
bols  jord  i  Tummetorp  i  Amager  — ".      Hvad  vilde  her  have 


^  Thorkelin,  Diplomatarium.  I  81  f.  Sml.  p.  41:  duas  vero  ecclesias  de  Therby 
et  F.  earum  decimU  pro  anime  noatre  remedio  eis  contulifnus. 

*  Smat.  p.  49:  partim  a  paroehiania  pro  hujuamodi  [?J  ecclesia  in  seruicio  suo 
axpetit  exceptia  in  reficiendia  campaaia  et  parietibus  ipsiiis  ecclenie  si  forte  ceciderint, 
■a  beneficiia  aani  aasecuti. 

*  Der  nævDoa  atadfceatelaer  af  16.  Nov.  1256  og  23.  April  1287.  Pontoppiiinn 
Or.  Haf.,  p.  166^  og  Rerdam,  Kbhva.  kirker  og  kloatre,  a.  8  f. 


222  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

ligget  nærmere  end  at  sige  „præst  ved  denne  kirke",  dersom 
han  havde  stået  i  dette  forhold  til  den?  Ja,  man  måtte  i  så 
tilfælde  ganske  sikkert  have  ventet  en  omtale  af  hans  del- 
tagelse i  dens  fornyelse  og  lignende.  Af  dødehogen  i  Lund 
ser  vi  endvidere,  at  han  har  været  kanik  (ved  Lavrentius- 
kirken),  også  det  kunde  man  have  ventet  en  omtale  af,  selv 
om  man  vilde  antage,  at  han  ikke  oplevede  kapitlets  oprettelse 
i  København,  hvis  dekanat  han  vilde  have  været  selv- 
skreven til^ 

Men  står  det  således  fast,  at  Frue  kirke  ikke  er  Køben- 
havns oprindelige  sognekirke,  ikke  den,  Absalon  forbeholdt  sig 
for  sin  levetid,  men  er  grundlagt  senere  af  biskop  Peder  og 
fra  først  af  bestemt  til  kollegiatkirke,  —  så  kan  det  vel  neppe 
være  nogen  tvivl  underkastet,  at  jo  Nikolaj  kirke  er  den  op- 
rindelige, medens  Peders  og  Klemens  ^  der  først  nævnes  1304, 
senere  er  udskilte  af  Frue  sogn. 

Nikolaj  kirkegård  strakte  sig  fordum  et  ikke  ubetydeligt 
stykke  nord  for  dens  nuværende  plads,  der  er  fundet  spor  af 
den  under  husene  på  Østergade.  Over  denne  kirkegård  førte 
der  en  alfar  vej,  og  da  borgerne  i  året  1296  gjorde  oprør  mod 
biskoppen,  var  denne  plads  deres  samlingssted,  da  de  lagde 
råd  op  om  natten.  Den  måde,  hvorpå  kirkegården  ved  denne 
lejlighed  nævnes,  lader  formode,  at  den  endnu  dengang  havde 
betydning  som  thingsted'*.  Også  kirkens  indvielse  tyder  på 
en  høj  ælde.  1  året  1509  genindviedes  den,  og  hovedalteret 
siges  da  at  være  viet  til  st.  Nikolaus,  det  hellige  kors  og  st. 
Olav.      Dette    minder   om    den    st.    Olavs   blok,    i   hvilken    der 


>  Sc.  m  4<>8  V  4tJ5.  {>.  Nielsen,  K.  i  middelald.,  s  liS.  Kbh.  dipl.  U  \i. 
&45:  o.  dom.  eskillus  sacerdos.  qui  contulit  huic  ecclesie  duos  mansos  terre  in  tumnie« 
thorp  in  amaka.  Det  er  vislnok  sainme  Eskil,  som  i  Lunds  dødebog  nævnes  under 
19.  Juni  som  giver  af  betydelige  gaver.     Ser.  Hl  528.  IV  47. 

*  Efter  Hvidtfeldt  var  st.  Klemens  stadens  ældste  kirke,  men  vistnok  kun  efter 
den  usikre  henførelse  af  Roskilde-krønikens  efterretning  om,  at  biskop  Peder  (1124—34) 
oprettede  et  kloster  ved  en  Klemenskirke,  til  denne.  Den  bør  vistnok  henferes  til 
Slagelse,  hvor  *der  i  Valdemar  H's  tid  nævnes  en  kirke  af  dette  navn.  Ser.  I  360. 
Thorkelin  I  114. 

3  K.  dipl.  I  63.    H.  Rørdam  a.  240.    U.  Nielsen  s.  161. 


DET  ÆLDSTt  KØBENHAVN.  223 

samledes  gaver  til  de  spedalske;  i  året  1275  tillod  hiskoppen 
alle  bymænd,  rige  og  fattigei  på  de  almindelige  søn-  og  hellig- 
dage at  føre  deres  gods  fra  skib  og  bro  imod  at  give  en  pen- 
ning i  st.  Olavs  blok,  og  denne  helgens  billed  fandtes  i 
Jorgensgårdens  segP.  Den  nordiske  helgens  blok,  selvfølgelig 
i  forbindelse  med  hans  billed,  fandtes  da  uden  al  tvivl  ved 
de  gamle  boder  ved  havnen,  og  Jørgensgårdens  oprettelse  går 
da  tilbage  til  en  tid,  da  Nikolaj  sogn  endnu  havde  over- 
vægten *. 


For  bedre  at  forstå  dette  ældste  forhold  i  København, 
kan  det  have  sin  nytte  at  sammenligne  den  samtidige  udvik- 
ling i  Hamburg.  Denne  by  var  som  bekendt  alt  til  i  Karl 
den  stores  og  Ansgars  tid,  den  lå  da  øst  for  Ålsters  udløb  i 
Elbe  og  bestod  af  en  købing  med  erkebispens  og  grevens 
borge.  Grev  Bernhard  II  fortrak  imidlertid  i  erkebisp  Adal- 
berts  tid,  da  der  herskede  et  Qendligt  forhold  mellem  dem,  og 
byggede  en  ny  borg  vest  for  Aister  og  altså  udenfor  byen. 
Men  netop  samtidig  med  Absalons  anlæg  i  Havn  besluttede 
grev  Adolf  III  at  grundlægge  en  ny  by,  og  han  sluttede  til 
den  ende  en  overenskomst  med  en  vis  Wirad  og  hans  fæller 
om  at  påtage  sig  dette.  Den  afsluttede  kontrakt  er  heldigvis 
endnu  bevaret;  den  går  ud  på,  at  Wirad  skal  bygge  en  by  for 
senere  at  bo  i  den  og  altså  udskifte  dens  grunde  og  skaffe 
indbyggere;  grundene  skal  være  beboernes  frie  ejendom,  uden 
vårnedskab  til  borgens  herre;  der  skal  anlægges  en  havn  og 
stedet  skal  have  torveret  og  eje  grunden  til  midtvejs  i  Aister; 
den  lybske  ret  skal  gælde  for  borgerskabet. 

Herefter  bestod  Hamburg  en  tid  lang  af  to  forskellige 
byer  og  sogne,  st.  Peders  og  st.  Nikolaj;    nystaden  havde  sin 


1  K.  dipl.  I  24.    H.  Rørdam  s.  244.  335. 

*  Det   forekommer  ligesom  Nikolaj  kirke   første   gaog   i    et  testamente  fra  året 
1^61.    Suhm.  X  975. 


224  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

lybske  ret  og  sin  torvefrihed  forud  for  gammelstaden,  hver 
havde  derfor  sit  thing  og  sin  styrelse;  endnu  i  året  1232 
stadfæstede  kejser  Fredrik  II  begge  byers  rettigheder  i  tvende 
særskilte  breve.  Men  alt  på  denne  tid  var  der  dog  indtrådt 
et  faktisk  fællesskab,  og  den  ældste  arvebog,  som  er  begyndt 
i  året  1248,  samler  hele  staden  under  ét^ 

Det  er  ikke  usandsynligt  at  lignende  forhold  har  fundet 
sted  hos  os,  skønt  hvert  spor  af  dem  atter  er  forsvundet  i 
stadsretten  1254,  når  undtages  biskoppens  ejendomsret  til  grun- 
dene ved  stranden.  Der  var  heller  ikke  i  København  nogen 
grund  til  et  fjendligt  forhold  mellem  den  gamle  og  nye  stad, 
de  havde  samme  herre  og  fælles  havn;  den  omstændighed,  at 
de  gamle  sognemænd  kunde  give  deres  kirketiende  til  den  nye 
kollegiatkirke,  vidner  om,  at  den  nye  by  rejste  sig  i  god  for- 
ståelse med  den  ældre.  Men  ikke  des  mindre  måtte  der  en 
tid  lang  være  en  dobbelthed  tilstede;  Frue  kirke  blev  grundlagt 
af  Roskilde  biskop,  medens  Absalon  endnu  ejede  både  slottet, 
kirken  og  byen  i  Havn,  og  det  at  Frue  sogns  beboere  havde 
deres  grunde  frit,  viser  vistnok,  at  man  har  måttet  gøre  sig 
nmage  for  at  samle  dem  på  dette  mindre  heldige  strøg;  de 
har  tillige  f&et  græsningsret  på  byens  mark,  senere  også  på 
Seredslev  bymark  \i\  Råsbæk,  og  Jakob  Erlandsen  eftergiver 
dem  endog  græsgælden.  På  samme  måde  siges  kong  Valde- 
mar II  at  have  givet  bymændene  i  Åbenrå  græsningsret  på 
ikke  mindre  end  syv  nabobyers  marker,  og  stadsretten  tilføjer, 
at  han  af  bønderne  i  Kolstorp  og  Gammel  Opnør  købte  en 
vang,  som  endnu  kaldes  Kongskøb,  og  derpå  gav  bønderne 
den  tilbage  uden  vederlag,  mod  at  de  tilstod  bymændene  i 
Åbenrå  fægang  i  Østerskov*. 


1  K.  RoppinaDii,   Klcine   BeitrAge   zur   Geschichte   d.  Si.  Hamburg,  IL     Adam, 
m  26.    Lappenberg,  Hanib.  Urkuoden,  I  nr.  310.  28\  286.  292.  498.  499. 
'  P.  G.  Thorsen,  Stadsretter,  s.  156. 


UET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  225 

Vi  kommer  nu  til  at  prøve  de  efterretninger,  Saxe  har 
opbevaret  om  Købenbavn  på  Absalons  tid,  for  at  se,  om  det 
virkeligt  forholder  sig  således  som  overlærer  Kinch  og  Dr. 
Nielsen  påstår,  at  denne  forfatter  giver  os  „et  pålideligt  vid- 
nesbyrd både  om  byens  ælde  og  om  at  den  ligesåvel  som 
borgen  betragtedes  som  en  stiftelse  af  Absalon^  ^ 

Kinch  lægger  i  den  henseende  den  største  vægt  på  de  af 
Saxe  brugte  udtryk;  ved  året  1167  kalder  han  stedet  for  en 
vicus,  siger  han,  1171  derimod  for  en  urbs,  og  hint  betyder 
landsby,  dette  købstad;  i  mellemtiden  er  borgen  bygget  og 
altflå  også  staden  anlagt.  Det  er  ikke  let  at  forstå,  hvorledes 
Dr.  Nielsen  hertil  kan  bemærke:  „med  hr.  Kinchs  fortolkning 
af  Saxe,  der  forbinder  nøje  kendskab  til  den  klassiske  literatur 
med  grundigt  studium  af  vore  egne  kilder,  må  vi  slå  os  til 
ro";  thi  denne  forfatter  burde  dog  ikke  helt  have  overset  de 
indvendinger,  som  alt  var  fremkomne  mod  denne  fortolkning, 
før  den  Iremsattes.  At  Kinch  og  Dr,  N.  er  enige  om  at  over- 
sætte vicus  ved  landsby,  vil  jo  nemlig  ikke  sige  stort,  når 
Saxe,  som  talen  drejer  sig  om,  ikke  holder  sig  det  efterrette- 
lig; jeg  har  alt  i  min  første  afhandling  gjort  opmærksom  på, 
at  han  kalder  Upsal  for  en  vicus,  at  han  bruger  det  i  flæng 
med  civitas  om  Slesvig,  og  at  han  anvender  det  på  hele 
bygder  i  Norge,  som  Thoten  og  Sogn  (ovfr.  s.  207).  Dette 
måtte  vel  kunne  give  anledning  til  yderligere  undersøgelser. 
Men  da  det  ikke  har  været  tilstrækkeligt,  kan  her  tilføjes,  at 
han  ogsji  kalder  Viborg,  Randers  og  Ringsted  for  vici  (p.  682. 
732,  smL  734.  957);  skal  også  disse  på  dansk  kaldes  lands- 
byer eller  „flækker",  så  får  ordene  i  alle  tilfælde  en  anden 
betydning  end  man  hidtil  har  tillagt  dem. 

Men  sæt  at  vicus  pa  det  omhandlede  sted  skulde  over- 
sættes ved  landsby,  hvad  vilde  så  Saxe  i  virkeligheden  komme 
til  at  sige?  Der  står:  Erling  og  Orm  kom  til  den  vicus,  som 
kaldes  Købmandhavn  (ad  vicum,  qui  m.  p.  nominatur,  p.  809); 


1  Årbeger  1874,  s.  3:29.    O.  Nielsen  s.  22. 
A.  D.  Jørgensen :  Afhandl.  IV  1^ 


226  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

det  vil  altså  sige:  det  Købmandhavn,  der  (nu,  i  Saxes  tid)  er 
en  landsby.  Der  står  jo  ikke  et  ord  om,  at  stedet  dengang^ 
var  en  vicus,  nu  derimod  noget  andet.  Vilde  Saxe  have  sagt, 
hvad  Kinch  f&r  ud  af  hans  text,  måtte  der  jo  have  stået:  — 
kom  til  K.,  der  dengang  var  en  landsby;  siger  han:  til  den 
landsby,  som  kaldes  K.,  så  er  det  så  endnu  ^.  Saxe  har  altså 
på  dette  sted  afgivet  et  vidnesbyrd  om,  at  København  var  ea 
vicus,  dengang  Erling  kom  dertil  (1167),  og  at  det  var  det 
samme,  dengang  han  skrev  (efter  1201). 

Men,  siger  Kinch,  Saxe  kalder  København  for  „urbs  Ab- 
salonica'',  og  han  modsætter  et  andet  sted  de  to  betegnelser, 
idet  han  siger,  at  Slesvig  efter  Sven  Grades  hærtog  fra  en 
stor  urbs  blev  en  ringe  vicus.  Men  det  skulde  da  først  be- 
vises, at  urbs  hos  Saxe  altid  betyder  en  stad;  thi  dersom 
denne  forfatter  bruger  det  ligesom  hans  samtidige,  så  betegner 
det  nærmest  en  borg^,  medens  staden  kaldes  civitas.  Kinch 
har  da  også  fremsat  den  påstand,  at  urbs  ikke  skulde  fore- 
komme i  betydningen  borg  hos  vor  forfatter,  og  det  er  tem- 
melig vanskeligt  at  modbevise  sligt,  da  man  jo  altid  har  den 
udvej  at  påstå,  at  der  har  været  stæder  ved  de  nævnte  borge. 
Men  når  man  nu  ser  hen  til  Saxes  fortvivlet  vilkårlige  sprog- 
brug også  i  henseende  til  disse  betegnelser,  må  det  vistnok 
forlods  blive  højst  usandsynligt,  at  han  skulde  have  afholdt 
sig  fra  at  bruge  et  ord  som  urbs  i  sin  datidige  daglige  betyd- 
ning, for  udelukkende  at  holde  sig  til  den  klassiske.  Således 
samler  han  under  betegnelsen  oppidum  bl.  a.:  landsbyerne 
Alexsted,  Haraldsted  og  Sigersted  (p,  545.  638.  346),  Fjala- 
fylke  i  Norge  (p.  382),  staden  Merseburg  og  de  fleste  danske 
stæder,  samt  borgene  ved  Milde  og  Lejre,  Årkon  og  Kalund- 
borg (p.  347.  689  ff.  742.  89.  693);  Odense  kalder  han  både 
pagus    (landsby)    og    urbs    (storstad)    (p.    589.    716);    Roskilde 


*  Man  sammenligne  f.  ex.:    „Kingo  blev  fedt  i  den  købstad,  der  kaldes  Slange- 
rup", og:  „K.  blev  fedt  i  S.,  der  dengang  var  en  købstad". 

*  Dr.  Nielsen   udtaler   i  Ribe    oldemoder  (p.  XIV)  sin  enigbed  med  br.  Kinch 
netop  om  dette  punkt. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  227 

hedder  urbs  o.  1.  både  før  og  efter  befæstningen  i  Sven  Grades 
tid  (p.  598.  677)  osv.  Hvorledes  skulde  vi  da  kunne  over- 
bevises om,  at  der  bar  været  stalder  ved  Søborg,  Sarpsborg 
og  Arkon,  blot  fordi  Saxe  kalder  dem  urbes,  eller  at  ban  har 
villet  sige  om  Esterne,  at  de  byggede  sig  en  befæstning  i 
lighed  med  en  „stad^  (urbs)  af  skibsskrog  og  træstammer  (p. 
850)  osv.?  Heller  ikke  er  det  sandsynligt,  at  han  vilde  for- 
tælle os,  at  først  Buris  og  senere  Magnus  førtes  som  fanger 
til  y,staden^  Søborg,  at  kongen  opholdt  sig  i  „staden"  Vording- 
borg, at  Knud  Prislav  havde  grundlagt  en  „stad''  (Nyborg) 
på  Fyn,  og  at  Esbern  Snare  havde  bygget  en  „stad*'  Kalund- 
borg og  derved  sikret  havnen  mod  vikingerne  osv.  Og  hvor- 
for skulde  vi  da  antage  en  så  stor  urimelighed  som  den,  at 
Absalon  sætter  hovederne  af  de  fangne  sørøvere  på  stejle  om- 
kring „staden*'  Havn,  når  det  ligger  så  ulige  nærmere  herved 
at  tænke  på  borgen?  Det  er  den,  han  har  anlagt,  og  den, 
som  med  rette  kunde  opnævnes  efter  ham  (urbs  Absalonica), 
København  var  og  blev  en  vicus,  sålænge  han  levede. 

Vi  må  da  undersøge,  om  Saxes  udtryk  i  deres  sammen- 
hæng kan  bidrage  til  at  forøge  vor  kundskab  om  det  ældste 
København.  Side  888  siger  han,  at  Absalon  ved  Stevns  sam- 
lede sten  til  værn  for  det  „castellum,  quod  in  publico  negotia- 
torum  portu  condiderat*'.  Meningen  er  her  tydelig  nok:  „den 
borg,  som  han  havde  bygget  i  den  alfare  Købmandhavn  ** ;  det 
samme  udtryk  bruges  om  biskop  Svens  kirkebygninger  (p.  598): 
én  Fruekirke  byggede  han  (condidit)  i  staden  (Roskilde),  en 
anden  i  Ringsted,  en  tredje  kirke  for  st.  Mikael  i  Slagelse. 
Forfatteren  antyder  altså  intet  somhelst  om  et  byanlæg,  borgen 
opføres  i  det  alt  tilværende  Havn,  ligesom  kirkerne  bygges  i 
de  nævnte  stæder. 

Selve  borgens  grundlæggelse  fortælles  i  overensstemmelse 

hermed.      Man  har  ved  fortolkningen  af  dette  vigtige  sted  (p. 

810)    begået   den   fejl   at   udrive   det  af  sin  sammenhæng,    så 

det   er   kommen   til   at   stå   som    en   løsreven   lille   notis   eller 

snarere  et  indskud  mellem  to  selvstændige  fortællinger,  medens 

15* 


228  DET  ÆLDSIE  KØBENHAVN, 

det  i  virkeligheden  slutter  sig  nøje  til  det  foregående.  Det 
næste  punktum  viser  dette  tilfulde;  thi  her  gør  forfatteren  en 
formel  overgang  fra  sin  omtale  af  de  norske  til  de  tyske  for- 
hold, og  stykket  om  København  henvises  derved  til  det  fore- 
gående om  Erling  jarl. 

Der  fortælles  da  om  denne,  at  han  hærgede  i  Jylland  og 
herfra  vendte  sig  mod  „den  by,  som  hedder  København^,  men 
blev  modtagen  af  Absalon  med  sin  sællandske  hær.  Det  kom 
til  gentagne  forhandlinger  mellem  de  to  modstandere,  hvorpå 
der  siges,  at  Erling  drog  hærgende  mod  nord.  Hertil  svarer 
da  som  en  modsætning,  at  Absalon  derimod  opførte  sin  borg, 
for  mulig  at  forebygge  lignende  overfald;  der  burde  have  stået 
et  bindeord  i  spidsen  for  den  ny  sætning,  derved  vilde  sam- 
menhængen have  været  klar:  „men  endnu  samme  år  opførte 
Absalon  for  at  hindre  sørøveriet  en  ny  borg  på  en  ø  i 
stranden  — ". 

I  dette  udtryk  (insulam  maritimam  novo  castelli  fimda- 
mento  complexus)  tinder  jeg  en  antydning  af,  at  der  også  for- 
hen havde  været  en  befæstet  gård  i  Havn,  men  at  der  nu  i 
modsætning  til  den,  som  lå  på  byens  grund,  byggedes  en 
borg  på  et  helt  nyt  sted  på  en  holm.  Det  er  da  ikke  blot 
ordet  „ny",  der  bør  lægges  vægt  på,  men  også  stedsbetegnelsen 
„på  en  holm  i  stranden",  fordi  begge  i  forening  fremkalder  et 
stærkere  indtryk  af  en  ældre  modsætning.  Dr.  Nielsen  vender 
her  sin  polemik  udelukkende  mod  ordet  „ny"  og  gengiver  det 
ved  „fra  ny  af",  og  derimod  kan  der  intet  videre  indvendes, 
da  man  ikke  kan  eller  bør  presse  slige  udtryk  for  meget. 
Men  den  parallel,  som  fremdrages,  siger  rigtignok  ikke  meget; 
Saxe,  siger  Dr.  N.,  „bruger  det  samme  udtryk  ved  Kalund- 
borg: „novi  munimenti  præsidio",  hvor  man  dog  aldrig  har 
påstået,  at  der  har  været  nogen  befæstning  førend  Esbern 
Snare"  (s.  21).  Men  der  er  heller  ingen,  der  har  påstået  det 
om  København  før  nærværende  forfatter,  og  hvem  kan  vide, 
om  det  ikke  vilde  kunne  påstås  om  Kalundborg  med?  Det  er 
i  alle  tilfælde  en  værdifuldere  indvending  at  kunne  sige:   „ingea 


DKT  ÆLDSTE  KOBENHAVN.  229 

vil  kunne  påstå  det^,  dersom  man  kan  begrunde  det,  end  at 
„ingen  hidtil  har  påstået  det";  historiegranskningen  er  ikke 
så  konservativ  i  vore  dage.  Jeg  for  min  del  er  aldeles  over- 
bevist om,  at  såvel  København  som  Kalundborg  (Hærvig)  har 
havt  befæstede  gårde  før  Absalons  og  Esberns  tid,  og  at  Saxes 
udtryk  om  disse  brødre,  at  de  grundlægger  nye  borge,  netop 
siger  det  samme  som  navnet  på  Knud  Prislavs  faste  hus  på 
Fyn:  Nyborg,  at  der  nemlig  på  alle  disse  steder  også  har 
været  ældre  borge;  thi  de  ligger  alle  på  steder,  hvor  ældgamle 
søveje  har  søgt  ind  til  landets  naturlige  midpunkter.  —  Og 
paven  går  i  sin  stadfæstelse  af  Absalons  gave  til  Roskilde 
bispestol  ud  fra  det  samme,  når  han  siger,  at  kong  Valdemar 
til  sin  tid  har  givet  ham  borgen  i  Havn  (castrum  de  Hafn, 
quod  iDustris  memorie  V.  olim  rex  Dacie  tue  fraternitati  con- 
tiilit). 


Vi  vil  altså  gå  ud  fra  som  bevist,  at  der  i  København 
på  Absalons  tid  har  været  en  dobbelt  bebyggelse,  en  ældre 
stad.  hvis  oprindelse  rimeligvis  går  langt  tilbage  i  tiden,  med 
en  hovedgård  mod  øst,  en  Nikolaj  kirke,  en  havn,  boder  og 
thing,  —  og  en  nyere  by,  uden  al  tvivl  fremkaldt  ved  den 
større  sikkerhed  efter  stenborgens  opførelse  og  begunstiget  ved 
biskoppens  privilegier,  en  by,  som  får  en  egen,  særlig  ud- 
mærket sognekirke  i  de  år,  da  Peder  var  biskop  og  Absalon 
erkebiskop  (1191  —  1201).  Det  står  da  tilbage  af  de  ældste 
pålidelige  aktstykker  at  søge  oplysning  om  de  vigtigste  lokale 
forhold  i  staden,  som  de  træder  os  imøde  i  det  14.  århundrede 
og  da  særlig  i  bispernes  jordebog  fra  tiden  kort  før  Valdemar 
Atterdags  død*. 


>  Dr.  Nielsen  estter  jordebogen  til  årene  1875—89;  men  skal  vi  holde  os  strængt 
til  de  deri  forekommende  tidsmærker,  falder  den  mellem  10.  Jnli  1873  og  18.  Februar 
J374;  Uii  Esbem  naøvnes  som  dekan  (p.  106)  og  hans  formand  Eskil  dede  den  føTBt- 
nærnte  dag,   og  del  6.  sted  p&  Nørregade  siges  at  tilhøre  Kristi  legems  alter,  hvad 


230  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

Jordebogen  (Kbhvn.  dipl.  I  93  —  111)  inddeler  grundene 
i  København  i  ni  ulige  store  grupper,  idet  den  ni  gange  sætter 
en  overskrift:  „disse  har  grunde"  dér  og  dér,  og  begynder 
med  ^primo",  hvorpå  så  de  andre  følger  med  „item''.  Af 
disse  ni  grupper  er  dog  den  sidste  uden  betydning  for  en 
topografisk  undersøgelse,  da  den  kun  sammenstiller  alle  de  øde 
grunde  (fra  krigen  1368?),  uden  at  man  i  deres  helhed  kan 
henføre  dem  til  bestemte  strøg  af  byen. 

Den  første  af  de  otte  grupper,  som  vi  altså  her  skal  gå 
nærmere  efter,  er  det  i  det  foregående  omtalte  jordsky Idkvarter 
ved  stranden;  en  yderligere  omtale  af  det  vil  vi  imidlertid 
opsætte  til  senere  hen  i  forbindelse  med  det  sidste.  Den 
anden  har  overskriften:  „følgende  har  grunde  i  den  vestlige 
del  nord  for  gaden  ved  Vesterport".  Den  opregner  derpå  20 
grunde,  som  iøvrigt  neppe  frembyder  noget  mærkeligt;  de  om- 
fatter, som  det  synes,  hele  strøget  op  imod  Nørregade,  og  her 
må  vi  sikkert  søge  hovedmassen  af  „den  øde  by**;  thi  efter 
andre  aktstykker  må  man  antage,  at  denne  egn  har  været  tæt 
bebygget.  Derpå  følger  de  grunde,  som  ligger  syd  for  samme 
gade,  i  st.  Klemens  sogn;  det  er  ialt  62  grunde,  af  hvilke 
ingen  indeholder  en  nærmere  stedsangivelse,  navnlig  siges 
ingen  at  ligge  ved  søen.  At  der  også  i  denne  egn  er  øde 
grunde,  ses  af  fortegnelsen  over  disse,  thi  flere  siges  udtryk- 
kelig at  ligge  ved  Vesterport,    ved  Klemens  kirkens  grav  o.  1. 

Herefter   følger   grundene   ved  Nørregade;    de   meddeles  i 


det  ophørte  med  på  den  ncbtnævnte  dag  (Rørdam,  till.  s.  19).  Også  det  tyder  på  en 
affattelse  før  kong  Valdemars  død.  at  denoe  konge  siges  at  have  frataget  Nikolig  kirke 
Rosengården ;  havde  biskoppen  havt  magten  nu,  hvorfor  gav  han  den  da  ikke  tilbage, 
og  mon  man  ikke  vilde  have  kaldet  kongen  n^^K**  (p*  106)?  Muligvis  er  det  netop 
df*kanen  fisbern,  der  senere  optræder  som  biskoppens  energiske  tjener  og  talsmand, 
som  efter  at  have  tiltrådt  sit  embed  har  ladet  jordebogen  optage,  nu  da  København 
med  rette  burde  vende  tilbage  til  bispestolen  (Rørdam,  s.  96  f.).  Det  er  også  af  denne 
grund  at  jeg  tror  mod  Dr.  N.  (s.  23)  at  burde  fastholde  fortolkningen  af  jordebogens 
tilføjelse  til  stadsretten,  om  udstrækningen  af  biskoppens  ret,  i  overensstemmelse  med 
pantsættelsen  1341:  den  er  nærmest  en  fordring  på  pantets  udlevering.  De  to  led  i 
opgivelsen  siger  det  samme :  Amager,  Saltholm  og  Havn,  d.  e.  staden  og  borgen  Havn 
med  Amager  (13il),  d.  e.  „fra  Tuleshøj  indtil  Gamlebodehavn,  Amager  osv.**.  Ovfr. 
s.  209. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  231 

to  rækker,  vest  og  øst  for  gaden.  Den  vestlige  række  be« 
gynder  ved  Gammeltorv  med  Hans  Olsens  grund,  på  hvilken 
Hakon  Tolder  og  Hans  Nielsen  bor;  der  er  ialt  24  grunde  i 
rækken  forbi  st.  Peders  kirke  op  til  Nørreport.  Det  er  her 
værd  at  lægge  mærke  til,  som  Dr.  Nielsen  har  eftervist,  at 
rækken  op  forbi  Frue  kirke  ellers  kaldes  Saltboderne  (d.  e. 
boderne  med  saltede  fødevarer);  thi  det  viser  os,  hvad  vi  snart 
vil  få  brug  for,  at  bodernes  navne  oprindelig  intet  havde  at 
gøre  med  gadernes,  hvad  der  jo  også  i  og  for  sig  var  det  na- 
turlige; man  sagde  altså:  Saltboderne  i  Nørregade,  Kødmanger- 
bodeme  i  Tyskemannegade,  i  Bjørnebrogade  osv.  Grundene 
øst  for  Nørregade  strækker  sig  neppe  længere  end  fra  porten 
til  Frue  kirke;  thi  der  nævnes  kun  18,  og  de  5  sidste  af 
disse  er  besatte  med  boder,  vistnok  på  strækningen  nord  for 
kirken,  hvor  senere  bispegården  (nu  universitetet)  fandtes.  Af 
de  18  grunde  ejer  iøvrigt  Frue  kirke  de  12  og  Helligånds 
kirke  én;  kapitlets  skole  afgiver  her  tillige  en  nærmere  steds- 
betegnelse  ^ 

Den  sjette  gruppe  af  grunde  siges  at  ligge  nord  for  gaden 
Klædebodeme;  vi  ser,  at  boderoes  navn  her  er  ifærd  med  at 
blive  gadenavn.  Fortegnelsen  indeholder  41  grunde,  af  hvilke 
dog  en  overvejende  del  er  besatte  med  boder  og  kun  få  har 
egenlige  gårde;  de  må  søges  syd  og  øst  for  Frue  kirke  på 
det  strøg,  som  særlig  var  midpunktet  for  den  daglige  handel. 
Det  sidste  sted  er  en  „gård",  som  kaldes  „Sudervrå",  uden 
al  tvivl  stedet  nord  for  det  allerførste  på  Kl  ædebodernes  syd- 
lige hjørne;  thi  i  et  samtidigt  skøde  siges  det  fjerde  hus  fra 
torvet,  på  Nørregades  vestside,  at  ligge  overfor  „de  danske 
skoboder"  (der  var  nemlig  også  skoboder  i  Tyskemannegade, 
^Skovbogade")^.  Dr.  Nielsen  har  på  dette  sted  gjort  sig 
skyldig  i  en  misforståelse,  der  er  bleven  af  ikke  ringe  betyd- 
ning  for  hans  opfattelse  af  de  lokale  forhold  omkring  stadens 


*  [S«nere  Tilføjelse :)  Men  denne  IA  syd  for  kirken.  Skøde  af  1468:  gård  sønden 
ved  V.  Frue  kir&egård,  yesten  næst  skolen.  A.  Magn.,  Danica,  4, 14.  Kbh.  dipl.  IV  108. 

*  H.  Rørdam,  t  s.  19  og  K.  d.  1  99  nederst  og  103  øverst  Sml.  O.  N.  s.  137 


234  I>ET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

gamle  torv;  han  har  ikke  lagt  vægt  på  jordebogens  gruppering 
af  grundene,  men  har  nærmest  anset  overskrifteme  for  en 
række  nye  begyndelser  uden  bindende  gyldighed  for  hele 
gruppen,  og  derved  er  der  formentlig  på  flere  punkter  frem« 
kommen  forvirring  og  uklarhed.  På  dette  sted  søger  han  der- 
for også  grundene  „nord  for  Klædeboderne^  tildels  nord,  tildels 
syd  for  gaden,  og  som  indicium  for  overgangen  vælger  han  et 
højst  uheldigt  punkt.  I  Frue  kapitels  dødebog  siges  der  nemlig 
om  Anders  Pedersen  Holbek,  at  han  døde  i  året  1393,  d.  16« 
Sept.,  og  efterlod  til  Frue  kirke  sin  bod  i  „Klædebodernes 
yderste  hjørne  mod  syd^  (taberna  in  angulo  australi  pannici«' 
dårum  sita,  K.  d.  U  16.  20).  Dr.  Nielsen  har  nu  af  de  3 
grunde,  som  A.  H.  efter  jordebogen  ejede  i  Klædeboderne» 
vilkårligt  valgt  den  13.  i  rækken  \  oversat  angulum  australe 
ved  østre  hjørne  og  deraf  draget  den  slutning,  at  den  nordlige 
husrække  hermed  var  endt  og  den  sydlige  begyndt.  Men  da 
Anders  Holbek  tillige  ejer  den  første  grund  i  Klædebodeme, 
og  denne  efter  al  sandsynlighed  er  hjørnegrunden  ud  til  torvet 
og  altså  den  sydligste  i  rækken,  medens  den  også  senere  vides 
at  tilhøre  Frue  kirke,  så  er  der  ingen  rimelighed  for  at  over-> 
sætte  australe  ved  østre,  således  som  det  ellers  vel  nok  af  o^ 
til  kan  være  nødvendigt  i  den  tids  sprog*. 

Er  der  således  ingen  grund  til  at  tvivle  om  rigtigheden 
af  overskriften  over  denne  gruppe  af  grunde,  at  de  nemlig  alle 
ligger  nord  for  hovedgaden,  så  nødes  vi  til  at  begynde  den 
næste:  „i  gaden  Tyskemannegade",  strax  syd  for  samme. 
Her  har  vi  nemlig  øjensynligt  det  egenlige  gadenavn,  medens 
Klædeboderne  kun  betegner  de  nord  for  gaden  liggende  boder; 
det  udtryk  om  Anders  Holbeks  hus,  at  det  er  den  yderste 
klædebod,  liggende  på  hele  gruppens  hjørne,  viser  tilstrække- 
ligt, at  sprogbrugen  endnu  på  den  tid  i  det  væsenhge  fastholdt 


1  Grunden  har  dog  uden  al-  tvivl  været,  at  denne  kaldes  spacium  j  tabernæ, 
medens  de  andre  kaldes  terræ;  men  ordet  tabema  i  gavebogen  sigter  til  stedsnarnet 
L  pannicidarum  og  kan  her  altså  bruges  om  hver  grund;  der  atår  altså  egenlig  kun: 
„den  sydligste  af  Klædeboderne''. 

s  K.  d.  I  118.     O.  Nielsen  s.  92.  137  f. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  233 

denne  forestilling,  medens  Klædebodeme  dog  tillige  var  i  færd 
med  at  blive  gadenavn. 

„Grundene  i  Tyskemannegade"  omfatter,  som  det  synes, 
Jb^ge  gadens  sider  (for  så  vidt  som  ikke  nordsiden  af  den 
vestlige  ende  er  udelukket  ved  de  alt  opregnede  Klædeboder), 
desuden  de  ikke  forhen  opregnede  partier  vest  for  Bjømebro- 
gade  (Købmagergade).  Hele  dette  afsnit  frembyder  imidlertid 
adskillige  vanskeligheder  og  vi  formår  endnu  neppe  at  skelne 
stort  mere  end  hovedtrækkene.  Følgende  grunde  er  det  lyk- 
kedes andensteds  at  finde  oplysning  om. 

Den  tredje  og  femte  grund,  begge  tilhørende  biskoppen, 
siges  på  et  senere  sted  at  ligge  i  Frue  sogn  (K.  d.  I  112). 
Den  niende  grund  med  Frue  kirkes  stenhus  nævnes  flere  gange, 
h^er  gang  med  det  tillæg,  at  den  ligger  overfor,  nord  for  slag- 
terbodeme'.  Den  fjortende  tilhører  Henrik  Bager  og  siges 
1392  at  ligge  nord  for  gaden,  vest  for  den  nærmest  følgende 
(Jakob  Lybeks,  I  129).  Den  syttende  siges  i  jordebogen  at 
ligge  i  Frue  sogn  (s.  112).  Den  23.  nævnes  1401  i  Tyske- 
mannegade  (II  28);  den  26.  tilhører  staden  og  på  den  står 
slagterboderne;  den  27.  tilhører  biskoppen  og  siges  at  ligge  i 
Frue  sogn  (s.   112);  den  34.  siges  derpå  at  ligge  ved  klostret. 

Det  er  klart,  at  denne  række  grunde  ikke  udgør  nogen 
sammenhængende  række  i  gaden.  Den  springer  først  fra  syd- 
siden nærmest  torvet  over  på  nordsiden,  rimeligvis  ved  gadens 
stærke  bøjning  mod  syd  („Skovbogade"),  og  den  26.  grund 
ligger  atter  overfor  den  niende;  det  er  slagterboderne,  der 
altså  synes  at  have  ligget  i  gadens  bøjning,  hvor  nu  Nygade 
udgår  fra  Vimmelskaftet,  og  hvor  der  rimeligvis  også  dengang 
har  været  en  smøge  ud  til  torvet.  Matriklen  fortsætter  da 
vistnok  sin  opregning  på  nordsiden  til  Klosterstræde,  derfra 
tilbage   ad   sydsiden,    fra  Hyskenstræde   til   det  punkt,    hvorfra 


*  o.  Nieljten,  a.  141,  synes  at  heofere  de  3  udsagn  tii  3  forskellige  steder,  men 
der  er  kun  ét  Frue  stenbus  1373,  og  der  har  da  vel  neppe  været  flere  overfor  de 
sanmie  slagterboder  få  år  fer  og  efter;  Jakob  Holbek  må  altså  før  1389  have  købt  en 
grund  ved  siden  af  det,  og  de  to  kaniker  taler  vitterligt  om  ét  og  samme  sted.  Rør> 
dam,  tillæg  s.  15  f.    K.  d.  I  90.    II  8). 


234  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

den  først  gik  over  til  nordsiden.  Derefter  går  den  op  til  klo- 
stret (34.  grund),  men  ikke  ret  længe  efter  træffer  vi  to  grunde 
i  Nikolaj  sogn  (44  og  45,  s.  112),  og  dette  tyder  på,  at  for- 
tegnelsen istedenfor  at  fortsætte  på  nordsiden  atter  går  over 
gaden  og  tager  husrækken  fra  Hyskenstræde  østerpå.  Den 
51.  grund  ligger  endnu  i  Nikolaj  sogn  (s.  129),  og  den  53. 
siges  at  ligge  ud  til  Bjørnebrogade;  dette  må  altså  være  på 
Tyskemannegades  sydlige  hjørne  ud  til  Færgebrostræde,  den- 
gang endnu  en  del  af  Bjørnebrogade  (Færgebroen  er  uden 
tvivl  den  tidligere  Bjømebro).  Den  nærmest  følgende  grund 
tilhører  ridderen  Henning  Podebusk,  og  den  må  søges  på  det 
nordlige  hjørne  overfor  den  forrige,  idet  rækken  nu  må  tænkes 
fortsat  tilbage  henimod  Helligåndshuset.  Hvad  der  også  taler 
for  at  Henning  Podebusk's  grund  har  ligget  netop  her,  er  den 
omstændighed,  at  den  følgende  gruppe  ^^øst  for  Bjørnebrogade" 
tillige  siges  at  begynde  ved  „hr.  Hennings  grund *^.  Det  nit- 
tende sted  herfra  siges  dernæst  at  ligge  ved  den  „røde  port**, 
og  det  femte  derfra  atter  ved  Bjørnebrogade;  rækken  ved 
Tyskemannegade  (til  Klosterstræde)  synes  altså  at  være  til- 
endebragt umiddelbart  forud  med  det  23.  sted  fra  Bjørnebro* 
gade,  og  den  „røde  port"  har  da  vel  dannet  indgangen  til 
Helligåndshuset. 

Derpå  følger  grundene  vest  for  Bjørnebrogade;  den  23« 
siges  at  ligge  ud  til  byens  rende  (communis  fossura),  den  11. 
derfra  kaldes  Rosengården.  Stedet  ved  byens  rende  var  den 
senere  hjømegrund  mellem  Kanikestræde  og  Købmagergade, 
den  sydlige  del  af  Regensen,  og  Rosengården  må  have  ligget 
på  hjørnet  af  nuværende  Kultorve  Denne  gård  havde  iøvrigt 
navn  af  den  store  strækning,  som  langt  ned  i  tiden  synes  at 
have  ligget  til  have  på  dette  strøg,  og  de  følgende  grunde  i 
jordebogen    bor    altså    vistnok    søges    bagved    Bjørnebrogades 


*  „Byens  ende"  i  afskriften  af  et  brev  fra  1511  må  være  skrevet  eller  laest  fejl 
for  „rende".  SmI  O.  Nielsen  s.  46.  158.  816  f.  Rerdam,  tillæg  s.  142.  Både  den 
nuværende  gade  Rosengården  og  Lille  kebmagergade  siges  at  løbe  til  Roaangårdon. 
O.  N.  s.  319  f.  Gaden  „Landemærket"  kan  ikke  have  navn  af  et  mærke  indad  mod 
byen,  det  må  være  udad  mod  landet. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  235 

vestlige  side»  uden  at  det  dog  nu  med  nogen  sandsynlighed 
vil  kunne  opredes,  hvorledes  de  har  været  fordelte;  der  nævnes 
ialt  33  grunde,  af  hvilke  kun  én  siges  at  have  en  gård. 

Det  første  hus  i  Tyskemannegade  siges  at  ligge  ved  råd- 
huset.  Om  stadens  forskellige  rådhuse  har  Dr.  N.  oplyst,  at 
vi  før  det  bekendte  mellem  Gammel-  og  Nytorv  havde  et 
andet  overfor  Frue  kirke,  nemlig  den  nuværende  bispegård, 
som  senere  Frue  kirke  tilbyttede  sig  (til  universitet)  for  det 
sydlige  hjømested  mellem  torvet  og  Elædebodeme^  Men  og- 
så om  dette  rådhus,  der  kun  kan  forfølges  tilbage  til  år  1400, 
siges  en  menneskealder  senere:  „rådhuset,  som  det  nu  er^, 
og  jordebogen  giver  os  da  på  det  nævnte  sted  oplysning  om, 
at  det  på  dens  tid  fandtes  ved  siden  af  den  første  grund  i 
Tyskemannegade.  Dette  har  bragt  Dr.  Nielsen  til  at  søge  det 
på  hjørnet  af  nuværende  Skovbogade  og  Skindergade,  idet  han, 
ifølge  sin  forhen  meddelte  betragtningsmåde,  sætter  Tyske- 
mannegades  begyndelse  på  dette  sted.  Idet  vi  derimod  her 
har  fundet  denne  umiddelbart  ved  torvet,  må  vi  altså  søge 
rådhuset  på  selve  Gammeltorv,  i  det  punkt,  hvorfra  Vester-, 
Nørre-  og  Tyskemannegade  udgår. 

En  anden  opgivelse  i  vore  ældste  kilder  synes  at  stad- 
fæste dette.  I  dødebogen  siges  nemlig  (s.  18),  at  kaniken 
Vilhelm,  der  døde  1359,  gav  Frue  kirke  en  gård  øst  for 
^thinget*'  (placitum);  men  dette  må  vi  upåtvivleJig  søge  i 
umiddelbar  forbindelse  med  rådhuset.  Således  kaldes  rådhuset 
i  Flensborg  endnu  1436  i  den  plattyske  jordebog  for  „thinget^ 
(Dipl.  Fl.  I  419:  de  bastouen  by  deme  dinge  belegen),  og  i 
beretningen  om  oprøret  1296  udtrykkes  det,  at  borgerskabet 
holdt  thing,  ved  samme  ord,  som  ellers  betegner  rådhus  (pre- 
torium,  K.  d.  I  63).  Men  jordebogen  modsiger  heller  ikke,  at 
Vilhelms  hus  kan  være  det  samme  som  det,  der  siges  at  ligge 
ved  rådhuset,  thi  dette  tilhører  netop  Frue  kirke,  både  den- 
gang jordebogen  affattedes  og  længe  efter;  thi  det  er  det,  som 


1  o.  N.  s.  90  ff. 


236  DET  ÆLDSTE  KilBENHAVN. 

kirken  1492  gav  i  vederlag  for  det  gamle  rådhus.  Gammel* 
torv  er  jo  nu  imidlertid  stadens  ældste  bekendte  thingsted,  og 
vi  vil  altså  forene  alle  opgivelser  og  alle  traditioner  ved  at 
søge  rådhus  og  thingsted  netop  på  det  opgivne  sted.  Senere« 
da  udentvivl  dette  rådhus  var  nedbrudt,  fordi  det  lå  midt  i 
knudepunktet  for  al  færdsel,  overførte  traditionen  rigtignok  dets 
værdighed  på  selve  hjørnegrunden  i  Klædeboderne,  men  dette 
er  ikke  andet  end  hvad  der  bestandig  gentager  sig  i  slige  HU 
fælde:  overleveringen  vil  have  et  synligt  tilknytningspunkt ^ 
I  forbindelse  med  rådhuset  må  vi  da  også  sætte  tolderens  bolig 
på  hjørnet  af  lorvet  og  Nørregade,  og  bøddelens  bolig  i  det 
næstsidste  sted  i  partiet  nord  for  KlaBdeboderne  (villa  Haf<^ 
nensis  j  terram  in  qua  spiculator  residet);  den  lå  ved  siden 
af  gården  Sudervrå  og  altså  ligeledes  i  nærheden  af  thinget. 

Vi  kommer  nu  til  partiet  øst  for  Bjørnebrogade.  Her 
nævnes  først  17  grunde  op  til  stadens  grav^;  derpå  7  „syd 
for  gaden"  og  tilsidst  17,  som  begynder  med  „en  jord  ved 
grøften  nord  for  Grønnegade**.  Det  synes  herefter  rimeligst 
at  antage,  at  grundene  indenfor  hovedgaden  er  delte  efter  den 
på  tværs  løbende  Grønnegade,  og  at  her  kun  7  mod  syd  og 
17  mod  nord  har  været  bebyggede. 

Det  er  kun  lidet,  vi  iøvrigt  véd  om  denne  egn  i  den 
ældre  tid;  der  tales  senere  om  et  „stort  dige",  en  „Pilegård" 
(efter  hvilken  Pilestræde  har  navn),  en  „hushave",  der  synes 
at  være  den  senere  st.  Klara  klosters  grund,  ligesom  „Rosen- 
gården" har  været  en  større  ejendom  i  den  nordligste  del  af 
kvarteret.  Alt  dette,  såvel  som  navnet  Grønnegade,  tyder  på 
en  ringe  bebyggelse  i  den  ældste  tid.  og  når  dertil  kommer, 
at  det  ligger  i  Nikolaj  sogn  og  at  dettes  kirke  siges  at  være 
ret  ejer  af  Rosengården,  ligger  den  formodning  nær,  at  det  er 


»  o.  Nielsen  g.  88    9a 

*  En  af  disse  har  den  mærkelige  betegnelse:  Eccleaia  b.  Tirginia  j  terram  prop« 
curiam  Thorberni  Gunnersson  in  paroehia  st  Pelrl.  Den  nævnte  mand  havde  ganske 
rigtig  en  stengård  vest  ved  Nørregade,  og  hele  linjen  er  da  rimeligvis  et  fejlagtig  an- 
bragt indskud. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  287 

'en  del  af  den  ældste  by,  og  særlig  den  del,  hvis  beboere  var 
bønder,  bymarkens  ejere,  eller  med  andre  ord  den  så  meget 
efterspurgte  „landsby",  de  gårde,  blandt  hvilke  Østergård  var 
-den  største. 

Grænserne  for  jordskyldkvarteret  er  ikke  lette  at  finde 
mod  nord;  mod  syd  går  de  overalt  til  stranden,  mod  vest  og 
«st  lige  til  stadens  grænser;  sraalest  er  det  i  vest,  og  her 
udgør  det  neppe  mere  end  en  enkelt  husrække,  bredere  i 
midten,  og  her  danner  det  foruden  Strandgaden  det  højere 
liggende  Ladbro-  (nu  Læder-)  stræde,  bredest  i  øst,  hvor  det 
Åbenbart  går  op  nord  for  nuværende  Østergade,  måske  til  „det 
store  dige*',  som  løber  132  alen  nord  for  denne  og  endnu 
nævnes  1491,  da  det  meste  her  endnu  lå  i  sin  gamle  tilstand. 
Følger  vi  grundene  efter  jordebogen  fra  vest  til  øst,  så  møder 
vi  først  22  grunde  fra  graven  til  Ladbro,  altså  langs  det  lave 
vand,  der  her  som  ved  så  mange  andre  byer  kaldtes  Katte- 
sundet,  det  var  udenfor,  vest  for  havnen,  som  begyndte  med 
Ladbro.  Fra  denne  til  Hysekebro  (udfor  Hyskenstræde)  nævnes 
•der  14  steder  S  og  herfra  til  Nikolaj  kirkegård  44;  derpå  følger 
^  grunde  til  Østergård  og  endelig  45  uden  nærmere  stedsan- 
givelse, øjensynligt  op  nord  om  kirken  og  gården.  Her  nævnes 
•der  tillige  lejlighedsvis  et  „Østertorv"  ^.  Desuden  har  adskil- 
lige grunde  både  i  øst  og  vest  ligget  øde,  sådanne  nævnes 
^ved  stranden"  i  „den  øde  by". 

Der  er  endnu  andre  stedsangivelser  på  dette  strøg,  som 
-vi  her  må  komme  tilbage  til;  først  det  bekendte  sted  om 
havnens  udstrækning  (ovfr.  s.  212).  „Fred  skal  holdes,  siger 
stadsretten  i  jordebogens  afskrift,  fra  tårnet  indtil  Endebod", 
og  derved  opgives  havnens  grænser  på  den  tid.  Dr.  Nielsen 
har  søgt  Endebod  på  Ladbroen,  uden  at  give  nogen  grund  for 
xienne  afvigelse  fra  min  forhen  fremsatte  mening,  hvorefter  den 


*■  At  Hysekebro  fandtes  på  det  nøvnte  sted,  seø  ved  at  sammenholde  K.  d.  I 
94  med  n  14. 

*  [SenttPe  TUføjélse:]  Østergård  og  Østertorv  er  selvfelgolig  aenere  navne,  da 
der  var  flere  gårde  og  torve  (Grønnegård  osv.).  Gammeltorv  har  vel  navn  i  modsnl^ 
ning  til  Nytorv. 


238  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

burde  søges  ved  havnens  indløb,  og  tårnet  altså  i  vest.  Denne 
fortolkning  beror  vistnok  på  en  dobbelt  misforståelse  både  af 
bodens  og  broens  betydning.  Det  kan  ingenlunde  indrømmes, 
at  Ladbro  var  byens  egenlige  brygge,  så  navnet  må  forklares 
som  „ladebro",  de  lokale  forhold  den  dag  idag  såvel  som  alt 
hvad  vi  véd  om  Gamlebodehavn  og  den  stærke  bebyggelse  ved 
Nikolaj  kirke,  viser  at  havnens  midpunkt  var  her.  Navnet 
Ladbro  må  da  vistnok  også  snarest  forklares  af  „et  lad**,  op- 
stablede sten\  hvad  der  svarer  til  det  senere  forekommende 
„stenbro";  det  er  havneslutningen  op  imod  det  flade  Katte- 
sund.  Endeboden  derimod  må  søges  ved  havnens  indløb;  thi 
dens  bestemmelse  var  bl.  a.,  som  også  Dr.  Nielsen  har  an- 
taget, at  være  thingsted  for  de  fremmede,  som  kom  til  byen  ad 
søvejen;  men  skal  der  være  nogen  mening  i  denne  rettergang, 
svarende  til  den  ved  stadens  porte,  så  må  den  vel  have  fundet 
sted  ved  havnens  indløb^.  Kun  således  bliver  det  også  for« 
ståeligt,  at  man  senere  sætter  toldboden  for  Endebod;  det  er 
„huset  ved  bommen". 

Tårnet  må  altså  søges  ved  havnens  modsatte  ende  og 
her  finder  vi  også  virkelig  i  et  senere  aktstykke  et  sådant 
nævnt.  Det  er  det  såkaldte  „ Vandmøllet årn",  (på  dette  sted) 
opnævnt  efter  vandmøllen;  kortet  i  Dr.  Nielsens  bog  opgiver 
dets  plads  fejlagtig  omtrent  hvor  Vartov  nu  ligger  i  byens 
vestlige  udkant;  det  ses  af  skødet  fra  år  1543  at  ligge  i  Frue 
sogn  og  altså,  ligesom  møllen,  ved  Ladbro  og  Andvordskov 
klosters  gård^.     Muligvis  er  det  det  samme,  som  i  kong  Val- 


*  Molbech,  Dialektlexikon:  fjæle,  som  er  lagte  pA  et  underlage  f.  ex.  til  at  stå 
pA  i  eo  dam,  hvor  man  vasker.  Asen,  Norsk  ordbog:  et  lavt  stenlag;  ladberg:  flad 
klippe,  hvor  fartøjer  kan  lægge  til,  naturlig  brygge;  ladsten:  gruodstan.  SmL  navnet 
Ladby,  Thorkelin  1  &.  Broen  kaldes  også  Lådbro,  aldrig  Ladebro,  K.  d.  II  15.  17. 
O.  Nielsen  s.  114  ff.  —  [Senere  Tilføjelse:]  Jydske  lov  3,  17:  „hvor  lade  stander  og 
lad  lægges**,  der  skal  leding  udgøres.    Her  er  lad  det,  som  lægges  i  lade. 

*  O.  Nielsen  s.  110  f.  BryggjuspoifS  er  del  sted,  hvor  bryggen  ender.  Håkon 
blev  født  å  hellunni  vi6  bryggjusporOinn  (Snorre,  Har.  Hårf.,  k.  40),  og  da  man  eD> 
gang  holdt  thing  på  Island  på  broen  ved  althinget,  sattes  def  vagter  ved  begge  bm- 
arsporOar  (Kristni  saga,  k.  9). 

>  K.  d.  1  403. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN,  239 

demars  tid  kaldes  „stadens  tårn",  det  svarede  i  vest  til  Østre* 
gårds  befæstning  og  det  store  tårn  „Kringelen"  mod  øst. 

Hvad  iøvrigt  selve  stadsrettens  angivelse  af  havnens  ud- 
strækning angår,  da  forekommer  hverken  Dr.  Nielsens  eller 
min  egen  tidligere  oversættelse  mig  nu  at  træffe  det  rette'. 
Stedet  er  uklart  og  må  opfattes  efter  den  tids  sprogbrug.  Der 
påbydes  fred  „in  domo,  quæ  dicitur  Endeboth,  et  inter  introi- 
tum  navium  ex  utraque  parte  illius  vici  magni  — ".  Jorde- 
bogens kejtede  betegnelse  af  de  forskellige  grupper  af  grunde 
synes  her  at  frembyde  en  vejledning  for  forståelsen  af  den 
vanskeligste  passus;  der  tales  om  grunde  in  parte  aquilonari 
a  Grønægadhe,  men  også  om  sådanne  in  parte  orientale  ipsius 
platee  (Nørregade).  Sætningen  bør  da  vistnok  deles  foran  „ex", 
og  inter  opfattes  som  intra,  hvad  enten  det  nu  er  fejlskrift 
eller  fejlbrug:  „indenfor  havnemundingen,  på  begge  sider  af 
vicus  magnus".  Spørgsmålet  er  da  kun,  hvad  der  her  skal 
tænkes  på  ved  vicus.  Den  nærmest  liggende  forklaring  er 
gade,  og  udtrykket  vilde  da  betyde:  på  begge  sider  af  gaden 
(skal  der  holdes  fred),  såvel  opad  (i  boderne)  som  udad  (i 
skibene).  Men  det  ligger  dog  måske  nærmere  at  opfatte  det 
som  et  frit,  efter  vore  forestillinger  fejlagtigt  udtryk  for  pons 
magna,  den  lange  bro  over  til  slotsholmen,  Højbro,  idet  altså 
den  danske  brug  af  bro  og  gade  som  enstydige,  hvor  talen  er 
om  en  brolagt  vej,  tænktes  overført  på  det  latinske,  så  man 
brugte  vicus  for  pons,  ligesom  man  ikke  sjælden  finder  pons 
brugt  for  vicus.  I  så  tilfælde  vilde  det  være  en  nøjagtig  fred- 
lysning over  havnen:  indenfor  bommen,  såvel  på  den  ene  som 
den  anden  side  af  Højbro. 

Medens  således  havnen  i  jordebogens  tid  og  senere  tyde- 
ligt nok  strakte  sig  fra  bommen  til  Ladbro  og  tårnet,  så  kan 
vi    dog  gå   endnu   længere  tilbage   i  tiden   og  bestemme  dens 


1  o.  Nielsen  s.  115:  det  hus,  som  kaldes  Endebod,  og  mellem  det  og  skibenes 
indløb  pA  berøe  sider  af  den  store  gade.  Qyfr  s.  212:  —  eller  mellem  skibenes 
(dobbelte)  indlob  fVa  begge  sider  af  den  lange  gade  (jeg  opløste  ez  utraque  parte  så- 
ledes: nUw  intr.  n.  ez  una  parte  vici  et  intr.  n.  ez  altera  p.  y.)* 


240  HET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

udstrækning  før  nystadens  anlæggelse,  dersom  vi  da  tør  til- 
lægge sognegrænseme  nogen  betydning.  Det  er  nemlig  kun 
lidet  sandsynligt,  at  Nikolaj  kirke  skulde  have  afstået  også  en 
del  af  sit  købstadsogn  til  Frue  kirke,  og  vi  er  derfor  vistnok 
berettigede  til  at  søge  den  ældre  stads  vestlige  skel  på  samme 
sted  som  sognets;  men  dette  fmdes  langt  ned  i  tiden  ved 
Hyskenstræde.  Dette  stræde  har,  som  Dr.  Nielsen  har  oplyst, 
sit  navn  af  de  hyseker  (retirader),  som  fandtes  nedenfor  det 
ved  havnen,  hvorfor  vi  også  i  det  14.  århundrede,  som  forhen 
omtalt,  her  træffer  en  Hysekebro.  Men  nu  er  det  jo  vistnok 
temmelig  usandsynligt,  at  disse  hyseker  har  havt  deres  plads 
her  til  en  tid,  da  havnen  strakte  sig  til  Ladbro;  de  må  meget 
niere  antages  at  tilhøre  en  tid,  da  dette  sted  var  byens  ende 
og  da  rimeligvis  den  tilstødende  vold  også  havde  sine  hyseker. 
Navnet  Hysekebro  synes  da  også  allerede  i  jordebogens  tid  at 
have  været  forældet  og  det  forekommer  ikke  senere.  —  Selv 
i  denne  tid,  da  staden  altså  formentlig  havde  sin  grænse  ved 
Hyskenstræde,  kan  der  jo  ievrigt  godt  have  været  bygget  langs 
hen  ad  strandkanten,  udenfor  plankerne,  og  dette  er  rimeligvis 
grunden  til,  at  man  også  her  betalte  jordskyld  uden  dog  at 
høre  til  Nikolaj  sogn;  strækningen  fra  Hysekebro  til  Ladbro 
indlemmedes  i  Vor  Frue,   „Kattesundet"  i  st.  Klemens  sogn. 

Som  Nikolaj  sognegrænse  mod  nord  opgives  Tyskemaone- 
og  derpå  Kødmangergade;  den  oprindelige  bebyggelse  har  dog 
neppe  strakt  sig  helt  op  til  hovedgaden,  siden  vi  finder  grun- 
dene langs  Tyskemannegades  sydside,  lige  til  Bjørnebrogade. 
udelukkede  fra  den  gruppe,  som  siges  at  betale  biskoppen 
Jordskyld;  denne  synes  her  kun  at  have  omfattet  de  egenlige 
strandboder  og  Lad  brostræde.  Da  så  Tyskemannegaden  blev 
anlagt,  har  man  måske  indlemmet  disse  nærmest  liggende 
grunde  (fra  Bjørnebrogade  til  Hysekestræde)  i  Nikolaj  sogn,  til 
samme  tid  som  man  lagde  de  vestligste  strandboder  til  den 
nye  stad. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  241 

Nnr  vi  nu  samler  disse  spredte  træk  for  at  gøre  rede  for 
hovedstadens  udvikling  i  Absalons  tid,  så  møder  vi  altså  først 
billedet  af  den  stad,  som  kongen  overdrog  til  biskoppen;  dens 
midpunkt  findes  i  øst,  ved  de  „gamle  boder^  omkring  Nikolaj 
kirke  og  den  ældste  havn;  her  var  stadens  thing  og  torv,  her 
stod  Endebod  og  st.  Olavs  bil  led  og  blok.  Øst  for  kirken  og 
havnens  indskæring  lå  på  en  halvø  det  befæstede  hus,  på  hvis 
grund  bymændene  boede  og  på  hvis  jorder  de  gjorde  dagsværk. 
Lige  nord  for  byfreden  synes  de  bøndergårde  at  have  havt 
deres  plads,  som  oprindelig  tilligemed  Østregård  ejede  by- 
marken; men  de  er  rimeligvis  tidlig  forsvundne  eller  dog  for- 
mind.skede,  eftersom  købstadsmændene  opnåede  græsningsret 
mod  at  svare  græsgæld  til  herskabet. 

Gavebrevet,  hvorved  Valdemar  overdrog  dette  sted  til  Ab- 
salon, er  vel  tabt,  men  vi  kan  temmelig  sikkert  gå  ud  fra,  at 
erkebiskoppen  senere  har  gentaget  dets  udtryk  i  det  brev, 
hvorved  han  lod  gaven  gå  videre  til  Roskilde  bispestol,  og  at 
paven  atter  i  sin  stadfæstelse  —  (det  ældste  aktstykke,  som 
vi  nu  har)  —  har  optaget  dettes  udtryk.  Men  her  omtales 
Havn  netop  således,  som  vi  efter  det  foregående  måtte  vente: 
„borgen  Havn  (castrum  de  Hafn)",  „selve  byen  Havn  (villa 
ipsa  de  Hafn),  Utterslev  med  hele  sit  tilliggende:  Seredslev, 
Solbjerg,  Hvanløse,  Vigerslev,  Valby"  osv.,  idet  alt  jordegodset 
samles  om  hovedgårdene:  Utterslev,  Gentofte,  Mørkhøj  osv., 
medens  Havn  modsættes  det  som  en  by  (stad)  og  en  borg; 
endog  de  nærmeste  byer,  de  som  hørte  til  sognet,  Seredslev, 
Solbjerg  og  Valby,  regnes  til  en  hovedgård. 

Nu  byggede  Absalon  altså  i  året  1167  en  fast  borg  foran 
havnen  på  den  hidtil  øde  holm  og  „gjorde  derved  egnen 
usikker  for  vikingerne,  skibsfarten  sikker  for  de  indfødte".  Det 
er  sandsynligt,  at  han  samtidig  eller  nogen  tid  efter  har  frem- 
kaldt anlæget  af  en  ny  stad  på  bakken  vest  for  den  gamle. 
Der  synes  at  være  så  megen  plan  i  dette  anlæg,  at  det  ligger 
nær  at  tænke  på  en  udtrykkelig  overenskomst  med  enkelte 
mænd,  som  påtog  sig  at  forestå  det,  ligesom  det  samtidig  sker 

A.  D.  Jergensen :  Afhandl.  IV.  16 


2i2  HET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

i  Hamburg  under  Grev  Adolf,  hvem  Absalon  havde  besøgt. 
Også  her  hos  os  fremstod  den  nye  stad  med  større  friheder 
end  den  gamle,  skønt  modsætningen  i  det  hele  var  mindre; 
der  hvilede  ingen  jordskyld  på  dens  grunde  og  indbyggerne 
har  rimeligvis  fra  først  af  været  fritagne  for  dagsværk  til  her- 
skabet, en  begunstigelse,  som  staden  i  sin  helhed  forst  op- 
nåede i  Jakob  Erlandsens  tid  K 

Det  er  ikke  usandsynligt  at  Absalon  kan  have  indkaldt 
en  del  Tyskere  til  at  deltage  i  det  nye  anlaBg.  Han  indkaldte 
munke  og  lærde  mænd  til  at  sætte  skik  på  de  danske  klostre; 
han  indkaldte,  som  det  synes,  fremmede  riddere  til  st.  Hans- 
huset i  Andvordskov,  og  han  indkaldte  uden  al  tvivl  tegl- 
brændere og  teglbygm estere  tilligemed  andre  konstnere  til  sine 
bygninger;  det  ligger  da  nær  at  antage,  at  han  også  har  ladet 
købmænd  og  håndværkere  komme  hertil  for  at  bringe  den 
danske  handel  og  industri  i  forbindelse  med  det  øvrige  Evropas. 
Det  er  bekendt  nok,  at  vore  forfædre  på  den  tid  i  deres  leve- 
vis og  daglige  fornødenheder  i  høj  grad  nærmede  sig  den  øv- 
rige civiliserede  verden,  landet  var  rigt  og  alle  fredens  sysler 
blomstrede*.  Og  i  Roskilde  var  alt  før  Valdemars  tid  de  tyske 
borgeres  antal  så  stort,  at  de  kunde  tænke  på  at  optage  en 
kamp  med  de  indfødte. 

I  København  ser  vi  da  også,  at  den  bedste  af  de  nye 
gader  bærer  navnet  Tyskemannegade,  den  danner  hovedfor- 
bindelsen mellem  den  gamle  og  den  nye  stad;  lige  på  skellet 
af  Nikolaj  og  Frue  sogne  har  det  tyske  kompagni  sit  gildehus. 
Sandsynligheden  taler  altså  afgjort  for,  at  der  blandt  nystadens 
ældste  befolkning  fandtes  en  stamme  af  indkaldte  Tyskere,  og 
Absalon    opnåede    da    vistnok    også   sin  hensigt  med  dem:    de 


'  I  slaiisretteu  1254  siges,  Ht  biskoppen  luir  fritaget  borgerne  for  forakellige 
byrder,  denblandt  „daxwærkæ,  quod  pru  debito  exigebutur".  Dr.  N.  oversætter  det 
ved  „at  yde  dagsværk  i  gældsbetaling'^  (s.  65);  meu  det  bør  opfattes  i  lighed  med  det 
foregående:  „ora,  quæ  pro  ølgyald  recipi  consvevit**:  en  øre,  der  oppebæres  i  ølgoeid, 
—  altså:  dagsværk,  der  kræves  i  afgift,  som  skyldighed  (debitum).  Sml.  Ringsted  by- 
mænds forpligtelse,  som  den  omtales  1148:  —  cum  laboribus  uietendi  dictis  dagsvorke, 
in  autumno,  secundum  antiquum  et  verum  taæum  tThorkelin  1  11). 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  243 

bidrog  til  stedets  hurtige  udvikling  uden  at  få  nogen  væsenlig 
indflydelse  på  byens  nationale  præg,  dertil  var  den  ældre  be- 
folkning for  talrig  og  folkets  selvstændige  liv  i  det  hele  i  en 
alt  for  kraftig  udvikling  netop  på  den  tid. 

Den  nye  stad  blev  anlagt  regelmæssigt  med  fire  hoved- 
gader, udgående  fra  et  fælles  midpunkt,  torvet,  thinget  og  råd- 
huset. I  nord  og  syd  strakte  sig  en  gadelænge  fra  Nørreport 
over  thinget  til  Ladbro  i  havnen;  hvad  der  lå  vest  herfor  deltes 
ved  Vestergade  (til  Vesterport)  i  to  ulige  halvdele,  der  senere 
Ildgjorde  to  selvstændige  kirkesogne,  st.  Peders  og  st.  Klemens, 
som  tillige  delte  det  gamle  landsogn:  Seredslev,  Solbjerg  og 
Valby,  imellem  sig;  kirkerne  nævnes  første  gang  i  året  1304. 
Mod  øst  forbandt  Tyskemannegade  thinget  med  den  gamle  stad; 
den  fulgte  ikke  som  de  andre  en  lige  retning,  men  slog  en 
bugt  mod  syd,  omtrent  ad  de  nuværende  Klædeboder  og  Sko- 
boder,  en  omstændighed,  som  senere  gav  den  navnet  Vimmel- 
skaftet. Omkring  selve  torvet  samlede  sig,  som  naturligt, 
stadens  hovedinteresser;  mod  nordøst  fandtes  Klædeboderne  og 
Skoboderne,  mod  nordvest  saltmadsboderne,  mod  sydvest  lå 
tre  af  de  fire  gildehuse,  som  nævnes  i  jordebogen,  st.  Marie, 
st.  Peders  og  Helligånds;  mod  sydøst  førte  vejen  ned  til  Lad- 
bro,  en  gade,  der  er  lidet  bekendt  fra  den  ældre  tid,  men  ikke 
desmindre  må  have  spillet  en  vis  rolle,  selv  om  hovedfor- 
bindelsen med  havnen  gik  ad  Tyskemannegade  til  det  ældre 
midpunkt  for  handelen.  I  denne  nye  stad,  som  selvfølgelig 
fra  først  af  hørte  til  det  sogn,  den  lå  i,  Nikolaj  kirkes,  grund- 
lagde biskop  Peder  af  Roskilde  i  Absalons  sidste  år  en  hoved- 
kirke, som  var  bestemt  til  at  give  stedet  forøget  anseelse  ved 
at  gøre  det  til  et  kirkeligt  midpunkt  for  den  nærmest  liggende 
del  af  stiftet.  At  denne  tanke  kunde  opkomme  og  sættes  i 
værk  så  kort  efler  det  nye  anlægs  begyndelse,  viser  os,  at 
det  må  være  forholdsvis  hurtig  gået  frem  for  byen.  Vor  Frue 
kirke  fik  sin  plads  ved  Nørregade,  nord  for  Klædeboderne, 
midt  i  det  livligste  handelsrøre;  der  blev  bygget  embedsboliger 

for    dekan   (degn)    og   kaniker,    og   deres   skole   kappedes   med 

16* 


244  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

den  anselige  kirke  om  at  give  staden  sit  fornemme  præg.  Det 
store  foretagende  støttedes  fra  alle  sider,  stadens  sogneprasst 
Eskil  kunde  meddele  dens  herre,  erkebiskoppen,  at  sogne- 
mændene  enstemmig  havde  skænket  deres  del  af  korntienden 
til  dens  bygning  og  skrud,  og  Absalon  stadfæstede  denne  gave; 
uden  al  tvivl  føjede  biskoppen  hertil  sin  del  af  tienden,  og 
sognepræsten  gik  senere  ind  i  kapitlet  som  dets  syngemester 
(cantor).  Biskoppens  broder  Lavrens  Sunesøn,  der  faldt  ved 
Lena,  gav  kirken  jordegods  på  Sælland,  præsten  Eskil  gav 
den  to  bols  jord  på  Amager,  og  snart  forøgedes  dens  ejen- 
domme med  talrige  grunde  i  staden. 

I  løbet  af  det  13.  århundrede  kom  hertil  de  andre  kirke- 
lige stiftelser,  som  vi  træffer  i  middelalderen;  1238  grundlagde 
grevinde  Inger  af  Regenstein  Gråbrødreklostret,  og  i  slut- 
ningen af  århundredet  stiftede  biskop  Johcmnes  Krog  sit  Hellig- 
åndshus  på  det  samme  strøg,  endnu  nærmere  Tyskemannegade, 
kun  skilt  fra  den  ved  selve  husrækken.  Grunden  til  at  disse 
stiftelser  fik  deres  plads  her,  må  nærmest  søges  deri,  at  de 
skulde  omfatte  hele  staden  med  deres  åndelige  og  legemlige 
forsorg,  medens  de  to  nye  sognekirker  samtidig  byggedes  vest 
for  hovedstrøget.  I  slutningen  af  århundredet  fik  staden  end- 
videre sin  befæstning  med  de  murede  tårne,  hvis  sidste  lev- 
ninger endnu  er  bevarede. 


III. 

Ved  en  afhandling  i  „Historisk  tidsskrift",  5.  række,  2. 
bind  („Det  ældste  København  og  den  nyere  granskning")  har 
Dr.  A.  Heise  igen  bragt  liv  i  et  videnskabeligt  spørgsmål,  som 
jeg  til  sm  tid  forgæves  søgte  at  bringe  til  afslutning.  For 
mit  vedkommende  kommer  dette  lovlig  sent,  da  mine  egne 
arbejder  har  ført  mig  meget  langt  bort  fra  denne  sag,  medens 
samtidig  stoflPet  for  dens  behandling  foreligger  i  så  stor  vidt- 
løftighed, at  det  er  vanskeligt  at  magte.  Jeg  skal  derfor  kun 
tillade  mig  i  enkelte  hovedpunkter  at  give  et  korrektiv  til  Dr. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  245 

Heises  afhandling,  for  i  alle  tilfælde  at  vise,  at  denne  ingen- 
lunde bør  anses  for  et  sidste  ord,  som  man  m&ske  efter  dens 
titel  kunde  tro.  Før  jeg  imidlertid  går  over  til  disse  enkelte 
hovedpunkter,  må  det  være  mig  tilladt  at  føje  et  par  ord  til 
Dr.  Heises  indledning,  i  hvilken  han  søger  at  give  et  tilbage- 
blik over  „striden''  og  karakterisere  de  stridendes  niethode. 
Den  opfattelse,  der  her  er  gjort  gældende,  trænger  i  høj  grad 
til  en  faktisk  oplysning,  hvis  betydning  en  historieskriver  ikk*i 
burde  have  overset.  Når  man  læser  Doktorens  fremstilling, 
luå  man  nemlig  antage,  at  meningsforskellen  har  drejet  sig 
om  fortolkningen  af  et  og  det  samme  foreliggende  stof.  En- 
hver, som  samtidig  har  fulgt  sagen,  véd,  at  det  modsatte  var 
tilfældet.  Da  Dr.  Nielsen  fremsatte  sin  senere  fastholdte  op- 
fattelse af  Københavns  ældste  historie,  havde  han  selv  kun  i 
en  meget  kort  tid  syslet  med  dette  emne,  og  af  Diplomatariet 
forelå  der  kun  et  første  hefte;  det  var  dengang  ingenlunde 
nogen  almindelig  opfattelse,  at  man  i  denne  forfatter,  som  Dr. 
H.  siger,  så  for  sig  „en  gransker,  der  ved  sine  utrættelige 
arkivstudier  har  skaffet  sig  et  så  dybtgående  kendskab  til 
Københavns  historisk-topografiske  forhold  som  ingen  før  ham^. 
Det  vilde  ikke  være  vanskeligt  med  bestemte  anførseler  at 
godtgøre  berettigelsen  af  en  dengang  almindelig  opfattelse,  at 
denne  afhandUng  var  forhastet.  Jeg  skrev  mit  første  indlæg 
allerede  i  Avgust  1871,  det  udkom  i  November  1872.  Mit 
stof  var  ikke  større,  snarere  mindre  end  det,  Dr.  N.  havde 
opereret  med;  thi  han  havde  brugt  aktstykker,  som  først 
senere  blev  trykte.  Jeg  skrev  intet  stridsskrift,  men  udtalte 
forventningen  om,  at  i  anledning  af  Diplomatariets  udgivelse 
^den  lid  turde  være  kommen,  da  forskellige  forsøg  på  at  over- 
vinde de  vanskeligheder,  som  altid  frembyder  sig  i  rigt  mål, 
hvor  talen  er  om  at  tilvejebringe  et  nyt  grundlag  for  en  af 
usikre  traditioner  overgroet  historie,  med  rimelighed  kan  ventes 
at  ville  fremkomme^.  Og  jeg  tilføjede,  at  „når  de  følgende 
bemærkninger  i  flere  væsenlige  punkter  Qerner  sig  en  del  fra 
de   resultater,    hvortil    denne    forfatter   er  kommen,    så   vil   det 


<246  DET  ÆLDSTE  RØBENHAV^'. 

formentlig  kun  kunne  gavne  den  forisatte  granskning  og  lette 
vejen  til  et  endeligt,  fra  alle  sid(T  vel  overvejet  resultat" 
(ovfr.  s.  200  f.). 

Der  gik  nu  flere  år,  inden  diskussionen  genoptoges;  Dr. 
Nielsen  samlede  imidlertid  et  overvældende  stof  til  oplysning 
iif  de  topografiske  enkeltheder.  Det  viste  sig  herved,  at  jeg 
liavde  higet  fejl  i  noget,  havde  ret  i  andet;  jeg  sknl  ikke  gå 
nærmere  ind  på  dette,  men  overlader  det  trøstig  til  en  senere 
tids  bedømmelse  at  afveje  det  ene  mod  det  andet.  Dr.  Nielsen 
svarede  altså,  fastholdt  sin  grundopfattelse  og  tog  temmelig 
lydløst  mine  påvisninger  til  indtægt.  Jeg  var  imidlertid  kommen 
bort  fra  enkelthederne  i  sagen  og  lod  den  hvile  eller  opgav 
den,  indtil  noget  senere  et  tilfældigt  blik  på  Absalons  stad- 
fæstelsesbrev  af  tiendegaven,  der  hidtil  med  urette  var  taget 
for  en  tiendeoverenskomst,  gav  mig  et  nyt  udgangspunkt  til 
stadfæstelse  af  den  opfattelse,  jeg  strax  havde  gjort  gældende: 
at  det  oprindelige  Havn  havde  ligget  „ved  stranden",  ikke  på 
bakken.  Jeg  gentog  altså  min  undersøgelse  og  skrev  mit 
andet  indlæg,  i  Avgust  1877  (udkommen  i  Marts  1878). 

Det  vil  heraf  ses,  i  hvor  høj  grad  Dr.  H.  gør  mig  uret 
ved  at  bebrejde  mig  opgivelsen  af  tidligere,  6  år  tilforn,  frem- 
satte anskuelser.  Hvad  jeg  bebrejder  min  modstander,  er 
neto))  det,  at  han  intet  kunde  opgive,  og  det  forekommer  mig 
at  være  en  løjerlig  omstilling  af  værdierne,  når  Dr.  H.  lader 
mig  gå  ud  fra  et  „^yn"  på  tingene  og  min  modstander  sidde 
inde  med  den   „realistiske  historiegranskning". 

Hvorom  alting  er:  Dr.  Nielsen  svarede  ikke  på  mine  ind- 
vendinger, men  gentog  nogen  tid  efter  sin  opfattelse  i  den 
store  Københavns  historie  og  i  Traps  topografi,  og  dermed  er 
jo  sagen  efter  von*  forhold,  som  vi  alle  véd,  afgjort.  Når  en 
mand  i  den  grad  som  Dr.  N.  sidder  i  midpunktet  af  en  enkelt 
begrænset  opgave,  når  han  tilmed  er  så  energisk  i  sit  arbejde 
og  så  energisk  i  at  fastholde  sine  ved  første  blik  dannede  og 
udtalte    meninger    som    Dr.    N.,     så    er   han   avtoritet,    og   for 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  247 

andre  er  der  intet  andet  at  udrette  end  i  det  højeste  at  lægge 
sine  tvivlsmål  til  rette  for  en  senere  tid. 

Delte  til  belysning  af  sagens  fortid:  skulde  det  nu  kunne 
lykkes  Dr.  Heise  alt  nu  at  give  den  en  fremtid,  vilde  det 
efter  min  mening  være  såre  heldigt;  men  jeg  tror,  at  dette 
hans  første  indlæg  (eller  måske  snarere  dom)  i  sagen  tager 
den  fra  et  noget  vel  snævert  synspunkt.  Forfatteren  siger,  at 
historiegranskningen  i  vor  tid  frem  for  alt  er  realistisk  ^  Dette 
ord  har  ikke  mere  den  klang  nu  som  for  et  par  år  siden.  Vi 
har  hidtil  kun  hørt  det  brugt  om  konst  og  literatur,  og  dets 
talsmænd  har  på  disse  områder  gjort  så  mange  indrømmelser 
overfor  „det  ældre",  at  standpunktet  nu  er  noget  uklart.  An- 
vendt på  historien  fortolkes  det  af  Dr.  Heise  således,  at  „den 
forlanger  positive  beviser"  (s.  522).  Jeg  håber  ikke  at  mis- 
forslås af  Dr.  H.,  når  jeg  hertil  må  sige,  at  ingen  af  os  i  så 
tilfælde  er  „realist",  og  at  det  er  heldigt  for  os  begge.  En 
historiegranskning,  støttet  til  fordringen  om  positive  beviser, 
er  højst  en  hjælpevidenskab.  Dens  opgave  vilde  kun  være  at 
fremdrage  kilder,  bevise  deres  ægthed  og  sammenstille  deres 
udsagn.  Det  er  kun  den  ene  side  af  granskningen.  Ligesom 
det  fysiske  liv  kræver  et  åndedræt,  en  skiftevis  optagelse  og 
udskillelse  af  elementet,  således  må  historien  for  at  blive  en 
levende  videnskab  skiftesvis  undersøge,  hvor  meget  og  hvor 
lidt  der  ligger  i  kildernes  udsagn:  hvor  lidt  der  til  syvende  og 
sidst  med  fuld  sikkerhed  kan  vides,  og  hvor  meget  der  dog 
med  overvejende  sandsynlighed  deraf  kan  sluttes.  Lad  os  se, 
om  ikke  konst  og  digtning  stadig  vil  vende  tilbage  til  det  til- 
svarende: realistisk  at  fjerne  alt  subjektivt  fra  det  givne,  og 
poetisk  at  udfolde  det  med  hele  den  rigdom,  der  er  nedlagt  i 
konstneren  selv. 


'  s.  5iii.  Dr.  Heise  burde  ikke  have  hrugt  et  urigligt  citat  aoin  anledning  lil 
denne  ytring.  Der  findes  hoH  mig  på  det  anførte  sted  (ovfr.  s.  :22Sr.i  ingen  ..erklæring" 
om,  al  noget  mA  have  været  sn  og  sii.  Dr.  N.  havde  fnMndraget  en  parallel,  som  jeg 
afviste  ved  at  gor<*  opmærksom  ph,  ni  åvn  sug  ikke  var  klar,  og  at  f  ex.  jeg  opfattede 
den  anderledes«. 


248  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

Efter  disse  bemærkninger  skal  jeg  tillade  mig  endnu  en- 
gang at  forsøge  p&  at  give  et  bidrag  til  besvarelsen  af  et  par 
hovedspørgsmål  vedkommende  det  ældste  København,  for  så 
at  overlade  det  til  andre  med  bedre  tid  og  friske  kræfter  at 
bringe  sagen  videre. 

1.    Frue  kirke. 

Det  kan  ikke  være  undgået  Dr.  Heise,  i  hvor  høj  grad 
Absalons  brev  har  været  punctum  saliens  for  mit  andet  ind- 
læg. Min  hovedopgave  må  det  derfor  være  at  hævde  den 
forhen  fremsatte  opfattelse  af  dette,  som  jeg  ikke  i  nogen  hen- 
seende kan  finde  berørt  af  Doktorens  indvendinger. 

Brevet  indeholder,  som  også  den  ærede  forfatter  indrømmer, 
ikke  nogen  tiendeforening,  men  en  gave.  Absalon,  der  i  det 
øjeblik  er  erkebiskop,  stadfæster  den  gave,  som  „alle  sogne- 
mændene  i  Havn^  enstemmig  har  givet  til  Vor  Frue  kirke; 
dens  indhold  er  „tredjedelen  af  deres  korntiende **,  dens  hen- 
sigt at  lægges  til  „Guds  huses  bygning  og  skrud''  \  Meningen 
er  på  alle  punkter  fuldt  gennemskuelig.  Den  tiende,  af  hvilken 
en  tredjedel  gives  til  Frue  kirke,  er  utvivlsomt  hele  den  tiende, 
de  som  sognemænd  yder;  den  deles  efter  landets  skik  i  tre 
dele,  den  ene  til  biskoppen,  den  anden  til  præsten,  den  tredje 
til  kirkens  hus;  det  er  kun  den  sidste,  de  selv  råder  over,  og 
det  er  altså  den,  de  giver  til  Frue  kirke.  Umuligt  var  det  jo 
ikke,  at  „deres  tiende''  kunde  betegne  kirkens  tredjedel,  så  de 
i  virkeligheden  kun  giver  en  tredjedel  deraf,  altså  den  ene 
niendedel  af  hele  tienden,  medens  de  beholder  de  to  tilbage; 
men  det  er  ikke  rimeligt  og  vilde  i  alle  tilfælde  ikke  forandre 
sagen  til  skade  for  den  af  mig  hævdede  opfattelse. 

Den  anden  side  af  gaven,  dens  hensigt,  har  Dr.  H.  der- 
imod   opfattet   unøjagtigt,    og    det    vil    være    rettest   her   strax 

^  Percepimiis  —  tertiam  partern  vestre  decime  de  aimona  vos  omnes  (compani* 
chianos  de  Hafnia)  contulisse  ecclesie  beate  Marie  ad  consinictionem  et  decorem  do- 
mus  Dei. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  249 

at  imødegå  dette,  da  forståelsen  af  de  fremdragne  paralleler 
derved  helt  er  undgået  ham.  Gavebrevets  udtryk  ^ad  con* 
structionem  et  decorem  domus  Dei"  er  nemlig  ikke  andet  end 
en  angivelse  af,  at  den  omtalte  tiende  henlægges  til  kirken 
som  bygning,  som  hus  med  tilhørende  indbo  („bygning  og 
skrud ^)  og  altså  ikke  til  præsteskabet;  den  får  altså  netop  den 
anvendelse,  som  er  dens  oprindelige  bestemmelse  som  kirke- 
tiende. Svarende  hertil  siger  Absnlon  i  sin  stadfæstelse  af 
tiendeforeningen  i  Slesvig  stift,  at  den  ene  tredjedel  er  be- 
stemt „in  ædificationein  ecclesiarum^  (Thorkelin  I  61),  og 
i  en  pavebulle  siges  lejlighedsvis,  at  tienden  i  den  danske 
kirkeprovins  deles  i  tre:  quarum  tertia  earundem  ecclesiarum 
fabricis  deputatur  (Kirkeh.  samlinger  V  91).  Det  vil  da  let 
ses,  at  opfattelsen  hos  Dr.  H.  bliver  skæv,  når  der  oversættes: 
„til  Guds  huses  opførelse  og  udsmykning^,  eller:  „til  opførelse 
og  udsmykning  af  et  gudshus^,  idet  forudsætningen  her  bliver, 
at  gaven  er  rettet  på  en  bestemt,  forestående  opførelse  og  ud- 
smykning, ikke  på  en  permanent  anvendelse  af  en  årsrente  i 
overensstemmelse  med  kirkens  almindelige  organisation.  Kun 
under  forudsætning  af  denne  misforståelse  kunde  der  da  også 
være  tale  om,  som  Dr.  H.  mener,  at  vente  en  helt  anden 
formel.  „Havde  meningen  været,  siger  han,  at  tienden  skulde 
ydes  til  opførelse  af  en  helt  ny  kirke,  synes  det  dog  langt 
simplere  at  sige:  I  have  skænket  eders  tiendepart  til  opførelse 
af  en  Mariekirke  (ad  constructionem  ecclesiæ  b.  M.).^  Dette 
kunde  efter  sagens  natur  umulig  være  sagt,  da  der  er  tale 
om  en  overdragelse  for  bestandig  og  ikke  hentydet  til  noget 
forestående  byggeforetagende.  Når  jeg  ikke  forhen  har  frem- 
hævet dette,  men  i  forbindelse  med  gavebrevet  har  omtalt  op- 
førelsen af  kirken,  så  var  det  ikke  ud  af  denne  kilde,  men  af 
de  andre  vidnesbyrd  om,  at  Frue  kirke  netop  dengang  var 
stiflet,  og  jeg  siger  derfor  heller  ikke:  „til  opførelse  og  ud- 
smykning^, men  „til  opførelse  og  vedligeholdelse^  (ovfr.  s.  221). 
Dr.  Heise  lægger  vægt  på,  at  gavebrevet  omtaler  Frue 
kirke   som   existerende,    ikke   som   påtænkt.      Men  dette  følger 


250  HET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

med  samme  nødvendighed  ud  af  gavens  natur;  det  vil  vistnok 
være  vanskeligt,  for  ikke  at  sige  umuligt,  at  eftervise  en  kir- 
kelig gave,  bestående  i  tiender,  til  en  kun  påtænkt  kirke. 
Men  det  er  ikke  vist,  at  den  derfor  har  været  fuldt  færdig 
eller  tagen  i  brug.  Vort  ældste  gavebrev,  af  kong  Knud  til 
Lunde  domkirke,  betegner  sig  selv  som  et  desponsale,  en 
fæstensgave   til  kirken:    licet  nondum  perfecta  (Thorkelin  II). 

Men  gavebrevet  fører  os  videre.  At  sognemændene  dispo- 
nerer over  deres  kirketiende,  hidrører  fra,  at  de  selv  ejer,  selv 
har  opført  og  vedligeholder  kirkens  hus  og  skrud.  Hertil  er 
tienden  bestemt;  men  det  er  en  erfaringssætning,  at  de  al- 
mindelige sognekirker  hos  os  sjælden  har  havt  brug  for  hele 
deres  tiende,  så  det  at  „eje  en  kirke",  at  oppebære  dens 
tiende  imod  at  vedligeholde  den,  altid  har  været  en  god  forret- 
ning. Men  denne  ejendomsret  falder  ikke,  som  Dr.  Heise 
synes  at  antage,  sammen  med  det  at  være  kirkens  patron  og 
den  ejendomsret,  denne  har^  Patronen  kalder  præsten,  og 
også  til  denne  side  af  kirken  som  institution  svarer  der  jo  en 
tiende,  præstetienden.  Når  patronen  er  en  kirkelig  stiftelse 
eller  et  kloster,  forholder  det  sig  med  præsten  som  med  kirke- 
bygningen: ejeren  lader  de  kirkelige  handlinger  udføre  og  oppe- 
bærer til  vederlag  præstetienden:  men  overskuddet  ved  denne 
forretning  tilfalder  ham  selv.  At  det  samme  andensteds  (f. 
ex.  på  Island),  og  muligvis  også  hos  os,  foretoges  af  verdslige 
stormænd,  er  bekendt  nok.  Der  er  altså  intet  til  hinder  for, 
at  Absalon  i  brevet  optræder  som  kirkens  patron  og  sogne- 
mændene dog  som  dens  (husets)  ejere. 

Men  ét  er  absolut  nødvendigt:  at  tienden  er  opstået  ved 
en  kirke,  er  bleven  til  i  forholdet  mellem  en  kirke  og  et  sogn. 
Og  denne  tiendes  kirkedel  tilhører  kun  sognet  som  kirkeejer 
og  er  knyttet  til  forpligtelsen  at  vedligeholde  den.  En  over- 
dragelse af  den  må  derfor  nødvendigvis  være  en  bortgivelse 
fra  kirken,    en   ophævelse   af  det  oprindelige  forhold  til  denne. 


'  Den  nordiske  kirkes  gniixllu'ggi'lse,  »    '2b%,  jfr.  tilla'g  ».   109. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  251 

Om  der  med  denne  overdragelse  følger  den  tilsvarende  forplig- 
telse til  at  vedligeholde  kirken  eller  ikke,  er  af  underordnet 
betydning  for  sagen  i  sin  almindelighed.  Finder  vi  altså  et 
sogn  bortgive  sin  kirketiende,  så  har  vi  tillige  vished  for,  at 
modtageren,  hvem  det  ellers  end  er,  i  intet  tilfælde  kan  være 
selve  sognekirken. 

De  fremdragne  paralleler  stadfæster  dette  tilfulde.  I  Tjæreby 
giver  sognemændene  deres  kirketiende  til  Eskilsø  kloster,  mod 
at  dette  overtager  (en  del  af)  de  på  tienden  hvilende  byrder. 
Svarende  hertil  giver  kirkepatronen  (Absalon)  dem  præstetiendeii, 
imod  at  de  overtager  den  derpå  hvilende  forpligtelse  at  be- 
sørge tjenesten.  Det  af  Dr.  Heise  jævnførte,  men  aldeles  mis- 
forståede forhold  i  Løgum  forklares  af  det  selvsamme  og  er  i 
og  for  sig  meget  oplysende.  Præstetienden  af  denne  kirke  var 
(engang  i  fortiden,  før  1173)  kanonisk  overdragen  til  klosteret, 
og  biskoppen  har  derfor  formået  sognemændene  til  efter  uvil- 
dige mænds  mægling  at  indgå  på,  at  også  kirketienden  skulde 
tilfalde  det  (1201  —  4).  Der  siges  om  denne  tiende,  at  det  er 
den  del,  som  er  henlagt  til  kirkens  bygning,  af  træ  eller  tegl- 
sten, alt  ef^er  evne,  samt  til  at  skaffe  dens  fornødenheder 
(skrud)  tilveje;  men  der  tilføjes,  at  sognemændene  hidtil  med 
urette  har  nydt  den  selv  og  ikke  ladet  den  ligge  til  kirkens 
brug^  Der  ligger  heri  slet  intet,  som  faktisk  kunde  kaldes 
uregelmæssigt,  end  sige  ulovligt,  det  skulde  da  være,  at  de 
har  ladet  huset  forfalde;  tværtimod  var  det  vistnok  det  gængse 
forhold.  Men  fra  et  strængt  kirkeligt  synspunkt  kunde  jo  med 
fuld  føje  siges,  at  når  tienden  i  det  hele  gives  til  kirken,  til 
deling  mellem  bisp,  præst  og  hus,  så  er  meningen,  at  den 
også  i  sin  helhed  skal  ydes  og  komme  kirkelige  formål  tilgode. 
Og  andet  sker  der  jo  heller  ikke  i  Løgum,  når  det  for  frem- 
tiden bliver  klosteret,  som  nyder  overskuddet,  istedenfor  sognet. 


*  —  eas  partes  decimaruni,  que  ad  fabricam  ecclesie  do  lignis  sive  lateribus 
juxta  vires  suas  consiniendaro,  et  que  pro  variis  uteosilibus  restaurandis  sen  compa* 
randis  pertinent,  possideant  in  perpetmim,  quas  se.  decimus  predicti  parochiani  non 
ad  mus  ecclefuæ,  sed  ad  suos  illicite  eatenus  insumebant    Ser.  r.  D.  VIII  15. 


252  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

En  noget  Qemere,  men  dog  fuldstændig  tilsvarende  pa- 
rallel har  vi  i  fattigtienden  i  de  andre  nordiske  lande,  hvor 
der  som  bekendt  fandt  en  deling  sted  mellem  fire.  Her  er 
det  fattigtienden,  som  i  lovene  kaldes  „bøndernes  egeu*^\ 
selvfølgelig  fordi  de  selv  påtog  sig  at  sørge  for  deres  fattige. 
Men  også  her  har  vi  en  enkelt  ytring  af  kirkens  misbilligelse 
af  dette  forhold,  idet  paven  skriver  til  den  svenske  konge: 
Vil  I  fortjene  syndernes  forladelse,  da  giver  tiende,  og  af  de 
ni  dele  (d.  e.  resten  af  eders  indtægt)  skal  I  give  almisse*. 
Medens  man  fra  først  af  var  glad  ved  at  f&  folk  til  at  give 
tiende  og  da  anvendte  den  således,  at  virkelig  de  andre  kirke- 
lige byrder  lettedes,  så  søgte  man  senere  at  drage  den  helt 
over  på  de  åndelige  formål  alene.  —  Den  omstændighed  at 
Absalon,  tiendens  heldige  forkæmper  på  Sælland,  er  med  i 
spillet,  gør  det  utænkeligt,  at  der  i  Havnboernes  gavebrev 
skjuler  sig  en  frivillig  tiendeforening  overfor  sognets  egen 
kirke;  endvidere  viser  hans  forhold  til  Tjæreby  kirke,  at  han 
ikke  misbruger  sit  forhold  som  patron  til  at  påtvinge  sognet 
en  opgivelse  af  sin  ret  over  kirketienden.  Der  bliver  ingen 
anden  udvej  end  at  forstå  brevet  lige  efter  ordene  (^reali- 
stisk"): (let  er  en  gave,  hvorved  sognemændene  i  Havn  bort- 
giver  deres  kirketiende  til  en  fremmed  stiftelse.  At  denne 
stiftelse  er  en  kollegiatkirke,  der  samtidig,  før  eller  efter,  får 
patronatet  over  deres  sognekirke,  gør  kun  parallelen  med 
Eskilsø  og  Løgum  kloster  endnu  mere  indlysende. 


2.    Ved  stranden. 

Der  er  et  liUe  parti  i  Dr.  Heises  afhandling,  som  i  høj 
grad   falder   udenfor   den   realistiske  historiegranskning;    det  er 

1  Norges  gamle  love  i  137.  3()9:  —  skiptu  i  4  stade,  a  bUkop  Qordong*  annan 
kirkia,  hin  (iredia  prestr,  hiii  fjorda  ee'n^u  bøndr  at  skipia  fatekra  manna  iauUom. 
385:  —  fatoker  men  hin  fiorda,  oc  fare  bøndr  sialler  mæd  )>nirra  lut,  oc  skipti  sem 
hann  uill  suara  firi  gudi. 

'  Den  nordiske  kirkes  grundlæggelse,  tillæg  s.  110. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  253 

hans  iUtrædelse  af  sin  lærde  kollegas  påstand  om  strandens 
udstrækning.  Der  tales  s.  554  om  „den  omstændighed,  hvis 
betydning  J.  har  søgt  at  svække,  men  ingenlunde  har  kunnet 
modbevise,  at  stranden  i  ældre  tid  har  gået  langt  højere  op 
end  senere,  så  at  man  endog  har  fundet  både  eller  lignende 
genstande  i  grimdene  midt  i  Rådhusstræde,  i  Badstustræde  og 
i  Vimmelskaflet  (Tyskemannegade)^.  Og  på  den  følgende  side 
hedder  det:  „At  stranden  langt  ned  i  tiden  nåede  helt  op  til 
Ladbrostræde  (Læderstræde),  er  sikkert.  At  bebyggelsen  er 
gået  i  retning  fra  Tyskemannegade  (Vimmelskaftet)  nedefter, 
ved  successiv  opfyldning,  kan  ikke  betvivles." 

Lad  os  på  dette  punkt  komme  til  en  forståelse.  Har  det 
nogen  interesse  for  os  at  komme  til  kundskab  om  de  ældste 
jordbundsforhold  på  Københavns  grund?  Selvfølgelig  har  al 
historisk  kundskab  sin  interesse;  men  for  stadens  historie  er 
den  dog  kun  af  betydning,  lad  os  f.  ex.  sige:  i  jernalderen. 
Det  er  jo  klart,  at  udgravningerne  i  Købmagergade  og  på 
Amagertorv,  som  Dr.  Nielsen  optager  i  sin  text,  men  som  Dr. 
H.  med  rette  in^en  brug  har  for,  tilhører  en  tid  forud  for  al  hi- 
storie; der  har  dannet  sig  et  lag  tørv  over  det  hele  og  øen  har 
siden  den  tid  hævet  sig  et  par  alen'.  Men  hvem  siger  os,  at  de 
fundne  både  er  fra  en  yngre  tid?  Der  berettes  simpelthen  fra  to 
steder,  at  der  er  fundet  en  båd,  men  det  er  ikke  bleven  under- 
søgt, om  denne  båd  var  en  udhulet  træstamme  eller  sanimen- 
fojet  med  jernnagler,  om  den  lå  i  en  oprindelig  strand,  eller 
var  brugt  som  svinesti  eller  skarnkasse.  Ankeret,  som  fandtes 
i  Vimmelskaftet,  burde  ikke  omtales  oftere.  Dr.  Nielsen  for- 
tæller selv,  at  man  ligeledes  har  fundet  en  båd  i  grunden  til 
Trinitatis  kirke,  et  af  de  højeste  steder  i  byen^.  Fra  Kiel 
fortælles  der  (1860),  at  der  i  grunden  til  et  nøje  betegnet 
sted,  tilhørende  en  embedsmand,  ligger  en  båd  med  lænke; 
stedet  er  det  højeste  punkt  i  byen'*^.     Lad  os  komme  bort  fra 


1  o.  Nielsen,  København  i  middelalderen,  s.  55—61. 

*  SmsL  8.  16  f.  .52. 

3  JalirbOcher  f.  d.  Landeakunde,  III  447. 


254  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

de  opgravede  både,  når  vi  vil  dyrke  den  realistiske  historie; 
får  vi  engang  et  fund,  der  gøres  til  genstand  for  en  omhyggelig 
undersøgelse,  da  vil  vistnok  alle  hilse  det  med  glæde;  men 
oldgranskn ingen  står  i  vor  tid  og  vort  land  for  højt  til,  at  vi 
kan  være  bekendt  at  manøvrere  med  disse  stråmænd. 

Helt  anderledes  forholder  det  sig  med  de  efterretninger« 
som  er  (remkomne  om  terrænet  ved  Nikolaj  kirke.  I  grunden 
mellem  Holmens-  og  Nikolajgade,  ud  til  denne  sidste,  fandtes 
der  en  stensætning  af  4  —  5  fods  tykkelse  og  5  fods  højde,  af 
rå  kampesten,  der  mod  øst  var  forsynet  med  jernringe,  som 
var  indhugne  i  de  store  stene  i  5  —  6  alens  afstand  fra  hin- 
anden, og  som  øjensynlig  har  tjent  til  at  fastgøre  fartøjer. 
På  østsiden  af  denne  stensætning  fandtes  den  faste  strand  hund 
i  en  dybde  af  3  —  4  fod  under  dagligt  vande,  og  under  den 
derover  værende  opfyldning  fandtes  rester  af  gamle  både;  på 
vestsiden  af  dæmningen  lå  et  fast  lag  ler  i  lige  højde  med 
stengærdet.  Stensætningen  gik  fra  nord  til  syd  over  Vingårds- 
stræde  og  Lille  kongensgade.  Et  bolværk  fandtes  syd  for 
kirken,  ligeledes  i  syd  og  nord*.  —  Her  har  vi  et  bevis  for 
strandens  grænse  i  en  historisk  tid;  thi  netop  på  dette  sted, 
øst  for  kirken,  må  Gamlebodehavn  søges.  Hvor  den  har 
gået  længere  vest  på,  dengang  Absalon  fik  stedet,  véd  vi 
intet  sikkert  om,  og  det  er  en  løs  [»åstand,  at  den  „langt  ned 
i  tiden"  vides  at  have  nået  op  til  Ladbrostræde,  hvis  der  her- 
ved skal  tænkes  på  nuværende  Læderstræde.  Ladbrostræde 
(efter  Dr.  Nielsen  det  nuværende  Kompagnistræde)  førte  ned 
til  l^adbro,  altså  et  sted  ved  vandet,  men  deraf  følger  intet 
om  strædets  øvrige   løb   i  forhold  til  dette". 

Mine  modstandere  lægger  i  deres  argumentation  imod  en 
oprindelig  bebyggelse  „ved  stranden"  vægt  på  det  mere  ud- 
satte ved  denne  beliggenhed,  havets  daværende  ufred,  før 
borgen    blev    anlagt.      Det    er    ikke    let  at  forstå,    hvad   nogle 


>  o.  Nielsen,  a.  skrift,  s.  53. 
=•  Smat.  s.  11:2. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  255 

hundrede  skridts  afstand  i  den  henseende  kunde  gøre  fra  eller 
til.  Vikingerne  måtte  man  enten  finde  sig  i  eller  værge  sig 
imod,  hvor  man  så  var  ved  kysten.  Hverken  Venderne  eller 
vore  forfædre  lod  sig  afholde  fra  at  gå  iland;  disse  drog  gen- 
nem Frankrig  og  England,  fra  hav  til  hav,  og  hine  red  f.  ex. 
til  Roskilde  østerfra.  Men  frygten  for  vikinger  i  det  12.  år- 
hundrede, som  den  skildres  af  Saxe,  var  noget  helt  ualminde- 
ligt, også  i  forhold  til  fortiden.  Først  Knud  Lavard  siges  at 
have  hygget  tårne  ved  Slien  til  forsvar;  men  alt  før  hans  tid 
havde  Slesvig  i  århundreder  ligget  på  den  flade  strand  og  på 
en  lav  holm  i  fjorden,  medens  der  lå  høje  bakkepartier  lige 
hag  ved.  De  ældste  kirkers  beliggenhed  lader  ingen  tvivl  der- 
om tilbage.  Hvorfor  da  fremdrage  paraUeler  fra  helt  andre 
forhold,  fra  Nibe  og  Struer,  der  aldrig  har  strakt  sig  frem  for 
at  drage  de  fremmede  handelsflåder  til  sig?  Som  vi  hver  dag 
har  det  for  øje  i  alle  livets  forhold,  således  var  det  også  den- 
gang: mennesket  foretrækker  den  øjeblikkelige  håndgribelige 
fordel  og  lægger  den  mulige  fare  (ildsvåde,  oversvømmelse, 
farsot  osv.)  i  skæbnens  hånd. 

Lad  os  cdtså  uden  fordomme  vende  os  til  en  undersøgelse 
af,  hvad  vi  véd  om  „stranden"  ved  København  i  den  ældste 
tid.  Der  er  først  den  før  omtalte  skibsbro  ved  Nikolaj  kirke 
—  går  fra  nord  til  syd  øst  for  kirken  — ;  stedet  kaldes  i 
det  14.  århundrede  for  Gamlebodehavn.  Kirken  selv  omtales 
tidligst  af  alle  hovedstadens  kirker,  næst  Vor  Frue  koUegiat- 
kirke;  det  er  1261  i  ridderen  Peder  Olavsen  af  Kalveris's 
testamente.  Han  giver  til  den  alle  de  skibe,  som  han  ejer 
der  på  stedet*.  Der  omtales  her  tillige  et  gammelt  torv. 
Østertorv,  svarende  til  de  „gamle  boder".  Udenfor  dette  løb 
lå  på  en  ø  eller  halvø  Østergård,  der  nævnes  i  slutningen  af 
det  trettende  århundrede  og  stod  i  nøjeste  forbindelse  med 
slottet;    senere   blev  den  en  kongelig  „vingård".       Denne  gård 


*  Suhm  X  975:    Ecclesie  sancii  Nicolai  in  Hafn  oinnes  naves  meas.   quas  habeo 
ibideiD. 


256  DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

var  særlig  befæstet,  skønt  den  indesluttedes  af  stadsmuren  fra 
Erik  Menveds  tid;  dens  egen  befæstning  var  altså  ældre  \ 
Udenfor  den  lå  igen  Bremerholm,  som  det  antages  opnævnt  i 
en  temmelig  ^ern  fortid,  da  endnu  øllet  fra  Bremen  havde 
særlig  betydning  som  handelsvare.  —  Jeg  tillader  mig  endelig 
nok  engang,  til  trods  for  alt  hvad  der  siges  derimod,  at  minde 
om,  at  stedets  jorddrol  havde  en  særlig  jordskyld  af  „gaderne 
ved  stranden",  og  at  dette  strøg  i  sidste  halvdel  af  det  14. 
århundrede   omfattede  omtrent  en  fjerdedel  af  stadens  grunde. 


8.    Havn  før  Absalon. 

Frue  kirke  blev  grundlagt  af  biskop  Peder  af  Roskilde, 
medens  Absalon  var  erkebiskop  og  jorddrot  i  København.  Han 
havde  af  paven  fået  „kirken  i  Havn"  stadfæstet  på  livstid: 
men  dette  forpligtede  ham  selvfølgelig  ikke  til  at  modsætte 
sig  oprettelsen  af  en  større  kirkelig  stiftelse  af  den  memd,  som 
efter  ham  vilde  blive  stedets  både  kirkelige  og  verdslige  herre. 
Hvilken  af  stadens  andre  kirker  må  nu  antages  at  være  den 
ældste,  den  oprindelige  sognekirke?  Dr.  Heises  sjrmpathi  er 
for  meget  på  Dr.  Nielsens  side  til  at  ville  indrømme  Nikolaj 
kirke  fortrinet,  det  vilde  være  at  opgive  alt.  Hvorfor  ikke  lige 
så  godt  st.  Klemens  eller  st.  Peders  kirke?  Lad  os  altså  her 
stanse  ved  Doktorens  non  liquet. 

Vi  skal  derefter  ende  med  at  fremdrage  et  par  andre 
punkter  i  de  gamle  efterretninger  om  Havn. 

Den  ældste  omtale  af  staden  findes  som  bekendt  i  for- 
tællingen om  kong  Magnus  den  gode  og  Sven  Estridsen.  Sven 
sejlede  til  Sælland  og  lå  med  fk  skibe  udenfor  den  by,  som 
hedder  Havn,  siger  Kn3rtlinga;  Magnus  kom  til  og  de  kæm- 
pede   en    kort    stund    med    hinanden,    da   undveg  Sven    op  p& 


'  Kbhvn.   diplom.  I  64.      Snil.  s.  407,  hvor  det  ses,  at  en  del  af  denne  befest* 
niiig  (theiid  gnnimel  niaiitelniur  til  gaarden)  endnu  1546  Taudtes  tilbage  på  estsiden. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  257 

land  og  kampen  fortsattes  med  stort  mandefald'.  Denne  for- 
tælling, der  først  optegnedes  et  par  hundrede  år  efter,  må  vel 
grunde  sig  på  en  overlevering,  der  kendte  Havn  som  et  sted 
med  selvstændig  betydning  allerede  på  den  tid. 

Den  næste  omtale  er  den  hos  Saxe:  Erling  hærgede  i 
Jylland  og  vendte  sig  herfra  til  Sælland,  „mod  den  by,  som 
hedder  Købmandehavn^.  Men  Absalon  mødte  ham  her  med 
en  sællandsk  hær  og  afbødede  hans  angreb;  samme  år  opførte 
han  en  ny  borg  på  en  ø  i  stranden  for  at  beskærme  stedet 
mod  lignende  overfald.  Denne  borg  kaldes  senere  „den,  han 
byggede  i  Købmandehavn^  („købmændenes  alfare  havn").  Det 
er,  som  jeg  alt  før  har  gjort  opmærksom  på,  samme  udtryk 
som  det,  han  bruger  om  kirkebygningerne  i  de  større  stæder: 
biskop  Sven  bygger  en  Fruekirke  i  Roskilde  osv.  ^ 

For  en  fordomsfri  betragtning  ligger  der  i  disse  bemærk- 
ninger en  omtale  af  København  som  en  stad  forud  for  Absa- 
lons tid.  Det  er  en  alt  bestående  handelsplads,  som  beskyttes, 
fordi  den  hidlokker  vikinger;  det  hører  med  til  de  historiske 
minder  om  den  (og  vel  særlig  i  den),  at  der  her  forefaldt  et 
slag  mellem  kongerne,  da  Sven  og  Magnus  stredes  om  riget. 

Vi  kommer  nu  til  pavebrevene,  som  stadfæster  Absalons 
gave  til  Roskilde  bispestol.  Formelen  lyder  her  således:  „Ga- 
strum de  Hafn,  quod  Valdemarus  tue  fratern  i  tati  contulit  .  .  . 
sicut  ipsum  juste  et  sine  controversia  possides,  cum  omnibus 
pertinentiis  suis  .  .  .  confirmanms,  .  .  .  videlicet  villam  ipsam 
de  Hafn,  Oterslef  cum  omnibus  pertinentiis  suis,  scilicet  Serslef 
etc."  Dr.  Heise  vil  ikke  lade  min  gengivelse  heraf:  „borgen 
Havn  med  sit  tilliggende,  nemlig  selve  byen  Havn  osv."  gælde; 
han  siger:  „der  står  kun:  borgen  Havn,  som  kongen  har  givet 
dig,  ...  I  det  omfang  og  med  den  ret,  hvormed  du  (nu)  be- 
sidder   dette,    nemlig    selve    byen    Havn   osv.".      „Castrum    de 


1  Kn>Umga  k.  22:  M.  kom  at  Sveini,  )>ar  sem  heitir  i  Hdfn,  lå  hann  ^air  fy  rir 
fain  skipum  osv.    Sml.  k.  32:  f>ar  er  heitir  i  Ripum. 
-  Saxo,  p.  810.  888.    Sml.  ovfr.  s.  227. 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.  17 


258  «ET  ÆLDSTE  KØBENHAVN. 

Hafii   bruges   som   navnet  på    hele  det  område,    som  kongen  i 
sin  tid  havde  skænket  ham  osv.*'  (s.  519).      i 

Denne  udtalelse  er  vanskelig  at  forstå.  Forfatteren  har 
selvfølgelig  ret  i,  at  „castrum  de  Hafn"  først  bruges  som  be- 
tegnelse for  Valdemars  gave,  eftersom  man  alt  dengang  be- 
gyndte at  opnævne  lenene  efter  borge;  men  man  lod  det  dog 
ikke  i  gavebreve  blive  derved.  Her  følger  da  jo  også  strax 
bagefter,  hvor  de  retlige,  præcise  udtryk  begynder,  hvor  den 
nødvendige  hjemmel  nævnes:  „således  som  du  ejer  det  rettelig 
og  ukæret"  (juste  et  sine  controversia,  det  er  ikke:  „med  den 
ret,  hvormed",  som  Dr.  H.  mener),  en  nærmere  angivelse,  og 
da  først  det  stående,  alt  omfattende  udtryk:  cum  omnibus 
pertinentiis,  der  er  så  vel  kendt  af  kong  Valdemars  jordebog 
og  diplomerne.  Derefter  følger  så  den  egenlige  opregning 
af  det  hele  lens  indhold:  ^ villa  de  Hafn^  etc,  d.  e.  staden 
Havn\  Utterslev  med  tilliggende  osv.  Efter  dansk  sprog- 
brug kunde  man  ikke  vente  at  finde  tilføjelsen  „cum  omnibus 
pertinentiis"  udeladt  i  et  retligt  aktstykke,  det  er  nødvendigt 
for  i  forening  med  det  første  „castrum  de  Hafh"  at  betegne 
lenet  i  sin  helhed.  Det  er  sandt,  som  Dr.  Heise  bemærker, 
at  „hans  hellighed  paven  vist  har  været  lidet  kendt  med"  de 
historiske  forhold  i  København;  men  det  er  i  den  henseende 
neppe  gået  ham  værre  end  ethvert  andet  regeringskancelli,  der 
daglig  udfærdiger  breve  om  forhold,  som  ingen  af  udstederne 
kender  på  første  hånd.  Netop  det  pavelige  kancellis  fuldstæn- 
dige uvidenhed  er  os  imidlertid  en  borgen  for,  at  det  har 
holdt  sig  til  de  udtryk,  som  brugtes  i  de  ældre  gavebreve 
(dier  i  den  beretning,  som  forelå  om  den  forhen  fort^tagne 
overdragelse.  At  man  i  den  henseende  ingenlunde  var  skødes- 
løs, —  og  hvorfor  skulde  man  være  det  i  en  sag,  der  ved- 
kom vigtige  ejendomsrettigheder,  og  hvis  omhyggelige  behand- 
ling ikke  kostede  mere  ulejlighed  end  en  skødesløs?  —  det 
ses  tydelig  nok  af  samtidige  stadfæstelser  på  kirkers  og 
klostres    ejendomme.      Man    sammenligne    således    Alexanders 

■  Endnu  Valdemar  Atterdag  kalder  Havn  for  villa. 


DET  ÆLDSTE  KØBENHAVN.  259 

stadfæstelse  på  Esroms  ejendomme,  8  år  før  Urban  s  på  Kø- 
benhayn.  Her  nævnes  først  stedet,  hvor  selve  klosteret  ligger, 
med  sit  tilliggende;  derpå  det  sted,  hvor  der  lå  en  by,  som 
fordum  hed  Tange,  —  Vidlingerød  og  de  jorder,  på  hvilke 
fordum  småbyerne  Eskilsholm,  Langeholm  og  Davidstorp  lå, 
med  enge  osv.  * 

Der  er  altså  intet  i  vejen  for  at  tillægge  pavebrevenes 
udtryk  en  virkelig  betydning,  og  denne  bliver  da,  at  Valde- 
mars gave  kan  sammenfattes  i  ordene:  „borgen  Havn  og  hele 
dens  tilliggende".  Havde  lenet  havt  et  andet  midpunkt,  den- 
gang gaven  blev  given,  eller  havde  det  kun  været  et  halvt 
herred  eller  så,  da  må  vi  gå  ud  fra,  at  dette  var  stillet  i 
spidsen  og  ikke  et  navn,  der  først  senere  var  opstået.  Kloster- 
stadfæstelserne nævner  stadig  først  blandt  gaverne:  „det  sted, 
hvor  klosteret  er  bygget";  det  er  jo  så  godt  som  altid. en 
tidligere  gård,  man  vilde  ikke  let  misforstå  det,  om  her  selve 
klosteret  nævntes  istedenfor  stedet;  men  det  vilde  være  en 
skødesløs  talebrug,  som  undgås  ved  udtrykkelig  at  skelne 
mellem  det,  som  er  givet,  og  det  senere  tilkomne,  skønt 
dette  sidste  nu  er  hovedsagen  og  midpunkt  for  det  hele. 

Selvfølgelig  skjuler  der  sig  mange  muligheder  bagved  så 
magre  efterretninger  som  disse  fra  Absedons  tid.  Men  jeg  har 
holdt  det  for  det  sandsynligste  at  antage,  at  der  har  været 
en  borg  eller  gård  Havn  før  Absalons  tid,  før  opførelsen  af 
den  „ny  borg  på  en  holm",  og  at  pavebrevet  altså  har  ret 
til  at  kalde  gaven,  som  det  gør.  Som  sidestykke  skal  jeg 
anføre  et  par  velkendte  breve  fra  Sønderjylland,  fra  den  tid, 
da  den  unge  hertug  Valdemar,  Gerhards  sø3tersøn,  samlede 
forbundsfæller  mod  Kristoffer.  Han  pantsatte  da  grev  Johan 
landet  syd  for  Slien  med  ret  til  at  bygge  en  (ny)  borg  i 
Ekemførde,  og  Lavrens  Jonsøn  og  Ludvig  Albrektsøn  Haderslev 
og  Langeland  med  ret  til  at  bygge  et  nyt  slot  istedenfor 
Haderslev   hus^.      Endnu   i   det  følgende   århundrede  får  dron- 

'  o   Nielsen,  Ccxlex  EsroinensiH,  p    o. 
«  MiclieUen,  Urkundeii.  Il  57.  162. 

17* 


260  DET  ÆLØSTE  KØBENHAVN. 

ning  Margrete  Åbenrå  på  samme  vilkår  \  Åt  jeg  da  holdt 
Østergård  for  den  ældre  borg,  Nikolaj  kirke  for  deu  oprinde- 
lige sognekirke,  Gramlebodehavn  for  den  første  havn  og  „ved 
stranden"  for  den  ældste  by,  behøver  vel  neppe  at  gen- 
tages. Jeg  ser  ikke,  at  det  er  lykkedes  Dr.  Heise  ved  sine 
vidtløftige  undersøgelser  i  noget  væsenligt  punkt  at  svække 
denne  opfattelse. 

Hvad  anlæggelsen  af  en  helt  ny  stad  med  et  eget  torv, 
thing,  havnebro  (Ladbro)  og  senere  kollegiat-  og  sognekirker 
angår,  da  skal  jeg  ikke  komme  tilbage  dertil;  men  jeg  anser 
den  ene  antagelse  for  en  konsekvens  af  den  anden.  En  grad- 
vis iremvæxt  af  byen  ^ved  stranden"  vilde  ikke  have  antaget 
denne  regelmæssige  form.  Efterhånden  som  man  gør  sig 
mere  fortrolig  med  middelalderen  som  en  tid,  der  også  kunde 
handle  efter  plan  og  ideer,  vil  denne  antagelse  efter  min 
mening  forekomme  mindre  dristig,  end  den  måske  nu  viser 
sig  at  være.  Hamburg  blev  som  alt  anført  netop  dengang 
forøget  med  en  nystad,  Lobeck  blev  „anlagt"  på  en  dertil  med 
stor  forsynlighed  udvalgt  plads,  og  det  samme  vil  vistnok 
kunne  eftervises  adskillige  andre  steder.  I  Saxes  tid  ud- 
pegede overleveringen  Sven  Tjugeskæg  som  den,  der  havde 
„forøget  bymændenes  antal  i  Roskilde  og  udvidet  byens 
omfang" ". 

Vi  kommer  vistnok  til  i  historien  ligesom  i  den  enkeltes 
liv  at  give  nogen  plads  for  det  ikke  ganske  almindelige.  Det 
er  vistnok  reglen,  at  forholdene  udvikler  sig  „naturligt",  som 
det  kaldes,  det  vil  sige  jævnt,  med  det  nærmeste  for  øje, 
planløst  for  det  heles  vedkommende.  Men  der  er  overalt  und- 
tagelser, og  muligheden  for  at  vi  træffer  dem  på  vor  vej, 
især  hvor  ualmindelige  tidsforhold  og  frem  for  alt  ualminde- 
lige mænd  træder  os  i  møde,  bør  vi  ingenlunde  forlods  møde 
med  et  smil. 


»  Dipl.  Fh'iisb.  I  177. 

*  Saxo  p.  80:    Roskildia.   quam   pustmoduni  Sveno,   furcatæ   barbæ  cognomento 
clants,  civibufl  aiixit.  nniplitudine  prnpagavit. 


NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

(1874-75.) 

(Flensborg  Almanakken  for  Aaret  1875    I|;  Ny  Almanak  for  Nordalesvig  for  1676  (II). 
Med  2  Afbildninger,   som  ikke  ere  gengivne  ber'.    —    Her  med  enkelte  Rettelser  »f 

Forfatteren  ] 


I.    Flensborg. 

1  Traps  „Beskrivelse  af  hertugdømmet  Slesvig"  hedder 
det  om  Flensborgs  ældre  historie: 

„Flensborg  ligger  i  tvende  herreder,  Husby  og  Vis,  hvilke 
adskilles  ved  Møllebækken.  Den  del,  der  ligger  i  Husby  herred, 
altså  i  Angel,  er  den  ældste,  og  her  skal  Flens  eller  Flenos 
borg  have  ligget  tæt  ved  st.  Johanneskirken, .  nordøstlig  for 
hvilken  i  de  nærmestliggende  gaders  haver  pladsen  for  borgen, 
der  gav  byen  navn,  skal  kunne  påvises.  Anlæggelsen  af 
denne,  ligesom  og  den  første  opførelse  af  st.  Johanneskirken, 
henføres,  vistnok  med  rette,  til  det  12.  århundredes  ^første 
halvdel.  I  midten  af  dette  århundrede  havde  byen  alt  et 
Knudsgilde.  1  året  1248  traf  der  Flensborg  den  ulykke,  at 
den  i  krigen  mellem  Erik  og  Abel  af  den  førstnævnte  blev 
erobret  og  plyndret  samt  stukket  i  brand,  ved  hvilken  lejlig- 
hed   den   ældre   borg  vistnok   også  er  bleven  ødelagt.      Denne 


[I  Forklaringen  til  Grundplanen  åf  Aabenraa  164S  er  en  Trykfejl:  i  Stedet  for 
^Kirketorvet**  (c)  skal  lo-ses:  Kirketomt.] 


262  NonDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

stedets  ødelæggelse  gav  imidlertid  anledning  til  den  senere 
udvidelse  af  staden  på  den  nordlige  side  af  Møllebækken,  alts& 
i  Vis  herred,  hvor  alt  til  den  tid  synes  at  være  opstået  en 
nyere  borg,  Due-  eller  Duwenborg,  hvis  ruiner  endnu  den  dag 
idag  ses.  Snart  efter  byggedes  nærmest  hen  mod  slottet  en 
kirke,  Mariekirken,  først  af  træ,  senere  (1284)  af  sten.  Rams- 
herred,  der  hørte  til  slotsgrunden.  blev  1285  indlemmet  i 
staden  og  opbyggede  sig  en  egen  kirke,  st.  Gertruds,  år  1290. 
Endnu  senere,  da  staden  udvidede  sig  fra  slottet  af  mod  syd. 
rejste  sig  st.  Nikolaj  kirke,  som  skal  være  opbygget  1390.'' 

Det  vil   ikke  være    let  at  påvise  et  stykke  historie,   der   i 
højere   grad    end  dette  består  af  løse  formodninger  og  uhjem- 
lede traditioner;  neppe  en  eneste  sætning,  der  går  udenfor  en 
meddelelse   af  de   faktisk   endnu  bestående  forhold,    kan  anses 
for    rigtig.      Vi    skal    i    al    korthed   gennemgå  fortællingens  en- 
kelte led.      Hvad   da  først  Flen  angår,    så  har  hans  tilværelse 
sin    eneste   svage   støtte  i  byens   navn;    et  sagn  om  ham  som 
byens  grundlægger  omtales  første  gang  for  neppe  300  år  siden 
af  den  lærde  Henrik  Ranzow.     Man   udpegede  fordum  en  høj, 
kaldet  Haks  høj,  i  st.  Hans  sogn,  som  hans  formentlige  borg- 
plads;    men   da   man    så   1726   vilde   undersøge  den  nærmere, 
viste  det  sig,  at  det  var  en  kæmpegrav  (se  Rivesells  „Versuch 
einer  Beschr.   d.    St.  Fl.",  s.  2).     Den  af  Trap   omtalte  plads 
beror  derimod  kun  på  pastor  Jensens  gætning  og  har  aldeles 
intet    på   sig.      Hvad   endelig  byens   navn   angår,    da   kan  det 
ikke   ret   vel    afgive   noget  bevis   for  dens  første  ophavsmand, 
da  der  også  fandtes   en   by  Flenstofle  vest  for  staden,   og  det 
ligger   derfor  nærmere  at  udlede  navnet  af  en  stedsbetegnelse, 
især  da  det  ældste  navn  synes  at  have  været  Flensåborg  (alt- 
så   eftrr    åen),    således    som    den    kaldes    i    hertug   Valdemars 
stadfæstelsesbrev  på  stadsretten.    Ordet  „Flens^^  må  da  snarest 
forklares   som  Fle-nes,   ligesom   Elans  oprindelig   hed    Blå-nes, 
Brøns   Bryde-nes,   Føns   Fyn-nes   osv.;    fle   er   nemlig   et  slags 
siv,  som  gror  på  strandbredden  og  ved  åer. 

Ikke    mindre    uholdbar    end    fortællingen    om   byens   første 


NORDSLESVIGSKE  BYERS  FOKTID.  263 

anlæggelse  er  den  om  dens  flytning  i  kong  Eriks  tid.  Hvad 
der  vides  om  dens  ødelæggelse  ved  denne  lejlighed,  indskrænker 
sig  til  det,  som  Hvidtfeldt  fortæller:  „Konning  Erik,  siger  han, 
for  ind  udi  det  fyrstendømme  Slesvig,  og  brændte  Flensborg 
og  mange  bondebyer,  og  lagde  meste  parten  det  ganske 
hertugdømme  øde."  Men  at  en  by  således  gik  op  i  luer,  var 
så  langt  fra  noget  usædvanligt  i  hin  tid,  da  jo  husene  alle 
var  af  bjælkeværk^  at  det  tvertimod  kunde  henregnes  til  de 
meget  almindelige  begivenheder,  og  man  foretog  ganske  sikkert 
ikke  nogen  flytning  i  den  anledning,  med  mindre  der  var 
andre  selvstændige  grunde  tilstede.  Men  at  antage  en  flyt- 
ning er  så  meget  mere  unødvendigt,  som  al  sandsynlighed 
taler  for,  at  den  del  af  byen,  som  ligger  i  Vis  herred,  er  den 
ældste,  ja  den  oprindelige  og  egenlige  by.  Kirkernes  ælde 
kan  i  den  henseende  intet  afgøre,  da  vi  ikke  ved  noget  om 
deres  første  oprindelse.  Vel  er  st.  Hanskirken  i  sin  nær- 
værende skikkelse  øjensynlig  den  ældste  sognekirke  i  byen, 
man  ser  endog  strax  på  dens  mure  og  gavl,  at  den  i  tidens 
løb  er  forhøjet,  så  den  oprindelig  i  endnu  højere  grad  har 
lignet  en  landsbykirke;  men  dette  beviser  kun,  at  det  sogn, 
som  nøjedes  med  den,  var  for  ringe  til  at  bygge  den  større, 
ligesom  det  jo  endnu  den  dag  idag  er,  og  ifølge  sin  beliggen- 
hed må  være,  den  fattigste  del  af  byen.  Vi  ved  derimod  intet 
om  den  ældre  Maritkirke,  der  ganske  rigtig  ved  1284  blev 
ombygget,  som  vi  ser  at  et  afladsbrev  fra  biskop {)en  i  Århus; 
der  står  i  dette  brev  kun  det,  at  vor  Frue  sognemænd  i  Flens- 
borg vil  bygge  en  ny  stenkirke,  hvad  de  dog  selv  ikke  kan 
overkomme,  hvorfor  alle  gode  kristne  opfordres  til  at  komme 
dem  til  hjælp.  Om  den  tidligere  bygning  var  af  sten  eller 
træ,  fremgår  ikke  af  de  brugte  udtryk.  At  endog  den  nu- 
værende Nikolajkirke  først  er  bygget  i  en  forholdsvis  sen  tid, 
beviser  selvfølgelig  slet  intet,  da  al  sandsynlighed  taler  for,  at 
den  har  afløst  en  ældre,  ligesom  der  jo  i  de  fleste  havne- 
stæder meget  tidlig  fandtes  kirker,  indviede  til  denne  de  sø« 
farendes  skytshelgen. 


264  NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

Der  er  tvertimod  en  omstændighed,  som  i  høj  grad  taler 
for,  at  st;  Hanskirken,  såvel  som  sognet,  er  det  yngste  i 
Flensborg,  nemlig  det,  at  den  tydelig  er  en  filial  af  Adelby 
kirke,  som  er  indviet  til  den  samme  helgen,  den  er  da  også 
den  fattigste,  og  dens  sogn  har  den  mindste  bymark.  Men 
dertil  kommer,  at  dette  sogn  endnu  1486,  i  stadens  ældste 
jordebog,  siges  at  ligge  „buten  de  Angelboporten",  udenfor 
(stadens)  Angelboport.  Det  ligger  alt  i  dette  navn,  som  svarer 
til  „Friseport •*  (ligesom  der  i  Slesvigs  befæstning  fandtes  et 
Frisevirke  og  et  Angelbo virke),  at  denne  port  fører  ud  fra  den 
egenlige  stad  til  Angel,  det  er  ad  den.  Angelboerne  kommer 
ind  i  byen;  hvad  der  altså  ligger  „udenfor"  er  ikke  nogen 
oprindelig  del  af  byen,  men  en  senere  fors  I  ad.  Et  blik  på  de 
stedlige  forhold  vil  fuldstændig  stadfæste  dette;  thi  hvorledes 
skulde  det  falde  de  første  handelsmænd  ind  at  bosætte  sig 
andetsteds  end  der,  hvor  deres  skibe  skulde  kunne  lægge  til, 
d.  e.  ved  fjordens  vestlige  kyst?  St.  Hans  sogns  første  be- 
boere synes  derimod  at  have  været  fiskere  og  at  have  boet 
langs  fjordens  inderste,  bestandig  vistnok  meget  grundede  del, 
øst  for  åen,  hvor  endnu  Fiskergade  ved  sit  navn  minder  om 
denne  oprindelige  tilstand.  Endnu  i  begyndelsen  af  forrige 
århundrede  gik  vandet  næsten  helt  herop;  men  efterat  kong 
Fredrik  IV  tiavde  foræret  bven  den  af  stranden  indvundne 
„Blankermaj"  —  (hed  den  oprindelige  strå Jid bred  her  Blankør?) 
— ,  trængtes  det  snart  længere  og  længere  tilbage.  Senere  bo- 
satte andre  sig,  som  det  plejer  at  gå,  langs  vejen  nærmest 
udenfor  stadens  port  (st.  Hansgade),  og  denne  forstad  var 
færdig.  Det  selvsamme  er  sket  ved  byens  modsalte  ende, 
nord  for  Marie  kirke;  thi  også  her  gik  den  oprindelige  by  kun 
til  det  såkaldte  Ramsherred  og  endnu  i  jordebogen  fra  1436 
kan  man  tydelig  spore,  at  der  her  har  været  en  stadsmur,  der 
dog  alt  dengang  var  forsvunden,  uden  al  tvivl  fordi  hele 
gaden  indtil  Nørreport  ikke  blot  var  bleven  en  del  af  byen, 
hgesom  st.  Hans  sogn,  men  tillige  på  grund  af  det  hosliggende 
slot  var  optaget  i  dens  befæstning. 


NORDSLESVIGSKE  RYEKS  POKTID.  265 

Den  oprindelige  by  gik  altså  fra  Mølleåen  (Flenså)  til  den 
bæk,  som  flød  ned  langs  slotsbjergets  sydlige  rand;  mod  nord 
havde  den  forstaden  Ramsherred  eller  st.  Gertrud,  mod  øst 
st.  Hans  sogn.  Den  bestod  af  to  sogne,  som  adskiltes  ved  et 
vandløb,  hvorefter  de  også  i  daglig  tale  kaldes  „norden*^  og 
n sønden^.  Nikolaj  sogn  havde  overvægten  i  det  fællesskab, 
der  iøvrigt  var  indrettet  på  fuldstændig  ligeberettigelse  med 
en  borgmester  og  et  lige  stort  antal  rådmænd  fra  hver  halv- 
del; rådhuset  (1436  kaldes  det  endnu  „thinget^)  lå  nemlig 
syd  for  skellet,  og  axeltorvet  fandtes  ved  Nikolaj  kirke,  hvor 
hovedgaderne  fra  byens  3  porte  stødte  sammen.  Bymaiicen 
strakte  sig  alt  1284,  dn  stadsretten  optegnedes,  mod  nord  til 
Mårbæk  og  mod  syd  til  Vidstagvad,  der  endnu  betegner  dens 
grænser;  derimod  fandtes  der  en  landsby  Flenstofte  mod  vest, 
som  senere  synes  at  være  gået  op  i  bymarken,  og  mod  syd- 
vest lå  der  en  stor  skov  „Rude"  (d.  e.  den  ryddede;  en  skov 
af  samme  navn  findes  endnu  ved  Grjtsten),  som  staden  først  i 
året  1398  erhvervede  af  hertug  Gerhard,  og  hvorom  endnu 
Rødeport,  Rødemøllen  osv.  bevarer  mindet. 

Hvad  endelig  det  i  forrige  århundrede  nedbrudte  slot 
Flensborghus  eller  Duborg  angår,  da  har  det,  som  det  af  det 
foregående  vil  fremgå,  ikke  havt  nogen  betydning  for  byen 
ved  dens  anlæggelse  eller  første  iremvæxt;  det  står  tilbage  at 
undersøge  dets  første  oprindelse. 

Selve  den  endnu  tilbagestående  mur  såvel  som  det  om- 
stående billed,  som  er  taget  efter  pragtværket  „Theatrum  ur- 
bium**  (1584),  viser,  at  slottet  hidrører  fra  middelalderen.  Det 
bestod  senere  hen  af  to  i  nord  og  syd  løbende  længer,  det 
„røde**  og  det  „blå**  hus;  efter  det  sidste,  der  først  var  bygget 
til  i  det  16.  århundrede  og  hvori  de  kongelige  værelser  fandtes, 
indtil  Kristian  IV  flyttede  tilbage  i  det  røde  hus  mod  vandet, 
kaldes  endnu  den  sidste  levning  af  borggraven  for  den  „blå 
dam**;  fløjene  havde  selvfølgelig  navn  efter  tagstenenes  farve; 
det  blå  var  tækket  med  skifer,  ligesom  det  „blå  tårn**  på 
Københavns  slot.     De  talrige  værelsers  vinduer  vendte  næsten 


266  NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

alle  ind  imod  borggården,  indtil  der  senere  blev  brudt  ny  ud 
imod  søen,  da  borgens  hovedøjemed,  at  danne  et  fast  forsvars- 
punkt,  var  tabt  af  syne.  Vejen  førte  gennem  et  porthus,  der 
ses  på  billedet  til  højre,  ned  ad  „Borgvejen",  eller  som  den 
senere  kaldtes  „Slotsgangen",  til  hovedgaden  i  Ramsherred; 
her  fandtes  tillige  de  herskabelige  stalde  (jfir.  gadenavnet  „Her- 
renstall").  På  slottet  boede  den  kongelige  lensmand,  senere 
kaldet  amtmand;  men  det  var  kun  som  kongens  repræsentant; 
thi  denne  kom  her  jævnlig  personlig  tilstede,  holdt  landdag  i 
„landdag.ssalen"^,  hvor  „landråderne"  havde  plads  omkring  et 
langl  bord,  som  var  belagt  med  rødt  klæde,  og  afgjorde  de 
øvrige  regeringsforretninger.  Der  var  et  kapel  på  slottet  fra 
den  katholske  tid,  og  her  var  det  kong  Kristian  IV  holdt  sin 
sønnesøn,  den  senere  konge  Kristian  V,  som  var  født  på 
slottet,  medens  hans  fader  Fredrik  III  boede  der  som  stat- 
holder, over  dåben,  ved  hvilken  lejlighed  den  gamle  konge 
som  bekendt  udbrød:  „Vil  du  trykke  Svensken,  som  du  trykker 
min  arm,  så  får  han  skam!"  Det  var  dette  samme  slot,  som 
i  året  1431  forsvarede  sig  så  tappert  mod  den  holstenske 
greve  Adolf;  mange  borgere  deltog  i  forsvaret  under  ridder 
Morten  Jonsen,  eflerat  byen  ved  forræderi  var  bleven  ind- 
taget; men  tilsidst  tvang  hungeren  dem  til  overgivelse.  Når 
der  derimod  siges,  at  „1410  blev  Flensborg  indtaget  af  Hol- 
stenerne, og  de  Danske  måtte  tage  deres  tilflugt  til  slottet, 
som  i  den  anledning  blev  stærkere  befæstet"  (Trap),  så  er 
denne  efterretning  uden  hjemmel  og  umulig  alene  af  den 
grund,  at  der  dengang  endnu  intet  slot  var  ved  Flensborg. 
Det  er  nemlig  aldeles  uberettiget  at  forudsætte,  at  Duborg 
skulde  hidrøre  fra  en  ijern  fortid,  der  haves  ingen  somhelst 
efterretning  om  det  før  denne  tid,  ja  hvad  der  fortælles  fra 
disse  år,  viser  på  det  mest  utvetydige,  at  det  netop  nu  blev 
opført. 

Ved  forliget  på  Hindsgavl  den  21.  Septbr.  1409  mellem 
de  Danske  og  Holstenerne  pantsattes  „staden  Flensborg  samt 
slottet  Nyhus  med  lenet  og  alt  tilliggende"   til  kongen,  og  det 


NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID.  267 

samme  gentages  endnu  halvandet  år  efter,  ved  forliget  i  Kol- 
ding, den  24.  Marts  1411,  hvor  det  bestemtes,  at  kong  Erik 
skal  beholde  lenspantene  i  5  år  til:  „slottet  Nyhus  og  staden 
Flensborg  og  Vis  herred  og  Husby  herred**.  Havde  der  dengang 
været  et  slot  ved  Flensborg,  vilde  vi  utvivlsomt  ved  denne 
lejlighed  have  hørt  tale  om  det,  istedenfor  at  nu  Nyhus  nævnes 
som  lensmandens  sæde. 

Kort  efter  høres  der  fra  holstensk  side  klager  over  pantets 
misligholdelse.  Ligesom  dronning  Margrete  benyttede  sin  be- 
siddelse af  Åbenrå  til  der  at  bygge  et  fast  slot,  således  skyndte 
iiun  sig  nu  med  at  bruge  den  tid,  der  var  givet  hende,  til  at 
få  fodfæste  i  hjertet  af  hertugdømmet  ved  at  anlægge  en  stærk 
fæstning  ved  Flensborgs  ypperlige  havn,  der  stedse  var  til- 
gængelig for  hendes  flåde. 

Allerede  den  5.  Oktbr.  1412  mægledes  der  et  forlig  mel- 
lem greverne  og  dronningen,  i  hvilket  det  blandt  andet  blev 
fastsat,  at  striden  om  „bjerget  ved  Flensborg,  som  hun  havde 
bygget,''  skulde  udjævnes  ved  en  voldgiftskendelse  af  hertug 
Ulrik,  og  to  dage  efter  udstedte  denne  et  aktstykke,  hvorved 
han  bevidner,  at  dronningen  har  været  tilstede  på  det  aftalte 
sted  „foran  Flensborg,  for  at  underkaste  sig  hans  kendelse  i 
dette  anliggende,  medens  derimod  greverne  var  udeblevne^. 
Tre  ugers  dagen  efter  døde  den  berømte  dronning  på  et  skib  i 
havnen,  fjerde  dagen  efter  at  „borgmester  og  rådmænd  samt 
al  menigheden  i  Flensborg^  havde  hyldet  hende  og  kong  Erik; 
hendes  sidste  gerning  var  således  at  forsvare  sin  og  den 
danske  krones  ret  til  Flensborg. 

Imidlertid  blev  byen  og  dens  omegn  i  kongens  besiddelse, 
og  arbejderne  ved  befæstelsen  fortsattes  med  al  kraft;  der 
haves  endnu  blandt  andet  i  Århus  forskellige  befalinger  fra 
den  nærmest  følgende  tid  til  at  sende  mandskab  til  hjælp  ved 
arbejdet.  Af  grevernes  senere  idelig  gentagne  reklamationer 
og  fordringer  om,  at  „bjerget*^  skulde  sløjfes,  stadfæstes  des- 
uden befæstelsens  tidspunkt  —   (de  5  panteår)  —  fuldstændig. 

Men   hvad  forstås   der  ved  dette  „bjerg"  ved  Flensborg? 


268  NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

Er  det  det  samme  som  det,  der  endnu  kaldes  Slotsbjerget,  og 
som  dengang  også  kaldtes  ^ Mariebjerg**  ?  Det  er  vistnok  ikke 
alene  det.  men  hele  bakkestrøget  lige  til  den  frisiske  port. 

I  kampen  meUem  kong  Valdemar  Atterdag  og  grev  Niko- 
laus  siges  der,  at  greven  lod  byen  befæste  og  bjerget  bevogte. 
„Der  ligger  ved  Flensborg**,  siger  den  såkaldte  holstenske  krø- 
nike, „et  højt  og  langstrakt  bjerg,  der  følger  byen  i  hele  sin 
længde.  Dette  bjerg  lod  greven  stadig  bevogte  for  derfra  at 
forsvare  byen.  Denne  var  selv  uden  mure  på  hin  tid,  så  hvo 
der  vilde  hævde  byen,  måtte  forsvare  bjerget.  Grev  Nikolaus 
gav  imidlertid  borgerne  tilladelse  til  at  omgive  deres  stad  med 
en  mur.  Ligeledes  anlagde  han  til  forsvar  for  Flensborg  en 
borg  i  nærheden,  Nyhus,  for  strax  herfira  at  kunne  møde 
kongen,  dersom  han  fra  riget  ud  vilde  gøre  et  angreb.**  Samme 
forfatter  fortæller  derpå  om  kong  Eriks  befæstning  efter  forliget 
i  Kolding:  „han  lod  strax  byen  forsyne  med  dybe  grave  og 
høje  mure,  som  det  endnu  er  at  se,  —  og  ligeledes  blev 
bjerget,  der  ligger  over  byen,  gjort  uindtageligt  ved  grave, 
pæleværk  og  jordvolde**.  I  den  lybske  krønike  siges  om  dron- 
ning Margrete  ved  året  1411:  „hun  befæstede  bjerget,  der 
ligger  ovenfor  staden  og  tilhørte  barfod brødrene,  **  d.  e.  grå- 
brødremunkene. 

Da  der  ikke  senere  har  været  anledning  til  at  befæste 
Flensborg  yderligere,  hidrører  altså  de  til  den  nyere  tid  be- 
varede værker  fra  kong  Eriks  tid,  ligesom  den,  nu  tildels  for- 
svundne store  vold  omkring  Mikkelsbjerget  ved  Slesvig  synes 
at  måtte  tilskrives  hans  langvarige  krige.  Voldene  ved  Flens- 
borg er  imidlertid  blevne  genstand  for  en  mærkelig  misfor- 
ståelse. Medens  der  selvfølgelig  aldrig  har  kunnet  være  tvivl 
om,  at  jo  de  volde  og  grave,  der  endnu  ses  omkring  Slots- 
bjerget,  er  anlagte  til  dettes  forsvar,  har  man  ikke  opfattet 
dem,  som  omgiver  den  sydlige  bakke,  som  en  helhed,  men  som 
forskellige  brudstykker  med  en  forskellig  bestemmelse.  Den 
såkaldte  „grav**,  lige  vest  for  byen,  der  er  dannet  ved  en  dyb 
indskæring  i  hakkens  side,  opfattes  således  som  en  stadsgrav. 


NORDSLESVIGSKE  BYENS  FURTID.  269 

en  befæstning  for  byen,  medens  det  dog  er  åbenbart,  at  (^n 
Qende,  som  først  havde  besat  bakkekammen,  ikke  vilde  kunne 
holdes  tilbage  midt  på  skråningen;  „graven*'  må  her  have 
været  vendt  imod  byen.  Den  tilsvarende  del  af  denne  » bjer- 
gets'' befaBstning  findes  vest  for  bakken,  hvor  graven  ligeledes 
endnu  ses  i  hele  sin  længde  (rebslagerbanen  ved  kirkegården), 
tildels  med  den  høje  vold  bagved;  dennes  fortsættelse  sløjfedes 
først  i  året  1810,  da  kirkegården  anlagdes  på  denne  plads. 
Hele  dette  virke  er  bleven  opfattet  som  en  forskansning  rettet 
imod  slottet,  da  det  1431  belejredes  af  Holstenerne  (Joh. 
Høyers  „Bericht  von  Flensburg",  skrevet  1628,  men  først 
trykt  1759—60.  Trap,  s.  428),  men  det  er  klart,  at  det  er  en 
del  af  den  kunstige  afgravning,  der  kan  forfølges  rundt  om- 
kring dette  bakkestrøg  lige  fra  den  gamle  Friseport  til  „Hul- 
vejen*', som  den  fordum  kaldtes,  senere  „Kogangen**  eller 
Mariegade.  Slotsbjergets  befæstning  svarer  aldeles  hertil;  også 
der  er  bjerget  gravet  brat  af  til  den  ene  side  (nord),  medens 
graven  fortsættes  på  den  mod  byen  vendte  side,  meningen 
hermed  var  selvfølgelig,  at  forsvaret  af  bjerget  skulde  fort- 
sættes efter  byens  fald,  og  at  man  herfra  skulde  kunne  tage 
den  tilbage,  eller  i  alle  tilfælde  beherske  den;  Flensborg  selv 
kunde  aldrig  blive  nogen  fæstning,  derimod  var  bakkerne  for- 
trinlige punkter  til  et  længe  fortsat  forsvar,  således  som  hin 
krønike  siger:  „bjerget,  der  strækker  sig  ligeså  langt  som 
byen,  blev  befæstet  og  gjort  uindtageligt".  At  befæstningen 
adskiltes  i  to  selvstændige  helheder,  havde  sin  naturlige  grund 
i,  at  der  findes  en  dyb  indsænkning  i  bakkerækken,  nordvest 
for  Frue  kirke,  gennem  hvilken  den  bæk,  som  oprindelig  dan- 
nede byens  nordgrænse,  har  sit  løb.  For  yderligere  sikkerheds 
skyld  var  denne  dog  opdæmmet,  så  indsænkningen  dannede 
en  sø,  der  på  dette  sted  beskyttede  de  to  bakker. 

Dette  er  „bjergets"  befæstning,  som  der  klages  over  fra 
holstensk  side;  der  er  end  ikke  tale  om  noget  slot  i  den 
første  tid,  om  det  end  vistnok  strax  samtidig  med  befæstelsen 
er  bleven  opført.    Først  3.  Septbr.  1413  møder  vi  et  aktstykke, 


270  NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

der  er  udstedt  i  den  danske  ridder  og  høvedsmand  Anders 
Jakobsøns  bopæl  på  ^Mariebjerg^  ved  Flensborg,  og  nogle 
dage  efter  forunder  kong  Erik  byen  adskillige  privilegier  „på 
vor  borg  Marieberg".  Dette  navn  forekommer  ikke  senere, 
slottet  kaldes  stadig  „bjerget"  eller  „bjerget  ved  Flensborg", 
senere  „Flensborghus",  aldrig  heller  i  offenlige  aktstykker  „Du- 
borg".  Den  sydlige  bakke  hed  efter  Rivesell  (s.  585)  „Hellig- 
åndsbjerget" ,  rimeligvis  fordi  det  ejedes  af  Helligåndshospitalet, 
hvorved  det  da  ligger  nær  at  antage,  at  den  lybske  krønike, 
som  siger,  at  den  ejedes  af  gråbrødrene,  her  har  forvexiet 
dem  med  hospitalsbrødrene.  Den  nordlige  bakke  har  da  vist- 
nok alt  før  den  tid  i  modsætning  hertil  heddet  „Månebjerget^. 
Hvad  endelig  navnet  „Duborg",  der  stadig  synes  at  have 
været  den  gængse  betegnelse  i  selve  Flensborg,  angår,  da 
peger  det  neppe,  som  man  har  antaget,  tilbage  til  den  grå 
oldtid.  Det  hidrører  uden  al  tvivl  ganske  simpelt  fra  den 
danske  ridder  Jens  Due  (Jæns  Duwæ),  der  ved  denne  tid 
nævnes  som  medlem  af  Kalandsgildet  i  Flensborg,  og  fra  hvem 
der  er  bevaret  et  brev  til  „borgmestere,  rådmænd  og  al  al- 
mue i  Års",  hvori  han  „beder  dem  og  byder  hårdelig  på  sin 
herre  konningens  vegne",  at  de  strax  hidkommer  til  Flensborg 
med  30  værgende  enten  til  skibs  eller  til  hest  „uden  al  dvæle 
og  tøvring",  „fordi  hertugen  og  greven  har  deres  ganske  sam- 
ling og  mener  at  bestolde  (belejre)  Flensborg  og  bjerget  eller 
andre  slotte  her  i  min  herres  land".  Brevet  er  skrevet  på 
„Marienborg"  st.  Agnetes  dag  (21.  Januar),  uden  opgivelse  af 
år,  men  vistnok  1414  eller  1415.  Måske  har  da  denne  høveds- 
mand stået  borgerskabet  nærmere  end  de  andre,  der  nævnes 
før  og  efter  ham,  eller  der  har  været  en  anden,  nu  ubekendt 
grund  til  at  give  den  nye  borg  navn  efter  ham;  nok  er  det,, 
at  dette  navn  bevaredes  indtil  vore  dage,  skønt  anledningen 
til  det  vistnok  snart  blev  glemt. 


NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID.  271 


II.    Åbenrå. 

Det  er  ikke  sjælden  tilfældet,  at  undersøgelsen  af  et  by- 
navns oprindelse  tillige  kaster  lys  over  selve  byens  tilblivelse 
og  ældste  forhold;  således  også  med  hensyn  til  Åbenrå.  Det 
er  bekendt  nok,  at  de  tyske  fortolkere  gik  ud  fra  navnets 
tyske  form  Apenrade  og  gættede  på  „offene  rade**  eller  „rhede" 
foruden  adskiUige  endnu  forunderligere  ting,  der  skulde  have 
givet  denne  stad  sit  navn.  Da  man  imidlertid  fra  dansk  side 
fremdrog  de  ældste  aktstykker,  hvori  navnet  forekom,  stads- 
retten  fra  året  1335  og  den  såkaldte  kong  Valdemars  jordebog 
fra  en  endnu  tidligere  tid,  måtte  disse  fortolkninger  af  sig  selv 
falde  bort.  Professor  P.  G.  Thorsen  efterviste,  at  ordets  ældste 
form  var  Opitørd,  og  han  oplosle  det  sprogrigtigt  i  to  led: 
Opnor,  der  nævntes  særskilt  i  jordebogen,  og  å,  som  han 
henførte  til  det  store  vandløb,  som  endnu  findes  syd  for  byen. 
At  dette  sidste  er  fuldstændig  rigtigt,  kan  ikke  underkastes 
nogen  tvivl,  siden  vandløbet  endnu  for  et  par  hundrede  år 
siden  slet  og  ret  kaldtes  „åen",  så  haver  og  løkker  betegnedes 
derefter:  „for  norden  å",  „for  sønden  å**  osv.  Derimod 
havde  Thorsen  neppe  ret  i  uden  videre  at  sammenblande 
Opnør  og  Opnørå  som  væsenlig  samme  sted;  thi  vel  kaldes 
landsbyen  udtrykkelig  Gammel  Opnør,  men  deraf  følger  dog 
ikke,  at  den  har  ligget  lige  op  ad  Opnør-å,  som  Gammel 
Haderslev  ligger  op  ad  staden  Haderslev.  Tvertimod  tyder 
navneforskellen  hen  på,  at  staden  har  taget  sit  navn  efter 
åen,  men  denne  atter  efter  byen  Opnør,  altså:  åen  som  flyder 
forbi  Opnør;  herefter  skal  vi  søge  Gammel  Opnør  ved  åen, 
ikke  ved  staden. 

Det  er  nu  heller  ikke  vanskeligt  at  finde  landsbyen  Opnør; 
thi  da  avlsgården  i  det  16.  århundrede  oprettedes  ved  Brønd* 
lund  slot,  nedlagdes  der  to  små  byer  Hesel  og  Opnør  eller, 
som   den   dengang   kaldtes.    Gammel  Øbening,    og  dengang  og 


272  NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

længe  efter  omtales  der  en  4-5  løkker  under  dette  og  lig- 
nende navne  på  avlsgårdens  marker.  Men  en  nærmere  under- 
søgelse af  disse  løkkers  beliggenhed  viser,  at  de  må  søges 
ved  Nymølle,  omtrent  Vs  mil  vest  for  staden  ved  den  store  A. 

Hvorledes  skal  da  navnet  Opnør  forstås?  Professor  Thorsen 
deler  det  i  Opn-øi\  det  åbne  ør;  men  herved  er  han  gået  ud 
fra  den  forudsætning,  at  byen  lå  ved  fjorden;  da  vi  nu  har 
set,  at  dette  ikke  var  tilfældet,  må  vi  søge  en  anden  fortolk- 
ning. En  sådan  frembyder  sig  ved  navnet  på  en  anden  mark 
i  nærheden  af  Gammel  Opnør,  nemlig  Ulanør;  dette  kan 
nemlig  kun  forstås  som  Ulvs-nør;  det  andet  bliver  da  Op-nør, 
ligesom  vi  i  jordebogen  finder  et  Ælhnør  på  Falster  og  et 
Op-Fusing,  eller  andensteds  et  0/>-Husum  o.  1.;  det  betyder 
altså  simpelthen  et  højere  liggende  nør  (snævring)  i  modsæt- 
ning til  et  andet  lavere  liggende. 

Efter  denne  lille  by  kaldtes  altså  åen,  som  flød  der  forbi, 
og  efter  åen  opnævntes  atter  den  købing,  som  byggedes  ved 
dens  munding  ud  i  jorden;  de  to  byer  har  selv  intet  med 
hinanden  at  gøre.  Der  kunde  dog  rejses  tvivl  om,  hvorvidt 
det  fra  først  af  var  byen  eller  ikke  snarere  borgen,  som  fik 
navnet  Opnørå,  thi  de  ældste  efterretninger  omtaler  såvel  en 
borg  som  en  by  på  dette  sted,  ja  endog  hin  før  denne.  Det 
er  dog  ikke  sandsynligt,  at  })orgen  skulde  være  ældre  end  kø- 
bingen; thi  dels  tyder  beliggenheden  på,  at  dens  plads  er 
valgt,  efterat  såvel  åens  bred  som  den  nære  strand  var  tagne 
under  bebyggelse,  dels  er  det  vistnok  næsten  overalt  tilfældet, 
at  en  borg  har  rejst  sig,  hvor  der  alt  i  forvejen  var  en  by, 
undtagen  de  steder  selvfølgelig,  hvor  dens  hensigt  udelukkende 
var  at  danne  et  udgangspunkt  for  landets  forsvar  i  det  store. 
Borgen  ved  Åbenrå  havde,  som  man  endnu  i  begyndelsen  af 
det  17.  århundrede  kunde  overbevise  sig  om  på  stedet,  sin 
ældste  plads  på  nordsiden  af  Vestergade,  således  at  dens  be- 
fæstning stødte  op  til  bakken,  hvorpå  nu  stadens  kirke  ligger: 
en  vold  gik  herfra  mod  øst  ned  til  stranden,  en  anden  mod 
sydvest  ned  til  åen.     Byen,   der  således  kom  til  at  ligge  i  ly 


NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID.  273 

af  borgen,  bestod  som  alle  gamle  byer  kun  af  fire  hovedgader, 
der  udgik  fra  et  torv;  de  kaldtes  efter  verdenshjørnerne:  Voster- 
og  Sendergade  haves  endnu,  Skibbrogade  kaldtes  fordum  Øster- 
gade, og  den  del  af  den  nuværende  Storegade,  som  dengang 
var  til,  har  da  vel  været  kaldet  Nørregade.  Fiskergade  be- 
tegner uden  tvivl  den  daværende  strand. 

Åbenrå  var  strax  fra  først  af  en  købing,  en  by  uden 
jorder,  anvist  på  at  søge  sit  erhverv  på  søen.  Stadsretten 
oplyser  os  om,  hvor  vidt  dens  „byfred"  gik,  det  er,  hvor 
langt  den  borgerlige  jurisdiktion  strakte  sig  udenfor  selve 
gaderne.  Mod  nord,  siges  der,  gik  den  til  bækken  „norden 
by^,  den  kaldtes  senere  „Tykerbæk**,  hvad  der  oprindelig  har 
havt  betydningen  Tyv-kær-bæk;  thi  på  lignende  måde  skrives 
det  endnu  i  det  17.  århundrede.  Man  forklarede  navnet  af, 
at  der  opholdt  sig  tyve  heromkring,  som  foruroligede  omegnen, 
hvorfor  også  retterstedet  på  Galgebjerget  skulde  være  bleven 
indrettet.  Men  naturforholdene  taler  ikke  herfor,  bækken  må 
tvertimod  have  navn  efter  et  kær,  der  alt  hed  Tyvkær,  og 
det  havde  da  vistnok  netop  navn  efter  at  man  her  nedsænkede 
tyve  og  ildgemingsmænd;  thi  som  bekendt  straffedes  i  old- 
tiden især  kvinder  meget  ofte  på  den  måde,  og  det  lå  da  nær 
at  kalde  et  sligt  kær  for  et  tyvkær,  ligesom  man  kaldte 
galgen  for  tyvsjøkul  („tyvens  hest"),  eller  en  ø,  hvor  hen- 
rettelser foretoges,  for  tyvsholmen. 

Mod  vest  betegnedes  byfredens  grænse  ved  mærker  på  de 
veje,  som  førte  fra  byen:  det  var  jo  så  naturligt,  da  det  især 
var  gader  og  veje,  som  skulde  beskyttes  ved  stadens  strængere 
lovbestemmelser  om  brud  på  den  offenlige  fred.  Ad  den  nord- 
lige vej  gik  byireden  til  „Kolstrup  stenbro **,  ad  den  vestlige  til 
„Gundetved  led".  Kolstrup  eller  Kolstorp  er  byen  ved  bakken 
(koUen),  Gundetved  led  er  leddet  ind  til  en  skov  (tved),  eller 
en  skovlod,  der  vel  har  været  opnævnt  efter  en  eller  anden 
Gunde;  det  fandtes  lige  udenfor  byen  på  vejen  til  Nymølle, 
fordum  altså  Gammel  Opnør.  Mod  syd  gik  byfreden  ud  over 
åen    ind  i  den  skov,    som  her  strakte  sig  lige  ned  til  vandet, 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.     .  18 


274  NORDSL£SVIGSK£  BYERS  FORTia 

skellet  var  ved  den  første  bæk,  som  skar  vejen.  Mod  øst 
endelig,  ud  over  vandet,  gik  byfreden  indtil  Skarvrev,  et  rev, 
som  fra  nord  strakte  sig  ud  over  Qorden  i  en  afstand  af  en 
god  mil  fra  byen;  det  var  opnævnt  efter  de  søfugle  (skarver), 
som  havde  deres  tilhold  på  dette  sted. 

Åbenrå  stadsret,  den  såkaldte  skrå,  er  udstedt  i  året 
1335,  men  af  dens  indledning  fremgår,  at  dens  indhold  er 
ældre,  det  tilskrives  kong  Valdemars  tid.  Dette  var  nu  på 
den  tid  ikke  usædvanligt  i  lovstykkerne  og  beviser  kun,  at 
bestemmelserne  er  ældre  end  skråen,  ja  så  gamle,  at  ingen 
mindedes  deres  oprindelse  på  den  tid,  da  de  blev  optegnede. 
Dette  skete  heller  ikke  blot  for  at  få  dem  bragte  på  perga- 
ment, men  for  at  få  den  regerende  hertug  Valdemars  udtrykke- 
lige stadfæstelse  på  dem.  Det  var  en  lovløs  tid  her  i  landet, 
grev  Gert  spillede  herre  på  halvøen  og  andre  herrer  på  øerne, 
der  var  ingen  konge  i  landet;  under  sådanne  omstændigheder 
var  det  i  høj  grad  ønskeligt  at  have  sine  rettigheder  på  prent. 
Hertug  Valdemar  stadfæstede  da  også  skråen  på  Sønderborg 
slot  den  1.  Maj  1335,  som  han  selv  siger  med  sine  bedste 
mænds  råd  og  samtykke,  således  som  hans  forfædre,  de  frem- 
farne  konger,  særlig  kong  Valdemar,  havde  undt  byen  den. 

I  skråen  er  der  især  én  ting,  som  tilskrives  gamle  kong^ 
Valdemar,  nemlig  den  „fægang",  som  var  tilstået  byen  på  syx 
tilgrænsende  landsbyers  marker,  nemlig  Horstorp,  Stubbæke  og 
Åtorp  (Hostrup,  Støbbæk  og  Årup)  mod  syd,  Hesel  og  Gammel 
Opnør  inod  vest,  Brunde  og  Løjte  mod  nord.  Det  var  en 
selvfølge,  at  kongen  ikke  kunde  give  bymændene  denne  ret, 
hvis  ikke  han  selv  i  forvejen  havde  havt  den,  og  det  må  der- 
for antages,  at  han  har  ejet  mere  eller  mindre  jordegods  i  alle 
disse  byer,  ligesom  vi  ser  af  jordebogen,  at  han  endnu  ejer 
6\/i  mark  guld  (der  regnes  at  svare  til  ligeså  mange  bol  på 
den  tid)  i  Hesel  og  Årslev,  2'/i»  mark  i  Opnør,  godt  2  mark 
guld  i  Ensted  og  noget  mindre  i  Horstorp  hoved.  Med  hensyn 
til  græsgangen  i  Østerskov  beretter  skråen  selv,  hvorledes 
kongen  bar  sig  ad  med  at  skaf]te  byen  den.    Han  købte  nogle 


NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID.  275 

jorder  på  Kolstorp  og  Gammel  Opnør  bymarker,  der  derefter 
kaldtes  Kongskøb,  og  gav  dem  senere  tilbage  til  de  tidligere 
ejere,  mod  at  byerne  tilstod  Åbenrå  den  attråede  ret.  Skoven 
syd  for  byen  kaldes  i  skråen  KonysJund  og  tilhørte  ligeledes 
kongen,  bymændene  havde  eller  fik  senere  ved  hævd  ret  til 
også  at  benytte  den  til  deres  fægang;  den  kaldes  senere  Sønder- 
skov. Byen  mistede  atter  efterhånden  disse  værdifulde  rettig- 
heder. Da  hertugdømmet  1544  deltes  mellem  kong  Kristian 
III  og  hans  brødre,  faldt  Åbenrå  amt  til  hertug  Adolf  af  Got- 
torps, Lyngtoft  herred  med  Tønder  amt  til  hertug  Hans  af 
Haderslevs  del,  og  derved  unddrog  de  byer,  som  lå  i  Lyngtoft 
herred,  sig  deres  forpligtelse  til  at  modtage  bymændenes  køer 
på  deres  marker;  Årup  blev  senere  nedlagt  og  gjort  til  en 
avlsgård  under  Søgård.  Endnu  i  samme  århundrede  oprettede 
hertugerne  en  avlsgård  ved  Brøndlund,  og  til  den  ende  ned- 
lagdes byerne  Hesel  og  Gammel  Opnør,  hvorimod  Åbenrå  fik 
to  bol  i  Kolstrup  i  vederlag;  men  senere  lagdes  også  disse  til 
gården  af  hertugens  nidkære  amtsforvalter  Dankwerth  (1638). 
På  Brunde  og  måske  også  på  Løjt  marker  derimod  vedlige- 
holdtes retten  til  græsning  noget  længere,  men  er  vel  senere 
ved  udskiftningen  bleven  afløst. 

Kong  Valdemar  er  ikke  blot  efter  traditionen  byens  ældste 
lovgiver  og  velgører,  han  er  også  den  der  første  gang  histo- 
risk bringes  i  forbindelse  med  kongsgården  eller  borgen.  Her 
var  det  nemlig,  siges  der,  at  han  var  så  heldig  at  fange  sin 
oprørske  frænde,  biskop  VeJdemar  af  Slesvig,  der  vilde  be- 
mægtige sig  den  danske  trone.  Valdemar  var  dengang  endnu 
kim  hertug  i  Sønderjylland  og  det  er  ikke  usandsynligt,  at 
det  netop  er  i  denne  stilling  han  særlig  har  taget  sig  af 
Åbenrå,  så  han  har  opholdt  sig  her  og  derved  har  fattet  in- 
teresse for  bymændene.  Han  kunde  heller  ikke  let  have  valgt 
nogen  skønnere  egn  til  sit  opholdssted  i  sommertiden  eller 
når  jagten  samlede  de  store  på  skovslottene;  thi  Åbenrå  ligger, 
og  lå  fordum  i  endnu  højere  grad,  omgiven  af  dybe  bøgeskove, 
og   bratte   højder,    venlige   åer   og  bække,    søer   og   kær   i  for- 

18* 


276  NORDSLIilSViGSKE  BYERS  FORTID. 

ening   med    den    brede  Qord  giver  stedet  en  overordenlig  ynde 
og  rigdom. 

Allerede  i  kong  Valdemnrs  jordebog  (1231)  opføres  der 
en  indtægt  af  tolden  i  Ris  herred»  et  bevis  på,  at  der  var  en 
købing  her  med  ind-  og  udførsel.  Som  genstand  for  denne 
fortoldning  nævner  skråen  heste,  kvasg,  varepakker  og  humle. 
Dette  sidste  er  især  ejendommeligt  for  Åbenrå;  så  langt  vi 
kan  gå  tilbage,  er  der  tale  om  humlegårde  ved  byen,  borgerne 
betaler  en  afgift  i  humle,  en  humlegæld.  En  del  af  dette 
produkt  udførtes  vistnok,  men  der  var  også  bryggerier  i  selve 
byen,  og  dens  el  var  vidt  og  bredt  bekendt  for  sin  godhed; 
især  roses  der  en  slags,  som  organisten  Klavs  Møller,  der 
1620  har  beskrevet  byens  tilstand  og  historiske  minder,  kalder 
„Kokelhaen'',  og  som  skal  havo  været  i  almindelig  brug  som 
godt  øl  blandt  den  indfødte  adel,  der,  som  han  siger,  i  hans 
tid  var  ifærd  med  at  forsvinde  for  den  indtrængende  tyske 
højadel.  Ved  siden  af  sin  handi'l,  sin  håndværksdrift  og  huoile- 
avl  havde  byen  endnu  en  ikke  uvæsenlig  indtægt  af  fiskeriet 
i  jorden,  der  især  skal  have  givet  megen  makrel,  hvorfor 
denne  fisk  endnu  ses  i  by  seglet. 

Ved  alt  dette  var  Åbenrå  dog  stadig  en  lille  by,  der  ikke 
kunde  måle  sig  enten  med  Flensborg  eller  Haderslev,  og  grun- 
den hertil  var  vistnok  især  den,  at  ingen  af  landets  hovedveje 
førto  herigennem  eller  uden  vanskelighed  kunde  feres  hertil. 
Halvøens  store  hærvej  gik  som  bekendt  længere  vesterpå:  den 
nåede  mellem  Uge  og  Ensted  det  højdedrag,  der  her  går  fra 
øst  til  vest,  den  gang  dækket  af  skov,  under  navnet  Urne; 
her  på  skellet  af  tre  herreder  holdtes  det  berømte  landsthing 
ved  gården  Urnehoved,  på  hvilket  Erik  Emun  var  bleven 
dræbt  af  Sorte-Plog;  herfira  førte  vejen  nordpå  til  Ris  og  Told- 
sted. Længere  østerpå  derimod  var  der  en  lignende  forbindelse 
mellem  kysterne  af  Sønderjylland,  Als  og  Fyn;  fra  Varnes 
hoved  førtes  man  over  vandet  nordpå  til  Årøsund  eller  øster- 
på til  Als  og  Assens;  her  lå  der  i  middelalderen  en  lille  ke* 
bing.    Åbenrå  derimod  lå  ikke  heldigt  for  den  tids  ufuldkomne 


NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID.  277 

transportmidler,  vejene  nordpå  var  vanskelige  på  grund  af  de 
stejle  bakker,  syd-  og  vesterpå  synes  der  at  have  været  brede 
mosedrag.  Havnen  brugtes  imidlertid  endog  af  langt  bortlig- 
gende steder;  således  gav  kong  Kristoffer  1257  munkene  i 
Legum  kloster  tilladelse  til  uden  afgift  at  lægge  deres  skibe  i 
hans  havn  i  Åbenrå,  hvoraf  vi  da  tillige  ser,  at  kongen  var 
den  egenlige  ejer  af  byens  grund,  som  det  ikke  sjælden  var 
tilfældet  i  middelalderen.  At  borgerne  selv  deltog  i  en  mere 
udbredt  handel,  ses  også  af  skråen,  der  særlig  omtaler  for- 
holdet til  Skåne  og  da  vel  sigter  til  deltagelsen  i  sildefiskeriet 
i  Øresund. 

Endnu  i  året  1366  udstedte  hertug  Henrik  af  Sønderjyl- 
land, den  sidste  af  det  danske  hertughus,  et  brev  på  sin  ^'^^i'g 
Åbenrå";  så  hører  vi  intet  til  den,  før  der  fortælles,  at  dron- 
ning Margrete  i  året  1411  bryder  den  ned  og  bygger  Brønd- 
lund istedenfor.  To  år  i  forvejen  var  det  lykkedes  dronningen 
ved  forliget  på  Hindsgavl  at  komme  i  besiddelse  af  borgen 
Xyhus  og  staden  Flensborg;  den  20.  Januar  1411  havde  hertug 
Erik  af  Saxen  og  hertuginde  Elisabet  dernæst  sat  Åbenrå  i 
pant  til  hende  for  3000  mark  lybsk.  Brevet,  hvis  original 
endnu  findes  i  gehejmearkivet  i  København,  viser,  at  der  til 
Åbenrå  „slot  og  fæste *^  ikke  blot  var  lagt  staden  af  samme 
navn,  men  også  de  kongelige  birker  Varnes,  Søtorp  og  Alslev 
og  de  to  herreder  Sønder  Rangstrup  (d.  e.  Ravnslorp)  og  Ris 
samt  det  halve  land  Barsø;  det  er  det  samme  „gods  og  len"", 
som  bestandig  senere  udgjorde  Åbenrå  amt.  I  pantebrevet 
forudsættes  iøvrigt,  at  dronningen  havde  ret  til  at  flytte  slottet 
eller  at  opbygge  nye  borge  i  lenet,  men  det  bestemtes  for 
dette  tilfælde,  at  pantesummen  skulde  blive  uforandret;  — 
weret  sake,  dat  desse  vorbenomete  vorstinne  vnde  vrowe  ko- 
ninginne  Margareta  edder  ere  eruen  vnde  nakOmelinge  wolden 
dat  vorscrevene  slot  Openraa  vpp  eyne  anderen  stede  buwen 
edder  eyn  ander  slot  jn  desses  slotes  leen  nye  buwen,  so 
schal  men  dat  nicht  hOgher  losen,  wen  jn  sulker  mate.  als 
vorscreven  steit. 


s 78  NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

> 

Det  nye  slot  ved  åen  synes  at  have  f&et  sin  største 
styrke  ved  sin  beliggenhed  i  et  skovkær,  der  meget  betegnende 
kaldtes  Brøndlund.  Men  dets  bygninger  nåede  aldrig  den 
fuldkommenhed,  som  vistnok  var  tilsigtet  eller  som  dronningen 
i  det  mindste  forstod  at  give  slottet  på  bjerget  ved  Flensborg, 
der  opførtes  samtidig.  Det  var  heller  ikke  af  samme  vigtighed 
for  landets  forsvar  i  det  hele  og  det  kommer  kun  en  enkelt 
gang  til  at  spille  en  rolle  i  de  store  politiske  kampe  om  her- 
tugdømmet. Det  bliver  derimod  for  fremtiden  sæde  for  den 
hertugelige  lensmand  (embedsmand,  amtmand),  der  bestyrede 
(le  nævnte  herreder  og  birker,  senere  tillige  det  nedlagte  klo- 
ster i  Løgum.  I  1429  gav  begivenhedernes  gang  det  dog  en 
vis  betydning.  Kong  Erik  af  Pommern  havde  en  besætning 
af  over  60  mand  på  slottet  og  også  staden  var  indrettet  på 
forsvar.  Hansestæderne,  der  året  i  forvejen  havde  gjort  et 
forgæves,  om  end  storartet  forsøg  på  at  ødelægge  København, 
lejede  hertug  Vilhelm  af  Brunsvig-LQneburg  med  „firehundrede 
glavind^  (lanser)  til  at  gøre  et  angreb  på  Jylland,  og  sent  på 
sommeren  gik  han  over  Ejderen;  vor  Frue  dag  i  høsten  lagde 
han  sig  foran  Åbenrå  og  Brøndlund.  Belejringen  varede  fire 
uger,  da  blev  både  slottet  og  byen  erobrede  ved  storm;  de 
fremmede  plyndrede  efter  tidens  skik,  alt  hvad  der  havde 
penges  værd  blev  taget.  Derpå  blev  der  lagt  besætning  såvel 
i  slottet  som  staden,  og  virkerne  (voldene)  styrkedes  med 
pæleværk,  gravene  gjordes  dybere  og  bredere.  Men  dette 
<ljærve  forsvar  af  den  lille  by  havde  frelst  Nørrejylland  for  de 
fremmede  gæster;  thi  da  hertug  Vilhelm  var  færdig  med 
Åbenrå,  var  også  den  måned  gået,  for  hvilken  han  havde 
modtaget  sold,  og  han  vendte  om  igen  den  vej  han  var  kom- 
men. Åbenrå  og  Brøndlund  blev  derimod  fra  nu  af  i  Tyskernes 
vold  og  de  gjorde  ikke  ringe  skade  i  hele  Nordslesvig  fra 
dette  faste  punkt  ud.  Kort  efter  døde  imidlertid  som  be- 
kendt krigen  hen  og  der  indtrådte  nu  en  lang  fredelig  periode 
for  hertugdømmet. 

Borgerskabet  i  Åbenrå    skulde  dog  endnu  engang  lide  for 


NORDSLESVIGSKE  BYEKS  FORTID.  279 

sin  troskab  mod  Danmarks  konge.  Da  i  året  1523  den  jyske 
adel  havde  opsagt  kong  Kristjern  II  huldskab  og  troskab 
og  udvalgt  hans  farbroder  hertug  Fredrik  af  Gottorp,  vakte 
dette  almindelig  sorg  og  bekymring  blandt  de  uprivilegerede 
stænder,  ikke  mindre  i  Nordslesvig  end  i  det  øvrige  Danmark. 
Bønderne  fra  de  omliggende  herreder  samlede  sig  på  det  gamle 
landsthing  ved  Umeh^ved  og  besluttede  at  være  kong  Kristjern 
tro;  herredsfogden  fra  Slogs  herred,  Nils  Henriksen,  optrådte 
som  ordfører  for  dem,  der  ønskede  at  hertugens  sag  skulde 
nyde  fremgang,  thi  Tønder  amt  hørte  med  Haderslev  til  hans 
besiddelser,  medens  Flensborg  og  Åbenrå  var  kongelige.  Thinget 
opløstes  i  åbenbar  uenighed,  Nils  Henriksen  måtte  undfly, 
forfulgt  af  de  vrede  bønder,  der  tilsidst  drog  deres  våben; 
hans  kappe,  der  blev  gennemboret  af  pile,  ophængtes  senere 
til  minde  om  hans  iver  for  sin  sejrrige  herre  i  Bylderup  kirke, 
og  han  selv  fik  sin  gård  Hastrup  skattefri  for  sig  og  sin  slægt. 
Stæderne  stod  ikke  tilbage  for  landet.  Dagen  før  mid- 
faste  søndag,  den  14.  Marts,  kom  hertugens  folk  til  Ris;  de 
sendte  bud  ind  om  aftenen  til  borgemesteren  i  Åbenrå,  Hans 
Kristjernsen,  og  lod  ham  bede  om  at  få  „en  læst  øl  eller  en 
halv^  ud  til  hovedkvarteret.  Sendebudene  fik  afslag  og  spurgte 
da,  hvem  -byen  tilhørte?  Svaret  var:  kong  Kristjern.  Dertil 
sagde  landsknægtene,  at  de  vel  skulde  lære  bymændene  at 
tappe  øl.  Søndag  nat  ankom  skarerne  til  byen,  indtog  slot 
og  stad  og  begyndte  strax  deres  ødelæggelse;  de  greb  og  pinte 
nogle,  andre  dræbte  de  på  forskellig  måde,  overalt  plyndrede 
de  hvad  der  var  at  få;  enhver  som  kunde  undkomme  forlod  sit 
hjem  og  søgte  tilflugt  i  skovene  eller  på  søen;  endnu  hundrede 
år  efter  kunde  gamle  folk  fortælle  om  de  grusomheder,  som 
blev  begåede.  Næste  morgen  brød  de  ind  i  kirken,  hvorhen 
mange  havde  reddet  deres  ejendele,  alt  gjordes  her  til  bytte. 
Sengeklæder  tog  de  og  skar  op,  lod  fjerene  flyve  ud,  så  det 
var  som  et  snevejr,  og  brugte  vårene  til  at  samle  kosterne  i; 
kvæg  og  heste  tog  de  med  fra  marken«  korn  og  større  bohave 
satte  de  sig  i  besiddelse  af  for  at  sælge  det  til  borgerne  selv 


280  NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

eller  de  bønder,  som  kom  tilstede,  da  husene  begyndte  at  g& 
op  i  luer.     Af  stadens  arkiv  reddedes  intet  uden  privilegierne. 

Få  dage  efter  havde  borgerskabet  i  Flensborg  ikke  des- 
mindre mod  til  at  bevidne  kongen  sin  uforanderlige  troskab: 
„Vi  ville  stå  hos  eders  nåde  med  liv  og  gods  efter  alle  vores 
formue'',  skrev^  de  den  19.  Marts,  „og  skal  eders  nåde  intet 
andet  finde  uden  troskab,  kende  det  Gu^  nlsom mægtigste,  den 
vi  eders  kongel.  majestæt  befale  med  lang  sundhed."  Men  det 
var  forgæves  al  stå  imod  den  overmægtige  fjende,  og  kort 
efter  var  hertug  Fredrik  eneherre,  ikke  blot  i  Sønderjylland, 
men  i  hele  Danmark.   — 

Kirken  ligger  i  Åbenrå  udenfor  den  oprindelige  by,  på 
eu  bakke  nord  for  den  ældre  borg.  Grunden  hertil  var  uden 
tvivl  den,  at  Åbenrå  hørte  til  et  større  sogn  og  at  altså  kirken 
var  en  fælles  ejendom.  At  den  dog  stod  i  særligt  forbold  til 
købingen  fremgår,  som  det  synes,  af  dens  indvielse  til  de  so- 
farendes  patron,  den  hellige  Nikolaus,  hvad  der  vistnok  i  reglen 
kun  var  tilfældet  med  købstadskirker.  Det  er  da  muligt,  at  den 
nuværende  stenkirke  kan  være  opført  væsenlig  af  bymændene, 
medens  sognet  forhen  måske  havde  havt  en  ældre  kirke  på  et 
andet  sted,  længere  borte  fra  stranden.  Når  vi  imidlertid  siger: 
den  nuværende  stenkirke,  må  der  derved  ikke  tænkes  på  byg- 
ningen som  den  nu  står,  men  som  den  var  fra  først  af,  før  en 
række  udvidelser  og  ombygninger  efterhånden  helt  forandrede 
dens  oprindelige  former. 

I  J.  P.  l'raps  fortjenstfulde  værk  om  hertugdømmet 
Slesvigs  topografi  findes  der  tegninger  af  kirken  såvel  i  dens 
nærværende  som  i  dens  oprindelige  skikkelse  efter  de  endnu 
bevarede  resier,  og  heraf  ses  den  da  at  have  været  en  meget 
smukt  anlagt  korskirke  på  over  50  danske  alen  indvendig 
længde,  et  tværskib  på  40  alen,  og  med  halvrunde  udbygninger, 
såvel  til  hovedalteret  i  øst  som  til  to  mindre  altre  i  kors- 
fløjene; den  ene  af  disse  er  endnu  bevaret.  Bygningen  hid- 
rører omtrent  fra  midten  af  det  13.  århundrede  og  synes  altså 
at  stadfæste    den  tradition,   at  byen  og  kirken  1247  blev  øde- 


NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID.  281 

lagte  i  kampen  mellem  kong  Erik  og  hertug  Abel.  Når  deri- 
mod samme  tradition  tilføjer,  at  der  før  den  tid  skulde  have 
ligget  en  Knudskirke  inde  i  byen,  da  kan  vi  ikke  tillægge 
dette  nogen  betydning,  sålænge  ikke  mere  tilforladelige  vidnes- 
byrd derom  er  fremførte;  det  er  ikke  sandsynligt,  at  staden 
skulde  være  gået  tilbage  fra  at  have  kirken  i  sin  egen  midte 
til  at  skulle  søge  den  udenfor.  Hvad  der  vistnok  har  givet 
anledning  til  et  sådant  sagn  er  snarest  et  kapel,  som  Knuds- 
brødrene  kan  have  havt  i  deres  gildehus;  thi  alt  i  stadsretten 
træffer  vi  ved  siden  af  et  Nikolaj  gilde  og  en  Nikolaj  hvirving 
også  et  Knuds  gilde.  Disse  lag  mellem  borgerne  havde  gerne 
tillige  en  religiøs  karakter,  og  ligesom  Kn ud sbrød renes  gilde- 
hus i  Flensborg  fik  navnet  „den  katholske  kirke",  kan  det 
være  sket  i  Åbenrå. 

Fra  først  af  var  Nikolajkirken  og  det  tilliggende  sogn 
kun  af  ringe  betydning;  den  ydede  kun  tolv  skilling  i  skat 
(cathedraticum)  til  biskoppen,  hvad  der  var  taxten  for  de 
mindre  kirker,  medens  de  større,  f.  ex.  Ris,  Løjt  og  Bjolderup, 
gav  det  dobbelte.  Men  da  vi  ikke  ved,  når  denne  ansættelse 
har  fundet  sted,  kan  vi  selvfølgelig  intet  slutte  heraf  med 
hensyn  til  byens  historie.  Senere  fik  derimod  kirken  en  større 
betydnit  g;  efterhånden  voxede  de  gejstliges  antal  (»g  den  fik 
syv  altre,  der  var  indviede  til  st.  Nikolaj,  jomfru  Marie,  st. 
Anna,  Mikael,  Andreas,  Margi*ete  og  Herrens  legeme.  Præ- 
sterne og  diakonerne  dannede  et  broderskab  og  kaldtes  Maria- 
nere, de  boede  hver  i  sit  hus  omkring  kirken  og  havde  et 
fælles  for:;amlingshus  der  hvor  nu  rådhuset  står;  der  kunde  de 
også  modi  age  biskoppen,  når  han  kom  på  visitats..  Hele 
bakken  med  kirken,  kirkegården  og  præsteboligen  blev  omgivet 
af  en  vold.  Navnet  Marianere  tyder  på,  at  kirkens  oprindelige 
indvielse  har  været  til  jomfru  Marie  ligesom  hovedkirkerne  i 
Flensborg  og  Haderslev;  det  var  ikke  usædvanligt,  at  man  i 
den  katholske  tid  forandrede  indvielsen,  når  en  ny  bygning 
opførtes,  idet  man  valgte  en  mere  særlig  helgen  ved  siden  af 
den   ældre,    der   gerne   var  vor  Frue  eller  en  af  apostlene.     I 


282  NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

Odense  har  vi  netop  det  samme  tilfælde;  den  bekendte  Albani 
kirke,  i  hvilken  kong  Knud  den  hellige  blev  dræbt,  var  op- 
rindelig indviet  til  vor  Frue,  og  præsteskabet  hed  derfor  også 
bestandig  Marianere.  På  denne  oprindelige  indvielse  til  jomfru 
Marie  tyder  det  også,  at  der  var  et  alter  til  hendes  ære  i  den 
senere  kirke.  Til  hendes  moder  den  hellige  Annas  alter  må 
derimod  rimeligvis  det  billed  henføres,  der  omtales  i  reforma- 
tionstiden  som  genstand  for  valfarter  og  overtro,  ligesom  den 
forgyldte  st.  Hjælper  i  Kliplev: 

et  nådefuldt  billed  monne  der  stå, 
som  er  sankla  Anna  udi  Åbenrå. 

Andre  har  dog  påstået,  at  delte  billed  havde  sin  plads  syd 
for  byen  på  det  såkaldte  Kapelbjerg. 

Da  reformationen  nærmede  sig  til  Sønderjyllands  nordlige 
egne,  varede  det  ikke  længe,  før  købstæderne  sluttede  sig  til 
den;  også  i  Åbenrå  fik  man  en  protestantisk  præst,  men  det 
var  ham  selvfølgelig  umuligt  at  bo  blandt  sine  katholske  kalds- 
fæller  ved  kirken;  bymændene  gav  ham  derfor  en  bolig  hin- 
sides Tyvkærbæk,  og  her  blev  han,  til  Marianerne  efterhånden 
var  uddøde.  Det  ses  altså,  at  denne  forandring  ikke  her  førte 
til  voldsomme  omvæltninger  eller  forfølgelser. 

Der  var  ingen  klostre  i  Åbenrå,  således  som  i  hertug- 
dømmets andre  byer;  rimeligvis  har  Marianerne  været  tilstrække- 
lige både  til  at  tilfredsstille  borgernes  religiøse  trang  samt 
undervise  deres  børn  og  til  at  lægge  fuldstændig  beslag  på 
deres  evne  til  at  give  fromme  gaver,  så  tiggermunkene  ikke 
har  havt  lyst  til  at  vove  et  forsøg.  Derimod  fandtes  der  tidlig 
et  hospital  eller  en  såkaldet  st.  Jørgens  gård  udenfor  byen, 
bestemt  til  at  modtage  de  uhelbredelige  syge,  især  spedalske, 
som  middelalderen  med  sin  ringe  sans  for  renlighed  altid  havde 
overflod  af.  Allerede  i  Knud  Snubbes  testamente,  der  er 
skrevet  før  1283,  betænkes  ikke  blot  kirken,  men  også  hospi- 
talet i  Åbenrå  med  en  gave,  ligesom  de  tilsvarende  Jørgens- 
gårde  i  Slesvig,  Flensborg  og  Ribe;  de  fik  hver  1   mark  sølv. 


NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID.  S83 

Med  hensyn  til  byens  kirkelige  stilling  i  middelalderen 
kan  endelig  endnu  bemærkes  et  par  ord  om  forholdet  til 
biskoppen.  Åbenrå  hørte  til  Slesvig  stift,  ligesom  hele  Ris 
herred,  medens  derimod  største  delen  af  de  nærmeste  herreder 
hørte  til  Ribe,  der  strakte  sig  frem  lige  til  Hellevad  og  Egvad. 
Biskoppen  havde  en  gård  i  Hesel,  vest  for  byen,  og  en  del 
bøndergods,  der  udgjorde  et  eget  „fogedi  Kelstrup^  under 
Svavsted  slot;  her  boede  altså  en  biskoppelig  foged.  Skråen 
bestemmer  da  også,  at  biskoppen  ikke  måtte  stævne  nogen 
borger,  som  var  anklaget  for  forsyndelser  imod  kirkeiovene, 
længere  fra  byen  end  til  sin  gård  Hesel;  det  var  en  ret,  som 
alle  købstæder  søgte  at  erhverve,  for  at  der  kunde  sættes 
grænser  for  prælaternes  vilkårlighed  i  så  henseende.  Biskoppen 
oppebar  til  vederlag  for  denne  ret  to  kobberpenge  af  hvert 
.,madskab^.  Denne  beskatning  efter  „madskab^  kommer  igen 
overfor  det  verdslige  herskab,  lensmanden  eller  fogeden;  han 
oppebar  årlig  elleve  penge  af  hvert  ,, madskab*'  og  halvt  så- 
meget  af  et  halvt;  det  var  den  såkaldte  amegæld,  der  skulde 
ydes  til  midsommer.  Et  „madskab"  er  nemlig  hvad  vi  kalder 
en  husstand,  den  kreds,  som  har  fælles  arne  og  mad;  et  halvt 
madskab  er  en  enlig  person  ^ 

Det  gik  Åbenrå  som  alle  de  andre  byer,  der  efterhånden 
voxede  frem,  at  der  dannede  sig  en  forstad  udenfor  volden; 
allerede  ved  middelalderens  slutning  optoges  den  i  retslig  for- 
bindelse med  den  ældre  stad.  Udvidelsen  strakte  sig  næsten 
udelukkende  mod  nord,  op  forbi  kirken  på  bakken,  henimod 
den  gamle  grænse  ved  Tyvkærbæk,  og  den  bydel,  som  kom 
til  at  ligge  her,  blev  efter  en  almindelig  dansk  skik  kaldet 
„Ramsherred"  og  optoges  i  staden.  Dog  var  endnu  hele  par- 
tiet omkring  det  såkaldte  Klingbjerg  længe  efter  ubebygget; 
her  opførtes  senere  en  teglgård,  som  gav  bakken  navn  efter 
sine  sten  („klinker^). 

'  Den  sidste  del  af  sammensætningen  er  altsA  ikke  „skab",  madens  gemmested, 
men  den  tonløse  endelse  „  —  skab",  som  i  fællesskab,  fjendskab  osv.  Ordet  bruges 
især  i  hollandsk  om  ethvert  fællesskab  og  er  derfra  koromen  tilbage  til  os  som  „m&- 
akepi"  (raaatschappgt. 


284  NORDSLESVIGSKE  BYERS  FORTID. 

Deime  frodige  udvikling  led  dog  flere  gange  betydeligt 
afbræk  ved  de  voldsomme  ildebrande,  som  gentagne  gange 
traf  byen.  Om  efteråret  1576  hærgedes  den  således  hårdt: 
alligevel  genopbyggfrdes  så  at  sige  hele  byen  med  stråtage  og 
træværk,  de  fleste  borgere  havde  stalde  og  lader  med  oplag 
af  humle  og  hø.  Da  kom  den  store  ildebrand  i  Maj  måned 
1610,  den  ødelagde  156  huse  tilligemed  kirken,  rådhus  og 
skolen;  kun  en  30  huse  blev  forskånede;  byen  havde  den- 
gang kun  lidt  over  200  familier.  I  denne  nød  henvendte 
borgerne  sig  til  deres  landsmænd  både  i  syd  og  nord,  og  rige- 
lige gaver  fra  hele  landet,  lige  fra  Hamburg  til  Skåne,  satte 
dem  snart  i  stand  til  atter  at  opføre  deres  boliger.  —  Fi\ 
Fischer  har  som  bekendt  i  de  Slesvigske  provinsialefterret- 
ninger  udførlig  omtalt  både  branden  og  hjælpen. 

En  tid  lang  tegnede  det  nu  næsten,  som  om  Åbenrå 
skulde  blive  en  ager  dyrkende  by.  Som  vi  har  set,  dannede 
hertugen  eller  hans  amtmænd  en  stor  avlsgård  ved  slottet, 
men  det  gik  her  som  samtidig  så  mange  andre  steder,  at  disse 
store  gårde  ikke  svarede  regning  og  atter  blev  nedlagte.  I 
året  1638  tillodes  det  borgerne  som  vederlag  for  de  to  bol  i 
Kolstrup,  som  blev  lagte  til  gården,  at  indhegne  og  udskifte 
deres  græsning  i  Sønderskov;  året  efter  var  denne  udskiftning 
fuldendt  og  st.  Jørgens  hospitals  mark,  som  de  længe  havde 
havt  i  forpagtning,  blev  ligeledes  delt.  Derpå  bortforpagtedes 
den  20.  Juli  1649  avlsgårdens  jorder  til  bønderne  i  hele  amtet, 
der  havde  gjort  hoveri  til  den,  for  1666  rd.  2  mk.  årlig  med 
ret  til  atter  at  bortforpagte  enkelte  lodder  af  den,  særlig  til 
borgerne.  Følgen  heraf  var,  at  der  holdtes  offenligt  udbud  på 
de  enkelte  marker,  og  dette  forhold  vedblev  for  fremtiden  fra 
hertugens  side  fra  den  ene  forpagtningsperiode  til  den  anden, 
så  alle  de  bymænd,  som  havde  lyst  og  evne  til  det,  kunde 
få  jordbrug  i  overflødighed.  Der  anlagde.s  nu  altid  flere  humle- 
gårde, de  nogenlunde  velstående  borgere  hold!  heste  og  vogn, 
og  også  den  større  omsætning  fik  herved  et  opsving.  Dank- 
irerih  skriver  ved  midten  af  århundredet:   „Borgerne  lever  ved 


NORDSLESVIGSKE  BYEKS  FORTID.  285 

siden  af  fiskeriet  af  ølbryggeri,  agerdyrkning  og  kvægavl,  som 
også  af  deres  humle,  hvoraf  der  gror  temmelig  meget  omkring 
byen  i  lavningerne.  Deres  skibsfart  og  næring  til  søs  er  vel 
ikke  stor,  men  forbedres  fra  år  til  år/ 

Senere  er  udviklingen  gået  i  denne  retning;  havnen  for- 
bedredes efterhånden,  i  året  1609  påbegyndte  man  skibsbroens 
indrettelse,  der  anlagdes  veje  mod  syd  og  nord  med  brolæg- 
ning på  de  stejle  eller  sumpede  steder,  og  derved  lettedes  for- 
bindelsen til  alle  sider.  Søen  vandt  snart  overhånd  over  lan- 
dets tillokkelser,  skibsfarten  forøgedes  og  støttedes  af  skibs- 
byg;geriet,  agerbruget  ophørte  og  humlegårdene  blev  til  frugt- 
haver og  urtegårde.  Det  17.  århundredes  krigsulykker,  der 
traf  Haderslev  så  tungt,  forskånede  tildels  Åbenrå,  da  hertugen 
som  oftest  var  i  ledtog  med  landets  Qender;  byen  vandt  der- 
ved endog  en  tilvæxt  af  flere  velstående  familier,  som  måtte 
forlade  de  kongelige  amter.  Derimod  led  staden  endnu  meget 
af  ildebrande;  der  nævnes  ikke  mindre  end  sex  af  større  om- 
fang i  de  nærmeste  hundred  år  efter  1610. 


UDSIGT  OVER  CENTRALADMINISTRATIONENS, 

DOMSTOLENES  QG  DE  OFFENLIGE  SAMLINGERS 

BYGNINGSHISTORIE  FRA  1660  TIL  NUTIDEN. 

(1883.) 

[Betænkning   afgiven    d.   24  Septbr.  1883   af  den  ved  Kgl.  Kesol.   af  10  Juli  1879   til 

Overvejelse  af  Spergsiuaalet  om  TilvejebriugelseD  og  Omordningen  af  forakjellige  oflTen- 

lige  Bygninger  nedsatte  Kommis^iion,  Bilag  S.  3— 58.J 


I.    Kongrerne  Fredrik  III  ogr  Kristian  V.    Kollegiernes 
Indretning  og  den  store  Bibliothekbygning. 

1,     Indledning, 

I  jige  indtil  heniniod  enevældens  indførelse  vedligeholdtes 
som  bekendt  hos  os  i  alt  væsenligt  de  gamle  middelalderlige 
former  for  rigets  centraladministration  såvel  som  for  ordningen 
af  (ion  dømmende  magt.  Elxpeditionen  af  de  kongelige  rege- 
ringsskrivelser  udgik  fra  kancelliet  (eller  kancellierne,  det  danske 
og  det  tyske);  finansernes  bestyrelse  og  regnskabernes  revision 
foretoges  i  rentekammeret  og  i  „kongens  eget  kammer".  Den 
højeste  regeringsmyndighed  var  hos  kongen  i  forening  med 
rigsrådets  medlemmer,  enkeltvis  eller  i  samling  (herredag). 

Det  lå  i  sagens  natur,  at  disse  ældste  regeringsinstitu- 
tioner  måtte  være  nøje  knyttede  til  kongens  person;  vi  ser 
dem  derfor  også  følge  med  på  hans  rejser  og  have  mere  varige 


CENTRALADMLNI8TRATI0NENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  287 

lokaler  på  de  kongelige  residensslotte.  I  kong  Krislian  II's 
instrux  for  sine  hofeinbedsmænd  pålægges  det  fodermarsken  på 
kongens  rejser  først  at  sørge  for  værelser  til  „kancelleriet*', 
„fordi  kongens  ærende  falder  der  mest  ind"  ^  Og  endnu  længe 
efter  er  der  tale  om  kongens  kancelli,  hvor  han  kommer  frem 
på  sine  slotte,  ja  endog  „på  jagten",  d.  e.  på  de  gårde,  hvor 
hnn  tager  ind  for  jagtens  skyld.  I  året  1572  søgte  kong 
Fredrik  II  at  genindføre  den  tidligere,  i  krigsårene  ophørte 
skik,  at  også  en  rentemester  med  sine  renteskrivere  fulgte 
med  hoffet^. 

Efterhånden  måtte  dog  de  egenlige  residensslotte  blive 
faste  sæder  for  både  kancelli  og  rentekammer,  og  i  slutningen 
af  den  ældre  konstitutionelle  regeringsperiode  var  Københavns 
slot  i  virkeligheden  alt  bleven  regeringens  stadige  sæde,  skønt 
kong  Kristian  IV  endnu  som  bekendt  havde  indrettet  et  sær- 
ligt kancelli  på  Fredriksborg'^. 

Københavns  slot  dannedes  af  en  kreds  af  temmelig  for- 
skeUigartede  bygninger,  omgivne  af  en  grav.  Over  denne  førte 
en  bro,  mellem  en  ydre  og  en  indre  portbygning;  grunden  til 
den  første  fandtes  på  det  sted,  hvor  kong  Fredrik  VU's  statue 
nu  står.  Efter  at  være  kommen  gennem  den  indre  port  havde 
man  det  Blå  tårn  tilhøjre  og  lige  ved  siden  af  det  en  gammel 
grundmuret  bygning,  som  forbandt  tårnet  med  den  nordlige 
længe,  i  hvilken  riddersalen  fandtes;  denne  bygning  var  det 
„gamle  kancelli"^. 

Kancellibygningens  høje  tag  nåede  end  ikke  op  i  højde 
med  Blåtårns  murværk,  som  det  støttede  sig  til;  den  havde 
to  etager,    en  lav  hvælvet  stue  og  en  høj  sal,   begge  med  fire 


1  Danske  niagasin,  3.  række,  I  159.     Sml.  Ny  d.  m.  I  813  fl. 

<  Hiet.  tideakr.  U  16-17. 

^  Hint.  tidsakr.  IV  583.  F.  R.  Friis,  Samlinger  til  dansk  bygnings-  og  konst- 
historie,  s.  %8.    Bricka  og  Fridericia.   Kristian  IV's  breve  1636-40,  s.  174.  191.  216. 

*  Se  billedet  foran  i  £leonore  Kristines  Jammersminde,  og  planerne  hos  Friis, 
fiygDingshisU  s.  178  f.  Kong  Kr.  IV's  breve  1632—85,  s.  242.  356.  At  stuen  var  hvæl- 
vet ses  af  rigens  regnskab  1601,  da  en  trappegang  blev  brudt  igennem  hvælvingen 
(kongerigets  arkiv). 


288  CENTHALADBIimSTftATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

fag  vinduer  ud  til  slotsgården,  salen  desuden  med  vinduer  udad 
til  graven  og  over  imod  byen.  På  salen  fandtes  i  kong  Kri- 
stian IV's  tidligere  år  i  tvende  adskilte  rum  de  (o  kancellier; 
i  stuen  samledes  rigens  råd  med  hofmesteren.  I  kongeflojen 
syd  for  tårnet  fandtes  derimod  de  „hvælvinger",  der  omtales 
som  gemmesteder  for  rigens  breve  og  pengeskatte.  NedlaBg- 
gelsen  af  breve  og  andre  arkivalier  såvel  som  af  penge  og 
klenodjer  i  aflåsede  skrin  i  et  „brevkammer",  „drejekammer" 
eller  „penningekammer"  („himmerige"),  på  slotte  eller  i  kirke- 
bygninger, var  dengang  almindelig. 

Samtidig  fandtes  rentekammeret  på  salen  over  toldboden, 
den  såkaldte  renteribygning.  Denne  lå  foran  slottet  ved  hav- 
nens gamle  indløb,  omtrent  overfor  nuværende  Boldhusgade, 
tilvenstre  for  slottets  ydre  port.  Den  var  bygget  umiddelbart 
ud  til  vandet  og  havde  en  lille  landgangsbro.  På  dette  sted 
fandtes  der  fra  arilds  tid  en  bom,  som  om  natten  lukkede  for 
havnen  og  ved  hvilken  skibene  måtte  betale  told*. 

I  kong  Kristian  IV's  tid  flyttedes  toldboden  længere  ud; 
den  siges  en  tid  at  have  været  i  nuværende  Holmens  kirke  og 
fandtes  senere  tilligemed  havnens  bom  på  den  sydøstlige  side 
af  Hohnen  (over  til  „Amager  blokhus").  I  året  1622  flyttede 
derpå  kancellierne  ud  i  toldbodens  gamle  lokale,  som  ombyg- 
gedes til  sit  nye  brug*.  Ved  denne  forandring  blev  det  gamle 
hus  ved  havnens  indløb  en  fuldstændig  regeringsbygning. 
Medens  salen  optoges  af  rentekammeret  og  dets  forskellige 
kontorer,  fandtes  de  to  kancellier  og  rigsrådets  rådstue  under- 
neden. Det  hedder  derom  i  Jens  Lavridsen  Wolfs  bekendte 
bog  (fra  1654):   „Strax  udenfor  slottet  er  rådstuen,  hvor  rigens 


'  Troels  Lund,  Danni  hist.,  III  196  ff.  Origines  Hafnienses,  s.  84.  S.  B.  Smith, 
Eleonore  Kristines  Jammersminde,  2.  udg.,  s.  26:  ^Båden  lagde  au  ved  dmi  liden  bro. 
som  er  ved  renteriet''.    J.  L.  Wolf,  Encomion  regni  Daniæ,  s.  161.    N.  d.   mag    II  tl!L 

*  Rigens  udgiflsregnskab  16S2— 23:  Bygningshåndværkernes  afregninger  (maleren 
skal  „staffere  endel  gemakker"  under  rentekummeret;  der  foretages  stenhuggararbejder; 
det  „nye  kancelli"  omtales;  væggene  i  „rAdstuen  og  det  danske  kancelli  under  rente* 
kammeret"  beklædes  med  88  alen  spAnmåtter  osv.).  Thurah,  Danske  Vitruv.,  a.  68, 
fliger  (urigligl),  at  bygningen  opførtes  1622. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.   BYGNINGSHISTORIE.         289 

høj  vise  råd  forsamles,  førend  de  på  slottet  indgår,  når  herre- 
dag holdes,  eller  når  de  er  til  andet  at  forsamles  om  for- 
skrevne. Der  er  og  det  danske  og  tyske  kancelli  og  der  oven- 
over er  renteriet,  hvor  rentemestrene  hver  sit  kontor  haver  — . 
Hvilket  skønne  af  grund  opmurede  hus  er  med  bly  o^  skever- 
sten bctækket.''  Den  gamle  kancellibygning  på  slottet  om- 
dannedes således,  at  salen  indrettedes  til  „det  meget  skønne, 
vel  sirede  og  kostelig  beprydede  gemak,  hvor  hans  kongelige 
majestæt  med  rigens  høj  vi  se  råd  sidder  ret  og  holder  herre- 
dag". Stuen  derimod,  den  gamle  hvælvede  rådstue,  indrettedes 
til  hofapothek  og  konfektyr,  senere  (1644)  til  møntværksted 
og  anden  lignende  brus;,  indtil  den  igen  på  et  senere  tidspunkt 
toges  i  brug  som  „zahlkammer'^  ^ 

2,     Kollegiernes  indretning  og  omdannelser  i  det 

17,  åfrhundrede. 

Da  i  slutningen  af  året  1660  efter  statsomvæltningen  de 
nye  regcringskollegier  indrettedes,  måtte  der  selvfølgelig  tænkes 
på  forøget  plads  til  deres  virksomhed:  renteriet  udvidedes  ved 
tilbygning  og  der  købtes  en  gård  i  byen  til  krigskoUegium  og 
admiralitet. 

Det  gamle  rigsråd,  hvis  rådstue  havde  været  i  renteriet, 
medens  herredagssalen  fandtes  i  det  gamle  kancelli  på  slottet, 
afløstes  som  bekendt  af  et  statskoUegium  og  en  højesteret, 
hvorved  den  dømmende  myndighed  hos  denne  rigets  højeste 
avtoritet  adskiltes  fra  forvaltningen.  Højesteret  beholdt  for 
fremtiden  herredagssalen  på  slottet,  medens  statskollegiet  ind- 
rettedes i  rådstuen,   ved  siden  af  kancellierne. 

Med  hensyn  til  disse  foretoges  der  den  forandring,  at  de 
ikke  mere  som  forhen  skulde  være  expeditionskontorer  for  hele 
landets  styrelse;  ethvert  af  de  andre  kollegier  fik  tværtimod 
samme    selvstændighed    overfor    sit    særlige    forretningsområde 


>  Wolf.  Eacomion  r.  D..  s.  IdO  147.    Friis.  Samlinger,  s.  t77.  203  f. 
A.  D.  Jørgensen:  Afhandl    IV.  19 


290  CENTRALADMINJSTRATIOISENS  OSV.  liYGNINGSHlSTORIE. 

som  kancellierne  overfor  deres;  kun  statskoUegiet  stod  selv- 
følgelig i  visse  måder  over  dem  alle.  Rentekammeret,  eller 
som  det  i  de  første  år  kaldtes  „skatkammeret",  modtog  her- 
ved en  betydelig  udvidelse  på  kancelliernes  bekostning,  idet 
hele  landets  styrelse  m.  h.  t.  finans-  og  skattevæsen  såvel 
som  til  lenenes  (amternes)  forvaltning  samledes  under  det  med 
det  tidligere  kasse-  og  regnskabsvæsen. 

Den    26.  Januar    1661    udgik   i    anledning  af  kollegiernes 
endelige  ordning  følgende  kongelige  brev  til  rigens  skatmester: 

Fr.  3. 

Vor  synderlige  Gunst  tiUbru! 
Woris  Naadigste  Willie  och  befaling  er,  Att  I  lader  aecor- 
dere  och  handle  med  Woris  vice  Admiral  paa  Bremmerholm, 
Osz  Elschelig  Jørgen  Biømsen,  omb  hans  gaard  til  Krigs 
Collegio  och  ÅdmiralHeiz  brug,  Vdimod  billig  betalning  paa 
wisse  Terminer.  Disligeste  Att  I  giører  dend  Anordning,  At 
huis  Atschillige  Materialier,  som  behøfuis  til  den  bøgning,  Wy 
Naadigst  wille  At  schuUe  forferdiges  wed  Enden  vdaf  Woris 
Schatt  Cammer  och  Cantselie,  Til  Betientemis  flere  och  for- 
nødne Verelser,  forderligst  och  i  tide  maa  Vorde  bestilt,  og 
Indkøbt  Imod  foraarit,  Att  bøgningen,  effter  den  Anordning  I 
selv  derom  haffuer  At  giøre  och  fornøden  Eragter,  kand  fore- 
tagis.  Dermet  scheer  Vor  Willie,  Befalendis  Eder  gud,  gififiiet 
paa  Wor  Kongelige  residentz  Vdi  Københaffh  den  26.  Januarij 
Anno  1661. 

Wnder  wort  Zignet. 
Friderich. 

Os  Elschelig  Erlig  och  Welb.  Her 
Hanibal  Seested  til  Nøraggergaard,  Rid- 
der, wor  mand,  Raad,  Rigens  Schat- 
niester,  Præsident  vdj  voris  Cammer 
Collegio  och  Assessor  vdj  Collegio  Status. 


Hannibal 
Sstt. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORJE.         291 

Efter  denne  ordre  må  kancellibygningen  foran  slottet  an- 
tages at  være  bleven  udvidet  i  det  følgende  år,  og  da  der 
ikke  senere  forlyder  noget  om  en  yderligere  tilbygning,  ter  det 
vistnok  antages,  at  den  alt  dengang  fik  den  størrelse,  som  den 
havde  ved  nedbrydningen   1722'. 

Bygningen  lå  i  syd  og  nord  langs  havnens  bolværk,  c. 
20 — 30  alen  fra  den  ydre  slotsport;  den  var  50  alen  lang- 
og  17  alen  bred,  havde  hvælvet  kælder,  stue  og  sal  af  grund- 
mur, derover  en  halvetage  af  bindingsværk.  På  vestsiden, 
ind  imod  slottet,  fandtes  et  trappetårn,  foran  indgangsdørene 
til  stuen  tvende  bislag,  langs  muren  andre  små  tilbygninger 
og  skure. 

Rådstuen  var  i  stuens  sydlige  ende,  nærmest  slotsporten; 
den  bestod  af  et  stort  forsamlingsrum,  et  kabinet  og  et  kam- 
mer. I  bygningens  sydlige  gavl  havde  den  tre  karme  vinduer 
og  ligeså  mange  mod  vest,  ind  imod  slottet.  Nærmest  råd- 
stuen fandtes  det  tyske  kancelli,  med  ialt  8  karme  vinduer  og 
5  døre,  mod  nord  det  danske  kancelli  med  15  vinduer  og 
13  døre. 

Salen  indtoges,  som  oftere  nævnt,  af  kammerkollegiet  og 
reateskriverstuerne,  kollegiets  forsamlingsrum  havde  ialt  10 
karme  vinduer  (deraf  de  8  med  4  rammer  hver);  ved  siden  af 
det  lå  et  kabinet  og  et  kammer;  det  svarede  altså  også  i  det 
ydre  ganske  til  rådstuen  ved  kancellierne.  Fra  koUegiestuen, 
der  uden  al  tvivl  var  i  den  sydlige  gavl,  førte  flere  døre  ind 
til  rentekammeret,  ligesom  der  omtales  en  lang  gang  „til  alle 
renteskrivernes  kontorer^ ;  i  disse  fandtes  der  ialt  18  karme 
vinduer,  med  4  rammer  hver. 

I  mansardetagen  over  kammeret  fandtes  der  ialt  39  vin- 
dueskarme med  2  rammer  hver,    og  14  døre.      Her  var  bl.  a. 


'  HviM  det  kan  antat^es,  ni  de  8S  alen  »pAnmAtter,  som  16:2^  un-sktitVedes  til 
,,riuistuen  og  daoake  kancelli**  (se  s.  28^1  angiver  huseta  daværende  ydervægflade,  og 
bredden  antages  for  nforandret  (17  al.),  så  var  tiuseis  længde  dengang  kun  27  alen. 

*  Efter  kort  i  krigsministeriets  arkiv  måtte  den  have  været  76—77  alen  lang; 
men  efter  den  oflQcielle  vurderingsforretning  af  1721  var  ilen  kun  50. 

19* 


292  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.   BYGNINGSHISTORIE. 

rentekammerets  „brevkammer**,  bestående  i  en  stor  mængde 
ældre  og  nyere  regnskabsrækker  og  den  fra  1660  begyndte 
samling  af  indkomne  breve,  udgående  expeditioner,  protokoller 
og  kollegieakter.  Allerede  få  år  efter  var  den  dertil  indrøm- 
mede plads  så  fuldstændig  optagen,  at  man  nødtes  til  at  ind- 
rette et  brevkammer  på  loftet  over  den  nye  bibliothekbygning, 
og  atter  10  år  efter  toges  hele  „rentenets"  mansard  i  brug 
til  det  samme  ^ 

Som  det  fremgår  af  det  foran  meddelte  reskript  lod  Fredrik 
III  til  brug  for  forsvarskollegierne  købe  en  gård  og  grund  af 
viceadmiralen  på  Bremerholm  Jørgen  Bjørnsen;  handelen  slut- 
tedes den  4.  og  skødet  var  udstedt  den  8.  Februar  1661  og 
lød  på  en  købesum  af  1250  rdlr.^. 

Denne  krigskoUegii  gård,  som  den  senere  kaldes,  lå  nord 
for  Holmens  kirke,  på  endel  af  den  grund,  som  indtil  vor  tid 
søkort  arkivet  indtog.  Der  lå  dengang  strax  nord  for  kirken 
en  skole  „for  Holmens  ungdom"  og  en  dermed  forenet  naviga- 
tionsskole; herfra  udgik  i  ældre  tid  stadens  østre  fæstningsvold 
med  foranliggende  grav,  der  strakte  sig  i  nord  og  nordvest  op 
til  Hallandsås  (Kongens  nytorv)  og  Østerport  og  derfra  videre 
til  Nørreport.  Denne  vold  var  i  kong  Kristian  IV*s  tid  bleven 
nedlagt  og  hans  efterfølger  havde  bortsolgt  de  derved  indvundne 
grunde  til  private.  Nærmest  Holmens  skole  havde  Jørgen 
Bjørnsen  købt  grunden;  den  siges  at  ligge  ved  „Holmens 
låge",  (1.  e.  indgangen  til  Holmen.  Derefter  fulgte  den  be- 
kendte kirurg  Filip  Haqiiart,  hvis  ejendom  nogle  år  efter  lige- 
ledes købtes  til  administrationens  brug.  Denne  sidste  grund 
var  43     44  alen  dyb   fra  gaden   ned  til  den  gamle  fæstnings- 


*  So  dukumenter  til  renlekaininerets  rt'solutioiiaprutokol,  31.  Decbr  17!21  (or.  41) 
og  diverse  dokumenter  II  B.  47  (iir.  3:  uin  liygiiingeiis  repanilion  1695)  i  renlekamroei^ 
arkivet  Bygningen  ses  på  prospekter  af  Kobenhnvn  (1608  hos  Trap,  II  SM);  1587  i 
Origine«  H.  s.  ^t^);  af  Andreas  Hoier  sig«>H  den  ut  være  bygget  af  kong  Kristian  UI, 
som  også  havde  opført  kougefløjen  på  slottet  (.Pr.  IV  Leben",  11  34  f.).  Kr.  Bruun, 
Kongl.  bibl.  stiftelse,  s.  44.    Sml.  ndfr.  s.  :294. 

■  Skatkammerets  regnskab  1660—61,  fol.  43.  Gml.  skøderegister  i  rentekammer- 
arkivet.   J.  55. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         893 

grav,  der  som  bekendt  bevaredes  lige  til  vore  dage  som  en 
kanal  mellem  staden  og  Holmen;  grundens  bredde  i  nord  og 
syd  var  16\/2  alen.  I  den  nye  grundtaxt,  som  netop  i  det 
samme  &r  udarbejdedes,  vurderedes  krigskoUegiets  gård  til  500, 
Filip  Haquarts  til  600  rdlr.'. 

I  dette  sted  indrettedes  altså  det  nye  krigskollegium,  som 
nærmest  måtte  siges  at  være  udskilt  fra  kancelliet,  men  ved 
oprettelsen  af  den  langt  talrigere  stående  hær  havde  fået  et 
ikke  ubetydeligt  forretningsområde.  Admiralitetet  var  alt  op- 
rettet i  året  1655  og  havde  sit  sæde  på  Holmen;  men  efler 
d/en  meddelte  kongelige  ordre  må  det  antages,  at  det  nu  flyt- 
tede ind  i  samme  gård  som  krigskoUegiet^. 

I  året  1668  oprettede  kongen  endvidere  det  første  kom- 
mercekoUegium,  bestemt  til  at  fremme  handel  og  industri. 
En  snes  år  efter  nævnes  det  i  Fih'p  Haquarts  tidligere  sted, 
og  da  han  netop  lige  før  dets  oprettelse  erhvervede  tilladelse 
til  at  sælge  dette,  er  det  vistnok  sandsynligt  at  antage,  at 
kollegiet  alt  fra  først  af  har  haft  sine  lokaler  her*"^. 

I  kong  Kristian  V's  tid  foretoges  der  en  talrig  række  om- 
dannelser i  kollegierne  og  deres  indbyrdes  forhold,  uden  at 
dette  dog  i  nogen  mærkelig  grad  fik  et  synligt  udtryk  i  de  til 
administrationens  brug  bestemte  bygninger. 

I  begyndelsen  af  hans  regering,  da  udviklingen  af  et 
kraftigt  værn  og  en  slagfærdig  hær  især  lå  kongen  på  sinde, 
henlagdes  en  stor  del  af  statens  indtægter  under  forsvarskoUe- 
giemes  umiddelbare  bestyrelse,  og  disse  forøgedes  med  et  nyt, 
hvis  medlemmer  først  kaldtes  „direktører  over  militiens  midler^, 
senere  (1675)  „deputerede  ved  generalkommissariatet^.  Dette 
kommissariatskollegium  forestod  i  krigens  tid  både  landhærens, 
fæstningernes  og  flådens  fors3n3ing  i  alle  retninger;  det  op- 
hævedes vel  atter  i  året  1679,  men  genoprettedes  gentagne 
gange,  sidste  gang  1694  (til  1712). 

1  Wolf,  EDComion,  s.  157.    Kbhvna.  dipl    I  734.    II  812.    III  496. 
*  Garde,   Efterretninger  om  d.  dansk-norske  seniagt  1  1^.     Becker,  Samlinger 
UI  Fr.  m.  I  90.    Holberg,  Danmarks  historie  (1858),  III  387.  dSa 
3  Kbhvns.  dipl.  UI  656.  674.    Becker.  Fredr.  m.  U.  238. 


294  CKNTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

De  to  bygninger  ved  Holmens  låge  anføres  i  grundtaxten 
af  året  1689,  den  første  som  bopæl  for  Holmens  admiral 
Spahn.  den  anden  som  kommercekollegium.  Dette  sidste  havde 
dog  altid  ført  en  hensygnende  tilværelse  og  stansede  i  alle 
tilfælde  få  år  efter  sin  virksomhed;  i  dets  sted  havde  general- 
kommissariatet  for  landhæren  alt  dengang,  som  det  synes,  sit 
stadige  ophold  her,  medens  de  deputerede  på  de  tidspunkter, 
da  også  flådens  anliggender  var  betroede  dem,  ligesom  ellers 
søetatens  deputerede,  holdt  deres  derved  foranledigede  møder 
på  selve  Holmen  \  Admiralitetet  synes  derimod  stadig  at 
have  holdt  sig  i  sit  tidligere  hjem,  krigskollegiebygningen,  i 
hvilken  Holmens  admiral  nu  havde  fået  bolig.  Da  pladsen 
senere  blev  for  snæver,  indrettedes  en  nabogård  til  bolig  for 
ham.  Selve  krigskollegiet  var  derimod  efter  den  skånske  krigs 
slutning  helt  ophævet  og  afløst  af  et  krigskancelli,  som  var 
overordnet  såvel  begge  kommissariaterne  som  admiralitetet  og 
havde  fået  sit  lokale  på  slottet". 

Der  indtrådte  i  det  hele  ved  denne  tid  (Jan.  1680)  en 
temmelig  gennemgribende  omdannelse  af  den  øverste  styrelse. 
Istedenfor  skatkammeret,  der  oprindelig  havde  forenet  den 
øverste  styrelse  af  alle  de  anliggender,  som  nu  sorterer  under 
finans-  og  indenrigsministerierne,  med  selve  kasseforretningerne, 
trådte  nu,  efter  forskellige  mellemliggende  forandringer,  et 
rentekammer  og  et  såkaldet  zahlkammer.  Det  første  af  disse 
organiseredes  fra  nu  af  med  bestemt  adskilte  stifts  kontorer, 
således  som  det  bestod  indtil  1841,  og  det  var  ved  denne 
lejliuhed.  at  mansardetagen  helt  indrettedes  til  brevkammer  for 
de  mangfoldige  regnskaber,  som  nu  af  renteskriverne  afleveredes 
fra  deres  ældre  kontorer '\    Del  andet,  zahlkammeret,  oprettedes 


»  Garde.  Eflerretninjfer,  II  233  f. 

'  Holberg.  Danmarks  og  Norges  beskrivelse,  s.  702  f.  Vaupell,  Dansk*norske 
hærs  historie,  I  i224.  1  slottets  bræiideregiisknb  for  årene  1879—99  sammenfattes  disse 
bygninger  snart  Nom  generalkommissariai.et,  snart  skelnes  der  mellem  kommissariatet, 
admiralitetet  og  kommercekollegiet. 

^  Meddelelser  fra  rentekammerarkivet.  1871,  s.  V  f . 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         295 

derimod  af  de  efterhånden  på  slottet  saralede  enkelte  kasser. 
Således  var  Peder  Brandt  i  året  1676  først  bleven  zahlmester 
(eller  „betalmester^,  som  det  i  begyndelsen  enkelte  gange 
kaldtes)  ved  hofkassen  (d.  e.  civiletatens  kasse);  i  det  følgende 
år  var  hertil  kommen  de  to  militære  etaters  kasser,  idet  de 
dog  endnu  holdtes  strængt  adskilte.  Fra  omdannelsen  efter 
nyår  1680  samledes  de  derimod  fuldstændig  i  et  fælles  „zahl- 
kammer^,  fra  hvilket  der  fra  den  tid  af  årlig  aflagdes  et  ind- 
tægts- og  et  tredobbelt  udgifts-regnskab  (særskilt  for  hver  af 
de  tre  etater). 

Ved  oprettelsen  af  zahlkammeret  toges  den  gamle  kan- 
cellibygning på  slottet  igen  fuldstændig  i  brug  efter  sin  op- 
rindelige bestemmelse.  På  salen  holdtes,  som  før  bemærket, 
højesteret,  og  i  stuen  indrettedes  zahlkammeret.  Der  fandtes 
her  særlige  kamre  for  „ober-zahlmesteren'*,  kammersekretæren 
og  kopisterne,  endvidere  et  „y^lre  kammer^  med  et  par  sten- 
borde, og  et  mørkt  kammer  bag  ude  til  graven,  vistnok  det 
andensteds  nævnte  „skatkammer^  '. 

Desuden  fik,  som  allerede  omtalt,  fra  nu  af  „krigssekre- 
tæren^  eller  „krigskancelliet**  plads  i  slottets  bygninger,  i  nær- 
heden af  zahlkammeret.  Fra  først  af  synes  der  kun  at  være  til- 
delt dette  to  kamre,  nemlig  krigssekretærens  kammer  og  et 
„yderste  kammer"  (forværelse);  men  endel  år  senere  findes  der 
også  værelser  for  kopisterne  og  kancelliforvalteren  ^. 

Endelig  kan  det  endnu  nævnes,  at  foruden  højesteret  og- 
så den  i  året  1661  oprettede  hofret  havde  sit  såede  på  slottet. 
Under  dens  jurisdiktion  hørte  ifølge  privilegierne  af  23.  Novbr. 
1661  embedsmændene  i  rangen  og  alle  de  i  hofrullen  indførte 
personer,  såvel  i  civil-  som  kriminalsager.  At  endelig  også 
borgretten    (den   ældre   gårdsret)   under   fodermarskens,    senere 


^  Kbhvns.  siots  inveniarieregiiskab  1679.    Resens  supplerende  gengivelse  af  Wolf 
hos  Friis,  Samlinger,  s.  177. 

*  Kbhvns.  slots  inventarieregitskab  1712,  s.  443. 


296  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

slotsfogdens  forsæde   såvel  som  amtets  skriverstue    fandtes  på 
slottet,  skal  her  blot  nævnes  ^ 


3.     Den  store  bihUothek-  og  konsikamfnerhygnitig. 

Fandtes  kancelliet  og  rådsalene  oprindelig  på  de  konge- 
lige slotte,  så  var  det  samme  selvfølgelig  tilfældet  med  de 
store  samlinger  af  bøger,  konstsager  og  rariteter,  som  efter- 
hånden måtte  danne  sig  overalt,  hvor  en  rig  slægt  i  århun- 
dreder havde  »it  hjem.  Der  fandtes  da  også  i  kong  Fredrik 
nrs  tid  et  „bibliothek"  og  et  „model-  og  konstkammer"  på 
Københavns  slot,  medens  talrige  malerier  omtales  spredte  i 
så  godt  som  alle  beboelsesrum.  Det  var  ikke  så  underligt,  at 
den  lærde  og  højtdannede  konge  efter  enevældens  indførelse 
besluttede  på  ét  sted  og  udenfor  det  urolige  slot  at  samle  alt 
hvad  han  af  den  art  havde,  for  blandt  sine  bøger  og  sam- 
linger helt  at  kunne  trække  sig  tilbage  fra  hoffet. 

Til  byggeplads  valgtes  grunden  mellem  tøjhusets  og  pro- 
vianthusets gavle  syd  for  slottet.  Der  lå  her  en  ældre  byg- 
ning med  takkede  gavle,  opført  af  kong  Fredrik  11  til  tøjhus; 
den  var  i  øst  og  vest  ved  åbne  mellemrum  skilt  fra  Kristian 
IV  s  store  bygninger  på  begge  sider  af  proviantgårdshavnen. 
Rumforholdene  svarer  på  dette  sted  endnu  den  dag  idag  i  alt 
væsenligt  til  de  daværende,  når  man  kun  husker  på,  at  pro- 
vianthusets oprindelige  gavl  nu  er  eu  del  af  gehejmearkivets 
fagade  ud  imod  slottet,  og  at  bibliotheket  først  senere  er 
bleven  sammenbygget  til  den  ene  side  med  provianthuset,  til 
den  anden  med  tøjhuset  ^ 

Bibliothekbygningen  påbegyndtes  i  sommeren  1665  under 


1  Privilegierne  findes  trykte  blandt  love  og  anordninger.  Instruxer  for  hof-  og 
borgretifn,  af  19.  Novbr.  1681,  i  geh.  ark.  årsberetning  II  235  fT.  I  slotsinveniariet 
1672  nævnes  hofretstuen  og  amtskriverstuen  (3  værelser). 

'  Se  herom  og  for  det  følgende:  Kr.  Bruun,  Det  store  kongelige  biblioUieks 
stiftelse,  s.  3  ff.  E.  K.  Werlauflf.  Erindringer  om  guldhornstyveriet,  s.  1  ff.  \i  proviant- 
gårdens  gavl  er  en  del  af  arkivbygningens  nuværende  fa9ade,  vil  fremg&  af  det  fol- 
gonde. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         297 

ledelse  af  generalprokurøren  Dr.  Peder  Scavenius  og  efter  leg* 
ning  af  kongens  bygmester  Albert  Mathisen.  Den  fortsattes 
derefter,  som  det  den  tid  var  almindeligt,  med  større  og  mindre 
afbrydelser  i  flere  &r,  indtil  i  slutningen  af  1668  det  svære 
kobbertag  blev  lagt  på  og  den  indre  udstyrelse  kunde  påbe- 
gyndes.  Først  1673  kunde  dette  foretagende  siges  at  være 
tilendebragt. 

Bibliothekbygningen  havde  i  sin  oprindelige  skikkelse  en 
længde  af  141  og  en  dybde  af  22  alen.  Den  består  som  be- 
kendt af  tre  etager,  af  hvilke  stuen  var  bestemt  til  at  erstatte 
det  tidligere  tøjhus,  første  sal  skulde  rumme  bogsamlingen  og 
anden  konstsager,  naturalier  og  historiske  mærkværdigheder. 
Den  anvendte  stil  var  simpel  og  uden  de  prydelser,  som  man 
i  den  nærmest  foregående  alder  var  vant  til  at  anvende  også 
i  den  ydre  form;  kun  fandtes  der  på  kobbertaget  to  store  ud- 
skårne og  malede  figurer,  en  ved  hver  gavl,  forestillende  PaUas 
og  Mars.  Stuen  var  forsynet  med  11  brede  buede  porte  i 
hver  side,  med  forholdsvis  små  vinduer  imellem;  der  fandtes 
her  indtil  vor  tid  et  oplag  af  våben  og  andre  krigsfornøden- 
heder.  I  begge  ender  fandtes  der  vindeltrapper  af  egeplanker, 
som  førte  op  ti  i  de  øvre  etager.  Første  sal  dannede  en  eneste 
stor  bogsal,  med  et  par  rigt  udstyrede  kabinetter,  et  i  hver 
ende  af  bygningen,  altså  lige  ved  trapperne.  Bogsalen  er  125 
alen  lang,  18  alen  dyb  og  97^  alen  høj;  dens  gulv  er  tavlet 
af  sorte  og  hvide  marmorfliser;  66  søjler  med  rigt  forgyldte 
korinlhiske  kapitæler  bærer  et  galleri,  som  løber  hele  salen 
rundt.  Den  øverste  etage  var  mindre  storartet  anlagt.  Der 
fandtes  i  den  (foruden  kabinetterne  ved  siden  af  trapperne)  på 
nordsiden  et  eneste  67^  alen  bredt  billedgalleri,  med  døre  ind 
til  de  5  store  rum,  i  hvilke  konstkammerets  forskellige  sager 
var  opstillede.  Denne  etage  var  et  par  alen  lavere  end  den 
mellemste  og  der  blev  lagt  brædegulv  i  den;  men  lofterne  var 
til  gengæld  langt  rigere  udstyrede,  af  tavlet  træværk  eller 
stukaturarbejde.  I  disse  rum  fik  de  forskelligste  sager  fra 
ældre  og  nyere  tid,  som  sammenfattedes  under  navnet  „konst- 


298  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV    BYGNINGSHISTORIE. 

kammer **,  en  plads  ved  siden  af  hverandre.  Det  ældste  inven- 
tarium opregner  sagerne  i  sex  rum:  naturalkammeret,  „artificiel- 
kammeret^  (konstkammeret,  d.  e.  sager  i  metal,  elfenben,  vox 
OSV.),  våbenkammeret,  det  mathematiske,  ostindiske  og  møntkani- 
meret.  I  denne  inddeling  skete  der  senere  mange  forandringer. 
1690  træffer  vi  et  antikvitetkammer,  vis  I  nok  svarende  til  det  fer 
nævnte  mathematiske;  det  indeholdt  nemlig  foruden  oldsager 
også  mærkelige  mekaniske  og  mathematiske  instrumenter,  des- 
uden våben,  grønlandske  ting,  skilderier  osv.  Endvidere  findes 
der  senere  et  „heltekammer",  med  billeder  og  voxfigurer  af 
berømte  mænd  og  kvinder,  et  „perspektiv-"  og  et  „model- 
kammer", med  fremstillinger  af  „civil  og  militær  arkitektur" 
osv.'.  Dette  sidste  siges  at  have  været  anbragt  på  loftet, 
indtil  det  1745  flyttedes  til  magasinbygningens  pavillon  på 
Holmen.  Det  store  loft  over  bibliothekbygningen,  der  som  alt 
omtalt  var  tækket  med  kobber,  havde  to  rækker  kvistvinduer 
til  hver  side.  Der  blev  her  i  året  1671  indlagt  en  stor  del  ar- 
kivalier fra  skatkammeret,  hvis  brevkammer  i  renteribygningen 
først  senere  betydelig  udvidedes.  Senere  kom  hertil  det  ikke 
ubetydelige  arkiv,  som  opstod  af  de  omfattende  landmålings- 
forretninger  til  matriklens  udarbejdelse.  Disse  ting  indtog  to 
forskellige  rum  i  bygningens  østre  ende  ind  imod  proviant- 
gården. I  året  1706  flyttedes  også  det  tyske  kancellis  ældre 
arkiv  herop  for  nærmere  at  ordnes;  fra  den  tid  af  var  der 
deputeret  12  favne  brænde  til  „det  kongelige  arkiv  over  tøj- 
huset". Først  efter  opførelsen  af  den  nye  kancellibygning  og 
en  særlig  bygning  for  gehejmearkivet  flyttedes  disse  samlinger 
igen  bort  og  brtendedeputatet  overførtes  nu  til  delte  sidste*. 

Det  må  endelig  omtales,  at  det  østlige  kabinet  ved  biblio- 
theksalen    i    kong  Kristian  V*s  og  en  stor  del  af  Fredrik  IV's 


I  Konstkiimmeriiiventarierne  otntulte  i  Genealogisk  og  biografisk  arkiv,  s.  294  ff. 
Et  senere  fra  1737  haves  i  kongerigets  arkiv. 

Meddelelser  fru  rentekammerarkivet  1871,  s.  XXI.  XXIV  f.  K.  Bruun,  Fr. 
Rostgaard.  Hoffets  brændeveds  regnskaber  1704,  1720,  antegnelse  2,  s.  78:  kammer* 
koll.  ordre  af  7.  Jan.  17i21.  —  Forskellige  dokumenter  i  geh.  ark. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         299 

tid  brugtes  til  der  at  holde  gehejmer&d.  Det  var  i  den  anled- 
niDg  bleven  udstyret  med  en  vis  luxus,  ligesom  det  alt  fra 
bygmesterens  side  var  bleven  dekoreret  med  megen  smag; 
gulvet  var  tavlet  med  flerfarvede  marmorfliser  og  lofl;et  rigt 
forsiret  med  stuk.  Væggene  havde  efter  et  slotsinventarium 
af  år  1679  en  beklædning  af  „forgyldt  læder  på  askefarvet 
grund",  der  var  bord  og  stol  for  kongen,  beklædt  med  rødt 
fløjl  og  guldfrynser,  9  stole  og  3  borde  med  rødt  plyds  og 
silkefrynser  for  rådets  medlemmer.  Her  var  det  som  bekendt 
storkansleren  grev  Griffenfeldt  tilbragte  den  første  dag  af  sin 
arrest  (11.  Marts  1676),  midt  imellem  de  talende  vidnesbyrd 
om  sin  ISårige  embedsbane. 

Senere  ophørte  denne  brug  af  bibliothekværelset  og  det 
henstod  derpå  aflåset  til  langt  ned  i  århundredet;  først  i  året 
1779  overlodes  det  til  bibliothekets  manuskriptsamling.  Ved 
denne  lejlighed  fandt  man  en  stor  mængde  aktstykker  og 
protokoller  fra  tiden  indtil  1728.  Nogle  år  efl;er  (1796)  over- 
lodes samme  værelse  til  konstkammeret  i  vederlag  for  den 
da  indrettede  læsestue  på  anden  sal^ 

Bibliothekbygningen  var  ved  såkaldte  løngange  (lukkede 
gange  på  fritstående  piller  med  underkørsel)  sat  i  forbindelse 
med  de  nærliggende  bygninger,  det  store  tøjhus  imod  vest  og 
provianthuset  i  øst;  herfra  førte  atter  en  lang  løngang  til 
slottet  og  en  anden  til  boldhuset,  over  imod  Børsen. 


IL    Kong  Fredrik  IV's  bygninger. 

1,     Generalkommissariatet  og  rentekammerarkivet. 

Medens  kong  Kristian  V  havde  nøjedes  med  de  bygninger, 
som  fra  tidligere  tid  var  bestemte  til  kollegiernes  brug,  opførte 
hans    efterfølger    en    hel    række   nye,    smukt  og  solidt  byggede 

1  SloUiDventariifr  af  1679,  1686.  1688  og  1707  i  kongerigets  arkiv.  Werlauff, 
KoDgl.  bibl.  historie,  s.  181.  210,  291.    Dokumenler  i  geh.  nrk. 


300  CKNTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

Og  efter  datidens  lejlighed  vel  indrettede  til  deres  brug.  Den 
første  var  landetatens  generalkommissariat. 

Som  vi  har  set  havde  Fredrik  III  købt  to  ejendomme  på 
den  gamle  Øster  vold  ved  Holmens  låge,  og  i  sønnens  rege- 
ringstid var  den  ene  bleven  sæde  for  landetatens  general- 
kommissariat, den  anden  for  admiralitetet.  Disse  to  huse  lod 
Fredrik  IV  nedrive  og  ombygge  til  én  gård,  som  iøvrigt  trådte 
i  de  ældres  sted.  Som  byggeår  opgives  1704,  men  først  5  år 
senere  synes  det  hele  at  være  taget  i  brug;  kommissariatets 
brændedeputat  forøgedes  da  (30.  Septbr.  1709)  til  56  favne, 
medens  det  1704  endnu  kun  var  20  favne. 

Det  nye  hus,  som  fortæredes  i  ildebranden  1795,  er  af- 
bildet og  plantegnet  i  Thurahs  danske  Vitruv.  Det  er  en  an- 
selig monumental  bygning  med  tre  etager,  stuen  i  rustik,  de 
to  sale  på  det  nærmeste  svarende  til  kancellibygningens  anden 
og  tredje  etage. 

Huset  har  en  længde  af  65  alen  og  en  dybde  af  indvendig 
kun  11  alen.  Værelserne  vender  alle  ud  mod  gaden,  altså 
mod  nord,  medens  sydsiden  optages  af  længdegange.  Midt  på 
fmdes  der  en  rummelig  port,  som  var  trådt  i  stedet  for  den 
ældre  „Holmens  låge^,  og  ad  hvilken  der  altså  var  almindelig 
fiersel  ned  til  broen  over  Holmens  kanal,  ind  på  Gammelholm. 
Der  var  5  fag  vinduer  på  hver  side  af  denne  port  og  altså 
tilsvarende  11   fag  i  hele  husets  længde  i  de  højere  etager. 

I  denne  bygning  fandtes  i  hele  kong  Fredrik  IV's  tid 
både  admiralitetet  og  landkommissariatet.  Om  også  det  i  året 
1704  genoprettede  kommercekoUegium,  der  bl.  a.  fik  afgørelsen 
af  søretssager,  ligesom  dets  forgænger  havde  sine  lokaler  her, 
kan  ikke  afgøres.  Det  flyttede  i  alle  tilfælde  4  år  efter  til 
stadens  rådhus,  idet  det  den  23.  Marts  1708  forenedes  med 
politiretten  til  et  „poHti-  og  kommercekoUegium"  *. 


'  Danske  Vitriiviiis,  s.  209.  Danske  utlas,  Il  150.  Hofetatens  bræiideregnskab 
nOii—iO.  Kblivns.  griindtaxt  1717:  ^Ostorkvarler  M\:  krigskollegiuin,  346:  kommerce- 
kollegium;  bemeldte  to  gruDile  er  under  ét  in kur| »ureret,  hvorpå  nu  er  opbygt  laud- 
etatens  gen.  kom.'*  (kongerigets  arkiv). 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHLSTOHIE.  301 

Det  lå  i  sagens  natur,  at  den  nye  regeringsform  med  sit 
store  apparat  til  landets  administration  måtte  forårsage  dan- 
nelsen af  mere  eller  mindre  værdifulde  arkiver,  hvis  omfang 
år  efter  år  forøgedes.  Frem  for  alt  gjaldt  dette  om  rente- 
kammeret, hvis  regnskabsrækker  stadig  voxede  både  i  mængde 
og  omfang,  medens  samtidig  altid  flere  områder  droges  ind 
under  dets  forsorg  og  forøgede  korrespondancen  og  protokol- 
rækkerne. 

Det  var  således  ganske  naturligt,  at  det  oprindelige  brev- 
kammer på  rentenets  mansard  var  bleven  udvidet  „hele  huset 
over",  og  at  der  desuden  var  o[)stået  et  helt  nyt  arkiv  på 
bibliothekets  loft.  Men  ikke  desmindre  viste  det  sig  i  begyn- 
delsen af  det  nye  århundrede  umuligt  længere  at  rumme,  hvad 
der  skulde  opbevares  i  de  dertil  bestemte  lokaler,  og  den  13. 
Januar  1705  indgav  „brevkammerskriveren^  (arkivaren),  kam- 
meradvokat Nikolaus  Fris,  en  forestilling  til  kongen  om  op- 
førelsen af  et  nyt  arkivhus.  Hofmarskal  Piaten  gjorde  et  ud- 
kast til  en  sådan  bygning,  men  planen  fremmedes  ikke  videre, 
før  kammerkollegiet  under  28.  Novbr.  1707  indtrængende  an- 
befalede arkivarens  fornyede  andragende,  hvorpå  kongen  for- 
langte en  nærmere  specificeret  plan  og  allerede  under  22. 
December  næst  efter  approberede  denne. 

Det  nye  arkivhus  blev  bygget  på  slotspladsen,  nordvest 
for  renteriet,  omtrent  mellem  den  nuværende  slotskirke  og 
Højbro.  Det  var  32  alen  langt,  11  alen  bredt  og  grundmuret; 
bekostningen  ansloges  til  godt  2000  rdlr.  Foruden  brevkanimer 
skulde  det  også  give  plads  til  et  konsumtionskontor. 

I  foråret  1710  flyttede  daværende  brevkammerskriver  Nils 
Kristensen  ind  i  det  nye  hus,  efterat  „kontrolløren  og  skriveren 
for  maleværkets  konsumtion  her  i  staden"  alt  den  foregående 
Mikkelsdag  havde  taget  deres  nye  lejlighed  i  besiddelse.  Elleve 
år  efter  fraflyttede  imidlertid  arkivet  for  bestandig  denne  bolig, 
som  derpå  i  året  1736  forsvandt  for  den  nye  slotsbygning ' . 


1  Meddelelser  fra  reutekanimerarkivet  187J,  s.  XIII— XXI. 


302  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

2.     Kancellibygningen  og  gehejntearkivet. 

Efterhånden  havde  hele  den  gamle  renteribygning  på  slots- 
pladsen vist  sig  utilstrækkelig  til  at  tilfredsstille  de  stadig 
voxende  krav  til  administrationen,  og  kong  Fredrik  IV  be- 
sluttede derfor  at  opføre  en  ny  tidssvarende  regeringsbygning 
på  et  andet  sted,  om  end  ligeledes  i  slottets  nærhed.  Den 
plads,  som  valgtes,  mellem  slottet  og  Børsen,  i  forbindelse 
med  det  nye  arkivhus  og  derigennem  med  de  andre  kongelige 
bygninger  på  Slotsholmen,  svarede  i  enhver  henseende  til  de 
fordringer,  som  måtte  stilles,  og  det  så  fuldstændig,  at  den 
endnu  den  dag  idag  må  anses  for  den  bedst  mulige. 

Den  del  af  Slotsholmen,  som  der  her  er  tale  om,  var  efter 
Jens  Lavridsen  Wolfs  udtryk  (s.  154)  i  kong  Kristian  IV's  tid 
„udi  det  åbenbarlige  hav  og  strand  opfyldt".  Efterat  kongen 
imidlertid  på  denne  opfylding  havde  opført  Børsen  og  proviant- 
gården, varede  det  ikke  længe,  før  de  mellemliggende  grunde 
fandt  købere,  fra  først  af  købmænd,  som  vilde  opføre  deres 
pakhuse  i  nærheden  af  den  kanal,  som  skar  sig  ind  bagved 
Børsen,  senere  ligeledes  blandt  høje  standspersoner,  som  vilde 
bo  smukt  og  helst  i  nærheden  af  slottet.  Således  træffer  vi  i 
årene  efter  enevældens  indførelse  på  dette  strøg  rigsmarsken 
Kristoffer  Kørbitz,  konstneren  Abraham  Wuchters,  rentemesteren 
Kristoffer  Gabel,  feltherren  Hans  Schak,  senere  hen  storkanslerea 
Fredrik  Ahlefeldt,  grevinde  Moth  osv. 

Kancellibygningens  grund  indtoges  af  4  forskellige  ejen- 
donuiie,  som  i  Januar  1714,  da  kong  Fredrik  IV  opkøbte  dem, 
var  på  følgende  hænder. 

Den  sydligste  af  dem  (Strand kvarter  nr.  98),  i  sin  sydlige 
grænselinje  nøjagtig  svarende  til  kancellibygningens  rentekammer- 
fløj, med  en  bredde  til  gaden  af  godt  30  alen,  ejedes  af  enke- 
dronningen Charlotte  Amalie  og  var  beboet  af  gehejmeråd  J. 
G.  Holstein.  Hun  havde  købt  denne  anselige  gård  efter  den 
bekendte  konstner  Abraham  Wuchters,  som  døde  i  foråret  1682 
og  i  sin  tid  havde  fået  den  efter  købmanden  Kasper  Rollufsen, 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYiiNINGSHLSTORIE.         303 

den  første  som  her  til  lands  havde  indført  den  såkaldte  kom- 
mishandel  „som  en  almindelig  perpetuerlig  avktion^'.  Enke- 
dronningen døde  den  27.  Marts  1714,  og  kongen  arvede  så- 
ledes denne  ejendom  strax  efter  at  planen  til  dens  benyttelse 
var  lagt. 

Nord  for  denne  lå  den  deputerede  ved  finanserne,  etatsråd 
Ocksens  gård  (Strandkvarter  nr.  99);  den  havde  omtrent  samme 
gadebredde  som  den  foregående  og  strakte  sig  ligesom  denne 
over  til  provianthuset.  Den  havde  tidligere  tilhørt  præsident 
Klavs  Hartvigsen  og  i  det  foregående  århundrede  hofmarskallen 
Kristoffer  Kørbitz  og  hans  enke.  Oprindelig  dannede  den  en 
samlet  ejendom  med  den  følgende,  Henrik  Møllers  boldhus. 

Dette  strakte  sig  (som  nr.  100  i  Strandkvarter)  fra  den 
nysnævnte  grund  nordpå  i  en  længde  af  51  alen,  det  vil  sige 
14  alen  ud  over  den  nuværende  kancellibygnings  nordlige 
facade,  ind  imod  slotspladsen.  Det  var  en  anselig,  til  sin  tid 
berømt  bygning,  opført  af  rigmanden,  senere  rentemester  Henrik 
Møller.  Jens  Wolf  siger  om  denne  og  den  foregående  i  sit 
værk  fra  1654:  „Henrik  Møller  haver  og  ladet  bygge  den 
plads  imellem  Børsen  og  hans  majestæts  provianthus,  hvor  han 
og  af  grunden  et  meget  kosteligt  muret  hus  med  skønne  ge- 
makker haver  ladet  opsætte  (d.  e.  nr.  99)  og  derhos  et  meget 
herligt  boldhus  (nr.  100),  hvis  lige  udi  bygning  og  overdel 
med  skabelun  og  malning  man  neppelige  véd  af  dets  lige  at 
berømme  og  sige;  med  en  skøn  og  hvalt  kælder  under,  hvor 
adskillige  slags  drik  der  til  købs  indlægges  kan.  Fra  slottet 
og  til  dette  boldhus  er  en  løngang  gjort  for  hans  maj.  og 
dronningen,  når  de  vil  forlyste  sig  hen  og  se  hvo  der  leger, 
da  er  der  en  sted,  hvor  de  med  lyst  kan  stå  og  sig  om  se"  ^. 

Henrik  Møllers  boldhus   var    1658   kommen  i  kongens  og 


1  KbhvDS.  dipl.  1  787.  m  5i'>.  540.  587.  67^.  761.  L.  Holberg,  Danmarks  hist, 
tiy  udg.,  III  861.  Friis,  Samlinger,  s.  147.  157  ff.  Med  hensyn  til  ejere  og  beboere 
henvises  desuden  her  og  i  det  følgende  til  rentekammerarkivets  skattelister  og  grund- 
taxter. 

*  Norsk  hist.  tidsskr.  II  31:2.    D&n.  bibl.  11  506  ff.    Wolf,  Encomion,  s.  151. 


304  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

senere  i  forskellige  privates  hænder  og  ejedes  1714  halvt  af 
magister  Peder  Schades  arvinger  i  Roskilde,  halvt  af  familjerne 
Lytzov  og  Offenberg,  vistnok  som  arvinger  efter  staldmester 
Harslall  af  Berridsgård,  der  havde  boet  i  nabogården  ^ 

Denne,  den  ^erde  ejendom  (Strandkvarter  nr.  101),  lå 
mellem  boldhuset  og  provianthuset,  således  at  grunden  nøj- 
agtig svarede  til  kancellibygningens  nordlige  fløj  med  tillæg  af 
en  12  alen  ind  på  slotspladsen.  Der  stod  her  før  Jens  Wolfs 
tid  ^en  meget  behændig  og  konstig  hestemølle *^ ;  1663  solgte 
kong  Fredrik  III  grunden  til  den  bekendte  Kasper  Herbach 
(Konst-Kasper),  som  samme  år  blev  møntmester  efter  Johan 
Stichmann  og  indrettede  mønten  i  boldhusets  kælder.  Senere 
ejedes  denne  gård  af  rigsmarsken  Kørbitz  og  var  altså  bragt 
i  forbindelse  med  den  tilgrænsende,  nr.  99;  den  beboedes  1689 
af  staldmester  Harstall,  hvis  datter  var  gift  med  marskens 
søn,  oversekretæren  i  krigskancelliet.  I  året  1714  ejedes  den 
af  den  lærde  Islænder  Arne  Magnussen,  sekretær  i  gehejme- 
arkivet,  som  havde  giftet  sig  til  den  med  kongl.  remmesnidor 
Hans  Vichmans  enke,  Mette  Fischer*. 

Den  15.  Januar  1714  fik  kongen  skøde  på  Arne  Mag- 
nussens grund  ved  proviantgården;  samtidig  købtes  etatsråd 
Ocksens  gård,  medens  dog  skødet  først  udstedtes  senere  (den 
10.  Juli  1715).  Den  24.  Januar  udstedtes  der  en  kongelig 
ordre,  hvorved  de  to  ejendomme  fritoges  for  ol  skat  og  afgifte. 
Nr.  98  arvede  kongen,  som  allerede  nævnt,  et  par  måneder 
senere  efter  sin  moder,  og  boldhuset  lod  han  ved  bygmester 
Ernst  køl)e  af  magister  Peder  Schades  arvinger,  således  at 
skødet  skulde  gælde  fra  påske.  Købesummen  for  deres  ene 
halvdel  var  2500  rigsdaler  kroner,  og  den  anden  blev  derefter 
ved    kongl.    resolution    af   24.    Septbr.    1714    exproprieret    for 

>  Kongl.  resol.  gennem  reutekainnieret  af  24.  Septbr.  1714.  Hist.  tidsskrift  lil 
l<i8.    Kl  livns.  dipl.  111  678 

*  Kblivns.  dipl.  III  f>8±  Mønlregnskaber  i  kongerigets  arkiv.  Skallemandt-al 
17«)4  ff.     Nord.  lidsskr.  (or  oldkyndlgbed  III  28. 

3  Skoderne  i  gebejmenrkivet.  Rentekammerets  københavnske  civiletats* kontor, 
missivcbogcn. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         305 

samme  pris  af  de  forskellige  arvinger;  en  enkelt  af  dem  havde 
alt  den  20.  April  fået  sin  del  bestemt.  Skøderne  på  denne 
gård  var  udstedte  henholdsvis  den  10.  Februar  1716  og  den 
6.  Avgust  1721. 

Den  ved  disse  erhvervelser  indvundne  grund  blev  efter 
husenes  nedbrydelse  reguleret,  således  at  fagaden  ud  til  slots- 
pladsen rykkedes  ind  i  linje  med  provianthusets  gavl,  biblio- 
theket  og  tøjhuset.  Opførelsen  af  den  mægtige  bygning  i  tre 
etager,  således  som  den  endnu  den  dag  idag  står  aldeles  ufor- 
andret både  i  sit  ydre  og  i  alt  væsenligt  i  sin  indre  anord- 
ning, påbegyndtes  i  efteråret  1715,  under  ledelse  af  general- 
bygmoster  J.  K.  Ernst.  Bekostningen  beløb  sig  til  c.  70,000 
rdlr.  (225.000  kroner).  Men  først  i  Avgust  måned  1721  flyt- 
tede de  forskellige  kollegier  ind  i  deres  nye  boliger;  den  15. 
Avgust  holdt  kammerkollegiet  sin  første  session  i  rentekammer- 
salen. Den  gamle  renteribygning  blev  i  den  følgende  vinter 
nedbrudt  og  materialerne  førte  til  den  kongelige  materialgård  \ 
Grunden,  på  hvilken  fra  den  tidlige  middelalder  af  „huset  ved 
bommen"  havde  haft  sin  plads,  blev  ryddeliggjort  og  planeret 
og  har  ikke  senere  båret  nogen  bygning 

Kancellibygningen  har  foruden  den  hvælvede  kælder,  der 
vel  tildels  må  antages  at  være  bevaret  fra  boldhuset,  tre 
etager,  af  hvilke  hele  stuen  er  hvælvet,  i  en  højde  af  127^ 
fod,  første  sal  er  13,  anden  derimod  kun  97:2  fod  høj.  De 
tre  fløje,  mod  nord,  øst  og  syd,  som  i  vest  slutter  sig  til 
provianthuset,  støder  sammen  i  stumpe  vinkler,  således  at  der 
til  den  østlige  hovedfagade  overfor  Børsen  på  96  alens  længde 
svarer  en  afstand  af  115  alen  mellem  yderpunkterne  op  imod 
provianthuset,  medens  den  nordlige  fløjs  facade  kun  er  52, 
den  sydliges  derimod  82  alen.  Den  nordlige  og  østlige  fløj 
har  en  dybde  af  28,  den  sydlige  derimod  kun  af  17  Vs  alen. 
Hver  etage  har  et  samlet  fladeindhold  af  4.300  kvadratalen. 


1  Kongl.   resol.   af  90.  Avg.    1721   i  Rentek.     Sml.   bilag  9  til  materialgårdens 
regnskab  for  1722  (aflevering  af  28.  Februar  1722). 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV  20 


306  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

Bygningens  oprindelige  fordeling  til  kollegiernes  brug  var 
meget  simpel  og  let  overskuelig.  Medens  kælderen  o|>toges  af 
brændet,  var  stuen  bestemt  til  arkiverne,  salen  til  kollegierne 
og  anden  sal  til  renteskriverkontorerne.  Der  er  på  det  nær- 
meste 40  værelser  i  hver  af  de  to  sidstnævnte  etager. 

Af  kollegierne  fandtes  gehejmekonseljet  i  den  mindste  af 
fløjene,  den  ud  imod  slotspladsen,  de  tre  kancellier,  det  danske, 
tyske  og  krigs-kancelliet,  i  „kancellifløjen **  overfor  Børsen, 
kammerkollegiet  i  „rentekammerfløjen"  mod  syd.  Det  var 
også  påtænkt  at  give  de  to  kommissariater  hver  et  forsam- 
lingsværelse heroppe,  men  det  kom  ikke  til  udførelse'. 

„Gehejmekonseljet"  trådte  selvfølgelig  istedenfor  den  gamle 
rådstue  og  gehejmerådsværelset  i  bibliotheket.  Kongen  begav 
sig  til  dets  lokaler  ad  slottets  løngang.  Idet  han  fra  denne 
trådte  ind  i  kancellibygningen,  var  han  i  samme  øjeblik  i 
„konferens værelset".  Dette  var  et  tofags  værelse  ud  imod 
slotspladsen;  det  var  prægtig  udstyret,  med  tronhimmel  over 
kongens  stol,  marmorkamin  med  hans  portræt  osv.  Loftet  var 
dekoreret  af  Henrik  Krock  med  et  billed,  som  sigtede  til  den 
nylig  sluttede  fred.  Strax  øst  for  dette  var  et  stort  trefags 
forværelse,  udslået  med  gyldenlæder,  marmorkamin  og  1^ 
gyldenlæders  stole.  Ved  siden  heraf  kom  atter  et  tofags  ka- 
binet og  ud  til  gården  tre  lignende.  1  disse  værelser  samledes 
gehejmeråderne,  kancelliernes  oversekretærer  og  sekretærer  og 
hvem  der  ellers  skulde  referere  for  kongen  og  hans  råd. 

Nærmest  konseljet  havde  danske  kancellis  oversekretær 
(chef)  to  værelser,  ligeledes  i  den  nørre  fløj,  dernæst  kom  dette 
kancellis  syv  kontorer  mod  øst.  Herefter  kom  tyske  kancelli 
med  sin  oversekrctær  (tillig(^  udenrigsminister)  og  8  kontorer; 
ondelig  krigskancelliet:  ovorkrigssekretæren  (krigsminister)  og 
5  kontort^r. 

Svarende    til   konseljet   i   den    nordlige   fandtes    rentekam- 


'   Dette  se«  af  bygmesterens  overslug  over  bræiuleforbrugett  af  11.  Decbr.  17i(»; 
dn  her  til  to  store  ovn<^  i  komniissnriaterne  bostHinte  '20  favue  blev  ikke  loverede. 


CKNTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTCHIIE.         307 

nierets  kollegiesal  i  den  sydlige  fløj,  således  som  den  endnu  i 
alt  væsenligt  er  bevaret.  Her  samledes  de  „deputerede  ved 
finanserne"  med  de  kommitterede  (departementchefer)  og  mod- 
tog referat  af  fenteskriverne  i  de  talrige  kontorer.  Denne  sal 
havde  4  fag  vinduer  ind  til  kancelligåiden,  var  udsl^iet  med 
gyldenlæder  og  udstyret  med  16  gyldenlæders  stole  omkring 
koliegiebordet.  Endvidere  fandtes  der  her  en  avdiensstue  og 
11  små  værelser  for  de  deputerede  og  kommitterede.  Alle  de 
større  forsamlingsrum  havde  loftsmalerier  af  H.  Krock.  På 
anden  sal  indtog  kammeret  alle  tre  fløje  med  ialt  28  kon- 
torer ^ 

Stuen  var,  som  alt  nævnt,  helt  optagen  af  hvælvede  ar- 
kiver. Et  af  disse,  rimeligvis  hjørnestuen  over  imod  Holmens- 
hro,  tilhørte  hofretten,  som  iøvrigt  holdtes  på  slottet.  Danske 
kancelli  havde  stuen  under  konseljet;  tyske  kancelli  dén  øst- 
lige fløj  nord  for  porten,  der  hvor  nu  finanshovedkassen  findes; 
krigskancelliet  samme  fløj  syd  for  porten,  halvdelen  ud  til 
gaden,  medens  den  anden,  ind  til  gården,  var  bestemt  til  ad- 
miralitetet. Rentekammeret  fik  fra  først  af  ligesom  kancellierne 
sit  arkiv  under  sine  egne  lokaler,  altså  i  den  sydlige  fløj;  det 
måtte  til  gengæld  ikke  blot  opgive  sit  brevkammer  på  det 
gamle  renteri,  men  også  sine  værelser  over  bibliotheket  og  sin 
del  i  det  såkaldte  nye  arkivhus  ved  Højbro.  Det  nye  rum  i 
rentekammerfløjen  kunde  dog  kun  meget  ufuldstændig  fyldest- 
gøre de  krav,  som  således  stilledes  til  det,  og  det  måtte  strax 
efter  forøges  med  den  admiralitetet  tiltænkte  afdeling,  i  hvilken 
særlig  landmålings-  (matrikul-)  arkivet  fik  et  rum,  og  noget 
senere  fik  kammeret  endvidere  hvælvingen  øst  for  indgangen 
fra  slotspladsen,  som  oprindelig  synes  at  have  været  bestemt 
udelukkende  til  hofretten. 

Til  trods  for  disse  store  udvidelser  kunde  kammeret  dog 
ikke  samle  sine  arkivalier  i  den  nye  bygning  uden  at  foretage 


*  Uaiittke   Vitruv.  I  60.    ThIj.  L.    Kancelli-  og  rentekaminerbygningens  inventar 
yed  DajoDS  materialregnskab  for  1748.     Danske  magasin  III  153  f. 

20* 


308  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.    BYGNINGSHISTORIE. 

en  stor  og  ødelæggende  kassation  af  ældre  ting,  af  hvilke 
mange  nu  vilde  have  været  en  uvurderlig  kilde  til  vor  indre 
historie.  Heller  ikke  varede  det  mange  år,  før  der  tales  om 
rentekammerarkiver  på  kancelliets  loft,  medons  stadig  nye 
kassationer  i  århundredets  løb  forhindrede  en  alt  for  overhånd- 
tagende ophobning  af  arkivalier'. 

De  egenlige  arkivlokaler  i  kancellibygningen  svarede  lige- 
som bygningens  øvrige  indretning  fortrinlig  til  deres  brug. 
Det  var  høje,  stærke  hvælvinger  med  store  vinduer  forsynede 
med  jernskodder,  tørre  og,  som  det  synes,  alle  udstyrede  med 
ovne  i  mindre  aflukker.  Hylderne  var  smukt  malede  med 
passende  emblemer  og  våbenskjolde,  og  der  var  et  antal  luk- 
kede skabe  til  de  mere  værdifulde,  ikke  for  enhver  bestillings- 
mand tilgængelige  sager.  Thurah  siger  om  dem  i  sin  be- 
skrivelse af  bygningen:  „Disse  samtlige  arkiver  må  en  lyst- 
havende gøre  sig  umag  for  at  få  at  se,  idet  den  særdeles 
gode  orden  og  ethverts  sirlige  indretning  fortjener  at  betragtes"  -. 

Samtidig  og  i  umiddelbar  forbindelse  med  kancellibyg- 
ningen var  der  bleven  opført  et  særskilt  hus  til  det  ældre 
kongelige  arkiv,  det  såkaldte  „gehejmearkiv",  eller  som  det 
også  kaldtes   „kancelliernes  ældre  arkiv"  eller  „originalarkivet". 

Det  gamle  rigsarkiv  på  Kalundborg  var  i  slutningen  af 
det  16.  århundrede  bleven  forenet  med  arkiverne  i  „hvæl- 
vingen" på  Kobenhavns  slot.  Det  var  endvidere  en  næsten 
symbolsk  handling,  da  kongen  sent  pa  aftenen  den  20.  Ok- 
tober 1600,  få  dage  efter  arvehy Wingen,  med  Peter  Retz, 
Hannibal  Sehested  og  Kristoffer  Gabel  indfandt  sig  i  rådstuen 
foran  slottet  for  at  lade  Erik  Krag  udlevere  rigsrådets  arkiv 
og  føre  det  over  i  sin  egen  bolig.  Få  år  efter  udnævntes 
Peter  Schumacher  til  arkivar  ved  det  kongelige  arkiv,  som  fra 
nu    af  bestemtes    til   at   modtage   alle   vigtige   originalakter  fra 


'  Meddelelser  fin  renlekaniinei arkivet  1S7I.     (Koiigerigeis  arkiv.) 

'''  Se  om  knncellibygniiiu:en      Tlnirati,  llufiiia  hodiertia,  s.  98.      Danske  Vitruv.  I 

G(K     Danske  atlRS  II  154      Dajon-s  regnskab  for  materialgården  1743  (inventar).     Planer 

over  pladsens  fordeling  1771  (kougeiigels  arkiv). 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         309 

kancellierne.  Tyve  år  senere  flyttedes  det  til  kælderen  under 
Rosenborg,  den  såkaldte  „hvælving  på  Rosenborg",  hvor  det 
anbragtes  i  24  egeskabe,  men  led  noget  af  fugtighed.  På 
gehejmearkivaren  Fredrik  Rostgårds  indtrængende  forestillinger 
besluttede  derfor  kong  Fredrik  IV  at  skaffe  det  et  eget  hus, 
sikret  sA  vidt  muligt  både  mod  ild  og  vand,  og  han  satte 
denne  beslutning  i  værk  samtidig  med  eller  rettere  umiddelbart 
før  kancellibygningens  opførelse. 

Der  fandtes  dengang  en  åben  plads  på  lige  20  alens  bredde 
mellem  bibliotheket  og  den  nordlige  ende  af  provianthuset.  Dette 
havde  netop  på  dette  sted  en  lille  udbygning,  der  brugtes  til 
bagers,  og  over  dette  førte  en  lukket  løngang  over  til  det  før 
omtalte  statsråds  værelse  i  biblotkekbygningen.  I  dette  mellem- 
rum opførtes  gehejmearkivets  nye  bygning.  Den  hvælvede 
stueetage  indrettedes  i  flere  rum,  ligesom  der  her  i  en  port 
lodes  plads  til  den  nødvendige  indkørsel  til  proviantgården  og 
dens  havn.  Første  og  anden  sal  opførtes  som  to  store  arkiv- 
sfide,  hvis  hvælvinger  bæres  af  fire  sten  piller,  meden?  der 
falder  et  rigeligt  lys  ind  fra  de  tre  fag  vinduer  til  begge  sider. 
Denne  bygning  opførtes  i  sommeren  og  efteråret  1715,  men 
stod  først  fuldt  færdig  og  udtørret  i  foråret  1720.  Den  2. 
Januar  d.  år  resolverede  kongen,  at  den  udelukkende  skulde 
være  bestemt  til  arkivets  brug,  og  den  11.  April  blev  ege- 
skabene  med  deres  kostbare  indhold  af  Holmens  folk  bårne 
fra  Rosenborg  ind  i  deres  nye  hjem. 

Imidlertid  nærmede  også  kancelliet  sig  sin  fuldendelse  og 
man  tog  derfor  fat  på  at  omdanne  adgangen  til  disse  byg- 
ninger fra  slottet.  Som  oftere  omtcdt  fandtes  provianthusets 
nordlige  gavl  mellem  kancelliet  på  den  ene,  arkivet  og  biblio- 
theket på  den  anden  side;  løngangen  fra  slottet  førte  ind  til 
en  stor  trappegang  ved  gavlens  vestlige  ende  (og  fortsattes 
ind  igennem  huset  til  Anna  Sofies  gård  bag  Børsen).  Denne 
gavl  og  trappegang  hidrørte  eftor  et  lokalsagn  fra  den  ældste 
slotsbygning  på  Holmen.  Det  var  generalbygmester  Ernst*s 
plan  at  omdanne   denne   nordlige   ende  af  provianthuset  til  lo- 


310  CENTRALADMlNIiSTKATIONENS  OSV.   BYGNINGSHISTORIE. 

kale  for  kongens  partikulærkammer,  det  tidligere  „kongens 
eget  kammer" ;  den  hvælvede  stue  skulde  da  formodenlig  tjene 
til  „penningekammer"  og  første  sal  fremdeles  afgive  gennem- 
gang for  kongen.  Da  denne  plan  imidlertid  i  foråret  1721 
skulde  bringes  til  udførelse,  mødte  den  en  meget  energisk  ind- 
sigelse fra  Rostgårds  side,  idet  han  anså  det  for  i  høj  grad 
misligt,  at  trappegangen  op  til  arkivet  og  kongens  løngang 
skulde  være  tilgængelig  for  alle  dem,  der  muligvis  kunde  have 
ærende  til  partikulærkassen,  og  det  lykkedes  ham  da  også  at 
forhindre  en  sådan  anvendelse  af  disse  lokaler.  Imidlertid 
sattes  der  dog  hvælvinger  ind  både  på  første  og  anden  sal, 
og  gavlen  omdannedes  til  en  facade  i  sammenhæng  med  ar- 
kivets; derved  samledes  denne  del  af  provianthuset  med  dette 
sidste  i  en  særskilt  bygning.  Stuen  blev  imidlertid  sat  i  for- 
bindelse med  det  tilstødende  kancelliarkiv  og  derfra  senere 
(1749)  afstået  til  gehejmearkivet;  første  og  anden  sal  omdan- 
nedes efter  konseljets  ophævelse  til  arkiv  for  rentekammeret 
(1778)  ^ 


III.    Kong:  Kristian  VI's  bygrninger. 

1.      Posthuset  hn(/  Børsen   (nu  krigsmivisferiets  r/ard j. 

I  kong  Kristian  VI's  tid  toges  en  ny  betydelig  bygning  i 
administrationens  tjeneste,  i  hvilken  den  siden  hin  tid  uafbrudt 
har  værel,  nemlig  krigsministeriets  gård  bag  Børsen.  Sammen- 
hængen hermed  var  følgende. 

Dengang  der  toges  beslutning  om  kancelliets  opførelse 
(1713),  ejedes  nabogrunden  mod  syd  af  enkedronningen,  den 
nærmest    følgende    af  kongen   og   den   tredje  af  grevinde  Moth 


>  K.  Bruun,  Kong),  hibl.  stiftelse,  s.  39  f.  Fr.  Rostganrd,  1  Sl^  ff.  Rent«k.  bt>- 
stal.  pr.  VI  153.  IX  147  XIU  88  182.  Geh.  ark.  ArsbereUiinger  II  220.  228.  Uikunden 
zur  Kenntnias  nord.  H.  I  49.  Kbhvns.  slots  inventarieregusk.  Iiidenrigsniin.  bygnings* 
journal  1861.  17  b.  Rentek.  bygn.  j.  B  1974  (Ar  1792).  Regnskaber  over  kancelli-  og 
gehejmearkivltygnin^crnes  opførelse  med  bilag  osv.    .Sterin.  Kbhvn.,  s.  107. 


CENTRALADMINISTRATIONEN«  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  311 

eller  hendes  søn  med  kong  Kristian  V,  generaladrairal  Ulrik 
Kr.  Gyldenløve.  Det  var  stederne  nr.  95 — 97  bag  Børsen, 
svarende  til  de  nuværende  niinisterialbygninger:  konimunika- 
tionsbygningen  (97),  krigsministeriet  (96)  og  Lerches  gård  (95). 
Dronning  Charlotte  Amalie  havde  overladt  nr.  97  til  sin 
reformerte  hofpræst  Dr.  Muschulus,  men  senere  brændte  huset 
og  hofpræsten  fik  sin  bolig  i  Stormgade  overfor  den  store  køb- 
mand Vigand,  i  hvis  gård  den  reformerte  kirke  fandtes ^ 
Grunden  bag  Børsen  henlå  derimod  i  mange  år  uden  byg- 
ninger, men  som  det  må  antages  med  haveanlæg  til  dronnin- 
gens nabogård  (98),  der  senere  beboedes  af  gehejmeråd  Hol- 
stein. Nr.  96  (krigsministeriets  gård)  havde  oprindelig  tilhørt 
Kristofter  Gabel  og  ejedes  senere  af  storkansleren,  grev  Fredrik 
Ahlefeldt;  1689  var  den  ligesom  nabogården  brændt.  Ved 
kongelig  resolution  af  7.  Novbr.  1696  fik  islandsk  købmand 
Knud  Pedersen  Storm  20  års  skattefrihed  på  det  her  af  ham 
opførte  grundmurede  hus;  det  havde  foruden  kælderen  to  etager 
og  var  48  alen  langt  og  18  alen  dybt,  og  han  agtede  i  den 
følgende  sommer  hertil  at  føje  en  sidebygning  på  40  alens 
længde  og  13  alens  dybde.  Det  er  de  endnu  bevarede  byg- 
ninger. Storm  døde  i  året  1705  og  nogle  år  efter  købte 
kongen  stedet  af  told  inspektøren,  kammerråd  Jean  Mathias 
Leers.  Hans  skøde  er  udstedt  den  19.  Avgust  1711,  men  alt 
året  tilforn  siges  det  i  skatte  mandtallet  at  være  beboet  af 
„grevinde  Schindelen",  d.  e.  frøken  Schindel,  grevinde  af  Fred- 
ri  ksholm,  kongens  daværende  elskerinde,  og  er  altså  vistnok 
alt  i  efteråret  1709,  da  forholdet  til  hende  opstod,  købt  og 
indrettet  til  hende;  maleren  Henrik  Krock  var  i  dette  og  de 
nærmest  følgende  år  sysselsat  med  at  dekorere  værelserne  med 
loftsmalerier*. 


>  Således  1(>89— 90:  Kbhvns.  dipl.  m  678.  Kort  i  krigsniinisterieb  arkiv  fra  1690 
(vandloilninger). 

»  Riegels.  Fredrik  IV,  H  38.  49.  Skattemandtal  1710.  Kbhvns.  dipl.  I  737.  11 
613.  III  678.  723.  780  f.  Kort  i  krig.smin.  arkiv.  Skødet  uf  1711,  registreret  i  rente- 
kainnierarkivi>t.  Original  kongl.  resol.  af  7.  Nov.  1696  sammesteds.  Danske  magasin 
UI  147.  154. 


312  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

Grevinden  faldt  imidlertid  som  bekendt  et  par  år  efter  i 
unåde,  og  i  efteråret  1712  ægtede  kongen  Anna  Sofie  Revent- 
lov,  der  som  „fyrstinde"  eller  „hertuginde  af  Slesvig"  fik  bolig 
i  den  samme  gård.  Den  var  ved  en  løngang  sat  i  forbindelse 
med  den  bagved  liggende  proviantgård  og  derigennem  med 
slottet.  Imidlertid  blev  kongen  ved  arv  efler  sin  moder  lige- 
ledes ejer  af  nabogården  ind  til  kancelliet  (97)  og  dennes 
grund  lagdes  nu  til  96,  hvis  smukke  haveanlæg  derved  ud- 
videdes betydelig.  Den  19.  April  1719  tilskødede  kongen 
hertuginden  den  samlede  ejendom  efter  et  endnu  bevaret  måle- 
brev. Den  strækker  sig  ira  kancellibygningens  sydlige  væijf 
syd  på  i  en  længde  af  70^/i;.  alen  langs  gaden,  127  Vi  alen 
langs  proviantgården;  dens  dybde  er  i  nord  ca.  80,  i  syd  ca. 
130  alen.  Dens  sydlige  grænselinje  er  brudt,  således  at  grun- 
den er  ca.  24  alen  bredere  bagtil  end  i  gadelinjen'. 

Et  par  år  efter  blev  Anna  Sofie  som  bekendt  dronning 
og  opgav  altså  selvfølgelig  sin  bolig  bag  Børsen,  dog  ikke 
anderledes,  end  at  denne  gård  også  fremdeles  var  opbevarings- 
sted for  en  stor  del  af  hendes  særlige  ejendom.  Da  hun  der- 
for efter  kongens  død  måtte  opgive  alt,  hvad  han  i  tidens  løb 
havde  givet  hende  (2.  December  1730),  var  deriblandt  også 
gården  i  København  med  indbo  og  hvad  der  ellers  forefandtes. 
Kammersekretæren,  justitsråd  Hofi&nann  anslog  det  guld,  som 
her  var  under  hans  varetægt,  til  en  værdi  af  40,000  species- 
dukater  og  kassen  til  omtrent  ligeså  mange  rigsdaler*. 

Den  således  erhvervede  ejendom  anvendte  kong  Kristian 
VI  på  den  måde,  at  han  lod  generalpostamtet  og  senere  for- 
skellige andre  institutioner  indrette  i  bygningen,  medens  haven 
blev    overladt    ministeren,    gehejmeråd    Iver   Rosenkrans,    som 


*  Rentekammerets  resolulioDsprotokol  77,  fol.  1067  ff  Leogangen  omtales  i 
Hiiradort's  brev  til  grev  Moltke,  18.  Febr.  1779  (dokum.  til  R.  K.  resol.  18.  April  1781). 
Det  må  være  denne,  aom  menes  med  efterretningen  i  Danske  atlas  II  154. 

*  Urkunden  und  Materialien  zur  Kenutniss  nordischer  Reiche,  1766  (I),  1>^  ff- 
Der  fandtes  efter  kongens  død  opslag  på  gårdens  port  rotrd  anførelse  af  Esaias  47, 
5—11  (Ralhery,  Le  comte  de  Plélo.  s.  124). 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         313 

ejede  nabohuset  (nr.  95;  forhen  Gyldenløves  og  admiral  Gabels, 
senere  grev  Lerches  gård)  og  derved  fik  et  haveanlæg,  som 
strakte  sig  fra  kancelHbygningen  syd  på  til  bag  om  proviant- 
gården og  ned  til  stranden.  Der  fandtes  her  høje  alleer  med 
grotter  og  lysthuse;  den  nuværende  have  ved  Lerches  gård  er 
den  sidste  levning  af  denne  herlighed.  Mellem  kancellibyg- 
ningen og  posthuset,  den  gamle  grund  nr.  97,  synes  der  alt 
dengang  at  have  stået  en  staldbygning  med  vognskur.  Navnet 
Rosenkrans's  have  og  gård  holdt  sig  endel  år  efter  at  kongen 
havde  købt  den,  og  derved  er  navnet  senere  ved  en  misfor- 
ståelse bleven  overført  på  bagbygningen  til  posthuset,  ja  end- 
og til  den  langt  senere  forbindelsesbygning  mellem  dette  og 
kancelliet.  En  „Rosenkrans's  gård^  har  der  i  virkeligheden 
aldrig  existeret  på  dette  sted. 

Det  kongelige  posthus  var  bleven  forfulgt  af  en  temmelig 
ublid  skæbne.  Den  14.  Marts  1727  havde  kongen  købt  den 
bekendte  overpostkonfrollør  Kr.  Erlunds  hus  på  Købmagergade, 
og  heri  ladet  indrette  et  generalpostamt  tilligemed  expeditionen 
af  såvel  ridende  som  agende  poster;  det  var  daværende  ma- 
trikulnummer  13  i  Købm agerkvarter,  skråt  overfor  den  nu- 
værende postgård.  Erlund  havde  alt  1713  haft  koncession  på 
her  at  holde  posihus,  antage  postskrivere,  forskrive  aviser  osv. 
Men  allerede  året  efter  (1728)  brændte  hele  delte  kvarter,  og 
postamtet  måtte  leje  grev  Danneskjolds  gård  på  Kongens  ny- 
torv (nu  Thotts  palæ),  medens  nogen  tid  efter  grev  Reventlov 
fik  grunden  på  Købmagergade  foræret  til  derpå  i  forening  med 
sin  nabogrund  (nr.  14)  al  opføre  et  stort  treetages  hus*.  Der 
var  samtidig  fattet  plan  til  opførelsen  af  et  andet  posthus. 

Der  blev  efter  branden  pålagt  landet  en  almindelig  „brand- 
styr", hvis  udbytte  anvendtes  til  stadens  genopførelse.  Den 
19.  Maj    1730  stadfæstede   kong  Fredrik  IV   en   kontrakt  med 


1  GeiieralpostainUsU  kongelige  resolutioner.  Forordning  af  15.  Oktbr.  1727. 
Hojer,  Friedr.  IV,  II  400.  :205.  Kong),  resol.  af  17.  Jon.  1730.  gennem  R.  K.  Køben- 
havns flkaitelisier  1713—14,  17^.  Kiegels,  Fredrik  IV,  H  90.  92.  Bussæiis,  s.  i47.  P. 
M.  Stolp«.  Dagspressen  IV  40  IT. 


314  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

overlandbygmester  J.  Korn.  Krieger  om  for  en  sum  af  godt 
6500  rdlr.,  der  skulde  udredes  af  denne  skat,  på  Slotsholmea 
at  opføre  et  nyt  posthus  med  rum  til  general  postamtet.  Grun- 
den til  dette  hus  købtes  omtrent  lige  for  Højbro;  der  stod  to 
ejendomme,  nr.  104  og  105  i  Strandkvarter,  yderst  i  de  hus- 
rækker, som  dengang  strakte  sig  langs  kanalen  på  Slotsholmen, 
overfor  Gammelstrand.  Kong  Fredrik  III  havde  solgt  dem  fra 
slottet  under  stadens  belejring;  den  ene,  som  kaldtes  ^den 
gamle  hønsehave^,  til  køkkenskriver  Hans  Olufsen,  den  anden 
til  tøjmesleren  Peder  Kalthof;  de  købtes  nu  tilbage  for  hen- 
holdsvis 2600  rdlr.  og  4000  slettedlr. 

Det  nye  posthus  skulde  være  44  alen  langt  og  14  alen 
dybt,  have  3  etager  og  kælder,  samt  en  stald  bagved,  56  alen 
i  omkreds.  Arbejderne  begyndte  strax  og  fremmedes  så  hurtig, 
at  de  'l'Å  af  overslagssummen  kom  til  anvendelse  endnu  i 
året  1730. 

Men  imidlertid  fandt  tronskiftet  sted  og  kong  Kristian  VI 
kom  i  besiddelse  af  den  store  gård  bag  Børsen.  Han  lod  da 
lejemålet  på  Danneskjolds  gård  til  posthus  opsige,  og  påske 
flyttedag  1731  flyttede  general  postamtet  med  sine  ridende  og 
agende  poster  ind  i  enkedronningens  forhenværende  gård,  der 
afleveredes  af  justitsråd  Hoffmann.  Bygningen  af  det  påbe- 
gyndte hus  ved  Højbro  fortsattes  uden  synderlig  kraft;  endnu 
året  efter  bestilte  bygmesteren  vel  en  sten  med  kongens  navne- 
træk osv.  til  at  sætte  over  porten,  men  den  blev  liggende 
ubrugt  og  huset  henstod  uden  anvendelse,  indtil  det  tilligemed 
hele  rækken  forsvandt  i  anledning  af  den  store  slotsbygning  ^ 

Gården  nr.  96  bag  Børsen  vedblev  altså  at  være  post- 
hus, og  således  stod  det  til  året  1780,  da  den  nuværende 
postgård  indrettedes  til  dette  brug. 

I   December   1735   oprettede   kong  Kristian  VI   dernæst  et 


■  Simon  Fdulis  brundslyi »regnskab,  udgincn  17i>0.  s.  9:2,  bilag  nr.  579  ff.,  anleg> 
nelse  nr.  8t-  og  biltig  17.  1733  nr.  7,  anU'gnelsLM-  nr.  1,  ^.  Kbhvns.  dipl.  II  813.  \\\ 
4^4.  ()78   4M.     (itMH'ralpostuuitets  forealiliingsprutokol  173t,  Ib.  Maj,  1.  Juni. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         315 

„general-landets-økonomi-  og  kommerce-kollegium^  og  det  be- 
stemtes, at  dette  skulde  have  lokale  i  posthuset,  altså  lige- 
overfor Børsen,  hvor  kort  efter  den  omtrent  samtidig  indret- 
tede bank  og  generalmagasinet  blev  anbragte.  Der  foretoges 
i  den  anledning  forbedringer  ved  bygningen,  som  i  den  føl- 
gende sommer  betaltes  med  550  rdlr. 

Strax  i  vinterens  begyndelse  viste  der  sig  imidlertid  fare 
for,  at  sidebygningen,  i  hvilken  kommercekollegiet  holdt  sine 
møder,  kunde  falde  ned,  og  det  blev  nødvendigt  strax  at  af- 
stive den  så  godt  det  lod  sig  gøre.  Da  dette  imidlertid  ikke 
beroligede  det  høje  kollegium,  flyttede  det  i  det  følgende  forår 
til  den  få  måneder  i  forvejen  af  toldkæmmerer,  major  Falk  Furs- 
man  købte  gård,  nr.  92  bag  Børsen,  ved  siden  af  sukkerhuset 
(nr.  91).  Den  ældre  gård  underkastedes  derpå  en  gennem- 
gribende reparation,  til  hvilken  der  ved  kongelig  resolution  af 
7.  Septbr.  1737  bevilgedes  1141  rdlr.  16  sk.  Der  opførtes 
el  midlertidigt  plankeværk  mellem  bygningerne  og  haven,  for 
at  konservere  denne,  medens  bygningsarbejderne  stod  på.  I 
Juli  måned  1738  flyttede  kommercekollegiet  tilbage  til  sin  op- 
rindelige lejlighed. 

Samme  år  tillod  kongen,  at  der  i  posthuset  indrettedes 
et  maler-  og  tegneakademi,  oprindelsen  til  det  nuværende 
akademi  for  de  skønne  konster.  Da  pladsen  imidlertid  få  år 
efter  aldeles  optoges  af  andre  institutioner,  flyttedes  dets  skole- 
lokaler til  et  privathus  ved  Gammelstrand  (nr.  11),  medens 
dog  „akademiet^  officielt  beholdt  bolig  her,  indtil  det  i  som- 
meren 1748  tilligemed  (en  del  af)  tegneskolen  flyttedes  til  en 
sal  i  den  vestlige  af  de  to  bygningsfirkanter  nord  for  Kristians- 
borgs  stalde,  af  hvilke  den  østlige  endnu  er  bevaret  som  Thor- 
valdsens musæum  (se  s.  347).  Stuen  optoges  her  af  forskellige 
stalde;  den  pågældende  sal,  som  fandtes  i  bygningens  vestlige 
ende,  ned  imod  Stormbro,  havde  før  tronskiftet  (1746)  været 
den  daværende  kronprinses  rustkammer,  ligesom  stalden  den- 
gang havde  været  benyttet  af  ham.  Efter  at  have  besteget 
tronen  lod  Fredrik  V  selvfølgelig  sin  våbensamling  bringe  over 


316  CENTRALADMINISTRATJONENS  OSV.  BYGNUSGSHISTORIE. 

i  det  kongelige  rustkammer,  det  senere  hoftheater,  medens 
stalden  overlodes  enkedronningen  o.  a.  I  det  følgende  år  ind- 
rettedes endvidere  en  sal  i  bygningsfirkantens  modsatte  ende 
(der  hvor  nu  forhallen  til  Thorvaldsens  musæum  findes)  til 
„tegnestue  for  ungdommen",  og  i  foråret  1750  lagdes  hertil 
en  anden,  hjørnesalen  ud  til  Gammelstrand ,  ved  siden  af 
^ akademisalen".  I  efteråret  1753  fljrttedes  det  hele  derpå 
som  bekendt  til  Charlottenborg  ^ 

I  året  1741  foregik  der  en  forandring  med  generalkom- 
missariatshuset  ved  Holmens  kirke.  De  gamle  pakhuse  på 
Gammelholm  ombyttedes  ved  denne  tid  med  den  nye  store 
magasinbygning  langs  Holmens  kanal,  som  stod  temmelig  ufor- 
andret indtil  vor  tid.  I  dens  midte  opførtes  der  en  høj  pa- 
villon med  spir  og  Neptun-støtte,  bestemt  til  Holmens  og  sø- 
etatens  arkiv  i  den  hvælvede  stue,  mekaniske  og  mathematiske 
instrumenter  på  første  sal  og  skibsmodeller  på  anden  sal. 
Disse  sidste  udskiltes  ved  denne  lejlighed  (1745)  fra  konst- 
kammerets  samlinger.  Denne  pavillon  var  ^3  alen  lang,  35 
alen  bred  og  hen  ved  25  alen  høj  til  taget.  Admiralitetets 
arkiv  fortrængte  i  tidens  løb  de  forskellige  instrumenter  fra 
første  sal,  medens  andeu  sal  til  det  sidste  vedblev  at  være 
modelkammer.  Stuen  er  endnu  bevaret;  pavillonen  er  nemlig 
studenter  Foreningens  nuværende  ejendom. 

Ved  denne  ombygning  mistede  søetatens  generalkommis- 
sariat sit  lokale  og  flyttedes  derfor  „indtil  videre",  som  det 
hed,  over  til  admiralitetet.  Dette  nødvendiggjorde  atter  land- 
etatskommissoriatets  flytning,  og  der  skaffedes  da  plads  til 
dette    i    posthuset.      Fra   den    tid    af   vedblev   admiralitetet   og 


I  Kebeiihavns  rcuteskriverkontors  missivebeger  1736—7,  s.  416.  SaMi.  498.  590. 
534.  596  f.  1738,  ».  191.  Kongl.  resol.  gennem  R.  K.  af  7.  April  1737;  gennem  K.  K. 
af  20.  MuJ  1737.  Dokumenter  ved  Kbhvns.  kontors  resolutioner  nr.  273.  885.  Danske 
atlns  U  153.  Jens  Møller,  Mneniosyne,  IQ  107.  Meier,  Wiedéwelt,  8.  11.  Thurah. 
Hafnia  hodienia,  s.  100  f.  N.  Dajons  malerialregnsk.  1738,  nr.  3 — 5.  Kristiansbnrgs 
staldbygningers  inventarieregnsk.  og  tegneakademiets  regnsk.  sammenholdte  med 
Danske  Vitruv.,  tab.  X. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHLSTORIE.         317 

søetatens  kommissariat  i  virkeligheden  at  være  samlede  i 
samme  hus  og  snart  tillige  under  fælles  styrelse  ^ 

I  April  måned  1740  var  Iver  Rosenkrans  bleven  afskediget 
af  statstjenesten  og  rimeligvis  kort  efter  købte  kongen  hans 
gård  bag  Børsen.  Den  ombyggedes  nogen  tid  efter  og  ind- 
rettedes sidst  på  året  1742  til  bolig  for  prinsen  (senere  her- 
lug)  af  Wflrtemberg-Oels,  der  var  generalmajor  og  chef  for 
livgarden  og  først  et  års  tid  havde  boet  i  marskalsgården  (nu- 
værende postgård)  på  Købmagergade.  Den  kaldtes  derefter 
det  „ wQrtembergske  palæ**,  men  solgtes  efter  kongens  død  og 
hertugens  bortgang  af  dansk  tjeneste  til  grev  Lerche,  general 
og  overkrigssekretær ,  og  knyttedes  af  ham  til  grevskabet 
Lerchenborg,  medens  den  dog,  som  det  synes,  senere  jævnlig 
var  udlejet. 

Ved  erhvervelsen  af  den  Rosenkrans*ske  gård  og  have  fik 
kongen  friere  hænder  til  benyttelsen  af  det  hele  terræn  syd 
ior  kancelliet.  Allerede  et  par  måneder  efter  lagdes  et  stykke 
af  haven  til  den  kongelige  vedhave,  nemlig  stykket  lige  syd 
for  proviantgården*,  og  i  det, følgende  år  skredes  der  til  bygge- 
arbejder, som  afskar  den  nordligste  del  af  haven  fra  det  øvrige. 

Allerede  den  30.  Januar  1741  reskriberede  kongen  til 
generalpostdirektøren,  at  han  skulde  konferere  med  bygmesteren, 
oberstløjtnant  Thurah,  om  „den  nye  indretning"  af  postamtets 
indre  fløj,  og  ud  på  foråret  påbegyndtes  omfaltende  arbejder, 
som  førte  til,  at  forhuset  indrettedes  til  landetalens  general- 
kommissariat, medens  sidefløjen  førtes  helt  over  til  proviant- 
gården og  overlodes  til  postamtet  og  kommercekollegiet.  Den 
nye  bygning  havde  selvfølgelig  samme  dybde  som  den  ældre 
(I3V2  alen),  men  en  længde  af  46  alen;  den  var  uden  kælder, 


*  Thurah,  Danske  Vitruv.,  I  211  i.  Danske  atlas  II  150  f.  (iarde.  Dansk  norske 
somairt,  111  836.  IV  115.  117.  120  f.    S.  Sterm,  Beskr.  over  Kbhvn.,  s.  409. 

*  Kongelig  resol.  i  rentekammerets  kbhvn.  kontor  1740,  20.  Juni,  nr.  .385.  Mne- 
mosyoe  I  407.  410.  Danske  Vitruv.  I  89.  Danske  atlas  II  153.  Hist.  tidsskrift,  3. 
rvkke,  IV  181.  Vaupell,  Dansk-norske  hær,  II  694.  Kbhvni,.  kontors  kopibog  17U,  534. 
Kristiansborgs  møbleringsregnskab  1736-48,  bilag  B  a  279.  Fe  305.  S.  30i.  Z  b, 
380.  342. 


318  CENTRALADMINISTRATIONLiNS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE, 

i  to  etager.  Postamtet  optog  fra  nu  af  så  godt  som  hele 
kælderen  i  for-  og  sidehuset,  hele  sidehusets  stue  og  godt 
halvdelen  af  første  sal.  Kommercekollegiet  fik  første  sal  i  den 
nye  fløj.  Kommissariatets  brændedeputat  forøgedes  efter  denne 
omflytning  fra  huset  ved  Holmens  kirke  fra  56  til  80  favne 
(10  ovne  for  7),  medens  samtidig  kommercekollegiet  fik  40, 
kancellierne  henholdsvis  42,  52  og  36.  konseljet  58  og  rente- 
kammeret 132  favne  ^ 

Sidefløjen  vedblev  imidlertid  at  være  gårdens  svage  punkt: 
den  måtte  14  år  efter  igen  underkastes  en  hovedreparation, 
hvorved  bindingsværket  helt  udtoges  og  erstattedes  af  en  grund- 
mur.  Udgifterne  ved  disse  reparationer  løb  op  til  over  7000  rdlr.". 

Ved  denne  fløjs  fortsættelse  over  til  provianthuset  blev 
den  inderste  del  af  haven  afskåren  fra  det  øvrige;  dens  høje 
træer,  som  mørknede  i  postkontorerne,  blev  året  efter  fældede, 
grotter  og  lysthuse  sløjfede.  Derefter  indrettedes  grunden, 
som  iøvrigt  stadig  henlå  ubebygget,  til  staldgård  for  stald- 
mesteren, vognskurene  flyttedes  hertil  fra  Rosenborg;  stedet 
gik  fra  nu  af  under  navnet  „kongens  slaldgård"^. 

2.     Kristiansborg  og   Vajsenhuset. 

I  årene  1725—27  havde  kong  Fredrik  IV  foretaget  store 
og  kostbare  forandringer  ved  Københavns  slot,  uden  dog  at 
opnå  at  få  en  til  de  forandrede  tidsforhold  svarende  konge- 
bolig; han  søgte  selv  en  undskyldning  i  den  betragtning,  at 
han  havde  „villet  beholde  noget  af  den  gamle  rede.  i  hvilken 
han  selv  og  hans  forfædre  var  opklækkede'^.     Haus  efterfølger 


*  (len.  poslamtets  resoliitions>  og  korrcspoiidanceprotokol  1741,  560.  ZHhlkiun* 
mereis  udgiftsregnskab  1741,  militæretaten  s.  905—12.  Civiletat,  nr.  1427.  1438  f.  1457. 
1461.  1558  ff.  1632.  1654.  1662.  1674.  1685  ff.  1710.  Koiigl.  lesol.  g.  R.  K.  1741,  21.  Avg. 
Dok.  ved  Kbhvns.  kontor  nr.  413.  N.  Dajons  niaterialregnsk.  1741,  nr.  15.  Plan  over 
bygningerne  ved  R.  K.  kongl.  resol.  af  23.  Avgust  1781  (nr.  192). 

*  Kongl.  resolutioner  g.  R.  K.  1755,  18.  Juni,  2.  December;  1757,  13.  Juni. 

3  Kgl.  resol.  g.  R.  K.  1742,  22.  og  29.  Oktbr.;  1751,  13.  April.  Slotsstaldenes  in- 
ventar 1745,  s.  71:  Staldmester  Brokkenluis's  stald,  borgestue  og  vognskur  imellem 
kancelliet  og  posthuset. 


CKNTRALADMINISTRATIONKNS  OSV.  BYtJNINGSHLSTORIE,  319 

Kristian  VI  var  af  en  anden  mening  og  hans  lyst  til  at  bygge 
fik  en  antagelig  grund  i  den  omstændighed,  at  grunden  under 
det  gamle  slot  viste  sig  for  svag  til  at  bære  den  meget  for- 
øgede vægt  af  de  høje  bygninger.  Allerede  1731  begyndte 
derfor  nedbrydningen  af  det,  og  i  det  følgende  år  fæstedes 
grunden  til  den  nye  bygning  ved  talrige  nedrammede  pæle. 
Allerede  den  26.  November  1740  kunde  kongen  holde  sit  høj- 
tidelige indtog.  Efterhånden  som  den  indre  indretning  skred 
frem,  flyttede  så  også  de  institutioner,  som  forhen  havde  haft 
plads  på  slottet,  ind  på  Kristiansborg  \ 

Højesteret  havde  denne  gang  haft  sit  midlertidige  opholds- 
sted på  stadens  rådhus  i  de  32  mænds  forsamlingssal,  medens 
den  under  den  tidligere  ombygning  (1725 — 27)  havde  boet  i 
det  nedlagte  ridderlige  akademis  gård  på  Nytorv,  det  nuværende 
rådhus.  På  Kristiansborg  indrettedes  den  i  den  sydlige  fløj,  i 
kongens  etage,  altså  der,  hvor  nu  riddersalen  findes.  Denne 
havde  i  det  oprindelige  slot  sin  plads  ud  imod  ridebanen, 
under  slotstårnet,  der  hvor  den  store  bygningsmasse  nu  af- 
brydes af  kolonaden.  Salens  største  prydelse  var  et  prægtigt 
loftsmaleri  af  Italieneren  Miani,  forestillende  lasternes  og  uret- 
færdighedens flugt  for  Guds  åsyn^. 

I  samme  etage  fandtes  der  også  et  „konsejlgemak*',  ud 
til  slotspladsen.  Det  er  ikke  overleveret,  hvorledes  dette  brugtes ; 
men  det  må  sikkert  antages,  at  kongerne  stadig  har  forbeholdt 
sig  at  have  en  rådssal  i  deres  eget  hus,  samtidig  med  at  de 
iøyrigt  mødte  i  kancelliet  for  at  deltage  i  administrationens 
daglige  afgørelser.  Således  havde  Kristian  V  sit  statsråds- 
værelse  i  bibliotheket,  medens  „ rådstuen ^  var  „foran  slottet^ 
osv.  Med  Struensees  ministerium  ophørte  nu  vel  den  skik,  at 
kongerne  mødte  i  kancellibygningens  konferensstue,  men  det 
er  ikke  rigtigt,  når  man  tillige  har  villet  henføre  et  konsejls- 
værelses  indretning  på  slottet  til  tiden  efter  hans  fald'^ 

1  Danske  atlas  II  96  ff. 

*  Danske    Vitruv.  I  3S.  86.     D.   atlas  11  101.     Danske  samlinger  11   347.     Hojer. 
Fr.  IV,  U  188  f.    Sml.  slotsinventarieme  i  kongerigets  arkiv.    Jonge,  Kbhvn.,  s.  501. 
Inventarierne.    Jonge,  Kbhvn.,  s.  506  f. 


320  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

I  ^damernes  etage",  d.  e.  slottets  stue,  indrettedes  der 
lokaler  til  de  kongelige  kasser,  som  i  mange  år  havde  haft 
deres  plads  på  Københavns  slot,  men  efter  dets  nedbrydelse 
havde  været  anbragte  i  kancelliets  kælder.  Zahlkammerot  fik 
anvist  3  værelser  og  en  pengekælder;  det  var  i  selve  slottet, 
men  lige  ved  den  nye  løngang  fra  Kristiansborg  over  til  ge- 
hejmearkivet ;  gennemkørselen  herigennem  kaldtes  senere  zahl- 
kammerporten.  Ved  siden  heraf  indrettedes  partikulærkammeret, 
d.  e.  det  tidligere  „kongens  eget  kammer*',  med  sin  penge- 
kælder  ved  siden  af  den  anden.  Umiddelbart  op  til  dette 
fandtes  hofrettens  og  borgrettens  værelser.  Derefter  kom  over- 
hofiaiarskallens  lejlighed,  indtil  hovedporten,  svarende  til  den 
nuværende  landstingssal^. 

Vajsenhuset  var  oprettet  af  kpng  Fredrik  IV  ved  en  fun- 
dation  af  21.  Juli  1727.  Det  stilledes  under  missionskoUegiets 
bestyrelse  og  fik  som  gave  overdraget  del  af  Kristian  V  op- 
rettede såkaldte  ridderlige  akademi,  på  den  grund,  hvor  nu 
rådhuset  ligger.  Denne  bygning  brændte  imidlertid  det  føl- 
gende år  og  Kristian  VI  genopbyggede  den  i  en  ny  stil  og 
efter  en  stor  målestok  (1731 — 34).  Den  var  108  alen  lang 
ud  til  Nytorv  og  opført  i  firkant  med  en  åben  gård  i  midten. 

På  dette  sted  fik  to  særlig  kirkelige  kollegier  deres  sæde. 
Det  ene  var  missionskollegiet,  oprettet  1711  til  støtte  for  den 
da  påbegyndte  mission  i  Indien.  Ved  dertil  at  få  tilsynet  med 
det  store  vajsenhus  og  dets  privilegium  på  at  udgive  Skriften 
og  visse  gudelige  bøger  nåede  dets  forretninger  et  sådant  om- 
fang, at  det  trængte  til  et  eget  lokale,  som  det  da  ganske 
naturlig  fik  i  denne  gård.  På  samme  måde  installeredes  det 
den  1.  Oktober  1737  oprettede  general-kirke-inspektions-kolle- 
gium, som  bestod  i  54  år,  til  28.  Oktbr.  1791,  i  vajsenhuset, 
hvor  dets  to  sekretærer  tilmed  fik  anvist  fast  bolig-. 


1  Inventarierne.     Dajon,  nuilerialregniikab  1731,  nr.  30. 

^  Dnnske  alhis  II  114.    Jonge,  Kbhvn.,  s    97.    MateriuWen  xur  Statistik  der  åh- 
ni.schen  .Staalen,  I  SSi. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         321 


IV.    Omflytninger  og:  udvidelser  Indtil  de  store 

Ildebrande  1794—95. 

1.     1762—72. 

Den  tidligere  løngang  fra  Københavns  slot  over  til  pro- 
viantgården  var  bleven  afløst  af  en  hel  slotsfløj  til  Kristians- 
borg,  bestående  ikke  blot  som  nu  af  kælder,  stue  og  mezzanin, 
men  også  af  en  etage  svarende  til  slottets  kongeetage.  Af 
stueetagens  værelser  var  alt  forhen  de  to,  som  fandtes  syd  for 
gennemkørselen,  optagne  af  højesterets  justitskontor.  Nu  dispo- 
neredes der  også  over  de  tre  på  nordsiden  til  den  under  2. 
December  1762  oprettede  overskattedirektion,  hvis  opgave  det 
var  ved  hjælp  af  en  almindelig  extraskat  at  forrente  og  afbe- 
tale den  ved  krigsrustningeme  foranledigede  statsgæld.  I  kæl- 
deren indrettedes  der  et  extraskattekontor.  Senere  flyttedes 
del  op  i  stuen  og  fortrængte  justitskontoret  fra  sin  hidtil- 
værende plads. 

Samtidig  med  at  administrationen  således  bemægtigede 
sig  løngangens  stue,  indrettedes  der  et  billedgalleri  i  dens 
kongeetage.  Kong  Fredrik  V  havde  efter  grev  A.  G.  Moltkes 
tilskyndelse  ved  konsthandleren  Gerhard  Morell  ladet  flere  hun- 
drede malerier  opkøbe  i  Holland  og  Nederlandene,  uden  at  der 
kunde  findes  en  passende  plads  til  dem  enten  på  slottet  eller  i 
koDstkammerets  galleri,  som  alt  i  forvejen  var  overfyldt.  Ger- 
hard Morell,  som  i  April  1759  var  bleven  adjungeret  konst- 
kammerforvalteren  J.  S.  Wahl  og  senere  (1765)  fulgte  ham  i 
embedet,  anstillede  da  en  omhyggelig  undersøgelse  af  den  hele 
masse  og  gjorde  et  udvalg  af  de  bedste  stykker  i  alle  ret- 
ninger. Disse  stykker,  ialt  60  af  meget  forskellig  størrelse, 
ophængtes  derpå  i  løngangens  kongeetage,  den  vej,  kongen 
daglig  færdedes  fra  slottet  til  kancelliet  og  bibliotheket.  Hele 
længdevæggen  og  begge  endevæggene  bedækkedes  på  denne 
måde  med  malerier.  Det  hele  galleri  var  130  fod  langt,  36 
fod  bredt  og  15  fod  højt.     Den  samtidige  „Danske  atlas ^  ud- 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.  21 


322  CENTRALADBONiSTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

taler  den  mening,  at  det  „bliver  i  sin  art  et  af  de  skønneste* 
som  nogensteds  findes**.  I  Januar  m&ned  1767  tilendebragte 
Morell  sin  „Catalogus  des  neuen  Bildersaales**,  eller  som  den 
også  kaldes  „Beurtheilendes  Verzeichniss  alier  in  der  neuen 
Gallerie  befindlichen  kostbaren  Malereien*',  med  plan  over  op- 
hængningen'. 

I  de  samme  år  foregik  der  en  omflytning  i  kancellibyg- 
ningen og  posthuset,  som  fuldendte  krigsdepartementemes  ind- 
retning i  dette  sidste. 

Ligesom  flådens  øverste  styrelse  havde  været  delt  mellem 
et  admiralitet  og  et  generalkommissariat,  således  var  land- 
hæren og  fæstningerne  underlagte  dels  et  krigskancelli  og  dels 
et  generalkommissariat.  De  to  institutioner  svarede  henholds- 
vis for  flåden  og  hæren  på  det  nærmeste  til,  hvad  kancelliet 
og  rentekammeret  var  for  landets  civile  bestyrelse. 

I  løbet  af  forrige  århundrede  blev  denne  adskillelse  dog 
efterhånden  mere  og  mere  opgivet;  vel  indtrådte  der  gentagne 
gange  igen  en  adskillelse,  efterat  foreningen  havde  fundet  sted, 
men  efterhånden  kom  man  dog  til  ro  i  denne. 

Der  oprettedes  således  under  28.  Oktbr.  1763  et  „general- 
krigsdirektorium",  med  ophævelse  af  det  hidtilværende,  krigs- 
kancelli  og  det  sideordnede  generalkommissariat.  I  den  herom 
udfærdigede  „Fundaniental-Einrichtung*^  hedder  det  til  slutnin- 
gen: „Daroit  man  endlich  alles  zusammen  an  einem  Orte  und 
nicht  nOthig  håbe,  die  Sache  in  zwei  verschiedenen  Gebftuden 
aus  einander  zu  suchen,  welches  viele  Unordnungen  verursachen 
nmss,  so  wird  man  dahin  bedacht  sein  alles  von  der  Canzeiei 
wegzubringen  und  im  Haus  des  General-Kriegs-Direktorii  zu 
etabliren". 

Denne  tanke  udførtes  dog  ikke  Uge  strax.  Først  da 
krigsdirektoriet  den  28.  Oktbr.  1767  var  blevet  til  et  ^8^°^* 
ralitets-  og  kommissariatskollegium''  (svarende  til  „admiralitets- 
og   kommissariatskollegium"    i   gården  ved  Holmens  kiike)    og 

1  Danske  aUas  II  155.  Geiiealogiak  arkiv  s.  296  f.  Morells  katalog  i  koni^e- 
rigets  arkiv. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTOHIE.  323 

kort  efter,  den  15.  Februar  1768,  kommercekollegiet  var  bleven 
forenet  med  det  i  året  1760  af  rentekammeret  udskilte  general- 
toldkammer, foretoges  der  et  mageskifte  mellem  de  to  kolle- 
giers lokaler.  Det  forhenvaørende  krigskancelli,  nu  depesche- 
kontor  i  det  kombinerede  kollegium,  flyttedes  til  posthusets 
sidebygning,  og  kommercekollegiet  kom  ind  i  kanceilibygningens 
hovedfløj  mellem  kancellierne  og  kammerkollegierne  ^  Forde- 
lingen af  lokalerne  i  det  såkaldte  posthus  var  derefter  følgende: 

Generalifetskollegiet  optog  hele  forhuset,  således  at  kom- 
missariatets arkiv  tilligemed  2.  og  4.  departement  fandtes  i 
stuen,  kollegiets  forsamlingssal  med  1.  og  3.  departement  på 
1.  sal,  et  reservearkiv  tilligemed  bogholderkontoret  for  krigs- 
hospitalskassen  på  2.  sal,  en  kvist  på  4  værelser.  Endvidere 
fandtes  i  sidebygningens  vestlige  (nye)  del  krigshospitalskassen 
i  stuen,  depeschekontoret  og  arkivkontoret  på  1.  sal.  Det 
ældre  arkiv  i  kancellibygningen  bevaredes  fremdeles  for  kolle- 
giet, ligesom  det  endnu  den  dag  idag  uforandret  tilhører  krigs- 
ministeriet 

Sidehusets  ældre  østUge  del  optoges  derimod  udelukkende 
af  generalpost  amtet,  der  havde  sine  expeditionslokaler  i  stuen, 
koUegieværebet  på  1.  sal  og  forskellige  rum  i  kælderen  og  på 
kvisten,  såvel  som  i  den  vestlige  halvdels  stue^. 

Kort  efter  omflytningen  1768  indtraf  de  forandringer,  som 
knyttede  sig  til  Struensees  kortvarige  ministerium.  Den  store 
omdannelse  af  kollegiernes  indre  orden  vedkommer  os  ikke 
her,  da  den  kun  forårsagede  forbigående  omvæltninger  indenfor 
kancelliets  mure;  derimod  blev  det  af  varig  betydning,  at  han 
ophævede  det  gehejme  konsejl  som  et  formentligt  bånd  på 
kongens  enevælde  (December  1770).  Konseljet  oprettedes  nem- 
lig ikke  mere  i  sin  tidligere  skikkelse,   og  kongens  umidddel- 


>  Urkundeii  uiid  Muterialieii  zur  Kennliiiifs  iiordischer  Heiche  |1786},  1306.   Vaii> 
peil,  Danftk-norak«  bttr,  II  40.    Civil*inaterialBkriv6r>regiw]ub  1763  ff.    1768,  nr.  i7. 

*  Se  plan  over  bygningen  1781  (eller  tidligere)  ved  Kbbvns.  kontors  kongl.  reso- 
lutioner 1781,  1»2. 

21'' 


324  GENTKALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGS  HISTORIE. 

bare  deltagelse  i  styrelsens  enkeltheder  antog  derved  for  frem- 
tiden andre  former. 

Den   af  konseljet    hidtil   benyttede  lejlighed  i  kancellibyg- 
ningen optoges  derpå  af  den,   dagen   efter  udstedelsen  af  den 
^kongelige  akt^    den   28.  Decbr.  1770   udnævnte  „konferens'*, 
bestående  af  6  af  statens  højeste  embedsmænd,  og  det  få  dage 
efter,   den  3,  Januar  1771  af  det  tyske  kancelli  udskilte  „de- 
partement for  de   udenlandske  affærer **.     Konferensen  afløstes 
et  halvt  års  tid  efter  af  det  den  29.  Maj  1771  oprettede  finans- 
kollegium.     Det  var  Struensees  tanke,  at  disse  to  institutioner 
skulde  forene  den   højeste   avtoritet  i  statens  anliggender  udad 
og  indad  til,  kun  undergivne  kongens  frie  og  absolute  kontrol 
i    kabinettet.      Kancellierne    måtte    overgive    en   hel   række    af 
deres   forretninger   til   finanskollegiet,    og   de   to  kamre,    rente- 
og  generaltoldkammeret,   deltes  tilsammen   i   tre   efter   statens 
dele:    et   dansk,    et   norsk   og   et  tysk  kammer,    alle  tre  fuld- 
stændig underordnede  finanskollegiet,    uden   ret  til  umiddelbar 
henvendelse  til  kongen.     Denne  opfattelse  af  administrationens 
nye  grundordning  iik  sit  ydre  udtryk  i  dette  kollegiums  instal- 
lering i  gehejmekonseljets   hidtilværende  lokale  \     Som  bekendt 
har  finanskoUegiets  forskellige  efterfølgere  indtil  vor  tid  bevaret 
disse   lokaler   gennem   alle   omskiftelser,    medens  udenrigsmini- 
steriet ved  statsforandringen  1848  —  49  opgav  sin  gamle  plads 
i  kancellibygningen. 

En  anden  institution,  som  fra  Struensees  tid  overlevede 
de  senere  omvæltninger,  var  „Københavns  hof-  og  sladsret**. 
Den  oprettedes  under  15.  Juni  1771  og  afløste  en  række  ældre 
domstole,  hvis  jurisdiktionsforhold  tildels  var  aldeles  forældede. 
På  stadens  rådhus  holdtes  der  selvfølgelig  fra  tidligere  tid  by- 
ting; det  var  delt  i  en  tingsret  og  en  politiret;  den  første 
holdtes  i  stuen,  den  anden  på  første  sal.  Begge  gik  op  i  den 
nye  domstol,  som  derefter  fik  navnet  stadsret.  Navnet  hofret 
hidrørte  fra  de  to  domstole  på  slottet:  hofretten  og  borgretten. 

>  Mi'ddelelser  fra  rentekammerai-kivet  1873 — 76.  s.  74  fF.  Urkunden  osv.  I  689 
ff.     PInn  over  kancellibygningen  1771,  i  kongerigets  arkiv. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  325 

Ejadvidere  ophævedes  fra  nu  af  kammerretten,  som  havde  været 
holdt  af  rentekammeret  og  pådømte  dels  regnskabsbetjentenes 
sager,  dels  spørgsmål  om  kongelige  oppebørsler.  Endelig  tamper- 
retten,  der  holdtes  på  universitetet  af  stiftamtmanden  og  kon- 
sistorium og  afgjorde  ægteskabssager  ^ 

Hof-  og  stadsretten  holdtes  første  gang  den  15.  Juli  1771 
i  de  32  mænds  sal  på  rådhuset.  Da  man  derefter  så  sig  om 
efter  en  varig  bolig,  indstillede  juslitiarius  i  retten  F.  Horn 
på  opfordring,  at  v.  d.  Lohes  gård  på  Købmagergade  (post- 
gården), som  kunde  fts  til  købs,  vilde  egne  sig  fortrinlig  til 
det  nævnte  brug;  der  udkrævedes  i  alt  mindst  26  værelser. 
Bekosteligheden  herved  skræmmede  dog  kabinettet  tilbage  og 
der  udgik  ordre  til  hofintendanten  at  skaffe  plads  i  en  af  de 
kongelige  bygninger.  Dette  førte  til,  al  retten  måtte  flytte  til 
Prinsens  palæ  i  Kalleboderne,  hvor  der  fandtes  6  værelser  til 
rådighed.     Således  stod  det  hen  til  efter  Struensees  fald. 

Ud  på  foråret  (1772)  klagede  justitiarius  over  den  aldeles 
utilstrækkelige  plads,  og  v.  d.  Liihes  gård  blev  igen  bragt  i 
forslag.  Samtidig  kom  der  imidlertid  andre  tilbud,  og  den  15. 
Oktbr.  1772  resolverede  kongen  gennem  finanskollegiet,  at 
retten  selv  skulde  købe  sig  en  gård  og  lade  den  indrette  for 
ialt  indtil  16,000  rdlr.  (51,200  kroner).  Derefter  erhvervedes 
gården  nr.  35  i  Østerkvarter,  på  Østergade  (efterslægtens  gård). 
Skødet  udstedtes  den  10.  Decbr.  1773;  købesummen  var 
14,000  rdb. 

Denne  gård  havde  1661  tilhørt  Nils  Trolle  og  var  der- 
efter bleven  købt  af  rentemesteren  Henrik  Møller,  som  ejede 
nabogården.  Senere  havde  den  tilhørt  etatsråd  Jens  Harbo 
(1684),  krigs-  og  admiralitetsråd ;  1739  tilskødedes  den  vin- 
handleren M.  Toyon  og  1747  udstedtes  der  et  privilegium  på 
den  at  være  vinhus  og  herberge.  Ti  år  efter  fik  S.  K.  Lyche 
skøde  på  den  og  fra  ham  kom  den  til  hans  efterfølger  i  ægte- 
skab, kaptejnløjtnant  i  søetaten  Rasmus  Arendrup,   som   igen 


1  Danake  aUas  II  115.     Meddelelser  fra  rentekammerarkivet  1873—76.  s    11.  87. 
H.  Matzeo,  Kbhvns.  universitets  retshistorie,  I  226  f. 


326  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

solgte  den   på  grund  af  sin  forflyttelse  til  Ålborg  og  fandt  eo 
køber  i  hof-  og  stadsretten^ 


1>.     1780—84. 

I  årene  1773 — 79  foretoges  der  ingen  forandringer  i  de 
bestående  forhold,  uden  for  så  vidt  som  Eristiansborg  yder- 
ligere toges  i  beslag  for  administrationen.  Allerede  i  1742 
havde  den  da  oprettede  bygningskommission,  som  overtog 
generalbygmesterens  hidtilværende  forretninger,  f&et  plads  på 
slottet;  den  afløstes  1771  af  en  ^overbygningsdirektør*^,  som 
fik  et  værelse  i  stuen  (damernes  etage).  Da  der  i  Januar  1773 
oprettedes  et  „bjergværksdirektorium^  for  de  norske  bjerg- 
værkssager,  indrettedc^s  det  i  2  værelser  i  slottets  nederste 
mezzanin,  og  ved  siden  af  det  fik  den  almindelige  enkekasse 
et  bogholderkontor.  I  året  1777  flyttede  som  alt  forhen  om- 
talt extraskattekontoret  fra  løngangens  kælder  op  i  stuen,  syd 
for  porten,  og  iiøjesterets  justitskontor  fik  plads  ved  siden  af 
rettens  andre  lokaler  i  kongeetagen.  Endelig  oprettedes  der 
1778  en  generalvejkommission  og  en  kvaBgsygekommission, 
og  også  de  fik  begge  deres  plads  på  slottet,  i  nederste  mez- 
zanin ^. 

Imidlertid  var  pladsen  også  bleven  for  trang  for  de  gamle 
kollegier,  såvel  som  for  det  store  kongelige  bibliothek,  medens 
hofi^et  begyndte  at  generes  af  det  overhåndtagende  forbrug  af 
værelser  på  slottet.  Man  nødtes  altså  til  at  gribe  til  mere 
alvorlige  midler  for  at  få  de  bestandig  voxende  krav  tilfreds- 
stillede. 

Den  8.  Februar  1779  købte  kongen  den  forhen  omtalte 
V.  d.  Lflhes   gård   på  Købmagergade   for  at  lade  den  indrette 


^  Jongtf,  KbhvD.,  s.  108.  Pakke  om  hof«  og  atadsretteos  gård  i  finanskoUefnets 
arkiv.  Skedet  i  rentekammerarkivet.  Kbhvns.  dipl.  1  756.  U  S^  III  710  (gården 
var  forhen  Kebinagerkvarter  36). 

'  Sloltetfl  inventarieregnskab  for  de  pågældende  år  (R.  K.  arkiveit.  Jooge, 
KbhvD..  s.  489.  500.  ^33. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIR  327 

til  posthus.  Den  betaltes  med  24,000  rdlr.  Gården  havde 
forhen  tilhørt  storkansleren  grev  Griffenfeldt  og  var  senere 
bleven  brugt  til  marskalsgård.  Generaipostamtet  flyttede  ind 
i  den  den  31.  Marts  1780,  og  tre  uger  efter  afleverede  det 
sine  lokaler  i  gården  bag  Børsen.  Mærkelig  nok  henstod  disse 
ubenyttede  i  halvandet  år,  da  så  bjergværksdirektoriet,  enke- 
kassen og  kvægsygekommissionen  flyttede  ind  i  dem  fra  deres 
rum  på  slottet,  efterat  hofmarskallatet  under  21.  Juli  1781 
havde  forlangt  dem  fjernedo,  før  hoffet  kom  til  byen  fra  Fre- 
densborg. 

Samtidig  med  købet  af  et  nyt  posthus  fremsattes  den 
plan,  ved  hjeelp  af  en  løngang  at  forbinde  det  gamle  med 
kancellibygningen.  Harsdorf  indleverede  alt  i  den  følgende 
måned  et  dobbelt  overslag;  et  på  en  løngang  med  underkørsel 
og  bibeholdelse  af  stalde  og  vognskure  på  grunden  (471  rdl.), 
et  andet  på  en  hel  bygning,  som  kunde  bære  forbindelsen 
(2847  rdlr.).  Da  man  stadig  trængte  til  mere  plads,  sejrede 
den  sidste  plan,  og  under  18.  April  1781  blev  der  givet  rente- 
kammeret kongelig  resolution  på  et  forslag  om  at  flytte  de 
kongelige  stalde  og  vognskure  fra  pladsen  mellem  kancelliet 
og  generalitetets  gård  —  den  gamle  grund  nr.  97  bag  Børsen 
—  og  derpå  at  opføre  en  ny  bygning.  Således  byggedes  i 
den  følgende  sommer  den  såkaldte  kommunikationsbygning, 
eller  som  den  også  ved  en  misforståelse  allerede  dengang 
nævntes:  Rosenkrans's  gård.  Det  var  ikke  let  at  gøre  pladsen 
ryddelig.  Vognremisserne  og  staldene  måtte  flyttes  til  prins 
Jørgens  ridebane  ved  staldmestergården,  og  her  måtte  der 
atter  skaffes  plads  ved  at  bortflytte  et  billedhuggerværksted 
(Grundts)  til  Fredriks  kirkeplads.  Bekostningen  herved  løb  op 
til  over  2400  rdlr. 

Selve  forbindelsesbygningen  mellem  kancelliet  og  generali- 
tetet  kom  til  at  bestå  af  kælder  og  to  etager;  den  nederste 
fik  en  port,  og  det  var  fra  først  af  påtænkt,  at  der  her  skulde 
indrettes  -en  stald.  Husets  længde  var  ialt  kun  24,  dybden 
14  alen,  så  der  kun  kunde  indrettes  en  række  kontorer  ud  til 


328  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

gaden  med  en  bagved  liggende  gang.  Denne  sattes  til  den 
ene  side  i  forbindelse  med  kancelliets  ]ange  gang,  som  yed 
denne  lejlighed  mistede  sit  ene  fag  vinduer,  til  den  andc  n  side 
gennem  generalitetets  gavl  med  gangen  i  dettes  sidefløj,  medens 
forhusets  gang  og  trappe  ved*  en  mur  fraskiltes  dette  for- 
bindelsespunkt.  Bygningen  opførtes  under  tilsyn  af  Harsdorf 
og  kostede  ialt  4655  rdlr.  Hertil  kom  strax  efter  indretningen 
af  et  arkiv  på  loftet,  som  bortliciteredes  for  500  rdlr. 

Hele  det  nye  hus  blev  ved  kongelig  resolution  af  23. 
Avgust  1781  overdraget  til  kommercekoUcgiet,  som  efler  kolle- 
giernes omdannelse  1773  havde  f%et  sine  lokaler  anvist  i  det 
forrige  gehejmekonsejl,  ved  siden  af  det  stærkt  reducerede 
finanskollegium.  Efterat  det  nu  havde  fraflyttet  disse,  opnåede 
finanskollcgiet  at  få  sine  anvisnings-  og  bogholderkontorer,  som 
det  alt  1771  havde  fået  af  rentekammeret,  samlede  ved  siden 
af  kollegiets  samlingsstue  og  sekretariat  ^ 

Neppe  var  indretningen  af  forbindelsesbygningén  tilende- 
bragt, før  der  også  gjordes  forslag  til  opførelsen  af  en  ny 
etage  på  det  tidligere  posthus's  østlige  (ældre)  halvdel  til  rente- 
kammerkontorer. Det  tiltrådtes  ved  kongelig  resolution  af  10. 
Juli  1783,  idet  der  bevilgedes  3621  rdlr.  til  dets  udførelse. 
Der  opnåedes  herved  en  tilvæxt  af  5  værelser,  af  hvilke  der 
dog  foreløbig  kun  var  brug  for  de  to;  den  hele  etage  var  40 ^  4 
alen  lang  og  13^''>  alen  dyb. 

Samme  dag  som  kongen  tiltrådte  planen  til  en  forbindelses- 
bygning,  den  18.  April  1781,  approberedes  også  planen  til  en 
udvidelse  af  bibliothckbygningen. 

Denne  havde  endnu  hele  sin  gamle  anvendelse:  i  stuen 
var  der  tøjhus,  på  første  snl  bogsamling,  på  anden  konstkam- 
mer.  Delte  sidste  var  til  forskellige  tider  bleven  tyndet  ud, 
så  dets  sale  i  forening  med  loftsrummet  endnu  var  nogenlunde 
tilstrækkelige  til  hvad  der  blev  tilbage.  1745  var  modellerne, 
som    vi    har    set,    bragte   ud    i   den   nye   pavillon  på  Holmen. 


>  Rentekam.:  kongl.  resol.  1781,  18.  April  og  23.  Avgust  (Kbhvns.  kootor  nr.  54-. 
192).     1783.  10.  og  24.  Febr.    Jonge,  Kbhvn.,  s.  438. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  329 

1748  var  de  danske  „og  gothiske'^  mønter  bleven  udskilte  og 
bragte  ind  i  danske  kancellis  arkiv,  hvor  justitsråd  Hjelm- 
stjerne  vilde  optage  en  katalog  over  dem,  som  så  videnska- 
bernes selskab  skulde  udgive.  Endelig  var  en  stor  del  af 
malerierne  afgivne  til  det  nye  galleri  i  løngangen. 

Nu  fattede  Guldberg  den  plan  at  danne  et  mønt-  og  me- 
daljckabinet  på  Rosenborg,  både  af  de  nordiske  og  fremmede 
mønter,  og  det  overdroges  til  Wiedewelt  at  indrette  et  pas- 
sende lokale  iil  det,  medens  samtidig  Georg  Zoega  sendtes 
udenlands  for  at  forberede  sig  til  at  overtage  dets  bestyrelse. 
Først  i  (fieråret  1784  blev  den  nye  lejlighed,  bestående  af  to 
værelser,  færdig;  men  Zoega  havde  samtidig  opgivet  at  vende 
tilbage  til  sit  fædreland,  og  først  da  Ramus  ved  århundredets 
udgang  fik  ansættelse  ved  kabinettet,  kom  det  til  sin  ret  som 
historisk  og  videnskabelig  samling  ^ 

Bibliothekbygningens  udvidelse  fandt  selvfølgelig  sted  imod 
vest,  ned  imod  tøjhuset.  Der  var  her  et  mellemrum  mellem 
de  to  store  bygninger  på  33 'A  alen;  en  løngang  med  under- 
kørsel, hvilende  på  pæle,  forbandt  tøjhusets  loft  med  en  bin- 
dingsværks bygning,  som  på  delte  sted  lå  op  imod  bibliotheket. 
Ved  kongl.  resolution  af  15.  April  1738  var  der  bevilget  479 
rdlr.  til  at  forny  denne  løngangsbygning,  som  forneden  var  21, 
foroven  28  alen  lang*.  Den  yderligere  forbindelse  med  slottet 
var  samtidig  gjort  nærmere  ved  opførelsen  af  løngangen  over 
de  høje  portbuer  mellem  kavallergården  på  den  ene,  ridebanen 
og  Tøjhusgade  på  den  anden  side.  Et  fag  vinduer  var  der- 
ved bleven  lukket  i  alle  tre  etager. 

Overslagene  til  forbindelsesbygningen  beløb  sig  til  henved 
20,000  rdlr.,  men  nedbragtes  til  godt  15,000  (48.000  kroner); 
der  skulde  herfor  ikke  blot  opføres  og  indrettes  en  husmasse 
på   337:2    alens   la>ngde,    21    alens   dybde  og  3  etagers  højde, 


1  K.  Molbech,  Videnskabernes  selskabs  historie,  s.  23  Genealogisk  arkiv  s.  297. 
Konstkammerinventar  af  177&,  s.  1.  16.  278  (kongerigets  arkiv).  A.  D.  Jørgensen,  Georg 
Zoega,  s.  6&.  84.  179  (med  kildeangivelserne). 

*  Dokumenter  og  tegning  ved  Kbhvns.  kontor  173S,  nr.  328. 


330  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

men  hele  den  ældre  bygning  skulde  tillige  underkastes  en 
gennemgribende  reparation.  Alle  vinduerne  i  bibliotheket 
skulde  således  laves  om  for  at  kunne  give  mere  lys;  isteden- 
for  6  rammer  i  hver  karm  med  små  ruder  sattes  der  4  med 
store  ruder;  det  beregnedes,  at  lysfanget  derved  vilde  vinde 
henved  4  kvadratalen. 

Bygningsarbejderne  udførtes  i  årene  1781 — 85  efter  Hars- 
dorfs  plan  og  under  tilsyn  af  bygningsinspektør  Zuber.  Biblio- 
theket vandt  herved  to  sale  på  29  ><  18  alens  størrelse,  af 
hvilke  den  øverste,  i  konstkammeretagen ,  blev  bestemt  til 
nordisk  literatur.  Ved  samkne  lejlighed  blev  det  gamle  stats- 
rådsværelse  i  husets  østlige  gavl  åbnet  og  bestemt  til  hånd- 
skriftsamling, medens  det  tilsvarende  i  den  vestlige  gavl,  det 
senere  udlånskontor,  fik  en  kakkelovn  og  således  indrettedes 
til  stadigt  vinterbrug.  Stueetagen  måtte  overlades  til  militær- 
etaten for  at  opnå  dens  samtykke  til  sammenbygningen  med 
tøjhuset  \ 


V.    Omflytninger  og  udvidelser  Indtil  1848. 

I.     Slottets  og  admiralitetshygningens  brand  1794 — 95. 

Den  26.-27.  Februar  1794  gik  Kristiansborg  hovedbyg- 
ning næsten  fuldstændig  op  i  luer.  Branden  opstod  så  plud- 
selig og  med  så  stor  voldsomhed,  at  forholdsvis  kun  lidet 
blev  reddet  fra  ødelæggelsen.  Løngangene  mod  syd,  til  kan- 
celliet og  til  bibliotheket,  delte  skæbne  med  hovedbygningen. 

Ved  denne  ildsvåde  var  en  række  statsinstitutioner  blevne 
hjemløse  og  de  spredtes  nu  for  en  tid  til  forskellige  steder. 
Finanskontorerne  flyttedes  til  bankbygningen  ved  Børsen,  højeste- 
ret og  generalvejkommissionen  til  Prinsens  palæ,  malerisam- 
lingen bragtes  til  kapellet  i  Holmens  kirke.    Det  var  lykkedes 

>  Weriauflf,  Hiaioriskc  enerretniiiger  om  det  store  kongelig«  biblioUiek.  s.  906  f. 


CENTRALADIflNISTRATIONENS  OSV.  BYGNUMGSHLSTORIE.  331 

konstkanunerforvalteren  Lorens  Spenglers  sød  og  medhjælper 
Johan  Konrad  Spengler  ved  sin  åndsnærværelse  og  sit  mod  at 
redde  hele  hovedmassen  af  galleriets  konstværker;  kun  7  af 
de  60  stykker  gik  ved  denne  lejlighed  til  grunde.  Også  fra 
de  nærmest  liggende  værelser  på  slottet  blev  en  stor  del  af 
konstkammerets  mcderier  lykkelig  reddede.  I  løbet  af  natten,  da 
det  måtte  synes  tvivlsomt,  om  ikke  branden  vilde  forplante 
sig  over  i  bibliothekbygningen,  lod  han  endvidere  konstkamme- 
rets sager  bringe  i  behold  til  grev  Lerches  gård,  som  dengang 
beboedes  af  gehejmerådinde  Stampe,  ligesom  forbindelsen  gen- 
nem den  vestlige  løngang  så  vidt  muligt  blev  ødelagt  ^ 

Der  måtte  tænkes  på  nye  rum  til  de  forskellige  finans- 
institutioner, som  ikke  kunde  blive  i  bankbygningen,  og  den 
16.  Maj  1798  resolverede  kongen,  at  „kancelliløngangen^  (den 
kaldes  nu  også  kavallerløngangen)  helt  skulde  indrettes  til 
finanskontorer,  således  at  dog  kongeetagen  ikke  genopførtes. 
Bekostningerne  herved  ansloges  til  20,000  rdlr. 

De  nødvendige  byggearbejder  var  tilendebragte  i  vinteren 
1799—1800,  og  den  12.  Februar  i  det  sidstnævnte  år  bevil- 
gedes der  2500  rdlr.  til  indbo.  Der  indrettedes  ialt  14  kon- 
torer foruden  arkiv  og  zahl kammerkassen  i  kælderen.  I  stuen 
fandtes  foruden  zahlkammerets  kassererkontorer  også  skat- 
kammer- og  annuitetskontoreme ;  i  mezzaninen  derimod  finans- 
kollegiets  koUegiestue ,  sekretariat  og  arkiv,  ligesom  også 
sekretariatet  for  den  synkende  fond.  I  de  følgende  år  fik 
direktionen  for  statsgælden  og  den  synkende  fond  endvidere  7 
værelser  i  slottets  stueetage^. 

Også  den  vestlige  løngang  kom  efter  slotsbranden  til  an- 
vendelse. Bibliotheket  udvidedes  i  disse  år  overordenlig  med 
flere  store  bogsamlinger,  og  pladsen  viste  sig  alt  for  ind- 
dcrænket.  Dertil  kom,  at  det  den  15.  November  1793  var 
bleven    erklæret   for   et    offenligt    bibliothek    og    at   man  altså 


>  Genealoguk  arkiv  s.  296  ff. 

«  Kg),  reøol.   ITSSp  16.  Maj;  R.  K.  bygningskontor,  D.  2&8&.  1800,  12.  Febr.  (nr. 
biO).    SUnn.  Kbhvn.,  s.  47a  181. 


332  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

måtte  være  betænkt  på  at  skaffe  plads  til  de  videnskabsmænd, 
som  måtte  ville  benytte  det.  Der  foretoges  da  et  mageskifte 
med  konstkammeret,  således  at  dette  fik  det  forhenværende  stats- 
rådsværelse  mod  øst,  medens  bibliotheket  fik  de  nærmeste  mm 
ved  siden  af  den  Harsdorfske  sal  i  konstkammeretagen.  Her 
indrettedes  der  nu  en  læsesal  for  besøgende,  og  en  del  af 
løngangen  fra  bibliotheket  til  slottets  mezzanin,  som  netop 
udmundede  her,  toges  til  bogsal.  Denne  er  ialt  65  alen  lang 
og  13'  j  alen  bred  og  repræsenterer  altså  en  ikke  ubetydelig 
forøgelse  i  rum;  men  den  var  i  mange  år  både  fugtig  og 
mørk.  Biblioihekaren,  den  fortjente  Moldenhawer,  omgikkes  der- 
for allerede  nu  med  den  tanke  helt  at  få  konstkammeret  flyttet 
ud  af  bygningen;  men  denne  foransti\ltning  lod  dog  endnu 
venie  på  sig  en  hel  menneskealder  ^ 

Den  4.  Maj  1803  nedsattes  der  en  kommission  ^angående 
slottets  og  et  råd-  og  domhus's  opbyggelse",  under  forsæde  af 
statsministeren  K.  D.  F.  Reventlov;  dens  bygmester  var  pro- 
fessor Hansen.  I  det  nye  råd-  og  domhus  fik  den  imidlertid 
til  „landsoverret"  udvidede  „hof-  og  stadsret"  sine  lokaler, 
og  den  19.  Oktober  1815  resolverede  kongen,  at  dens  hidtil- 
værende gård  på  Østergade  skulde  bruges  til  forskellige  fabrik- 
anlæg, en  bestemmelse,  som  dog  kort  efter,  den  12.  Januar 
181G.  tilbagekaldtes. 

Hvad  slotsbygningen  angår,  da  fik  den  endnu  ingen  umid- 
delbar interesse  for  de  her  behandlede  institutioners  lokal- 
historie, uden  for  sa  vidt  som  højesteret  igen  fik  sin  festsal  i 
den  sydlige  hovedfloj,  medens  i  mellemtiden  rettens  højtidelige 
åbning  havde  fundet  sted  på  Rosenborg.  Den  29.  November 
1828  reskriberede  kongen  til  bygningskommissionen,  at  han 
ønskede  at  se  arbejderne  ved  denne  sal  fremmede  så  meget, 
at  rettens  højtidelige  åbning  kunde  finde  sted  her  i  det  føl- 
gende års  Marts  måned.      Salen,   som  bekendt  den  nuværende 


1  Werlauff.  Kgl.  bibiiotheks  historie,  s.  ^290  f.  2)8. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  333 

folketingssal,  kom  i  det  nye  slot  til  at  ligge  i  stuen,  ikke  som 
forben  i  kongeetagen'. 

Rettens  daglige  lokaler  fandtes  derimod  efter  branden  ikke 
mere  på  Kristiansborg,  men  i  det  såkaldte  Prinsens  palæ,  eller 
palæet  i  Kalleboderne,  en  bygning,  som  fra  denne  tid  af  spiller 
en  betydningsfuld  rolle  især  i  vore  samlingers  historie. 

Den  rige  købmand  Vigand  Mikkelbecher,  kongens  kælder- 
mester,  havde  i  Kalleboderne  eller  Frederiksholm,  som  dette 
fra  stranden  indvundne  kvarter  også  kaldtes,  ladet  opfylde  og 
bebygge  forskellige  store  grunde,  således  at  endog  Ny  vester- 
gade i  daglig  tale  kaldtes  Vigandsgade.  I  Stormgade  ejede 
han  ligeledes  en  gård,  som  fordum  havde  tilhørt  Hans  Schak; 
her  var  der  indrettet  et  reformert  kapel,  og  dronning  Charlotte 
Amalies  hofjpræst  Dr.  Muschulus  boede  i  samme  gade  i  et  sted, 
som  tilhørte  dronningen^. 

Da  kong  Fredrik  IV  lod  en  stor  del  af  slottet  nedbryde 
for  at  ^opføre  det  fra  nyt  af,  købte  han  først  Vigands  store 
gård  ud  til  kanalen  tilligemed  nabogården  og  lod  her  et  palæ 
opføre  til  midlertidig  bolig  for  hoffet.  Senere  overlodes  det  til 
kronprinsen,  efter  hvem  det  fra  nu  af  i  reglen  opkaldtes.  Ved 
denne  lejlighed  udvidedes  sidefløjen  til  Ny  vestergade  til  sin 
nuværende  længde.  Da  endel  år  efter  den  unge  kronprins 
(Fredrik  V)  efter  sit  giftermål  skulde  indrettes  sammesteds, 
fandt  man  pladsen  for  snæver,  og  der  foretoges  derfor  en  om- 
bygning i  årene  1743  —  44,  hvorved  hovedfløjen  rykkedes  ind 
fra  gaden,  således  at  der  foran  den  blev  lagt  en  stor  gård, 
omgiven  af  høje  sidefløje,  der  atter  til  gaden  er  forbundne  ved 
en  lav  løngang. 

Efter  tronskiftet  1746  beboedes  palæet  af  forskellige  fyr- 
stelige personer,  høje  statsembedsmænd  osv.,  så  det  endog 
kunde  kaldes  ;,de  adeliges  Vartov"  *'^. 

Af  offenlige   institutioner   var   det   kongelige  landhushold- 


>  SloUbygningskommissionenn  arkiv  (i  kongerigets  arkiv).    Sterm  s.  518. 
"  KbhvDs.  dipl.  lU  693  f.  790.    SloUinventaret  har  kapellet  i  Vigands  hus. 
3  Danske  aUas  II  106  f.    Trap  (2.  udg.)  11  192. 


334  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

ningsselskab  det  første,  som  i  året  1771  faer  opslog  sin  bo- 
pæl. I  årene  1772—73  var,  som  vi  har  set,  hof-  og  stads- 
retten  anbragt  i  palæets  værelser,  indtil  den  fik  sit  ^et  sted 
på  Østergade.  Ved  kabinetsordre  af  18.  Januar  1776  tildeltes 
der  endelig  videnskabernes  selskab  to  værelser;  det  havde 
indtil  den  tid  holdt  sine  sammenkomster  hos  de  to  første 
præsidenter:  grev  J.  L.  Holstein-Ledreborg,  1742 — 63.  og  grev 
Otto  Thott,  1763—70,  og  derefter  hos  sekretæren  H.  Hjelm- 
stjerne.  Efter  slotsbranden  måtte  selskabet  imidlertid  igen 
fortrække  for  højesteret  og  generalvejkommissionen  (ordre  af 
13.  Marts  1798).  Det  fik  nogen  tid  efter  erstatning  i  et  par 
værelser  med  forstue  i  staldbygningen  ved  Kristiansborg. 
Retten  holdtes  i  den  såkaldte  riddersal  i  hovedbygningens 
anden  etage;  flere  andre  værelser  var  selvfølgelig  tagne  i  be* 
slag  til  justitssekretæren,  arkivet  osv.  Generalvejkommissionen 
havde  to  værelser  i  den  øverste  etage.  —  Nogle  år  efter  kom 
hertil  også  extraskattekommissionen'. 

Slotsbranden  kom  ikke  til  at  stå  ene.  1  det  følgende  år 
(1795)  den  5.  Juni  udbrød  der  en  ildløs  på  Holmen,  som  i 
den  følgende  nat  og  de  to  nærmeste  dage  lagde  hen  ved  en 
tredjedel  af  byen,  ialt  hen  ved   1000  huse,  i  aske. 

Admiralitetsbygningen  ved  Holmens  kirke  var  et  af  de 
første  ofre  for  luerne.  Dens  tomter  blev  liggende  urørte  i  en 
menneskealder,  indtil  der  1827  opførtes  et  søkortarkiv  på  en 
del  af  dem.  Det  blev  i  året  1874  nedbrudt  og  pladsen  ladet 
åben.  efterat  imidlertid  Holmens  kanal  var  forsvunden  og  alle 
omgivelser  forandrede^.  Da  admiralitetsbygningen  brændte, 
var  det  134  år  siden  kong  Fredrik  III  først  havde  ladet  krigs* 
kollegiet  indrette  i>å  delte  sted,  på  stadens  gamle  Østervold. 

Det  forenede  „admiralitets-  og  kommissariatskollegiuni'* 
flyttede   efter  branden  ind  på  Holmen,    i  en  bygning  skråt  for 


*  Jonge,  Beskr.  af  Kbhvn.,  s.  6d.  K.  Molbech,  Det  kongl.  danske  Yiden8kaberDe& 
selskab8  historie,  s.  36.  142  f.  147  f.  154.  16&  158  f.  297  f.  Inventarieregnskaber  for 
det  kgl.  palæ  i  Kallebodeme. 

'  Trap  (-2.  udg  )  II  30.  131.    Rawert,  Beretning  om  ildebranden  1796. 


I 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINC.SHISTORIE.  335 

indgangsbroen,  som  i  slutningen  af  kong  Kristian  VI's  rege- 
ring var  bleven  opført  til  kadetakademi,  men  efter  opførelsen 
brugtes  til  bolig  for  den  ældste  ekvipagemester,  til  Holmens 
kontorer  og  konstrukiionskommissionen,  „dels  også  til  et  avdi- 
torium  for  en  professor  matheseos  og  de  søofficerer,  som  har 
lyst  at  høre  i  visse  timer  de  forelæsninger,  der  har  hensigt 
til  skibsbyggeri  og  andet,  som  på  nogen  måde  hensigter  til 
marinen".  Allerede  dengang  holdt  dog  også  selve  admiralitetet 
„i  særlige  tilfælde*'  sine  møder  her.  Fra  1795  af  blev  det 
kollegiets  faste  sæde,  indtil  dette  som  marineministerium  70 
år  ef!er  ved  Holmens  overgang  til  staden  måtte  fortrække. 

Admiralitet sbygningen  var  et  meget  anseligt  hus,  66 V:^ 
alen  langt  og  18  alen  dybt,  med  to  pavilloner  og  et  midter- 
parti af  18 Vs  alens  bredde  og  27  alens  dybde;  det  havde  to 
etager  og  en  mansard.  Foruden  det  forenede  kollegium  gav 
det  plads  til  flere  af  Holmens  kontorer,  et  forelæsningsværelse 
og  officerernes  bibliothek^ 

Den  store  ildebrand  havde  for  administrationens  øvrige 
bygninger  den  heldige  virkning,  at  der  overalt  byggedes  brand- 
faste gavle  ind  i  dem.  Man  havde  i  Holmens  store  magasin- 
bygning gjort  den  erfaring,  at  sådanne  gavle  formåede  fuld- 
stændig at  stanse  ildens  fremskridt,  og  de  indsattes  derfor  i 
de  følgende  år  efterhånden  både  i  den  gamle  kancellibygning 
og  i  generalitetets-  og  kommercekollegiets  bygninger.  Ikke 
mindre  end  7  grundmurede  gavle  med  dobbelte  jerndøre  i  alle 
etager  blev  ved  denne  lejlighed  opmurede,  ligesom  trædøre  flere 
andre  steder  erstattedes  af  jerndøre.  Bekostningen  herved  løb 
op  til  8600  rdlr. 

En  anden  tilsvarende  forholdsregel  var  den,  at  kancelliets 
store  hjørnekælder  indrettedes  til  rentekammerarkiv  og  modtog 
sagerne  fra  bygningens  loft,  hvor  deres  tilstedeværelse  med 
rette  ansås  for  en  brandfare^. 


«  Thurah,  Hafnia  hodieraa,  s.  212  (fig.  76).    Danske  atlas  II  151.    Garde  m  ^90 
S.  Sterm,  Beskr.  over  Kbhvn.,  s.  407. 

«  Kongl.  reeol.  af  1797,  29.  Marts  og  &  Maj;  1799,  16.  Jan. 


336 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 


2.     Lerches  gård  (1806)  og  senere  udvidelser. 

Der  oprettedes  den  3.  Juni  1805  en  „direktion  for  univer* 
sitetet  og  de  lærde  skoler"^,  bestemt  til  at  samle  hele  det 
lærde  undervisnings  væsen,  som  hidtil  havde  været  delt  melieBi 
universitetets  patron  og  kancelliet,  under  en  fælles  styrebe. 
Der  skaffedes  strax  samtidig  et  selvstændigt  lokale  til  åem 
ved  købet  af  grev  Lerches  gård  bag  Børsen,  ved  siden  af 
generalitetet.  Købekontrakten  af  resp.  13.  og  25.  Juni  stad^ 
fæstedes  af  kongen  ved  resolution  af  17.  Juli.  Købesummen 
var  sat  til  86,000  rdlr.  (275,200  kroner). 

Som  vi  alt  forhen  har  set,  havde  denne  gård  til  sin  tid 
tilhørt  grevinde  Moth  og  sønnen  admiral  Gyldenløve;  den  var 
af  hende  lagt  sammen  af  fire  ældre  ejendomme,  af  hvilke 
præsident  Bølche  ejede  den  ansehgste  (1661,  1668),  den  i 
hvilken  grevinden  selv  boede.  Ulrik  Kr.  Gyldenløve  døde  1719» 
i  samme  år  som  moderen,  og  efter  den  tid  træffer  vi  admiral 
Gabel  boende  der,  ligesom  viceadmiral  Sehested  havde  boet 
der  engang  samtidig  med  Gyldenløve  (1714).  Efter  Gabels 
bortgang  fra  hovedstaden  (1725)  boede  der  i  nogle  år  en 
justitsråd  Eichel  i  denne  ejendom,  derpå  gehejmeråd  Ivir 
Rosenkrans  (1731 — 40).  Ved  hans  afgang  fra  statstjenesiea 
og  bortflytning  fra  hovedstaden  gik  den  over  i  kongens  eje  og 
kort  efter  opførtes  den  nuværende  anselige  hovedbygning,  dog 
kun  med  to  etager,  ligesom  nabohuset,  der  samtidig  indrettedes 
til  generalkommissariat.  Den  første  beboer  var,  som  vi  har 
set,  prinsen  af  Wflrtemberg-Oels ;  efter  hans  bortgang  købtes 
den  af  generalen  grev  Lerche,  som  var  overkrigssekretær  og 
altså  havde  sine  forretninger  lige  ved  siden  af.  Den  blev  lagt 
til  grevskabet  Lerchenborg,  men  udlejedes  helt  eller  delvis  i 
de  følgende  år.  Således  boede  den  franske  general  Si.  Ger- 
main  her  i  den  tid,  da  han  styrede  vort  hærvæsen.  Senere 
boede  Henrik  Stampe  her  og  efter  ham  hans  enke;  derimod 
er  det  en  fejl,  når  man  har  nævnt  ham  som  ejer  af  stedet 
eller   endog   bestemt   som   den,    af  hvem   kongen   skulde  have 


j 


i 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 


337 


købt  den.  Sælgeren  var  i  virkeligbeden  lensgreven  af  Ler« 
cbenborg,  kammerberre  Kristian  Lercbe^. 

Den  11.  Juli  1806  resolverede  kongen,  at  der  for  at  for- 
mindske faren  for  ildsvåde  og  vinde  plads  istedenfor  den  ældre 
mansard  skulde  sættes  en  hel  etage  til  gaden  på  Lercbes 
gård  —  bekostningerne  ansloges  til  13,000  rdlr.  — ,  samt  at 
den  skulde  optage  foruden  universitetsdirektionen  også  det 
tyske  kancelli  og  kommercekoUegiet.  Disse  sidste  bestem- 
melser kom  dog  ikke  til  udførelse.  I  året  1810  klages  der 
over,  at  gården  ikke  som  påtænkt  har  lettet  de  øvrige  byg- 
ningers besværligbeder  m.  h.  t.  plads,  men  at  den  er  bleven 
taget  i  brug  af  højst  forskellige  institutioner:  universitetsdirek- 
tionen. feltkommissariatet,  kommissionen  for  Sjællands  provide- 
ring,  Københavns  amtstue  osv.,  ligesom  det  kongelige  biblio- 
thek  her  havde  sit  oplag  af  dubletter. 

Det  var  dog  forgæves,  at  rentekammeret  ved  feltkommis- 
sariatets ophævelse  i  dette  år  søgte  at  få  plads  til  sine  nye 
skattekontorer  og  foreslog  at  tage  flere  rum  i  Prinsens  palæ  i 
brug  for  administrationen.  Særlig  tænktes  der  på  kreditkasse- 
direktionen,  som  skulde  have  en  v.  d.  Lahes  lejlighed,  selvføl- 
gelig imod  godtgørelse  til  denne.  Finanskollegiet  foreslog  samti- 
dig at  lade  direktionen  for  den  vestindiske  gælds  likvidation  få 
plads  i  palæet.  Ved  resolution  af  27.  Septbr.  (1810)  udtaltes 
det,  at  der  ingen  disponibel  plads  fandtes  på  Prinsens  palæ 
og  at  rentekammeret  altså  måtte  skaffe  den  andensteds.  Åxet 
efter,  den  10.  Septbr.  1811,  pålagdes  det  på  samme  måde 
kammeret  at  skaffe  plads  til  den  da  oprettede  kanal-,  havne- 
og  fyrdirektions  sekretariat  og  arkiv.  Overalt  synes  der  at 
have  været  mangel  på  rum,  især  til  det  overhåndtagende  antal 
direktioner  og  kommissioner. 

Freden    i   Kiel   i   Januar    1814    med    afståelsen  af  Norge 


>  Kbhvna.  tiipl.  I  787.  U  8ia  m  678.  R.  K.  skattemandtal  1714  ff.  K.  K. 
GabeU  OTenekretær  i  krigskancelliet  og  admiralitetet,  blev  17*25  stiftamtroand  i  Ribe. 
Hojer,  Fr.  IV,  II  207.  Danske  aUas  II  J58.  Danske  Vitruv.  I  89.  Trap  (2.  udg.)  II 
197.    Kabekontrakteo  er  vedheftet  kgl.  resol.  af  17.  Juli  1805. 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.  2z 


a 


>«%v   ^ 


338  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGN1N6SHIST0R1E. 

forandrede  selvfølgelig  dette  forhold  aldeles.  I  årets  løb  ind- 
skrænkedes kontorernes  antal  i  alle  kollegier;  rentekammeret 
nedlagde  6,  toldkammeret  9,  danske  kancelli,  generalitetet  og 
admiralitetet  hver  2,  finanskollegiet  et,  altså  ialt  22  kontorer. 
Hertil  kom  den  store  omdannelse  i  Februar  1816,  som  op- 
hævede en  række  af  de  midlertidige  direktioner  og  kommis- 
sioner og  indordnede  deres  forretninger  under  tre  kollegier: 
finansdeputationen,  direktionen  for  statsgælden  og  den  syn- 
kende fond,  og  direktionen  for  den  almindelige  pensionskasse. 
Pladsen  blev  nu  for  en  tid  så  rigelig,  at  det  ved  resolution 
af  20.  Marts  1816  endog  tillodes  at  udleje  lokaler  i  konimuni- 
kationsbygningen  til  stempelpapirforvalteren  til  oplag  og  ud- 
salg af  papir  og  kort. 

I  de  følgende  år  udvidedes  tid  efter  anden  igen  de  be- 
stående institutioner  og  bygningerne  optoges  atter  fuldstændig 
af  kontorer.  Da  derfor  kollegiernes  arkivvæsen  trængte  til 
nye  lokaler,  nødtes  man  til  igen  at  tænke  på  at  bygge,  og  da 
dette  under  de  daværende  forhold  havde  sine  store  vanskelig- 
heder, kom  man  til  for  første  gang  til  administrationens  brug 
at  lægge  beslag  på  det  store  provianthus. 

Det  lå  i  sagens  natur,  at  rentekammerets  arkiv  mere  end 
de  andre  kollegiers  stadig  måtte  udvides  efter  en  stor  måle- 
stok, især  på  grund  af  de  omfattende  regnskabsrækker,  som 
her  revideredes.  Efterat  derfor  alt  kort  efter  kancellibygningens 
indretning  3  af  dens  arkiv  lokaler  var  tagne  i  brug  til  kammerets 
sager,  indrettedes  der  senere  et  arkiv  på  loftet,  og  i  året  1778 
toges  de  to  af  gehejmearkivbygningens  østlige  hvælvinger  i 
brug  til  deri  dels  at  opbevare  de  hertil  afleverede  kammer- 
sager fra  Kiel  (efter  mageskiftet  1773  og  ophævelsen  af  det 
særlige  kammer  i  Kiel  1777),  dels  at  anbringe  en  del  af  sa- 
gerne fra  kancelliets  loft^  Efter  de  store  ildebrande  indret- 
tedes endvidere,  som  vi  har  set,  hjørnekælderen  i  kancellibyg- 


1  Rentekammerets  kgJ.  resol.  ved  Kbhvns.  kontor  1778,  nr.  1^     1781,  ^  Avg. 
sat.  nr.  19-2  (Meddelelser  fra  R.  K.  arkivet  1871,  s.  XLVI  ff.  LIV  fT.). 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  339 

ningen  til  arkiv,  for  at  lofterne  helt  kunde  holdes  fri  for  disse 
brandfarlige  genstande. 

Imidlertid  vozede  arkivmassen  atter  op  og  tiltrods  for  tal- 
rige kassationer  lykkedes  det  ikke  at  holde  den  indenfor  de 
grænser,  som  de  daværende  lokaler  syntes  at  kræve.  I  året 
1826  fremsattes  derfor  den  plan  at  opføre  et  helt  nyt  arkivhus 
i  gfirden  meUem  kancelliet  og  generalkommissariatets  sidefløj 
(posthusfløjen).  Der  blev  lavet  en  tegning  og  gjort  et  overslag 
på  16,794  rdlr.;  bygningen  skulde  være  34  alen  lang,  20 
alen  bred  og  kun  have  én  etage.  Dens  bestemmelse  skulde 
bl.  a.  være  den  at  modtage  de  i  året  1816  ophævede  institu- 
tioners arkiver,  som  nu  anmeldtes  fra  de  forskellige  finans- 
kontorer eller  henlå  på  ^dertil  upassende  steder,  f.  ex.  i  kæl- 
derne  under  Børsen,  hvor  de  var  udsatte  for  bedærvelse".  Den 
plan  at  lægge  en  arkivbygning  ind  i  Rosenkrans's  gård  blev 
dog  heldigvis  ikke  udført;  der  blev  givet  anvisning  på  kæl- 
deren under  Kristiansborg ;  senere  tænkte  man  på  slottets  til- 
bygninger. Endelig  i  året  1831  optog  man  en  tanke,  som  alt 
tidligere  var  bleven  fremsat,  den  at  benytte  provianthusets 
komlofler  til  arkiv.  Ved  skrivelse  af  31.  Oktober  1820  havde 
admiralitetskollegiet  alt  tilbudt  denne  udvej,  da  lofterne  efter 
flådens  tab  ikke  mere  brugtes  i  samme  omfang  som  forhen; 
nu  gik  det  atter  ind  på  tanken  efter  en  fornyet  undersøgelse 
(10.  Januar  1832),  og  under  18.  Juli  approberede  kongen 
planen  til  en  indretning  af  to  etager  i  fire  pillefag  af  proviant- 
huset med  det  absolut  fornødne  apparat  af  hylder.  Denne 
indretning,  som  ialt  kun  kostede  omtrent  4000  rdlr.,  tilende- 
bragtes i  løbet  af  et  årstid;  men  det  lokale,  som  således  blev 
overdraget  rentekammerarkivet,  var  så  tarveligt  som  vel  muligt. 
De  tykke  mure  fra  Kristian  IV's  tid,  forsynede  med  små  lave 
vinduer  istedenfor  de  tidligere  luger,  tillod  hverken  lys  eller 
luft  at  gennemtrænge  de  store  kolde  rum,  og  hylderne  af 
umalede  iyrrebrædder  stiUedes  tæt  op  til  hinanden  for  at  få 
pladsen    benyttet   i    videst    mulig    udstrækning.      Den    vundne 

plads  var  i   virkeligheden  også  betydelig;    lokalet  var  47  alen 

22* 


340  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

langt  og  (udvendig)  27  Vs  alen  bredt  og  omfattede  som  nævnt 
to  etager.  Det  stødte  op  til  gehejmearkivet,  med  hvis  hvæl- 
vinger det  i  begge  etager  stod  i  forbindelse  ved  jerndøre.  Da 
rentekammeret  samtidig  havde  netop  disse  to  hvælvinger,  der 
atter  stod  i  forbindelse  med  kancellibygningen,  i  hvilken  arkiv- 
kontoret selvfølgelig  fandtes,  måtte  de  nye  rum  siges  på  en 
meget  heldig  måde  at  slutte  sig  til  de  ældre,  såvel  som  til 
selve  kollegierne  ^ 

I  kong  Kristian  VIlI's  tid  fandt  der  et  par  udvidelser  sted, 
som  dog  ikke  gik  udenfor  koUegiebygningernes  egen  grund. 

I  foråret  1844  nødtes  rentekammeret  til  for  at  skafiPe 
plads  at  henvende  sig  til  generalkommissariatet,  som  efter- 
hånden havde  fået  anvist  forskellige  lokaler  i  de  civile  kolle- 
giers bygninger,  med  ønske  om  at  få  disse  tilbage.  Dette 
kollegium  var  ved  forordning  af  20.  Januar  1808  oprettet  af 
det  tidligere  generalitets-  og  kommissariatskoUegium ,  idet 
hærens  kommandosager,  som  hidtil  havde  gået  gennem  dettes 
generalitets-  og  kommandokontor,  udskiltes  og  henlagdes  under 
den  højstkommanderende  general  og  den  ny  oprettede  general- 
stab. Denne  deltes  igen  i  en  generaladjutantstab  og  en 
generalkvartermesterstab,  af  hvilke  den  første  med  sit  bureau 
fik  sæde  på  Amalienborg  (Kristian  VIl's  palæ),  i  kongens 
umiddelbare  nærhed;  den  fik  efter  tronskiftet,  ved  parolbefaling 
af  30.  December  1839,  navn  af  „bureau  for  armeens  kommando- 
sager'^.  Generalkvartermesterstaben  fik  bolig  i  sidebygningen 
til  det  Reventlovske  palæ,  den  såkaldte  „guide-kaserne^  i 
Biancogade  (Fredericiagade) '^.  Imidlertid  var  også  general- 
kommissariatskollegiets  forretninger  i  årenes  løb  tiltagne  så 
meget,  at  der  ikke  nu  kunde  være  tale  om  at  opgive  noget  af 
den  plads,  det  indtog  i  bygningerne,  og  kongen  resolverede  da 
under  24.  Juli  (1844),  at  der  måtte  anvendes  indtil  8000 
rbdlr.  på  opførelsen  af  en  ny  etage  på  kollegiets  gård  isteden- 

1  Meddelelser   fra    rentekammerarkivet    1871,    8.    LXXXi   ff.      Bygningi^oamal 
1861.  17  b. 

'  Sterm,  Kbhvn.,  s.  69.    J.  Davidsen,  Det  gamle  Kbhvn.,  Il  13S. 


CENTHALADMJNISTBATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  341 

for  den  daværende  trefags  kvist.  Den  herved  opnåede  for- 
øgelse i  plads  var  ikke  ringe,  især  da  loftsetagen  samtidig 
opførtes  som  mansard.  Husets  længde  er  (udvendig)  467« 
alen,  dets  dybde  18  alen  og  hver  etages  flademål  altså  837 
□  alen. 

I  det  følgende  år  nødtes  man  ikke  des  mindre  til  at  skaffe 
yderligere  plads  i  Lerches  gård,  men  her  fandt  man  på  en 
anden  udvej.  Da  nemlig  „komiteen  i  anledning  af  den  nye 
matrikels  indførelse"  (oprettet  ved  kongl.  resol.  af  19.  Septbr. 
1840)  trængte  til  en  udvidelse  af  sine  små  lokaler  i  forhuset, 
kunde  de  ikke  mere  skaffes  tilveje  i  dette,  men  måtte  indrettes 
i  en  staldbygning  ud  til  provianthuset.  Lerches  gård  var  den- 
gang opt€Lgen  af  en  række  forskellige  institutioner:  universitets- 
direktionen,  enkekassen^  det  tyske  kancelli,  domænebestyrelsen, 
det  islandske  kontor  under  rentekammeret,  landvæsens-  og 
matrikelkontoreme ,  karantænedirektionen  og  forskellige  revi- 
sionskontorer. 

Der  var  samtidig  med  gårdens  køb  bleven  indrettet  en 
beboelseslejlighed  for  etatsråd  Arentz  i  det  smukke  havehus 
ved  stranden  (syd  for  nuværende  fiskehal).  Efter  hans  enkes 
død  overlodes  det  til  konferensråd  Rothe.  Det  var  et  toetages 
grundmuret  hus,  dertil  den  smukke  have  med  100  frugttræer 
og  en  staldbygning  med  rullestue  osv.  Dette  udhus  til  Lerches 
gård  ligger  helt  inde  på  generalitetsgårdens  oprindelige  grund 
og  er  øjensynlig  opført  efterat  dennes  sidefløj  var  bleven  ført 
helt  over  imod  provianthuset  (1741).  Da  hele  haven  lige  over 
til  kancellibygningen  forhen  var  bleven  henregnet  til  Rosen- 
krans's ejendom,  var  det  intet  under,  at  man  efter  købet  af 
denne,  for  så  meget  som  muligt  at  skåne  det  store  haveanlæg, 
lagde  staldbygningen  helt  herind. 

I  Marts  måned  1846  flyttede  matrikelkomiteen  sine  kon- 
torer og  sit  arkiv  ind  i  denne  staldbygning,  som  samtidig 
sattes  i  forbindelse  med  den  gamle  posthusfløj  ^ 


*  Boligen  i  Lerches  have:    bygniugsdomænejournol    1864.  fol.  145,  nr.  41.     Ma- 


342  CF.NTRALADBIINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSfflSTORlE. 

3.     Konstkammeret  opløses. 

Det  bestemtes  ved  kongl.  resolution  af  3.  Februar  1821, 
at  konstkammeret,  som  i  150  år  havde  haft  sit  lokale  i  den 
store  bibliothekbygning,  skulde  opløses  i  sine  enkelte  hoved- 
bestanddele og  samtidig  flytte  ud  af  sit  hidtilværende  hus. 
Der  skulde  for  fremtiden  oprettes  et  særligt  konstmusæum  og 
en  malerisamling,  medens  de  naturhistoriske  genstande  såvel 
som  de  instrumenter,  der  fandtes  i  konstkammeret,  skulde  afle- 
veres til  andre  samlinger,  således  som  det  alt  før  var  sket 
med  model-  og  med  mønt-  og  medaljesamlingen. 

Anledningen  til  denne  bestemmelse  var  bygningens  for- 
faldne tilstand;  loftet  viste  sig  at  være  så  brøstfældigt,  at  en 
hovedistandsættelse  var  nødvendig,  og  en  bortflytning  af  konst- 
kammeret i  nogen  tid  ansås  i  alle  tilfælde  for  uundgåelig. 
Samtidig  fornyede  bibliotheket  sin  anmodning  om  at  få  den 
hele  etage  til  sin  rådighed,  en  udvidelse,  som  var  bleven  en 
næsten  uafviselig  nødvendighed. 

Der  blev  som  følge  af  den  tagne  bestemmelse  udnævnt  5 
„  kommissioner ^S  hver  bestående  af  to  medlemmer,  til  at  gen- 
nemgå og  beskrive  det  fremtidige  konstmusæums  forskellige 
afdelinger,  medens  det  overdroges  konstkammerforvalteren  J. 
K.  Spengler  alene  at  beskrive  de  forskellige  samlinger  af  male- 
rier, dels  i  konstkammeret,  dels  på  de  kongelige  slotte^. 

Efterhånden  som  dette  arbejde  tilendebragtes,  udskiltes 
det  uensartede  og  der  oprettedes  nye  særskilte  samlinger  som 
dele  af  det  nye  konstmusæum.  Til  at  huse  dette  købtes  den 
29.  Oktober  1822  på  avktion  efter  handelshuset  Terbork  Suel 
<&  comp/s  fallit  gården  nr.  274  i  Dronningens  tværgade  (nu 
gadenummer  7)  for  31,720  rbdlr.  sølv.  Den  bestemtes  ved 
kongl.  resolution  af  26.  April  i  det  følgende  år  til  det  nævnte 


trikel komiteens  indflytning:    bygningsadmiDiBirationeDS  journal   1845^    nr.  888.     184^ 
nr.  189.     Bygn.  dom.  jour.  1846,  register:  komiteen  (kongerigets  arkiv).  Staldbygningen 
findes  alt  på  grundplanen  af  Kbhvo.  i  Danske  Vitruv.  (1746). 
1  Genealogisk  arkiv  s.  307  %. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.    BYGNINGSHISTORIE.  343 

brug    Og    indrettedes    derpå   i   overensstemmelse  med   den  på- 
tænkte anvendelse  ^ 

Omflytningen  fra  den  gamle  til  den  nye  bygning  fandt 
sted  i  året  1824.  Den  11.  Juni  i  dette  år  resolverede  kongen, 
at  billedgalleriet  foreløbig  kunde  flyttes  ind  i  Kristiansborgs 
øverste  („kronprinsens")  etage,  da  konstkammerets  lokaler 
skulde  underkastes  en  reparation.  Når  denne  var  tilendebragt, 
skulde  der  træifes  nærmere  bestemmelse  om,  hvorvidt  galleriet 
skulde  flyttes  tilbage  eller  det  skulde  vise  sig,  at  bibliotheket 
ikke  kunde  undvære  noget  af  den  ledige  plads.  De  rum,  som 
anvistes  på  slottet,  henstod  med  aldeles  rå  mure  og  passede 
ikke  til  varigt  gemmested  for  malerierne. 

Året  efter  havde  det  imidlertid  tilstrækkelig  vist  sig,  at 
der  ikke  kunde  være  tale  om  en  tilbageflytning  til  bibliotheket, 
og  den  7.  Juni  (1825)  resolverede  kongen  altså,  at  værelserne 
på  slottet  nu  skulde  sættes  i  en  tålelig  stand,  væggene  gibses 
osv.,  for  at  billederne  kunde  hænges  op  og  gøres  tilgængelige 
igen,  om  end  det  fremdeles  fastholdtes,  at  det  var  „indtil 
videre,  på  ubestemt  tid"  *. 

Samtidig  var  indretningen  af  konstmusæet  i  gården  i 
Dronningens  tværgade  og  sagernes  henflytning  til  denne  til- 
endebragt. Den  27.  Maj  1825  efl;erbevilgede  kongen  omkost- 
ningerne ved  bygningens  omordning  —  de  beløb  sig  ialt  til 
993  rbdlr.  16  sk.  sedler  og  tegn  — ,  og  den  30.  næstefter 
opløstes  konstkammeret  definitivt,  medens  der  samtidig  opret- 
tedes en  kongelig  malerisamling  og  et  kongeligt  konstmusæum  ; 
J.  K.  Spengler  udnævntes  til  inspektør  ved  dem  begge  ^. 

Billedgalleriet  var  fuldstændig  ordnet  og  katalogiseret  et 
par  år  efter;  det  indeholdt  da  921  stykker,  af  hvilke  160  til- 
hørte  de   forskellige   italienske   skoler,    173   den  flamske,    353 


*  Finansdeputationens  kongl.  resol.  18i5,  167. 

*  KoDgl.  resolutioner  geanem  sloUbygning^koauniAsionen,   1^4,  11.  Juni;    1825, 
7.  Juni. 

*  Kongl.  resoi.  gen.  R.  K.  18%,  146.     Genealog.  arkiv  a.  312.    Nord.  tidsskrift  I 
87  ff.  490  f. 


344  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

den  hollandske,  79  den  tyske  og  23  den  franske  skole;  113 
stykker  var  malede  af  afdøde  danske  konstnere.  Fra  samme 
tid  af  (sommeren  1827)  åbnedes  samlingen  for  publikum,  idet 
dog  de  danske  malerier  indtil  året  1836  undtoges  herfra  ^ 

Den  plads,  som  malerierne  optog  i  slottet,  var  meget  ind- 
skrænket, ialt  10  værelser  i  den  nordlige  fløj.  Spengler  var 
vant  til  at  hjælpe  sig  med  lidt  og  de  rå  vægge  gjorde  det 
yderligere  tilrådeligt  at  bedække  alt  fra  øverst  til  nederst  med 
billeder.  Da  rummene  imidlertid  var  17  fod  høje,  kunde  dette 
ingenlunde  siges  at  være  en  heldig  fremgangsmåde. 

Da  senere,  strax  efter  kong  Kristian  VUrs  tronbestigelse, 
ved  resolution  af  20.  Februar  1840  samlingens  sale  forøgedes 
og  sattes  i  en  passende  stand,  medens  dens  billeder  under- 
kastedes en  kritisk  revision,  voxede  den  i  omfang,  samtidig 
med  at  dens  indhold  formindskedes.  Der  anvendtes  hertil  ^n 
bekostning  af  8000  rbdlr.  Fra  10  er  malerisamlingen  efter- 
hånden udvidet  til  i  vor  tid  at  fylde  22  sale,  medens  styk- 
kernes antal  er  gået  ned  til  750,  hvoraf  de  500  af  ældre 
fremmede  konstnere.  Salenes  gulvareal  er  henved  6000  C 
alen,  hvoraf  den  større  halvdel  falder  på  den  ældre  konst; 
dertil  kommer  bibliothekværelser,  magasinlokaler  osv.  med  et 
fladerum  af  2000  D  alen;  ialt  altså  henved  8000  Q  alen. 
Det  med  malerier  behængte  fladerum  på  væggene,  mellemrum- 
mene iberegnede,  udgør  godt  5000  □  alen,  eller  omtrent  1000 
løbende  alen*. 

Det  kongelige  konstmusæum  i  Dronningens  tværgade  var 
en  bygning  på  tre  etager  med  6  rummelige  værelser  i  hver; 
den  optog  hvad  der  blev  tilbage  af  konstkammerets  samlinger, 
efterat  en  omfattende  udrensning  af  uvedkommende  ting  havde 
fundet  sted.  Allerede  1811  havde  man  skilt  sig  af  med  ad- 
skillige sager  ved  avktion  og  dette  gentoges  flere  gange  senere; 
1823  afleveredes  på  én  gang  efter  forslag  af  Thorlacius  og 
Thomsen   524   stykker  til  Rosenborg,   medens  andet  modtages 

>  Genealogisk  arkiv  s.  909  S. 

*  SloUbygningskommlssionens  forhandlingsprotokol. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSIUSTORIE.  345 

i  vederlag  derfor;  samtidig  og  i  det  følgende  år  foretoges  der 
afleveringer  til  tøjhuset,  instrumentsamlingeme,  konstakademiet, 
bibliotheket,  botanisk  have  og  kirurgisk  akademi.  Endelig  i 
1826  kom  den  store  aflevering  til  naturhistorisk  musæum» 
hvis  samtidige  oprettelse  vi  strax  skal  omtale  ^ 

Konstmusæet  faldt  oprindelig  i  5  afdelinger,  der  dog  efter- 
hånden behandledes  i  tre  hovedgrupper,  som  atter  faldt  sam- 
men med  opstillingen  i  de  tre  etager.  I  stuen  fandtes  old- 
sagssamlingen,  oprindelig  delt  i  en  ægyptisk-græsk-romersk  og 
en  nordisk  afdeling.  De  ægyptiske  sager  indtog  her  to,  de 
græsk-romerske  to  og  de  nordiske  to  værelser. 

På  første  scd  fandtes  oprindelig  kun  „konstsagerne^,  men 
senere  føjedes  hertil  „kostbarhederne*'  fra  2.  sal.  Det  var  en 
temmelig  broget  samling,  bl.  a.  grundstammen  til  det  nu- 
værende oldnordiske  musæums  afdeling  for  middelalderen  og 
den  nyere  tid. 

På  anden  sal  var  de  mærkværdigheder  fra  Grønland, 
„Mohrenland''  (Indien)  og  Kina  samlede,  som  danner  grund- 
stammen for  det  nuværende  ethnografiske  musæum.  De  havde 
i  konstkammeret  indtaget  den  „indianske  sal^,  men  fortrængte  i 
musæet  snart  „kostbarhederne^  fra  den  øverste  etage  og  synes 
at  have  været  den  første  samling,  som  endda  følte  sig  util- 
børlig indsnævret  i  det  nye  hus.  Alt  1844  tales  der  i  den 
korte  „Udsigt  over  konstmusæets  afdelinger''  om,  „at  der  er 
grundet  håb  om,  at  det  vil  være  den  af  de  kongelige  sam- 
linger, som  man  først  og  om  ikke  lang  tid  kan  vente  indflyttet 
i  et  stort  og  for  den  udmærket  passende  lokale''. 

Konstmusæet  var  ligesom  forhen  konstkammeret  tilgænge- 
ligt for  ofFenligheden  på  samme  måde  som  Rosenborg  nu,  altså 
for  en  betaling  af  6  kroner  for  selskaber  indtil  12  personer. 
Ved  kongelig  resolution  af  1.  Januar  1845  åbnedes  det  deri- 
mod for  alle  og  det  pålagdes  regaliefonden  at  udrede  500 
rbdlr.  for  det  nødvendige  tilsyn. 


1  KoDstkammeruiTentarieregiiskaber  i  kongerigeU  arkiv. 


346  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

Konstmusæet  i  Dronningens  tværgade  var  iøvrigt  i  viden- 
skabelig henseende  et  historisk  vigtigt  mellemled  mellem  det 
gamle  konstkammer,  hvis  hensigt  nærmest  var  at  vække  be- 
skuerens forbavselse,  og  de  nyere  videnskabelige  samlinger. 
Her  udvikledes  først  den  tanke,  at  det  ikke  så  meget  kommer 
an  på  at  samle,  hvad  der  til  forskellige  tider  har  været  eller 
som  på  forskellige  steder  er  sjældent  og  ualmindeligt,  men 
nok  så  meget  på,  hvad  der  har  været  brugt  eller  bruges  i  det 
daglige  liv,  hvad  der  giver  livet  i  de  forskellige  tider  og  på 
de  forskellige  steder  sin  ejendommelige  karakter.  Deraf  fulgte 
igen,  at  de  enkelte  samlingers  indre  ordning  blev  forandret, 
således  at  man  opgav  hensynet  til  stof  eller  andre  uvæsenlige 
omstændigheder  og  søgte  at  bringe  en  kronologisk  eller  ethno- 
grafisk  tråd  ind  i  den^. 

Imidlertid  var  der  i  århundredets  begyndelse  dannet  en 
særlig  oldnordisk  samling  i  bibliotheket  over  Trinitatis  kirke. 
Det  var  bibliothekaren  Rasmus  Nyerup,  som  grundlagde  denne 
samling  samtidig  med  oprettelsen  af  en  kommission  „for  at 
opbevare  og  anvende  til  offenlig  brug  de  i  kongens  riger  Dan- 
mark og  Norge  værende  oldsager".  Kommissionen  var  nedsat 
den  22  Maj  1807  efter  forslag  af  daværende  professor,  senere 
biskop  Fr.  Munter,  og  Nyerup  var  dens  første  sekretær  og 
mest  ihærdige  medlem. 

I  året  1832  havde  denne  samling  nået  et  sådant  omfang, 
at  kongen  ved  resolution  af  4.  September  efter  hofmarskal 
Hauchs  tilskyndelse  bestemte  6  værelser  i  Kristiansborgs  nørre 
fløjs  stueetage,  dels  ud  til  ridebanen,  dels  til  prins  Jørgens 
gård,  til  dens  opstilling.  Det  tillodes  slotskommissionen  til 
værelsernes  istandsættelse  at  anvende  indtil  2000  rbdlr. 

Et  par  år  efter  optoges  denne  del  af  slottet  iøvrigt  efter- 
hånden af  Thorvaldsens  værker,  alt  som  de  ankom  hertil  fra 
Rom;  4.  Oktbr.  1835  gaves  der  anvisning  på  7  værelser,  som 
henstod  med  rå  vægge;  10.  Novbr.  1838  kom  hertil  5  andre, 
alt  istandsatte,  tilligemed  korridoren. 

•  Kort  udsigt  ogv.  1844,  s.  la  37  f.  17. 


CENTRALAOMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  347 

I  kong  Kristian  YIII's  tid  udvidedes  derefter  oldsagssam- 
lingen  efterhånden  som  Thorvaldsens  værker  flyttede  ud  (resol. . 
af  7.  Juli  1842),  og  i  året  1844  optoges  den  oldnordiske  af- 
deling af  konstmusæet  i  hovedsamlingen  på  Kristiansborg , 
som  tilsidst  fik  et  omfang  af  ialt  18  værelser.  Den  indtog 
nu  i  forening  med  oldskriftselskabet  og  det  ved  resolution  af 
7.  Februar  1846  oprettede  historisk-arkæologiske  arkiv  hele 
slotsfløjen  fra  ridebanen  og  koionaden  til  dronningens  trappe, 
som  kongen  spøgende  for  samlingens  talsmænd  betegnede  som 
„verdens  ende". 

De  ledige  værelser  i  konstmusæet  optoges  fra  den  tid  af 
ved  en  ny  oprettet  amerikansk  afdeling,  hvorved  altså  den 
ethnografiske  afdeling  fik  nogen  lettelse  ^ 

Det  oprindelige  „naturalkammer"  i  konstkammeret  var 
imidlertid  bleven  indlemmet  i  det  naturhistoriske  musæum. 

Efterat  der  i  året  1796  var  bleven  nedsat  en  kommission 
under  hertugen  af  Avgustenborgs  forsæde  for  at  overveje  mid- 
lerne til  at  oprette  et  „musæum  for  naturvidenskaberne",  dets 
lokaler  og  bekostningen  ved  deres  erhvervelse  og  indretning, 
udvirkede  denne  en  kongelig  resolution  af  25.  Maj  1804, 
hvorved  der  til  dette  brug  gaves  anvisning  på  en  sidebygning 
til  det  afbrændte  slot  Der  sluttede  sig  dengang,  som  vi  alt 
forhen  har  set  (s.  315),  to  bygningsfirkanter  til  slotskirken; 
den  første  brugtes  for  stuens  vedkommende  til  vognremiser, 
medens  theatret  havde  sin  malersal  ovenpå  (det  var  den,  som 
ved  reskript  af  4.  Januar  1839  skænkedes  til  et  musæum  for 
Thorvaldsens  værker);  den  anden,  som  sluttede  sig  umiddel- 
bart hertil  mod  vest,  stod  endnu  halv  nedbrændt,  og  til  den 
sluttede  sig  atter  en  garderstald.  Det  var  denne  anden  fir- 
kant, forhen  i  5  år  sæde  for  konstakademiet,  som  bestemtes 
til  naturalkammermusæum,  deri  indbefattet  kemisk  laboratorium 
og  forelæsningssale.  Ved  samme  tid  udskiltes  samlingen  af 
mineralier  fra  konstkammeret  og  optoges  i  universitetets  (19, 


1  Hindeoburg,  Bidrag   til   dea  danske  arkæologis  historie  (Dansk  månedsskrift 
1869,  I).    A.  D.  Jørgensen,  Georg  Zoega,  s.  182  {iSff). 


348  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

Juli  1804).  Men  iodretningen  af  et  naturalmusæum  trak  ud 
fra  år  til  år,  idet  der  stilledes  større  fordringer  end  slotsbyg- 
ningskommissionen  troede  at  kunne  gå  ind  på.  Ved  resolu- 
tion af  27.  Januar  1818  bestemtes  endelig  ruinen  til  nedbryd- 
ning, således  at  fundamenterne  bevaredes. 

To  år  efter  bestemtes  det  ved  kongl.  resol.  af  14.  Ok- 
tober 1820,  at  der  skulde  lejes  lokale  til  de  samlinger,  som 
staten  havde  fået  af  det  naturhistoriske  selskab,  i  grev  Lerches 
gård,  nr.  187  (nu  gadenummer  10)  i  Stormgaden,  og  godt  6 
år  efter,  den  12.  Februar  1827,  gav  kongen  sit  samtykke  til, 
at  denne  gård  købtes  af  statskassen  til  et  naturalmusæum. 
Købet  sluttedes  den  18.  Marts  næstefter  for  21,000  rigsbank- 
daler  rede  sølv  (42,000  kroner).  Gården  var  af  greven  i  året 
1811  købt  for  den  sexdobbelte  sum,  85,000  rdlr.  kurant 
(272,000  kroner).  Det  var  den  samme  gård,  som  i  årene 
1726 — 1807  havde  været  i  slægten  Holstein-Ledreborgs  besid- 
delse og  i  hvilken  videnskabernes  selskab  i  de  første  21  år 
holdt  sine  møder  under  Johan  Ludvig  Holsteins  forsæde. 
En  del  af  ejendommen  var  1827  lejet  ud  til  beboelse;  men  ved 
resol.  af  9.  Juni  bestemtes,  at  kun  musæets  inspektør,  prof. 
Reinhardt  måtte  beholde  sin  lejlighed.  Året  i  forvejen  var  alt 
konstkammerets  hele  naturalsamling  optagen  i  dette  musæum. 
Den  24.  April  1829  opløstes  kommissionen  for  tilvejebringelsen 
af  et  naturalmusæum,  og  der  udnævntes  en  direktion  for  det 
således  omsider  lykkelig  tilvejebragte  ^ 

Vi  vender  herefter  tilbage  til  det  af  konstkammeret  for- 
ladte lokale  i  Fredrik  UFs  bygning  på  Slotsholmen.  Neppe 
var  i  efteråret  1824  udflytningen  af  malerier  og  musæum  fore- 
gået, før  man  begyndte  på  den  hovedreparation,  som  havde 
gjort  udflytningen  til  en  bydende  nødvendighed.  „Tømmer- 
værkets    brøstfældighed    var    så    stor",    siges  der,    „at  næsten 


1  KoUegiallidende  1799,  s.  *2ai.  1804,  s.  440.  18^,  s.  414.  Slotsbygningskommis- 
sionens  kgl.  resol.  af  1818,  :27.  Jan.;  J827,  1^  Febr.,  9.  Juni;  1889,  12.  Juni  (med  fore- 
stillinger). P.  Brock,  Det  Holsteinske  palæ  i  Stormgade  (Danske  samlinger,  2.  række, 
III  297  ff ).    Genealogisk  arkiv  s.  307. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  349 

alle  bjælkehoveder  på  loftet  over  hele  bygningen  var  opråd- 
nede.  Kobbertaget  var  i  den  grad  beskadiget,  at  det  fandtes 
rådeligere  rent  at  borttage  det  og  at  ombytte  det  med  et  nyt 
tegltag,  end  at  nøjes  med  en  meget  bekostelig  og  dog  usikker 
istandsættelse.^  Den  svære  tømmerkonstruktion,  som  bar 
overste  etage  og  loftet,  måtte  desuden  nedtages  og  fljrttes,  da 
der  havde  dannet  sig  en  skævhed  hele  bygningen  over. 

Det  viste  sig  snart,  at  bibliotheket  ikke  kunde  nøjes  med 
mindre  end  den  hele  etage,  og  som  vi  har  set  opgav  man 
altså  at  flytte  enten  malerisamlingen  eller  dele  af  konstkam- 
iiieret  tilbage  til  det  tidligere  lokale.  Da  istandsættelsen  der- 
efter under  ledelse  af  hofbygmester  J.  H.  Koch  var  tilende- 
bragt i  løbet  af  året  1825  og  den  indre  omdannelse  af  rum- 
mene i  det  følgende  år,  toges  det  hele  i  brug  1827,  hvorved 
bibliotheket  opnåede  det  omfang,  som  det  beholdt  indtil  1862. 

Anden  sal  liestod  forhen  i  bygningens  oprindelige  del 
(altså  undtagen  Harsdorfs  tilbygning  ind  imod  tøjhuset,  som 
indrettedes  til  bogsal)  af  to  7  alen  brede  kabinetler  ved  siden 
af  trapperne  i  husets  østre  og  vestre  ende  og  derimellem  af 
et  længdegalleri  mod  nord  og  5  sale  mod  syd.  Nu  lagdes 
der  til  det  vestlige  kabinet,  som  siden  bibliothekets  åbning  for 
publikum  1796  havde  været  brugt  til  læsestue,  en  udvidelse 
af  10  alen;  de  tiloversblevne  114  alen  deltes  i  tre  sale,  i 
husets  hele  dybde  (I8V2  alen  indvendig),  den  første,  64  alen 
lang,  til  bogsal;  den  næste,  35  alen  lang,  til  håndskrifter,  og 
den  tredje,  15  alen,  til  kobberstik  saml  ing^ 

Det  må  endvidere  bemærkes,  at  det  store  loft  ved  konst- 
kammerets  udflytning  var  bleven  gjort  ryddeligt  og  nu  henstod 
til  bibliothekets  afbenyttelse. 

Kort  tid  efter  udskiltes  der  som  følge  af  denne  udvidelse 
en  særlig  scunling  af  bibliotheket,  nemlig  den  kongelige  kobber- 
stiksamling. Et  par  år  efter  at  det  hertil  bestemte  lokale  var 
istandsat,    overdroges    det   (1831)   til   en  komité,   bestående  af 


^  Nord.  tidsskr.  for  historie,  literatur  og  konst,  lU  (1829),  h.  632  ff. 


:)50  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

baron  K.  F.  Rumohr  og  J.  M.  Thiele,  at  ordne  og  beskrive 
alle  de  konstblade  og  tegninger,  som  fandtes  i  bibliotheket. 
og  den  24.  Februar  1835  erklæredes  samlingen  for  selvstændig 
med  J.  M.  Thiele  som  inspekter.  Den  4.  April  1843  åbnedes 
den  dernæst  til  offenlig  afbenyttelse.  Den  bestod  da  af  ialt 
37,634  blade,  ordnede  i  401  portefeuiller^ 


VI.    Tiden  fra  1848. 

i.    Eegertnga forandringen  1848 — 49. 

Den  23.  Oktober  1848  åbnedes  den  grundlovgivende  rigs- 
forsamling på  Kristiansborg,  og  den  24.  November  næstefter 
udkom  den  kongelige  kundgørelse,  hvorved  rigets  øverste 
styrelse  definitivt  fordeltes  mellem  7  ministerier,  efterat  alle- 
rede under  24.  Marts  den  kollegiale  styrelsesform  var  afskaffet, 
danske  kancelli  opløst  i  et  justits-  og  et  kirke-  og  undervis- 
ningsministerium, departementet  for  de  udenrigske  anliggender 
omdannet  til  et  udenrigsministerium  og  de  to  militære  kollegier 
til  et  krigs-  og  et  marineministerium.  Nu  trådte  der  end- 
videre et  indenrigs-  og  et  finansministerium  istedenfor  det  hid- 
tilværende rentekammer,  generaltoldkammer  og  kommercekol- 
legium,  finansdeputationen,  direktionen  for  statsgælden  og  deu 
synkende  fond,  direktionen  for  den  almindelige  pensionskasse 
og  forskellige  selvstændige  kommissioner.  Den  gennemgribende 
omdannelse  af  rigets  hele  forfatning  og  regeringsform,  som 
var  en  følge  af  disse  foranstaltninger,  fik  imidlertid  foreløbig^ 
kun  et  meget  svagt  udtryk  i  dispositionerne  over  statens  ofien- 
lige  bygninger. 

Under  5.  Avgust  nedlagde  justitsministeren  efter  bemyn- 
digelse af  statsrådet  forestilling   om  anvendelsen  af  forskellige 

>  Werlauff,  KodkI.  bibl.  hist ,  s.  4(>8.  410.  Nord.  tidsskrift  m  636.  638.  Emil 
Bloch,  Den  kgl.  kobbenitiksamling,  s.  1. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  351 

lokaliteter  til  brug  for  rigsforsamlingeD.  Statsrådet  holdt  for, 
at  sageDS  betydning  naturligt  udkrævede,  at  det  kongelige 
residensslot  valgtes  til  sæde  for  den  grundlovgivende  forsam- 
ling, og  det  fandt  endvidere,  at  der  her  kun  kunde  være  tale 
om  højesterets  festsal  i  stueetagens  søndre  fløj.  Det  antoges 
endvidere,  at  der  vilde  blive  brug  for  6  værelser  til  ministrene, 
prsBsidenten  og  medlemmerne,  desuden  et  værelse  til  sekre- 
tariat og  et  til  arkiv. 

Ved  siden  heraf  foreslog  statsrådet  at  overlade  forsam- 
lingens praBsident  salsetagen  i  Kristian  VIFs  palæ  på  Amalien- 
borg, idet  det  udtaltes,  at  „et  sådant  fælles  foreningspunkt, 
hvor  medlemmerne  privat  kan  mødes  og  udvexle  deres  an- 
skuelser, vil  bidrage  til  at  formindske  adskillelsen  mellem  de 
forskellige  partier,  som  kan  danne  sig,  og  til  at  forkorte  dis- 
kussionerne i  selve  forsamlingen^.  Stueetagen  i  dette  palæ 
brugtes  dengang  dels  af  overhofmarskallatet,  dels  af  krigsmini- 
steriet (det  ældre  „bureau  for  armeens  kommandosager"*),  sals- 
etagen  henstod  derimod  uden  særlig  anvendelse,  til  brug  ved 
fyrstelige  besøg. 

Ved  resolution  af  12.  Avgust  gav  kongen  sit  samtykke 
til  den  af  statsrådet  påtænkte  ordning,  dog  „kun  for  denne 
gang^.  Den  nærmere  indretning  foretoges  derpå  strax  efter 
og  tilendebragtes  snart;  den  beløb  sig  for  Amalienborgs  ved- 
kommende til  en  udgift  af  28  rdlr.  12  sk.,  for  lokalernes  ind- 
retning på  Kristiansborg  til  390  rdlr.,  og  for  nyt  indbo  for- 
uden det  ældre,  der  hidførtes  fra  stændersalen  i  Roskilde,  til 
omtrent  1100  rdlr.,  deraf  over  halvdelen  til  nye  lamper. 

Allerede  før  rigsforsamlingen  sammentrådte,  viste  det  sig 
imidlertid,  at  man  havde  været  for  knap  i  sine  beregninger; 
der  forlangtes  tre  rum  til  trykkeriets  brug  og  to  til  bureau; 
de  første  anvistes  i  kælderen.  Ligeledes  gjorde  forsamlingens 
præsident  prof.  Schouw  strax  fordring  på  en  bedre  udstyrelse 
af  salen,  anbringelse  af  gulvtæpper,  en  rigeligere  belysning 
osv.      Der    medgik    således    ialt    3618    rdlr.    2    sk.    til    indbo. 


352  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

Derimod   gav   han   fuldstændig   afkald   på  brugen  af  den  ham 
tiltænkte  lejlighed  på  Amalienborg  ^ 

Efterat  der  dernæst  ved  grundloven  af  5.  Juni  1849  var 
oprettet  en  rigsdag  med  to  ting,  resolverede  kongen  under  29. 
Juli,  at  der  skulde  skafiPes  lokale  til  den  i  Kristiansborgs  søndre 
halvdels  stueetage,  således  at  rigsforsamlingens  sal  bestemtes 
til  folketingssal,  medens  landstinget  fik  en  forsamlingssal  i 
fløjen  ud  til  slotspladsen,  den  tidligere  overhofmarskallejlighed. 
Desuden  bestemtes  9  værelser  til  udvalg  og  andre  til  rigs- 
dagens øvrige  fornødenheder.  Et  par  finanskontorer  måtte 
flyttes  op  i  mezzaninen. 

På  dette  gnmdlag  har  som  bekendt  rigsdagen  siden  den 
tid  forøget  sine  lokaler,  således  at  den  nu  omfatter  hele  stue- 
etagen i  slottets  sydlige  halvdel,  mellem  hovedporten,  kolo- 
naden  og  løngangsporten,  med  største  delen  af  den  tilsvarende 
mezzanin  og  halvdelen  af  den  tilsvarende  kælder,  ialt  hen- 
holdsvis 9338,  6703  og  4783  Q  alen. 

Efter  ministeriernes  oprettelse  approberede  premiermini- 
steren under  2.  Decbr.  1848  en  plan  til  lokalernes  fordeling 
imellem  dem.  Kancellibygningen  og  de  nærmest  liggende  lo- 
kaler i  slottet  tildeltes  derefter  justits-,  finans-  og  indenrigs- 
ministerierne, medens  kirke-  og  undervisningsministeriet  sam- 
ledes i  Lerches  gård  (om  den  tidligere  universitetsdirektion), 
og  udenrigsministeriet  ligeledes  indrettedes  her  i  største  delen 
af  det  slesvig-holsten-lauenborgske  kancellis  lokaler.  .  Dette 
sidste  beholdt  kun  to  værelser  tilbage,  til  expedition  af  de 
enkelte  sager,  som  endnu  udfærdigedes  gennem  det  indtil  dets 
fuldstændige  opløsning  den  2.  September  1849,  og  til  arkiv- 
kontor. 

Krigsministeriet  var  oprettet  den  25.  Marts  ved  en  sam- 
mensmeltning af  generalkommissariatskoUegiet  og  bureauet  for 
armeens  kommandosager  (s.  340).  Dette  bureau,  som  nu 
udgjorde    en    del   af  krigsministeriets  første  afdeling,    flyttedes 

*  Akter  i  justitsministeriels  og  rentekammeretfl  arkiv  (bygning^oumai  1849,  nr. 
bU.  pk.  nr.  72). 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         353 

fra  Amalienborg  til  Lerches  gård,  hvor  det  fik  de  værelser, 
som  rentekammerets  generaldecisor  og  kommissionen  for  de 
usserødske  fabrikker  havde  afbenyttet,  såvel  som  det  tyske 
kancellis  såkaldte  lauenborgske  sal. 

Den  samlede  udgift  ved  de  civile  ministeriers  omflytninger 
og  de  deraf  foranledigede  reparationer  beløb  sig,  da  regnin- 
gerne i  Marts  måned  1849  samledes,  til  6840  rdlr. 

2,    Monarkiets  oprettelse  1852, 

Eflerat  ministeren  for  Slesvig  alt  i  foråret  1851  havde 
fået  særskilte  kontorer  anvist  i  regeringsbygningen,  ligesom 
også  den  kongelige  kommissarius  for  Holsten  havde  fået  en- 
kelte værelser,  blev  det  nu  som  følge  af  den  kongelige  kund- 
gørelse af  28.  Januar  1852  bestemt,  at  de  to  ministerier, 
henholdsvis  for  det  danske  og  for  de  to  tyske  hertugdømmer, 
skulde  organiseres  i  umiddelbar  forbindelse  med  monarkiets 
fælles  og  kongerigets  særlige  ministerier.  Regeringskontorerne 
i  Flensborg  flyttedes  derfor  her  til  byen  og  det  holsten-lauen- 
borgske  ministerium  indrettedes  i  lighed  med,  men  fuldstændig 
adskilt  fra  det  slesvigske. 

Det  viste  sig  snart  at  være  en  umulig  opgave  at  finde 
plads  til  disse  regeringskoUegier  i  de  hidtil  benyttede  byg- 
ninger. Det  slesvigske  ministerium  fik  dels  anvist  værelser  i 
kancelliet,  dels  i  den  gamle  posthusbygning;  for  at  skaflfe 
plads  tilveje,  måtte  direktionen  for  invalideforsørgelsen  indtil 
videre  flytte  ud  i  Rosenborg  kommandantbolig,  medens  det 
statistiske  bureau  flyttede  til  porcellænsfabrikken.  Der  toges 
samtidig  fat  på  at  opføre  en  sidebygning  til  Lerches  gård  ud 
imod  haven.  Det  holstenske  ministerium  indrettedes  foreløbig 
i  hovedbygningen,  i  udenrigsministeriets  lokaler,  medens  dette 
flyttedes  til  Amalienborg.  I  Novbr.  1852  fremkom  dernæst 
indenrigsministeriet  med  den  plan  fra  grunden  af  at  regulere 
de  civil-ministerielle  kontorers  temmelig  brogede  fordeling  i 
bygningerne.      Det    foresloges    at   tildele    finans-   og  indenrigs- 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.  23 


354  CENTRALADMLNISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

ministeriet  tilligemed  det  slesvigske  ministerium  kancelli-,  for- 
bindelses- og  posthusbygningen,  medens  justits-  og  kirkemini- 
sterierne tilligemed  det  holstenske  ministerium  skulde  anbringes 
i  Lerches  gård.  Denne  plan  stødte  imidlertid  på  en  bestemt 
modstand  fra  justitsminister  A.  V.  Schels  side.  Han  frem- 
hævede med  føje,  at  hans  ministerium  i  alt  væsenligt  havde 
taget  arv  efter  det  tidligere  danske  kancelli  og  derfor  måtte 
siges  at  have  et  berettiget  krav  på  at  beholde  de  lokaler, 
som,  sålænge  kancellibygningen  havde  stået,  havde  tilhørt 
dette,  i  alle  tilfælde  så  længe,  indtil  der  andensteds  kunde 
skaffes  det  fuld  erstatning,  ikke  blot  for  sine  kontorer,  men 
også  for  det  uundværlige  arkiv.  Denne  indsigelse  havde  en 
fuldstændig  opgivelse  af  planen  til  følge. 

At  flytte  udenrigsministeriet  til  Amalienborg  havde  alt 
været  påtænkt  dengang  den  kongelige  kundgørelse  om  civillisten 
blev  udstedt  (30.  Maj  1849),  idet  palæerne  på  Amalienborg 
heri  bestemtes  til  salg  eller  bortleje,  forsåvidt  de  ikke  måtte 
bestemmes  til  „hotel  for  udenrigsministeriet  og  for  en  af  sta- 
tens samlinger '^ 

I  efteråret  1851  havde  det  dernæst  været  på  tale  at  ind- 
rette Kristian  VIFs  palæ  til  udenrigsministerium,  men  det  var 
dengang  strandel  på  overhofmarskallens  modstand.  Denne 
gjorde  nemlig  gældende,  at  han  selv  havde  lejlighed  her  efter 
at  være  fordreven  fra  sin  tidligere  bolig  af  landstinget;  desuden 
boede  prinsen  af  Bentheim-Steinfurth  her,  andet  var  udlejet 
eller  måtte  holdes  i  beredskab  til  mulige  fyrstelige  besøg. 
Planen  blev  for  dengang  opgiven,  men  fremsattes  nu  igen  af 
det  nye  ministerium  i  forestilling  af  20.  Februar.  Ved  reso- 
lution af  4.  Marts  afslog  kongen  det  vel  af  hensyn  til  prinsen ; 
men  da  der  strax  efter  nedlagdes  en  ny  forestilling,  i  hvilken 
det  udtaltes,  at  den  hele  foranstaltning  kun  skulde  være  mid- 
lertidig, medens  den  endelige  plan  gik  ud  på  at  skafte  mini- 
steriet plads  i  nr.  123  i  Amaliegade  (det  såkaldte  gule  palæ),. 
gav  kongen  under  15.  Marts  sit  samtykke  til  flytningen.  Pa- 
læet  blev    derpå   således  fordelt,    at  overhofmarskallen  beholdt 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         355 

stuen,  ligesom  udenrigsministeren  beholdt  de  værelser  i  sals- 
etagen,  som  han  alt  i  nogen  tid  havde  haft\  medens  ministe- 
riets kontorer  nu  indrettedes  i  den  mellemliggende  mezzanin. 
Neppe  8  dage  efter  at  denne  bestemmelse  var  tagen,  døde 
enkedronning  Marie  Frederikke  (21.  Marts)  og  derved  blev  det 
af  hende  beboede  sydøstlige  (Fredrik  VI's)  palæ  ledigt.  Under 
22.  Juli  samme  år  bifaldt  kongen  derefter,  at  det  for  fremtiden 
skulde  anvendes  p&  følgende  måde:  i  stuen  skulde  udenrigs- 
ministeren  have  sin  embedsbolig,  i  mezzaninen  skulde  hans 
ministerium  anbringes  og  i  salsetagen  skulde  højesteret  have 
sit  lokale,  ligesom  udenrigsministeren  her  kunde  få  enkelte 
konferenseværelser.  Rettens  fl3rtning  var  en  følge  af  kongens 
ønske  om  at  f&  det  oldnordiske  musæums  lokale  på  Kristians- 
borg  til  beboelse,  hvorfor  dette  måtte  flyttes  over  til  Prinsens 
palæ  i  højesterets  lejlighed. 

Denne  plan  stødte  imidlertid  på  modstand  i  rigsdagen  og 
måtte  tildels  opgives;  dog  bevilgedes  der  i  finansloven  af  31. 
JuH  1853  ialt  7000  rdlr.  til  højesterets  flytning.  Under  8. 
Oktober  næstefter  resolverede  kongen  derpå,  at  indretningen  af 
palæets  salsetage  skulde  finde  sted  efter  den  tidligere  plan, 
medens  det  iøvrigt  bestemtes  til  bolig  for  tronfølgeren,  prins 
Kristian  af  Danmark.  Dette  sidste  kom  dog  ikke  til  udførelse. 
Eflerat  højesteret  derpå  strax  efter  nyår  1854  var  flyttet  ind 
i  palæet,  genoptog  udenrigsministeren  sin  tidligere  plan  at 
flytte  over  i  Fredrik  VFs  palæ,  idet  han  foreslog  også  at  flytte 
arkivet  fra  kancellibygningen  til  et  hvælvet  køkken  i  mezza- 
ninen. Han  opnåede  dog  kun  at  få  tre  værelser  i  palæets 
stue,  ud  til  haven,  indrettede  til  konferenser  med  de  fremmede 
gesandter,  og  dette  endda  kun  som  vederlag  for  afståelsen  af 
et  par  sale  i  Kristian  YII's  palæ.  Det  ved  ^forordning  om 
det  danske  monarkis  fællesanliggender*'  af  26.  Juli  (1854) 
skabte  midlertidige  rigsråd   på  20  kongevalgte  medlemmer  fik 


*  Bluhme  var  den  18.  OkU>r.  1851  bleven  minister,  men  hans  familie  var  bleven 
i  Helaingør«  hvor  han  som  bekendt  var  direkter  for  Øresunds  toldkammer. 

23* 


356  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

nemlig  anvist  lokale  på  Amalienborg,  og  i  Avgust  måned 
sattes  den  såkaldte  „riddersal^  og  „ skilderigemakket ^  i  Kristian 
YII's  palæ  istand  til  at  modtage  rådet,  som  var  indkaldt  til 
1.  September.  Salen  blev  smukt  udstyret,  med  plads  til  de 
20  medlemmer,  formanden  og  de  8  ministre.  —  Det  senere 
rigsråd  (efter  forfatningen  af  2.  Oktbr.  1855)  holdt  som  be- 
kendt sine  møder  i  rigsdagens  lokaler. 

Udenrigsministeriet  har  stadig  senere  beholdt  sit  lokale 
på  samme  sted,  i  Kristian  VlFs  palæ.  Det  indtager  for  øje- 
blikket en  plads  af  henved  2000  Q  alen  i  mezzaninen,  hen- 
ved 3500  G  alen  i  salsetagen  og  500  Q  alen  i  stuen.  Denne 
sidste  indtages  af  arkivet,  som  først  i  året  1878  flyttedes  her- 
til fra  kancellibygningen.  Værelserne  i  Fredrik  VI's  (nu  den 
regerende  konges)  palæ  er  selvfølgelig  forlængst  opgivne. 

Samtidig  med  udenrigsministeriets  flytning  fra  Lerches 
gård  byggedes  der  i  denne  som  forhen  nævnt  en  selvstændig 
sidebygning,  fra  hovedbygningens  sydlige  ende  ned  til  og  iod 
i  haven.  Overslaget  af  7.  April  1852  lød  på  31,597  rdfr.  14 
sk.;  det  overdroges  ved  licitation  til  tømmermester  Møller  for 
28,000  rdlr.  Bygningen  stod  færdig  før  jul  og  sattes  i  den 
følgende  sommer  i  forbindelse  med  hovedbygningen  ved  smalle 
gange  i  alle  etagerne. 

Denne  sidebygning  er  som  bekendt  opført  efter  de  tarve- 
ligste fordringer;  dens  dybde  er  137^  alen,  længden  54  alen; 
den  har  foruden  kælder:  stue,  1.  og  2.  sal  og  mansard,  med 
ialt  32  værelser;  det  samlede  fladeindhold  er  omtrent  3000  □ 
alen.  I  denne  bygning  samledes  det  holsten-lauenborgske 
ministeriums  kontorer. 

Endnu  en  tredje  betydelig  udvidelse  fandt  sted  i  året 
1852,  idet  store  rum  af  proviantgården  toges  i  brug  til  ad- 
ministrationens arkiver.  Den  24.  Marts  fik  det  slesvigske 
ministerium  et  loft  til  sit  arkiv  og  den  11.  Maj  næstefter  fik 
indenrigsministeriet  en  betydelig  udvidelse  af  sine  lokaler. 
Som  vi  har  set,  havde  rentekammeret  alt  1832  fået  47  alen 
i  to   etager,    nærmest  gehejmearkivet;    dertil  blev   nu   lagt  det 


CENTRALADMINISTRATIOMiNS  OSV.  BYGNINGSHISTORIK.         357 

tilsvarende  loft  (3.  sal)  og  desuden  32  alen  i  begge  de  gamle 
etager,  til  næste  brandmur.  Slesvigsk  ministerium  fik  loftet 
over  denne  samme  strækning,  således  at  nu  ialt  79  alen  i  tre 
etager  var  tagne  i  brug  til  arkiver.  Den  hele  tilvæxt  var 
næsten  4000  D  alen  (det  ældre  ialt  godt  2500  Q  alen). 

Også  matrikelarkivet  lagdes  noget  senere  ind  i  proviant- 
gården, medens  kontorerne  udvidedes.  Efter  et  den  24.  Av- 
gust  1852  fremsat  forslag  sattes  en  anden  etage  på  den  gamle 
staldbygning  ved  Lerches  gård,  foreløbig  i  en  længde  af  29 
alen  fra  provianigården  ud,  for  her  at  indrette  to  tegnestuer. 
Ligeledes  indrettedes  der  kontorer  i  resten  af  bygningen,  som 
konferensråd  Rothe  benyttede  i  il  brændehus,  rullestue  og  tørre- 
loft, hvorfor  der  måtte  skaffes  ham  erstatning  i  et  nyt  udhus 
i  vedhaven.  Af  proviantgårdens  hvælvede  stue  overlodes  57 
alen  fra  bygningens  sydende  til  et  matrikelarkiv,  ialt  godt 
1500  n  alen,  af  hvilke  dog  kun  omtrent  halvdelen  foreløbig 
toges  i  brug.     Disse  indretninger  udførtes  1853. 

Til  disse  omfattende  udvidelser  (Amalienborg,  sidebyg- 
ningen i  Lerches  gård  og  proviantgårdens  arkivlokaler)  sluttede 
sig  i  de  nærmest  følgende  år  et  par  mindre  byggeforetagender. 
I  Sommeren  1854  omdannedes  mansardetagen  på  Lerches  gård 
ud  til  haven  til  en  fuld  etage,  og  først  på  året  1856  sattes 
der  en  ny  etage  på  forbinde) sesbygningen  mellem  kancelliet  og 
krigsministeriets  gård,  idet  hele  denne  bygning  bestemtes  til 
det  ny  oprettede  fælles  indenrigsministerium.  Ingen  af  disse 
udvidelser  havde  dog  nogen  fremtrædende  betydning  \ 

5.     Omflytninger  efter  tronskiftet  1863. 

Tronskiftet  den  15.  November  1863  foranledigede  højeste- 
rets flytning  fra  Fredrik  Vl's  palæ  på  Amalienborgs  som  ind- 
rettedes til  residens,  til  Kristiansborgs  nordlige  fløjs  stueetage. 


1  Hele   delte   afsnit   såvel   soni    det   følgeode  er  udarbejdet  efter  akterne  ved 
icdeorigsmiiiistériets  bygningakoDtor  og  bygningsdirektoriet  (kongerigets  arkiv). 


358  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTOHIE. 

Allerede  i  December,  måned  blev  de  første  forberedelser  til 
denne  forandring  trufne  og  ved  kongelig  resolution  af  28. 
April  1864  bestemtes  det,  at  retten  skulde  have  hele  den  del 
af  slotsfløjen,  som  forhen  havde  været  optagen  af  den  nordiske 
oldsagssamling  og  senere  dels  havde  afgivet  beboelsesrum  for 
den  afdøde  konge,  dels  havde  været  anvendt  til  statsråd  og 
til  kongens  private  våbensamling.  Indflytningen  fandt  sted  i 
Juli  måned.  Det  var  netop  70  år  efterat  retten  ved  den  store 
ilds  våde  var  bleven  fordrevet  fra  slottet,  hvor  den  fra  uminde- 
lige tider  havde  været  holdt. 

Allerede  i  året  186»^  havde  det  holstenske  ministerium 
begyndt  at  flytte  sine  kontorer  over  til  Pløn,  hvor  der  som 
bekendt  blev  oprettet  en  særlig  regering  for  de  tyske  hertug- 
dømmer. Efterat  forbundsexekutionen  dernæst  var  indtrådt  ved 
juletid,  stansedes  ministeriets  virksomhed  så  godt  som  aldeles. 
Krigens  ulykkelige  gang  havde  året  efter  samme  følge  for  det 
slesvigske  ministerium. 

Den  ved  det  holstenske  ministeriums  ophævelse  indvundne 
plads  blev  snart  tagen  i  brug  igen,  idet  marineministeriet  i 
det  følgende  år  fraflyttede  admiralitetsbygningen  på  Gammel- 
holm,  som  det  og  dets  forgængere  havde  beboet  i  70  år.  Ved 
lov  af  15.  April  1859  var  det  bestemt,  at  hele  Holmen  skulde 
rømmes  af  flådens  etablissementer,  som  fra  nu  af  samledes 
på  Nyholm,  mc^dens  de  gamle  grave  opfyldtes  og  gader  an- 
lagdes i  det  nye  kvarter.  Med  marineministeriets  flytning  fra 
den  gamle  gård,  som  under  21.  Juni  1865  overleveredes  finans- 
ministeriet til  nedbrydning,  forsvandt  det  sidste  spor  af  Bre- 
merholms anvendelse  i  orlogsflådens  tjeneste. 

I  de  fælles  regeringsbygninger,  hvor  marineministeriet  nu 
optoges,  anvistes  der  det  plads  i  det  holstenske  ministeriums 
forhenværende  lokaler  i  Lerches  gård,  særlig  sidebygningen 
mod  syd.  Det  indtager  her  1. — 3.  sal,  ialt  23  værelser,  des- 
uden 12  værelser  på  hovedbygningens  første  sal.  Dertil  kommer 
et  arkivlokale  i  provianthusets  stue  af  godt  1000  □  alens 
gulvflade,    som    alt  var  bleven  taget  i  brug  i  sommeren  1862, 


CENTR ALADMtNlSTRATIONENS  OSV.  BYCiNINGSHISTORlE.         359 

da  den  gamle  pavillon  p&  Gammelholm  med  admiralitetets  ar- 
kiver blev  solgt  og  ombygget  (til  studenterforening). 

En  del  af  det  slesvigske  ministeriums  lokaler  i  den  gamle 
posthusbygning,  nemlig  7  værelser  på  første  sal,  udlejedes 
efter  ministeriets  opløsning  til  landbygningernes  almindelige 
brandforsikring  (af  29.  Februar  1792),  indtil  denne  ved  lov 
af  23.  April  1870  fra  1.  April  1872  udskiltes  fra  statens 
overbestyrelse.  Den  købte  derefter  det  naturhistoriske  musæums 
gård  i  Stormgade,  efterat  dette  alt  forlængst  var  flyttet  til  sin 
nye  bygning  ved  universitetet.  Af  værelserne  i  posthuset  an- 
vendtes herefter  de  5  til  en  udvidelse  af  generalstabens  lokaler 
i  proviantgården.  Også  flere  af  det  slesvigske  ministeriums 
lokaler  i  Lerches  gård  tilfaldt  krigsministeriet  og  generalstaben; 
andre  brugtes  til  de  civile  ministeriers  udvidelse. 

En  sidste  følge  af  hertugdømmernes  tab  var  udleveringen 
af  deres  arkiver  til  Preussen,  som  tilendebragtes  i  årene 
1872  —  76.  Medens  den  store  årlige  tilvæxt  af  kongerigets 
arkiv  meget  hurtig  optog  de  derved  ledigblevne  xum  i  proviant- 
gården, henstod  derefter  det  forhenværende  tyske  kanceiliarkivs 
lokale  i  kancellibygningens  stue  nogen  tid  ubenyttet.  I  året 
1878  bortflyttedes  ligeledes  udenrigsministeriets  arkiv,  som  var 
indrettet  i  den  ene  halvdel  af  tyske  kancellis,  af  hvilket  det  i 
forrige  århundrede  var  bleven  udskilt.  Udenrigsministeriet  op- 
nåede derved  at  få  sit  arkiv  ud  på  Amalienborg,  hvor  et 
køkken  i  stuen  indrettedes  til  det.  Hvælvingen  i  kancellibyg- 
ningen indrettedes  derimod  til  finanshovedkasse,  idet  desuden 
en  del  af  rentekammerarkivets  hvælving  ud  imod  slotspladsen 
optoges  heri.  Der  opnåedes  herved  ialt  en  plads  af  1113  □ 
alen,  foruden  et  kælderrum  af  826  □  alen,  omtrent  det  samme, 
som  hovedkassen  havde  haft  i  Kristiansborgs  og  løngangens 
stue-  og  kælderetage.  De  her  forladte  lokaler  tilfaldt  rigsdagen, 
særlig  landstinget. 

.  Denne  omflytning  indtager  for  så  vidt  en  ret  mærkelig 
plads  i  de  offenlige  bygningers  historie,  som  det  var  første 
gang  i  århundreder,  at  finanshovedkassen  uden  tvingende  nød- 


360  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

vendighed  forlod  Københavns  slot,  ligesom  det  var  første  gang, 
at  et  lokale  i  kancellibygningens  hvælvede  stue  toges  i  brug 
til  andet  end  arkiver. 

Samtidig  med  de  ved  tronskiftet  og  den  ulykkelige  fred 
fremkaldte  omflytninger  falder  generalstabens  gradvise  optagelse 
i  proviantgården,  hvorved  dennes  fuldstændige  anvendelse  i 
administrationens  tjeneste,  til  kontorer  og  arkiver,  finder  sin 
afslutning. 

Generalstabens  generalkvartermesterstab,  d.  e.  dens  tak- 
tiske og  topografiske  afdeling,  havde  ved  omdannelsen  184S 
fkei  lokale  i  gården  mat.  nr.  131  i  Amaliegade.  Denne  byg- 
ning var  imidlertid  gammel  og  skrøbelig  og  truede  omsider 
med  at  falde  ned,  hvorfor  ingeniørkorpset  i  luret  1855  udar- 
bejdede planer  til  dens  fuldstændige  ombygning;  overslaget  lød 
på  80,000  rdlr.  Denne  plan  kom  imidlertid  ikke  til  udførelse, 
og  den  1.  Septbr.  1857  stilledes  da  kommandantboligen  i  ka- 
stellet til  rådighed  for  den  topografiske  afdeling,  medens  den 
taktiske  flyttedes  til  landkadetakademiet.  Ved  lov  af  31. 
Marts  1858  bevilgedes  dernæst  45,000  rdlr.  til  opførelsen  af 
en  ny  bygning,  som  man  tænkte  at  lægge  i  Esplanaden;  men 
ved  resolution  af  19.  Februar  1859  bestemtes  det  at  opføre 
den  på  samme  grund  som  den  geunle.  Denne  blev  derfor  ned- 
brudt og  materialier  indkøbte  til  en  ny;  men  dermed  stansede 
det  hele  foretagende,  da  staben  nu  erklærede  beliggenheden  for 
utålelig  på  grund  af  kulstøv  o.  desl.  Et  par  år  efter  over- 
lodes grunden  til  finansministeriet,  som  dels  lod  den  udlægge 
til  vej,  dels  anvendte  den  til  toldbodens  udvidelse. 

Imidlertid  var  den  topografiske  tjeneste  ved  generalstaben 
under  13.  Decbr.  1856  bleven  henlagt  under  finansministeriet, 
og  7.  Juni  18()3  opnåede  dette  kongelig  resolution  på,  at 
denne  tilligemed  gradmålingen,  som  28.  Oktober  1855  var 
bleven  henlagt  under  samme  ministerium  (fra  undervisnings- 
ministeriet), skulde  have  deres  lokaler  indrettede  i  provi^t- 
huset.  Kommandantboligen  i  kastellet  v€u*  dels  alt  for  ind- 
skrænket,   dels    mente    militæretaten    ikke    at    kunne    undvære 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  361 

den.  De  36,000  rdlr.,  som  ved  hin  resolution  var  bestemte 
til  proviantgårdens  indretning,  krævedes  efterbevilgede  af  rigs- 
rådet som  en  delvis  fornyelse  af  den  tidligere  bevilling  på 
45,000  rdlr.  Bevillingen  gaves  vel,  men  udvalget  udtalte  i 
sin  betænkning  (af  28.  Oktqber  1863),  at  man  ikke  fandt  det 
rigtigt,  at  arbejdet  var  påbegyndt,  før  bevillingen  forelå.  — 
Arbejderne  tilendebragtes  iøvrigt  først  i  efteråret  1864  og  i 
det  følgende  forår  toges  de  nye  lokaler  i  Ibrug. 

Ved  kongelig  resolution  af  19.  December  1864  var  imidlertid 
bleven  bestemt,  at  den  topografiske  tjeneste  igen  fra  1.  April 
1865  skulde  overgå  til  krigsministeriet.  Samtidig  blev  der 
tale  om  at  flytte  den  militære  højskole  til  landkadetakademiet, 
for  at  få  plads  til  de  nye  gadeanlæg  på  Gammelholm,  og  som 
en  følge  deraf  igen  at  flytte  generalstabens  taktiske  afdeling 
fra  akademiet,  hvor  den  midlertidig  var  bleven  anbragt.  Så- 
ledes fremkom  ganske  naturligt  den  plan  at  samle  hele  gene- 
ralstaben i  proviantgården,  og  under  20.  Februar  1865  udbad 
chefen  sig  til  den  ende  tolv  nye  værelser  i  umiddelbar  nærhed 
af  de  ældre.  Efter  en  række  tildels  meget  indviklede  forhand- 
linger kom  det  den  1.  Juni  n8Qstefl;er  til  et  kompromis  mellem 
finans-  og  krigsministeriet,  hvorefter  dette  tillod  højskolens 
nedbrydning  imod  at  hint  påtog  sig  indretningen  af  general- 
stabens nye  lokaler  i  proviantgården  eller  ministeriebygningerne. 

Efterat  de  derved  foranledigede  byggeforetagender  var  til- 
endebragte, indtager  generalstaben   foruden  forskellige  værelser 
i  krigsministeriets   og  Lerches  gårde  samt  de   5   i  den  gamle 
posthusfløj,   som  det  fik  indrømmet  i  1872  efter  den  alminde 
lige    brandforsikrings   fraflytning,    følgende    lokaler    i   proviant 
gården.    Hovedrækken  af  kontorer,  tegnestuer  osv.  er  indrette 
i  salsetagen,   således  som  denne  er  firemstået,   efterat  mellem 
loftet  mellem  de  to  etager  over  den  hvælvede  stue  er  i^ernet 
Der  er  derved  opnået  en  højde  af  17  fod  og  store  buede  vin 
duer   til   begge   sider   er   trådte   istedenfor   de   ældre   luger  og 
småvinduer.    Til  en  (udvendig)  bredde  af  27V^  alen  har  gene- 
ralstaben  (tilligemed  gradmålingens   3  værelser)  i  denne  etage 


362  CENTRALADMINISTKATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

en  samlet  længde  af  152  alen,  ialt  altså  godt  4000  O  alen. 
Dette  lokale  støder  umiddelbart  op  til  rentekammerarkivets  to 
halvetager  på  79  alen  og  indtager  i  forening  med  dem  pro- 
viantgårdens  fulde  længde. 

Af  den  hvælvede  stue  optager  generalstaben  med  sine 
kontorer  og  sit  kortarkiv  en  længde  af  66  alen,  medens  hele 
resten  er  fordelt  til  matrikelarkivet,  gehejmearkivet  og  marine- 
ministeriets arkiv.  På  loftet  endelig  indrettedes  i  foråret  1867 
en  længde  af  23  alen  til  stabens  brug,  medens  krigsministeriet 
to  år  senere  lod  indrette  et  arkivlokale  på  37  alens  længde 
på  et  højere  loft  (4.  sal),  som  erstatning  for  loftet  over  den 
gamle  vagtbygning  ved  Børsen,  der  i  mange  år  var  bleven 
brugt  til  arkiv  ^ 

4.     De  videnskahelige  samlinger  efter  1848 -. 

Det  kongelige  gehejmearkiv  var  i  årenes  løb  bestandig 
bleven  mere  indsnævret  i  brugen  af  sine  oprindelige  lokaler. 
Bygningen  indeholdt,  som  vi  har  set,  ialt  6  hvælvinger,  af 
hvilke  dog  kun  de  tre,  i  den  fritstående  del,  fra  først  af  var 
bestemte  til  arkivets  benyttelse;  hertil  kom  senere  (1749) 
stueelagen  i  den  anden  halvdel  (s.  310).  Den  tilsvarende 
første  sal  dannede  et  led  i  kongens  løngang  fra  slottet  til 
gehejmekonseljet,  medens  anden  sal  ligeledes  toges  i  brug  til 
arkiv.  I  året  1778  var  de  to  hvælvinger  bleven  overdragne 
til  rentekammeret  (s.  338)  og  gennemgangen  i  den  nederste 
af  dem  indsnævret  ved  anbringelsen  af  et  6  alen  højt  stakit, 
som  tillod  benyttelsen  af  den  til  arkiv.  Da  nogle  år  efter 
(1792)  Thorkelin  ansattes  som  arkivar,  flyttedes  efter  hans 
anmodning  arbejdsværelset   fra  stuen   op  til  den  øverste  arkiv- 


^  Meddelelser  fra  krigsmiiHS tenets  arkiv  og  4>.  kontor.  RigsrådslideDde  for  den 
5.  ordenlige  samling  (1863),  tillæg  A  469  osv.  (sml.  registret). 

>  Der  er  på  dette  sted  på  grund  af  nærværende  kommissioos  særlige  opgave 
intet  hensyn  taget  til  universitetets  videnskabelige  samlinger  (bibliothek  og  muaæerl, 
skønt  de  på  samme  måde  som  „statens"  er  tilgængelige  for  almenheden. 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         363 

sal,  som  samtidig  deltes  ved  et  gitterværk,  således  at  tyske 
kancelli  fik  den  største  halvdel  til  de  gottorpske  og  glyks- 
borgske  sager.  Det  oplystes  ved  denne  lejlighed,  at  det  tid- 
ligere kontor  var  så  mørkt,  fugtigt  og  råkoldt  om  vinteren,  at 
ingen  af  de  tidligere  arkivarer  på  en  enkelt  undtagelse  nær 
(Voss)  havde  kunnet  arbejde  der  i  denne  årstid^.  Hertil  kom 
endelig,  at  hele  stuen  gik  tabt  for  arkivet,  idet  der  1827 
indrettedes  bolig  til  budet  i  den  vestlige,  medens  danske  kan- 
celli 1842  igen  fik  den  østlige  hvælving  nærmest  sit  eget 
arkiv.  Gehejmearkivet  havde  således  i  virkeligheden  kun 
halvanden  af  bygningens  6  hvælvinger  til  sin  rådighed. 

Herpå  rådedes  der  bod,  idet  indenrigsministeriet,  efter 
tilskyndelse  af  den  „til  udvidelse  af  gehejmearkivets  lokaler" 
under  7.  Februar  1849  nedsatte  kommission,  den  25.  Avgust 
s.  år  gav  ordre  til  at  overlevere  til  det  de  to  østlige  og  den 
halve  vestlige  hvælving,  som  henholdsvis  rentekammeret  (inden- 
rigsministeriet) og  det  holstenske  kancelli  sad  inde  med.  Et 
forsøg  på  ved  denne  lejlighed  at  få  al  gennemgang  gennem 
arkivets  hvælvinger  afspærret  lykkedes  kun  for  anden  sals 
vedkommende,  idet  der  her  indrettedes  en  snæver  gang  til 
forbindelse  mellem  kancellibygningen  og  proviantgården.  På 
første  sal  måtte  man  nøjes  med  at  danne  en  smal  og  lav 
smøge  mellem  finansministeriets  kontorer,  hvorved  hvælvingen 
mistede  en  stor  del  af  sit  Ivs. 

Kort  efter  denne  udvidelse  opnåedes  endvidere  ved  kirke- 
og  undervisningsministeriets  initiativ  en  overenskomst  mellem 
alle  ministerier  om  at  aflevere  alle  de  over  100  år  gamle  ar- 
kivalier, som  endnu  opbevaredes  i  de  særskilte  arkiver,  for 
således  at  udvide  gehejmearkivet  til  et  fælles  ældre  rigsarkiv. 
Efterhånden  som  disse  afleveringer  skred  frem,  måtle  selv- 
følgelig lokalerne  yderligere  udvides.  Justitsministeriet  afstod 
samtidig   med    sine   afleveringer   hvælvingen   i   gehejmearkivets 


*  Kgl.  resol.  i  reniekam.  Kbhvns.  kontor  1778,  nr.  120.   1781,  nr.  192.   Bygn.  kontor 
1792,  nr.  133  (journ.  nr.  B  1974). 


364  CKNTRALADMINISTRATIONENS  0«V.  BYGNINGSHISTORIE. 

stue,  Og  i  året  1861  indrettedes  et  betydeligt  stykke  af  pro- 
vianthusets  stue,  den  såkaldte  „Kristian  IV's  hvælving",  nær- 
mest arkivet,  —  ialt  58  alen  med  en  gulvflade  af  1240  G 
alen,  større  end  alle  den  oprindelige  arkivbygnings  hvælvinger 
tilsammen  —  til  brug  for  dette  ældre  rigsarkiv.  Ikke  des 
mindre  måtte  en  fuldstændig  aflevering  af  det  gamle  rente- 
kammerarkiv, det  eneste,  som  endnu  stod  tilbage,  opgives 
som  uudførlig  på  grund  af  regnskabsrækkernes  omfang.   — 

Omtrent  samtidig  med  denne  sidste  udvidelse  for  gehejnie- 
arkivet  modtog  også  det  kongelige  bibliothek  en  sådan  for 
sine  overfyldte  bogsale.  Efter  konstkammerets  fraflytning  i 
året  1824  havde  det  kun  modtaget  en  ringe  udvidelse  ved 
kobberstiksamlingens  optagelse  på  Prinsens  palæ  i  året  1852. 
Der  var  nu  kun  en  eneste  mulighed  for  en  udvidelse  indenfor 
bibliothekets  egne  mure,  idet  stueetagen  endnu  bestandig  til- 
hørte militæretaten.  Denne  havde  her  et  oplag  af  seletøjer  og 
andre,  tildels  ubrugelige  sager;  men  da  der  blev  tale  om  en 
afståelse  til  bibliotheket,  viste  der  sig  ikke  des  mindre  betyde- 
lige vanskeligheder.  Forhandlingerne  om  denne  sag  endte  med, 
at  etaten  modtog  en  afiindelsessum  af  30,000  rdlr.  og  fl3rttede 
sine  ting  over  i  proviantgårdens  sydlige  sidebygning,  som 
overlodes  den  af  marineministeriet.  Bibliothekets  stue  indret-' 
tedes  derpå  til  bogsal;  de  gamle  porte  erstattedes  af  store 
buede  vinduer  —  (de  oprindelige  små  firkantede  vinduer  mellem 
portene  var  alt  ved  ombygningen  1824  tilmurede)  — ,  og  der 
opstilledes  hylder  over  hele  gulvfladen.  Disse  indretninger  ud- 
førtes i  året  1861,  og  i  den  følgende  sommer  flyttedes  bøgerne 
ind  i  det  nye  rum.  Den  derved  opnåede  udvidelse  repræsen- 
terede en  gulvflade  af  omtrent  3000  □  alen,  eller  henved  en 
tredjedel  af  samtlige  ældre  lokaler.   — 

Det  „store  og  for  den  ethnografiske  samhng  udmærket 
passende  lokale",  som  der  alt  i  året  1844  var  „grundet  håb" 
om  at  se  den  indflyttet  i  (se  s.  345),  var  Prinsens  palæ,  eller 
som  det  officielt  kaldtes:  det  kongelige  palæ  i  Kallebodeme. 

Denne  rummelige  bygning  var  indtil  1849  beboet  af  en  hel 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.  365 

række  familier  og  enkelte  personer.  I  de  hen  ved  150  værelser 
og  rum  fandtes  der  således  i  året  1835  foruden  en  6 — 7 
mindre  husstande  store  lejligheder  for  generalløjtnant  F.  Balow, 
kammerherrerne  Rømer,  Berger,  v.  Krogh  og  v.  d.  Maase, 
konferensråderne  Hansen,  Bugge  og  Treschow.  Desuden  var 
<ler,  som  forhen  omtalt,  lokale  for  højesteret  ^Riddersalen  og  5 
andre  værelser)  og  landhusholdningsselskabet  (1  værelse  på 
første  og  7  på  anden  sal). 

1  den  ^kongelige  kundgørelse  angående  civillisten"  (af  30. 
Maj  1849)  hed  det  nu:  „Til  opbevaringssted  for  statens  sam- 
linger og  musæer  bestemmes  palæet  i  Kallebodeme,  imod  at 
højesteret  anvises  andet  passende  lokale;  de  nærværende  be- 
boere af  bemeldte  palæ  opsiges  til  fraflyttelse,  med  eller  uden 
vederlag,  og  konstmusæet  fraflytter  dets  gård  i  Dronningens 
tværgade." 

Den  ethnografiske  samling  havde  først  fået  løfte  på  at  få 
tildelt  et  passende  lokale  på  palæet  og  havde  alt  dengang  be- 
gyndt at  flytte  derind;  den  kunde  den  23.  Juni  åbnes  for 
publikum  i  en  del  af  sine  værelser.  Anden  dagen  efter,  den 
^5.  Juni,  henlagdes  derpå  „alle  offenlige  og  kongelige  musæer, 
samlinger  og  gallerier",  som  ved  den  kongelige  kundgørelse 
om  civillisten  var  erklærede  for  statens  ejendom,  under  mini- 
steriet for  kirke-  og  undervisningsvæsen.  Dette  forelagde  der- 
på en  plan  for  kongen  om  deres  fremtidige  ordning,  som  til- 
trådtes ved  resolution  af  5.  Avgust. 

Ved  denne  ophævedes  alle  de  særskilte  bestyrelser  — 
(deriblandt  også  kommissionen  for  oldsagers  opbevaring,  af  22. 
Maj  1807)  — ,  som  hidtil  på  forskellig  måde  havde  sorteret 
under  overhofmarskallatet,  og  der  oprettedes  en  fælles  over- 
direktion under  ministeriet;  overhofmarskal  Levetzau  blev 
overdirektør,  kongen  selv  desuden  protektor  for  den  nordiske 
oldsagssamling.  Ved  samme  lejlighed  opløstes  også  det  historisk- 
arkæologiske arkiv  (af  7.  Februar  1846).  Dets  antikvarisk- 
topografiske afdeling,  samt  de  topografiske  efterretninger  fra 
Island   i   dets   anden   (oldnordisk-islandske)   afdeling,    forenedes 


366  CENTKALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

med  selve  oldsagssamlingen  under  navn  af  det  antikvarisk- 
topografiske  arkiv,  medens  samlingen  af  diplomer  og  egenlig 
historiske  efterretninger  afleveredes  til  gehejmearkivet. 

Under  overdirektøren  samledes  altså  ved  denne  lejlighed 
maleri-  og  kobberstiksamlingerne  med  konstmusæet,  mu$æet 
for  nordiske  oldsager,  den  ethnografiske  samling  og  mønt-  og 
medaljekabinettet.  De  fandtes  spredte  i  gården  i  Dronningens 
tværgade,  på  Rosenborg,  på  Kristiansborg  i  stuen  og  på  anden 
sal,  og  i  bibliothekbygningen ;  men  det  udtaltes  i  samme 
resolution,  at  ministeriet  skulde  være  bemyndiget  til  „at  træffe 
de  fornødne  forberedende  skridt  til  indretningen  og  fordelingen 
af  palæet  i  Kalleboderne  som  opbevaringssted  for  musæerne^. 

Efterat  denne  nye  organisation  var  trådt  i  virksomhed, 
nedsatte  ministeriet  en  kommission,  bestående  af  overdirek- 
tøren, bygmesteren  Koch  og  samlingernes  inspektører  Thomsen 
og  Thiele,  for  at  affatte  en  nærmere  plan  for  fremgangsmåden 
ved  samlingernes  indretning  i  Prinsens  palæ  og  dettes  om- 
dannelse til  en  musæumsbygning  (13.  September).  Den  der- 
ved fremkaldte  plan  gik  ud  på  forandringer  og  forbedringer  til 
et  beløb  af  23,000  rdlr.,  som  tænktes  fordelte  på  2  år;  den 
tiltrådtes  alt  under  9.  Februar  1850  af  ministeriet.  Det  var 
en  selvfølge,  at  alle  beboerne  efterhånden  blev  opsagte  til  fra- 
flytning, således  at  kun  løngangen  ud  til  Fredriksholms  kanal 
vedblivende  bestemtes  til  boliger,  fra  nu  af  for  samlingernes 
embedsmænd. 

Der  toges  strax  fat  på  den  vedtagne  plans  iværksættelse. 
I  løbet  af  1850  flyttedes  alle  sagerne  fra  gården  i  Dronningens 
tværgade  til  palæet;  ud  på  efteråret  kunde  „konstkammerbyg- 
ningen"  sælges  (til  grosserer  H.  B.  Fogtmann)  og  før  jul  var 
den  fuldstændig  rømmet  og  overleveret  til  den  nye  ejermand. 
Samtidig  overtog  undervisningsministeriet  palæets  vedligehol- 
delse. Den  9.  Oktober  havde  Thomsen  fået  dets  samtykke 
til  at  holde  rejsegilde  på  palæet  efter  tilendebringelsen  af  de 
første  byggearbejder. 

Det    ethnografiske    musæum    var   det   første,    som   fik  sig 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE  367 

indrettet  i  det  nye  hus;  Thomsen  indberettede  den  1.  Juni 
1850,  at  lokalerne  nu  var  færdige,  og  strax  efter  fuldførtes 
indflytningen.  Allerede  i  det  foregående  efterår  havde  Thiele 
begyndt  at  revidere  kobberstiksamlingen  i  en  lejlighed,  som 
stilledes  til  hans  rådighed  på  palæet;  i  det  følgende  forår  på- 
skyndtes  indretningen  af  dets  eget  lokale.  * 

Men  bygningens  omdannelse  og  samlingernes  ordning  viste 
sig  snart  at  være  et  såre  omfangsrigt  og  langvarigt  arbejde. 
I  foråret  1851  var  endnu  kun  4  af  de  bevilgede  23  tusind 
rdlr.  kommen  til  anvendelse;  i  løbet  af  det  følgende  år  kom 
hertil  10,000,  og  i  de  to  næste,  til  foråret  1854,  atter  10,000 
rdlr.  Imidlertid  havde  overdirektøren  under  3.  Avgust  1852 
fået  ordre  til  at  rømme  Kristiansborg  med  oldsagssamlingen, 
da  kongen  havde  bestemt  denne  del  af  slottet  til  en  udvidelse 
af  sin  egen  bolig  og  til  opstilling  af  sine  private  samlinger. 
Der  blev  i  den  anledning  også  strax  lagt  en  plan  til  dens 
flytning,  men  palæets  plads  var  alt  så  optagen,  at  det  blev 
nødvendigt  først  at  flytte  højesteret  fra  sine  lokaler.  Der  gik 
derpå  igen  et  helt  år,  uden  at  der  foretoges  noget  i  sagen, 
da  så  kongen  under  11.  Avgust  1853  gentog  sin  fordring  i  re- 
skript til  indenrigsministeren.  Der  var  da  lige  på  finansloven 
af  31.  Juli  bevilget  7000  rdlr.  til  rettens  flytning  til  enkedron- 
ning Marie  Frederikkes  palæ  på  Amalienborg.  Denne  foretoges, 
som  vi  har  set,  strax  efter  nyår  1854,  og  umiddelbart  efter 
førtes  hovedmassen  af  oldsagssamlingen  over  til  Prinsens  palæ. 
Hele  denne  flytning  var  dog  først  tilendebragt  den  20.  Sep- 
tember, „på  ubetydeligt  nær",  og  kongen  takkedes  for  den 
velvilje,  hvormed  han  havde  tilladt,  at  man  havde  ladet  sig 
så  god  tid  med  overførelsen  og  opstillingen. 

Imidlertid  var  kobberstiksamlingen  bleven  fuldt  indrettet 
og  fra  1.  Juni  185S  åbnet  for  publikum  i  sit  nye  lokale;  det 
ældre  overlodes,  som  vi  har  set,  strax  efter  til  det  kongelige 
bibliothek. 

Derpå  toges  der  fat  på  indordningen  af  kong  Kristian 
VIII's  værdifulde  samlinger,  som  kongen  havde  skænket  staten,. 


368  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE. 

mellem  det  tidligere  konstmusæums  sager.  Den  27.  Juni  1851 
overdrog  ministeriet  professor  Ussing  det  hverv  at  modtage 
dem  for  atter  at  overlevere  dem  til  musæet,  og  året  efter  ind- 
gav dettes  direktør  Thomsen  en  plan  til  deres  fordeling,  som 
af  ministeriet  approberedes  den  12.  Juli.  Der  var  især  en 
betydelig  samling  af  antike  oldsager,  som  kongen  havde  samlet 
på  sin  rejse  i  syden  eller  senere  var  kommen  i  besiddelse  af 
ved  indkøb  og  gaver.  Den  bestod  væsenlig  af  malede  vaser, 
men  indbefattede  også  marmorskulpturer,  bronser,  terrakotter 
OSV.  Forskellige  mindre  samlinger  var  efterhånden  bleven  op- 
tagne i  den  kongelige,  således  de  af  Brøndsted,  Falbe,  arki- 
tekten Kr.  Hansen  og  professor  Ussing  under  deres  ophold  i 
Grækenland  erhvervede  antiker,  oldsager  fra  Nordafrika,  som 
var  indsendte  af  konsulen  Carstensen,  osv.  Ved  sammensmelt- 
ningen af  disse  samlinger  med  konstmusæets  afdelinger  for 
ægyptiske  og  græsk-romerske  oldsager  dannedes  der  nu  et 
antikkabinet,  som  i  foråret  1853  opstilledes  i  sine  nye  lokaler; 
der  bevilgedes  hertil  i  Februar  og  Marts  måneder  1000  rdlr. 

I  konstmusæet  i  Dronningens  tværgade  fandtes  der,  som 
det  vil  mindes,  foruden  oldsagerne  og  den  ethnografiske  sam- 
ling endnu  en  større  samling  af  konstsager  og  kostbarheder, 
en  arv  fra  det  tidligere  konstkammcr.  En  del  af  disse  op- 
toges nu  vel  i  andre  samlinger,  men  der  blev  dog  en  ikke 
ringe  mængde  tilbage,  som  nu  bestemtes  til  at  danne  et  ^mu- 
sæum  for  skulptur  og  konstOid",  der  atter  i  forening  med 
antikkabinettet  sammenfattedes  under  det  særlige  navn:  konst- 
musæum.  Denne  samling,  som  efterhånden  tænktes  forøget 
ved  indkøb  af  nyere  danske  billedhuggerværker,  blev  dog  først 
færdig  ordnet,  opstillet  og  tilgængelig  for  almenheden  i  Maj 
1860,  og  den  opløstes  igen  7  år  efter. 

Samtidig  med  at  i  året  1854  det  oldnordiske  musæum 
efterhånden  flyttedes  til  Prinsens  palæ  og  her  optog  blandt 
andet  højesteretssalen,  den  såkaldte  riddersal,  indrømmedes 
der  også  sammesteds  videnskabernes  selskab  et  lokale.  Da 
hoffet   i   begyndelsen  af  året  gjorde   fordring  på  de  værelser  i 


CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.  BYGNINGSHISTORIE.         369 

Kristiansborgs  søndre  tilbygning,  som  efter  slotsbranden  var 
indrømmede  dette  selskab,  fik  det  først  løfte  på  indtil  videre 
at  måtte  bruge  nogle  værelser  i  enkedronningens  palæ  på 
Amalienborg,  men  under  25.  April  bestemte  undervisnings- 
ministeriet sig  for  at  skaffe  det  lokale  på  Prinsens  palæ,  sam- 
men med  oldskriftselskabet.  Det  indrettedes  samtidig  med 
oldsagssamlingens  opstilling  og  var  færdigt  til  afbenyttelse  i 
Oktober  måned.  Landhusholdningsselskabet,  som  var  forblevet 
på  palæet,  fik  samtidig  en  lille  udvidelse  af  sin  lejlighed. 

Efter  overhofmarskal  Levetzaus  død  i  November  1859 
blev  posten  som  overdirektør  ved  musæeme  ubesat,  og  de 
styredes  fra  nu  af  umiddelbart  af  undervisningsministeriet,  idet 
dog  konferensråd  Thomsen  efterhånden  var  bleven  direktør  for 
dem  alle.  Efter  hans  død,  den  21.  Maj  1865,  nedlagde  mini- 
steriet forestilling  til  kongen  om  en  ny  ordning  af  samlingernes 
bestyrelse  og  opnåede  under  29.  Januar  1866  resolution  på 
denne.  Overdirektørposten  blev  fra  nu  af  formelt  inddragen 
og  forretningerne  henlagte  under  undervisningsministeriet.  Mønt- 
og medaljekabinettet  fik  sin  egen  direktør  (daværende  professor 
L.  Moller),  det  oldnordiske  og  det  ethnografiske  musæum  holdtes 
derimod  som  nær  beslægtede  under  en  fælles  direktør,  der  til- 
lige var  direktør  for  de  antikvariske  mindesmærkers  bevaring 
og  for  de  danske  kongers  kronologiske  samling  på  Rosenborg 
(daværende  etatsråd  J.  J.  A.  Worsaae).  Konstmusæet  endelig 
bestemtes  til  nedlæggelse  i  sin  daværende  form,  som  endnu  i 
visse  måder  mindede  om  det  gamle  konstkammers  tilfældige 
sammenhobning,  og  der  nedsattes  en  kommission  til  at  over- 
veje, hvad  der  bedst  kunde  gøres  ud  af  dets  enkelte  dele. 
Allerede  4  uger  efter  oprettedes  der  derpå  ved  resolution  af 
26.  Februar  fra  1.  April  af  en  særlig  antiksamling  med  samme 
direktør  som  møntkabinettet.  Musæet  for  skulptur  og  konstflid 
opløstes  derimod  efter  resolution  af  6.  December  fra  årets  ud- 
gang og  afgav  en  del  af  sine  sager  til  Rosenborg  og  Char- 
lottenborg, medens  de  egenlige  konstværker  fra  middelalderen 
og  den  nyere  tid   indtil  videre  magasineredes  i  Kristiansborgs 

A.  D.  Jergensen:  Afhandl.  IV.  24 


370  CENTRALADMINISTRATIONENS  OSV.   BYGNINGSHISTORIE. 

øverste  mezzanin.  Ved  resolution  af  7.  December  1874  over* 
droges  de  til  konstakademiet,  og  1879  bestemtes  det,  at  de 
originale  værker  af  nyere  danske  billedhuggere  skulde  opstilles 
i  malerisamlingen,  medens  afstøbningerne  af  ældre  skulpturer 
i  forening  med  konstakademiets  egen  samling  skulde  finde 
deres  plads  i  den  nye  udstillingsbygning. 

Den  ved  skulptursamlingens  bortflytning  indvundne  plads 
på  Prinsens  palæ  benyttedes  strax  efter  til  en  omflytning, 
hvorefter  mønt-  og  medaljesamlingen  i  året  1867  førtes  hertil 
fra  Rosenborg,  som  fra  nu  af  helt  optoges  af  kongernes  kro- 
nologiske samling.  Med  denne  forandring  har  musæerne  nået 
deres  nuværende  ordning. 

Prinsens  palæ  indeholder,  foruden  beboelseslejlighederne 
til  samlingernes  inspektører  samt  lokaler  til  videnskabernes-, 
oldpkrift-  og  landhusholdnings-selskaberne,  ialt  129  værelser  og 
rum,  fordelte  i  tre  etager  og  med  en  samlet  gulvflade  af  godt 
9000  Q  alen.  Af  disse  indtager  det  ethnografiske  musæum 
de  52,  med  en  gulvflade  af  3131  □  alen,  altså  over  tredje- 
delen af  det  hele.  Det  oldnordiske  musæum  har  vel  kun  34 
værelser  og  rum,  men  deres  samlede  gulvflade  er  større, 
nemlig  3406  Q  alen.  Dertil  kommer  det  antikvarisk-topogra- 
fiske  arkiv  og  arbejdslokale  for  bestyrelsen  for  de  nationale 
mindesmærkers  bevaring  med  4  værelser  og  en  gulvflade  af 
279  n  Bien,  De  tre  øvrige  samlinger  indtager  tilsammen 
omtrent  en  Qerdedel  af  palæets  rum.  Antiksamlingen  har  14 
værelser  med  en  gulvflade  af  857  □  alen,  kobberstiksamlingen 
henholdsvis  17  og  868,  mønt-  og  medaljesamlingen  8  og  509. 
Det  er  en  selvfølge,  at  der  i  alle  disse  tal  er  medregnet  ikke 
blot  selve  de  opstillede  og  for  offenligheden  tilgængelige  sam- 
linger,  men  også  de  talrige  (ialt  32)  magasinrum,  arbejds-  og^ 
bibliothekværelser. 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

(1880.) 

[Sønderjydske  Aarbøger   1889,  S.    1— 4S.     Slutningen  (S.  34-43)  dannes  af  et  Tillæg, 
hroraf  kun  det  første  Stykke  er  medtaget  i  denne  Udgave.  —  Her  med  Tilføjelser  og 

Rettelser  af  Forfatteren.] 


(j  rasten  ligger  i  en  gammel  skovegn,  som  endnu  sent 
ned  i  middelalderen  kun  var  forholdsvis  lidet  opdyrket.  Det 
er  en  del  af  det  gamle  Sundved  herred,  hvis  navn  og  våben, 
et  træ  og  en  vandstrøm,  tilstrækkelig  betegner  dets  natur. 
Endnu  den  dag  idag  ligger  den  lille  by  ligesom  skjult  mellem 
skove;  fordum  strakte  disse  sig  imidlertid  helt  ud  over  de 
nærmeste  sogne.  Mod  nord  og  øst  vidner  navnene  „  Roden  ^ 
(den  „ryddede'*  skov),  „Bøgskov ^  (en  nedlagt  landsby)  og 
„Igeskovgård"  (en  nu  forsvunden  herregård)  o.  1.  om  den  tid- 
ligere tilstand;  mod  syd  minder  „Egernsund^,  hvis  bredder 
fordum  var  bedækkede  med  gamle  skove,  så  et  egern  efter 
sagnet  kunde  springe  over  det,  om  lignende  forhold.  Nabo- 
sognet mod  vest,  Rinknes^,  var  endnu  i  midten  af  det  16. 
århundrede  „gribsjord**,  d.  e.  oprindelig  udmark,  som  aldrig 
var  bleven  „rebdelt"  til  de  enkelte  gårde.  Enkelte  bønder 
havde  her  efterhånden  tilegnet  sig  („grebet")  jorderne  i  større 


*  Af  navnet  Rink,  se  O.  Nielsens  stednavne  (Bland,  t  oplysn.  om  dansk  sprog 
I  339);  personnavne  s.  76  (sml.  Rynkeby). 

24* 


372  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

eller  mindre  lodder,  deis  som  fællesmarker,  dels  som  sær- 
marker, uden  at  ejendomsforholdene  var  endelig  opgjorte.  Dette 
var  i  en  så  sen  tid  kun  tilfældet  i  afsides  egne,  hvor  skoven 
havde  f&et  lov  til  at  ligge  hen,  eller  hvor  hede  og  kær  hin- 
drede bebyggelsen. 

Skovegnen  var  gennemskåren  af  vige  og  vandløb.  Fra 
Flensborg  fjord  førte  det  snævre  og  godt  skjulte,  men  dybe 
Egernsund  ind  til  Sildkulen,  hvorfra  atter  to  nor  udgik,  det 
ene  mod  øst,  forbi  Fisknes,  til  Nybøl,  opnævnt  efter  denne 
kirkeby,  det  andet  nordpå,  forbi  Stængerod,  de  nuværende 
ferskvandssøer  omkring  Gråsten;  det  kaldtes  Alvnor.  Medens 
Nybøl  nor  har  en  regelmæssig  afrundet  form,  med  høje  bredder, 
var  Alvnor  udtunget  med  talrige  vige  og  opfyldt  af  holme. 
Navnet  hidrørte  vistnok  fra  denne  stedets  ejendommelige  karak- 
ter, der  kunde  synes  særlig  skikket  til  bolig  for  elverfolk.  På 
det  samme  tyder  navnet  „Troldslyk"  for  den  halvø,  som 
skilte  noret  fra  Sildkulen  og  på  hvilken  den  ældste  herregård 
„Gråsten"  var  beliggende;  der  må  vel  antages  her  at  have 
været  større  samlinger  af  stensætninger  fra  oldtiden,  henlig- 
gende i  skoven  og  på  den  ryddede  mark  og  genstand  for  alle- 
hånde overtro.  Talrige  fortællinger  om  onde  troldes  færd  har 
da  også  holdt  sig  her  lige  til  vor  tid  og  en  enkelt  kæmpehøj, 
kaldet  Alvers  grav,  er  først  bleven  udgravet  i  mands  minde. 
På  Stor  Solt  overdrev  i  Angel  kaldtes  en  mark  med  tolv  he- 
denske stensætninger  endnu  for  nogle  år  siden  „de  grå  stene". 

Allerede  i  middelalderen  fandtes  der  dog  her  som  overalt 
i  vort  fædreland  opdyrkede  bymarker  og  spredte  større  herre- 
gårde; disse  sidste  var  neppe  større  end  et  par  bøndergårde, 
men  de  havde  anseligere  bygninger  og  var  befæstede  med 
vold  og  grav;  deres  ejer  var  desuden  som  oftest  tillige  den 
egenlige  grundejer  til  flere  eller  færre  bøndergårde,  hvis  fsBstere 
måtte  svare  ham  landgilde  og  dagværk.  Af  sådanne  herre- 
gårde fandtes  i  Adsbøl  sogn  Holbæk,  hvis  indtægt  af  landgilde 
og  ved  var  så  stor,  at  der  må  antages  at  have  hørt  en  halv 
snes  bøndergårde  til  den;  i  Rinknes  var  der  en  Hovgård,  hvis 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  373 

navn  tyder  på,  at  det  var  en  gammel  adelsgård;  endvidere 
Dalsgård  og  den  såkaldte  Bennikgård.  I  Kværs  sogn  omtales 
en  adelsgård  Æbild;  en  mark  på  Ladgårds  jorder  hed  Kværs- 
gård,  ligesom  der  endnu  findes  et  voldsted  i  en  udtørret  sø, 
hvis  dæmning  kaldes  „gamle  Hans  Limbeks  vej". 

Dette  sidste  navn  fører  os  tilbage  til  de  urolige  tider,  da 
grev  Gert  af  Rensborg  satte  den  sønderjydske  hertug  Valdemar 
på  Danmarks  trone.  Blandt  de  tyske  adelsslægter,  som  den- 
gang trængte  frem  over  Ejderen  og  tildels  antog  nye  navne, 
var  også  Limbekkerne,  som  opnævntes  efter  en  gård  strax 
nord  for  grænsefloden.  Medens  en  Nils  Limbek  kom  til  at 
indtage  stillingen  som  høvding  over  Nørrejylland,  senere  som 
Valdemar  Atterdags  drost,  erhvervede  ridderen  Hans  Limbek 
gods  i  Lyngtoft  og  Løg  herreder  i  Sønderjylland  og  grundlagde 
de  stærke  borge  Søgård  og  Trøjborg;  han  fik  1344  hele  Lyng- 
toft herred  og  1348  øen  Røm  og  Visby  sogn  i  pant  af  hertug 
Valdemar.  I  sine  første  år  har  han  rimeligvis  boet  på  den 
gård  i  Kværs,  til  hvilken  hans  navn  endnu  er  knyttet,  og  fra 
denne  tid  stammede  også  det  møntfund,  som  c.  1610  blev 
gjort  ved  Gråsten,  da  man  søgte  efter  grundstene  til  den  nye 
herregård  og  ved  denne  lejlighed  kom  til  at  bryde  en  gammel 
stensat  bolig  op,  uden  al  tvivl  en  ruin  fra  hine  tider  \  Sagnet 
betegnede  det  som  bolig  for  en  viking  ved  navn  Alf,  og  den 
halvlærde  forfatter,  som  optegnede  det,  mente,  at  der  herved 
sigtedes  til  den  berømte  norske  jarl  Mindre-Alf,  som  i  Erik 
Menvæts  tid  blev  lagt  på  stejle  ved  Helsingborg.  Dette  er 
imidlertid  uforeneligt  med  de  fundne  mønters  alder,  og  det  er 
rimeligere  at  antage,  at  mandens  navn  er  glemt  og  senere 
ombyttet  med  det  ældre  (Alf),  som  levede  i  sagnene  på 
dette  sted. 

En  gammel  overlevering  fortæller,  at  herrerne  på  Søgård 
oprindelig  havde  et  jagthus  på  skovbakken  ved  Stængerod,  den 

*  Mønternes  præg  er  opbevaret  i  Jonas  Højers  beskrivelse  fra  saratiden;  på  den 
ene  side  fandtes  der  et  A,  pA  den  anden  et  kors  med  4  punkter.  Det  er  typen  Kri- 
stoffer n,  Nørrejylland  6,  hos  Hauborg,  Årbøger  1884. 


374  GRÅSTENS  ÆLDR£  HISTORIE. 

yderste  del  af  halvøen  Troldslyk.  Det  ligger  da  nær  at  an- 
tage, at  de  alt  i  hin  irerne  tid  har  taget  dette  sted  i  besiddelse 
og  at  den  dristige  viking,  hvem  det  nu  end  har  været,  er 
bleven  fsBldet  af  „gamle  Hans  Limbek*'.  Vist  er  det  i  alle 
tilfælde,  at  Limbekkernes  efterfølgere  på  Søgård,  Ahlefeldteme, 
stadig  trængte  længere  frem  i  denne  egn,  indtil  den  kom 
fuldstændig  i  deres  eje.  Et  afgørende  skridt  var  det  i  d^i 
henseende,  at  Klavs  Ahlefeldts  enke  fru  Anna  i  de  urolige 
år  efter  hertug  Gerhards  død,  da  dronning  Margrete  og  kong 
Erik  måtte  kæmpe  for  bevarelsen  af  Sønderjylland,  fordrev  en 
kongeligsindet  adelsmand  Jeppe  Iversen  fra  Holbæk  og  lagde 
hans  bøndergods  under  Søgård.  Selve  gården  Holbæk  ejedes 
senere  af  slægten  Pogwisch,  til  hvilken  også  fru  Anna  hørte; 
en  Anna  Pogwisch  af  Holbæk  ægtede  i  kong  Hans's  tid  Goske 
Holk  på  Ballegård  ^  Senere  blev  gården  Ladkær  i  Ullerup 
sogn  hovedgård  for  denne  ejendom,  og  endnu  senere  den  ny 
oprettede  herregård  Avnbølgård,  som  ejedes  af  slsBgten  Høek. 
Medens  Holbæk  vedblev  at  høre  hertil,  skiltes  Ladkær  senere 
fra  hovedgården  ved  mageskifte. 

På  lignende  måde  forsvandt  de  fleste  gamle  adelsgårde 
efterhånden  i  Lyngtoft  herred;  Fruermark  og  Holm  i  Kliplev 
sogn  kendtes  endnu  som  frigårde  i  reformationstiden,  medens 
mindet  om  adskillige  andre  vistnok  i  tidens  løb  er  tabt.  Se- 
gård  gods  var  det  største  i  Sønderjylland  næst  Torning,  der 
ligeledes  fra  Limbekkerne  var  gået  over  til  Ahlefeldteme,  men 
i  kong  Hans's  tid  blev  erhvervet  for  kronen.  I  de  samme  år 
lykkedes  det  kongens  broder  hertug  Fredrik  ved  køb  at  er- 
hverve en  søsterlod  af  Søgård,  medens  samtidig  de  pantsatte 
kongelige  bønder  i  herredet  indløstes.  Således  var  i  reforma- 
tionstiden af  herredets  bønder  de  61  bleven  kongelige  (eller 
hertugelige),  medens  de  178  endnu  lå  under  Søgård. 

*  Det  hedder  i  et  (utrykt)  klageskrift  fra  kongelig  side:  primo  dat  vrouw  Anna 
van  Zeegardeo  heft  van  my  Jeppe  Y>verssen  genomen  ....  enen  hoff,  de  hel  Holbek, 
de  renthet  alle  iar  1  laast  kornes  vnd  44  artich  kornes  unde  ock  holt  ....  item  heft 
vor  Anna  howen  laten  myne  holte  vude  schaden  dan  vppe  hundert  mark  vade  dar 
enbouen.  —  Henrik  Holks  stambog  i  rigsarkivet. 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  375 

Det  gamle  skel  mellem  Lyngtoft  og  Sundved  herreder, 
som  nu  fejlagtig  sættes  ved  Adsbøl  bæk,  er  rettelig  vest  for 
Gråsten,  ved  Nalmaj  bro;  det  var  tillige  skellet  mellem  Adsbøl 
og  Rinknes  sogne.  At  dette  var  så,  fremgår  især  tydeligt  af 
«n  voldgiftskendelse,  som  i  året  1550  blev  afsagt  i  Rinknes 
af  8  adelsmænd  i  stridighederne  mellem  hertug  Hans  af  Haders- 
lev, der  i  Sønderjylland  ejede  Haderslev,  Tørning  og  Tønder  len 
samt  Nordstrand,  og  de  to  brødre  Frans  og  Gregers  Ahlefeldt 
af  Søgård,  vedrørende  deres  bønder  i  denne  by.  Disse  stri- 
digheder var  dengang  alt  gamle  og  ud  over  mands  minde  og 
havde  deres  naturlige  grund  i  den  før  nævnte  omstændighed, 
at  bymarken  var  „gribsjord** :  man  vedblev  bestandig  at  ville 
^gribe^'  ud  over  sin  ret.  Forliget  sluttedes  den  11.  Juli  1550 
af  8  af  hertugdømmets  fornemste  adelsmænd,  af  hvilke  hver 
af  parterne  havde  tilnævnt  de  4;  der  var  statholderen  Breide 
Hantzov,  amtmanden  til  Haderslev  og  Tørning  Siverd  Rantzov, 
amtmanden  i  Åbenrå  Asmus  Ahlefeldt,  amtmanden  på  Nørborg 
Bertram  Ahlefeldt,  osv.  Der  bestemtes,  at  Rinknes  bymark 
nu  skulde  udskiftes  („  rebes ^)  som  andre  bymarker,  eftersom 
enhver  betalte  landgilde,  således  som  det  var  lov  og  ret  i 
Danmark,  alene  med  undtagelse  af  visse  særmarker  (ornum), 
som  forlods  skulde  blive  ved  deres  hidtilværende  ejer.  Således 
beholdt  adelsbonden  Hans  Bennik  de  tre  særmarker  Lerager, 
Orumholm  og  Buskmose,  medens  alle  de  hertugelige  bønder 
tilsammen  forlods  skulde  beholde  engen  Nalmaj.  Brødrene  på 
Søgård  derimod  fik  tildømt  særmarken  Terkelsbjerg  og  Huls- 
ager, der  nu  skulde  „stables  og  stenes",  d.  e.  forsynes  med 
tydelige  grænsestene;  ligeledes  Dalsgård  og  Ulvsnes ^ 

De  to  brødre  på  Søgård,  Frans  og  Gregers,  sønner  af 
Benedikt  og  Ejbe  Ahlefeldt,  havde  iøvrigt  lige  så  mange  stri- 
digheder indbyrdes  som  med  hertugen.  Det  havde  altid  været 
vanskeligt  at  forliges  for  de  forskellige  søskendehold,  som  til 
forskellige  tider  boede  på  Søgård  og  ejede  godset  i  fællesskab. 


>  Dette  forlig  haves  endnu  i  original  i  rigsarkivet  (f.  a.  XXIV  188). 


376  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

Det  gamle  stærkt  befæstede  herresæde  på  en  ø  i  søen  var 
derfor  delt  ved  en  høj  tværmur,  således  at  der  fremkom  to 
helt  adskilte  boliger,  og  endda  klagedes  der  jævnlig  til  kongen 
over  gensidige  overgreb.  Det  var  deffor  naturligt,  at  den 
yngste  af  brødrene,  Gregers,  så  sig  om  efter  en  anden  boli^ 
ved  siden  af  sin  fædrenegård. 

Således  synes  herregården  Gråsten  først  at  være  opstået 
i  reformationstiden  ^.  Den  lå  i  Troldslyk,  midt  på  halvøen, 
hvor  denne  skyder  sig  ud  i  øst,  mellem  norets  inderste  vig 
og  Sildkulen;  i  den  såkaldte  „Lilskcv^  ses  endnu  et  spor  af 
dens  sydlige  grav.  Af  jorder  lå  kun  selve  Troldslyk  og  Hors- 
kobbel,  den  nuværende  fredskov  Dyrehaven,  til  dens  avl;  en 
del  kådnere,  som  boede  spredt  langs  Alvnor  og  vistnok  drev 
fiskeri  i  dette,  forrettede  det  daglige  arbejde. 

Det  vai"  et  dejligt  sted,  omgivet  af  skov  og  vand,  salt- 
vandsvige,  småsøer  og  skovbække.  Mellem  bakkerne,  som 
trindt  omgiver  denne  plet,  snoede  sig  en  gammel  landevej, 
over  Nalmaj  bro,  op  over  Troldslyk,  hvis  højeste  punkt  her.  i 
skovbrynet,  bærer  det  gamle  navn  Konkel  (jydsk:  en  højde); 
derfra  ned  til  en  lille  skovbæk  og  langs  norets  bred,  over  tal- 
rige vandløb,  nordpå  til  Fiskbæk  og  Adsbøl.  Det  var  dog 
vistnok  en  såre  lidet  befærdet  vej;  hovedvejen  gik  fra  Rinknes 
over  færgen  ved  Egernsund,  gennem  Broagerland  til  Sønder- 
borg, eller  længere  nordpå  over  Tyrsbøl  og  Kværs  mod  øsl 
og  nord.  Som  Gråsten  fra  først  af  havde  været  et  ensomt 
jagthus,  var  det  nu  et  afsides  herresæde,  som  aldrig  nævnes  i 
den  tids  breve  eller  aktstykker. 

At  Gregers  Ahlefeldt  imidlertid  ofte  opholdt  sig  her  og 
yndede  stedet,  fremgår  af  forskellige  træk.  Således  siges  det, 
at  han  satte  særlig  pris  på  præsten  Hans  Hvid,  som  1548 
beskikkedes   til  sognepræst  i  Ullerup  og  Adsbøl,  og  han  såvel 

1  At  alt  denne  Gregers  Ahlefeldt  ejede  gården,  fremgAr  af  prsesten  i  Såtrup 
Peder  Bruns  samtidige  optegnelse,  som  Gude  har  kendt  og  rettet  Jonas  Hejers  for- 
tælling efter  (Gude,  Bericht  von  Sundewitt,  s.  82  fl.  Sml.  O.  H.  Moller,  HisL  Nach- 
richt  von  der  Kirche  St.  Johanuis  in  Flensburg,  s.  54,  anm.  4).  Det  får  dog  stå  hen, 
om  gården  har  været  ældre. 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  377 

som  hans  hustru  Anna  nævnes  som  faddere  hos  Henrik  Holk 
på  Rønhave,  sammen  med  mange  andre  af  adelen  på  Als  og 
Sundved  ^  løvrigt  var  Gregers  en  virksom  og  højt  anset  mand, 
der  tog  ivrig  del  i  sine  standsfællers  liv.  Han  var  „råd^  hos 
hertug  Hans  i  Haderslev  og  tilkaldtes  altså  jævnlig  til  offenlige 
hverv;  i  Flensborg  ejede  han  et  par  huse  og  opholdt  sig  vel 
altså  tildels  her  om  vinteren^. 

Da  hertugerne  Hans  og  Adolf  i  [forening  med  deres  broder- 
søn, den  unge  konge  Fredrik  II,  i  sommeren  1559  gjorde  et 
erobringstog  til  Ditmarsk,  faldt  det  i  Gregers  Ahlefeldts  lod  at 
føre  et  hovedbanner;  det  var  mærket  med  en  pelikan,  årvågen- 
hedens symbol.  Også  broderen  var  med  på  toget.  I  slaget 
ved  Heide,  den  13.  Juni,  fandt  denne  sin  bane,  medens  Gre- 
gers blev  skudt  i  benet;  han  ænsede  ikke  såret,  men  herved 
forværredes  det  og  han  måtte  forlade  hæren  og  lade  sig  føre 
til  Rensborg;  de  tre  fyrster  forærede  ham  det  banner,  som  han 
havde  båret  med  ære.  Niende  dagen  efter  slaget  døde  han, 
og  st.  Hans  aften  førtes  hans  lig  gennem  Flensborg  til  be- 
gravelsen i  Kliplev  kirke  ved  Søgård.  Brødrene  jordfæstedes 
hver  på  sin  side  i  kirken,  Frans  mod  nord  og  Gregers  på  syd- 
siden, blandt  deres  nærmeste  slægt.  Over  Gregers  hang  ban- 
neret fra  Heide  og  på  hans  kiste  sattes  de  ord,  som  han 
havde  gjort  til  sit  valgsprog:  „Gud  alene  min  trøst,  han  vil 
være  min  hjælper!"^.  Der  sigtedes  herved  til  det  berømte 
valfartsbillede  i  samme  kirke,  „st.  Hjælper",  et  Kristusbillede 
med  guldkrone,  samt  forgyldte  handsker  og  sko;  det  havde 
stået  i  et  særligt  lille  kapel  med  et  gittervindue,  gennem 
hvilket  de  andægtige  tilbad  det.  Således  havde  det  endnu 
været  skik,  da  Gregers  var  dreng,  men  efter  reformationen  var 
det  selvfølgelig  bleven  afskaffet.      Billedet  stod  der  dog  endnu 


1  o.  H.  Moller,  Geschlecht  Ahlefeldt,  s.  196.  Kirkehist.  samlioger  VI  553.  Henrik 
Holks  stambog  (1549.  1556). 

«  Danske  magasin,  4.  række  111  228  fl.  DipL  Flensborg.  II  454.  519.  775.  867- 
JahrbQcfaer  f.  d.  Landeskunde  der  HerzogthOmer,  X  75.  181.  183. 

>  O.  H.  Moller,  Ahlefeldt,  s.  189  fl.    Molbech,  Ditmarskerkrigen,  s.  216. 


378  GRÅSTBIIS  ÆLDRE  HISTORIE. 

længe    efter,    berøvet   sine   prydelser,    og  var  genstand  for  al- 
muens overtro. 

Der  haves  fra  denne  tid  en  fuldstændig  fortegnelse  over 
Søgård  bøndergods,  således  som  det  1543  var  sat  i  skat  efter 
plovtal  ^  Det  er  ialt  178  gårde  i  Lyngtoft  herred.  48 Vs  i 
Sundved,  25  længere  vesterpå.  Delingen  mellem  de  to  brødre 
var  foretagen  således,  at  de  begge  havde  gårde  så  at  sige  i 
hver  af  de  talrige  byer,  i  hvilke  de  var  spredte.  Herved  op- 
nåedes, at  fællesskabet  mellem  dem  var  fremtrædende  i  alle 
forhold,  så  den  ene  ikke  let  kunde  unddrage  den  anden  sin 
hjælp  overalt  hvor  de  stod  overfor  tredjemand.  På  samme 
måde  udøvede  de  deres  kaldsret  til  kirkerne,  birkeretten  o.  1. 
i  fællesskab.  Men  det  gav  på  den  anden  side  anledning  til 
de  mange  indbyrdes  rivninger. 

Endnu  en  anden  ting  fremgår  af  disse  skattelister.  Ved 
sammenligning  med  en  liste  over  Frans  Ahlefeldts  gods  1549 
ses  det,  at  hans  del  af  byen  Vårdbjerg  da  er  nedlagt  og  om- 
dannet til  en  ladegård;  dette  var  Grøngrøft,  medens  uden  al 
tvivl  Gregers  samtidig  på  samme  måde  har  lagt  sin  halvdel 
af  byen  til  den  ældre  „Kværsgård",  hvorved  den  store  Kværs 
^ Ladgård **  opstod^.  Hin  landsby  Vårdbjerg  er  nu  forlængst 
glemt;  kun  et  enkelt  lille  sted  opbevarer  endnu  navnet.  Det 
er  den  første  bekendte  nedlæggelse  af  en  landsby  på  dette 
gods,  men  det  blev  rigtignok  langtfra  den  sidste. 

Ser  vi  nærmere  på  Gråstensegnen.  da  viser  det  sig,  at 
Rinkncs  by  var  delt  således,  at  Gregers  her  havde  3.  Frans 
4  bønder,  medens  9  var  kongelige.  Hele  Kværs  sogn  var 
adeligt  på  en  enkelt  gård  i  Tyrsbøl  nær,  som  var  kongelig. 
Adsbøl  sogn  bestod  af  3  byer:  Adsbøl,  Fiskbæk  og  Bøgskov, 
af  hvilke  de  to  første  vistnok  havde  hele  deres  bymark  i 
fællig;  kongen  havde  her  5  bønder  i  Bøgskov,  5  i  Fiskbæk  og 
3  i  Adsbøl,  medens   hvor  af  brødrene  på  Søgård  ejede  5  (3   i 

>  Tillæg  IL 

*  BAde  på  LadgArd  og  pA  Grengreft  marker  var  der  1725  kobler  med  aavnet 
Vnrbjerg;  pA  den  første  ogaA  eti  „KværsgArd  ager"  (avktioaskatalogøD)* 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  379 

Bøgskov,  7  i  Adsbøl-Fiskbæk).  S&ledeB  bavde  det  vistnok 
været  langt  tilbage  i  tiden;  idetmindste  var  antallet  af  de 
kongelige  bønder  uforandret  det  samme  tilbage  til  1483,  i  den 
ældste  bevarede  jordebog. 

Efter  de  to  brødres  fald  i  Ditmarsken  gik  Søgård  over  i 
deres  børns  hænder.  Gregers  efterlod  et  par  sønner,  af  bvilke 
Hans  arvede  hans  del  af  godset,  medens  den  yngre  Goske 
faldt  i  en  tvekamp.  Frans  havde  kun  en  datter,  Dorotea,  der 
ægtede  en  Hans  (Fredriksen)  Ahlefeldt',  efter  hans  død  en 
Daniel  Rantzov.  Hendes  søn  af  første  eBgteskab,  Fredrik  Ahle- 
feldt, arvede  senere  godset. 

Hans  Gregersen  Ahlefeldt,  der  altså  også  ejede  Gråsten, 
var  tilstede  ved  lenshøjtidelighedeme  i  Odense  1580,  da  Sønder- 
jylland af  kong  Fredrik  II  tildeltes  de  fire  hertuger;  han  døde 
endnu  samme  år,  ligesom  hertug  Hans  af  Haderslev.  Hans 
var  ved  sin  død  endnu  en  ung  mand  og  hans  enke  Margrete 
Rantzov  indgik  et  nyt  ægteskab,  medens  deres  eneste  søn,  den 
yngre  Gregers,  endnu  var  et  barn. 

I  Februar  1600  indgik  Gregers  Ahlefeldt  ægteskab  med 
Mette  Blome.  I  et  bryllupsvers  kaldes  han  herre  til  Søgård, 
Stoltelund  og  Gråsten,  og  han  lignes  ved  sin  farfader  og  navne, 
hvis  tapperhed  var  bekendt  af  overleveringen.  Stoltelund  var 
en  avlsgård  i  Tinglev  sogn,  der  hørte  til  denne  gren  af 
slægten  ^. 

Mette  Blome  var  en  datter  af  den  rige  og  mægtige  Hans 
Blome  og  Katrine  Sture,  en  datter  af  Tomas  Sture  til  Gammel- 
gård og  Helvedgård  på  Als,  med  hvem  denne  slægt  uddøde 
her  i  landet.  Hans  Blome  havde  først  været  amtmand  på 
Als,  senere  på  Gottorp,  hvorefter  han  trådte  i  kongens  tjeneste 
og  spillede  en  fremtrædende  rolle  i  de  mange  forhandlinger 
med  hertugslægterne.  Han  var  død  året  før  datterens  bryllup 
og  efterlod  ikke  mindre  end  11  bøm^. 

1  Bryllup  i  itxeho  29.  Sept.  1555  (faderens  iodbydelse  til  hertug  Haus). 

*  JahrbOeher  X  77.  Moller,  a.  191.  198  fl.  Det  er  vistnok  farate  gang  navnet 
forekommer  pA  tryk:  qGraueateen"  (tyak  gengivelse  af  Gråsten). 

*  Stemann,  Urkundliche  BeitrOge  zur  Gesch.  der  Herzogth.,  s.  9>11. 


380  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

Gregers  (Hansen)  Ahlefeldt  gjorde  Gråsten  til  sit  hoved- 
sæde; han  samlede  strax  efter  sit  ægteskab  bøndergodset  i 
Adsbøl  og  Fiskbæk,  idet  han  gav  andet  omkring  i  Sundved 
og  på  Als  i  mageskifte  til  hertug  Hans  af  Sønderborg,  som 
ved  denne  tid  søgte  at  samle  hvad  han  kunde  overkomme  til 
sine  avlsgårde.  Kort  efter  nedlagde  Gregers  disse  byer  og 
gjorde  deres  jorder  til  hovedgårdsm arker,  de  nærmeste  hen- 
lagdes til  Gråsien,  af  de  øvrige  oprettedes  avlsgården  Fiskbæk. 
Der  blev  en  del  kådnere  tilbage  med  større  eller  mindre  jord- 
lodder, medens  det  iøvrigt  foruden  dem  blev  pålagt  de  Søgård 
bønder  i  de  omkringliggende  byer  at  gøre  hoveri  til  de  nye 
gårde  ^ 

Samtidig  indtraf  det  uheld,  at  gården  Gråsten  i  Troldslyk 
nedbrændte;  ilden  udbrød  onsdagen  den  30.  November  1603, 
om  aftenen  kl.  8,  og  lagde  hele  gården  med  sædehus  og  lader 
i  aske.  Som  naturligt,  flyttede  Gregers  nu  gården  over  på 
den  anden  side  af  noret,  hvor  de  fleste  jorder  nu  fandtes. 
Han  valgte  en  holm  nær  norets  nordøstlige  bred  og  opførte 
her  ufortøvet  den  nye  ladegård;  den  kaldtes  Vandrod,  et  ikke 
ualmindeligt  navn  for  en  lavtliggende,  skovryddet  jordlod. 
Allerede  ved  st.  Hans  tid  1604  var  de  nye  bygninger  opførte. 

Den  unge  junker  lod  det  dog  ikke  blive  ved  disse  store 
forandringer.  Han  lod  skoven  rydde  op  over  markerne;  lev- 
ningerne af  den,  nordvest  for  Fiskbæk  kobler,  kaldes  endnu 
„Roden".  Adsbøl  bymark  var  delt  ved  bækken;  hvad  der  lå 
øst  for  den,  lå  endnu  til  byens  kådnere  eller  præstegården, 
resten  var  bleven  herregårdskobler.  Kun  en  mindre  skov  ved 
Nybøl  nor  blev  her  stående;  den  kaldtes  Stages  skov,  ligesom 


*  Det  påstås  i  reglen,  at  også  landsbyen  Bøgskov  ved  denne  lejlighed  blev  ned- 
lagt  og  avlsgården  af  dette  navn  oprettet;  efterretningen  stammer  fra  Gude,  der  dog 
fremsætter  den  i  usikre  udtryk,  som  tyder  på,  at  hans  kilde  her  var  tavs  (s.  80). 
Gården  nævnes  dog  først  langt  senere;  1633  forekommer  endnu  ea  gårdmand  fra  Bog* 
skov  som  vidne  i  en  trætte;  han  siges  at  tiltiøre  Fredrik  Ahlefeldt.  Oen  er  da  også 
rimelig^-is  oprettet  af  den  anden  linje  af  Ahlefeldterne.  Endnu  1725  mindedes  det,  at 
den  „vor  vielen  Jahren"  var  opstilet  af  en  landsby,  hvad  der  ikke  siges  f.  ex.  om 
Fiskbæk  eller  de  ældre  gårde. 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  381 

de  nærmeste  marker  hedder  „heig  Stages  gård^  og  en  kær- 
strækning  ned  imod  noret  „Stages  mose''.  Disse  navne  synes 
tydeligt  at  betegne,  at  der  her  fordum  har  været  en  større 
gård,  hvis  ejermænd  dog  er  os  helt  ubekendte.  På  halvøen 
Fisknes,  der  skiller  de  to  nor  fra  hinanden,  anlagdes  der  en 
teglgård  til  de  nye  byggeforetagender. 

Derefter  fattede  Gregers  den  plan  at  omdanne  hele  ter- 
rænet, således  som  det  dengang  var  sket  mange  andre  steder 
for  at  skaffe  plads  til  de  prægtige  herresæder,  som  rejste  sig 
trindt  om  i  landet.  Til  den  ende  lagdes  der  en  dæmning  fra 
Fisknes  over  til  Stængerod  i  Troldslyk,  og  en  anden  fra  dennes 
nordøstligste  punkt  over  til  norets  modsatte  bred,  ved  siden 
af  den  nye  hovedgård,  den  såkaldte  „vindebro".  Over  denne 
førtes  nu  en  ny  landevej  mellem  Adsbøl  og  Rinknes.  Eåd- 
nerne  ved  noret  måtte  fraflytte  deres  huse,  da  al  jorden  nu 
skulde  samles  under  avlsgården,  medens  fiskeriet  ophørte  af 
sig  selv;  de  flyttedes  ned  til  Egernsund  og  overførte  navnet 
Alvnor  til  deres  nye  bopæl.  Horskobbel  voxede  op  til  en 
prægtig  fredskov  med  talrigt  vildt. 

Der  er  opbevaret  en  optegnelse  fra  denne  tid  om  disse 
forbold;  den  skyldes  en  rådmand  fra  Flensborg  Jonas  Højer, 
som  på  grund  af  krigsforholdene  1628  opholdt  sig  i  Malmø 
og  her  sysselsatte  sig  med  sine  ungdomserindringer  fra  hjem- 
met. Han  havde  godt  kendskab  til  Gråstensegnen,  da  hans 
farmoder  var  fra  Rinknes,  af  den  bekendte  adelsslægt  Bennik. 
Højer  fortæller  først  om  vikingen  Alf,  som  han,  vistnok  efter 
at  have  læst  Hvidtfeldts  historie,  gør  til  den  norske  Mindre- 
Alf;  hans  stensatte  bolig  med  de  gamle  mønter  (fra  o.  1320 — 40) 
blev  funden,  da  junkerens  folk  samlede  sten  til  grunden  under 
det  slot,  som  han  nu  lod  opføre  på  Vandrod.  Endvidere  for- 
tæller han,  at  man  alt  for  tidlig  satte  ferskvandsfisk  i  de  søer, 
som  nu  var  trådte  i  norets  sted,  så  de  døde  i  store  masser 
og  forpestede  luften  vidt  omkring.  Slottet  var  iøvrigt  færdigt 
i  året  1616  og  kaldes  af  Højer  „smukt  og  velbygget";  nogen 
særlig    stor    eller    prægtig   bygning   var   det   ikke,    Søgård  var 


382  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

endnu  slægtens  egenlige  hovedsæde.  I  Rinknes,  siger  Højer^ 
bor  der  „fornemme  velhavende  storbønder",  især  de  som  ligger 
under  Tønder  amt;  de  andre,  som  ligger  til  Gråsten,  „udpines 
meget  ved  dagligt  arbejde  og  hovtjeneste"  ^ 

Gregers  Ahlefeldt  døde  ligesom  hans  fader  og  farfader  i 
en  forholdsvis  ung  alder,  kort  efter  at  han  havde  fået  sin 
slotsbygning  fuldført.  Hans  hustru  Mette  Blome  overlevede 
ham;  hun  testamenterede  1623  og  1625  ialt  1200  mark  lybsk 
til  fattige  studerende  fra  Slesvig  domskole,  og  endnu  1630 
optræder  hun  i  en  retstrætte  som  „Mette  Ahlefeldt  til  Gråsten". 
Hun  døde  1646  og  blev  jordfæstet  i  Nikolaj  kirke  i  Flensborg. 
De  havde  flere  sønner,  af  hvilke  Hans  arvede  det  halve  Sø- 
gård, Stoltelund  og  Gråsten,  med  Fiskbæk  og  Ladgård,  —  og 
en  datter  Brigitte^,  som  1619  ægtede  sin  frænde  Fredrik  Ahle- 
feldt, en  sønnesøn  af  Frans  Ahlefeldts  datter  Dorotea  og  ejer 
af  den  anden  halvdel  af  Søgård,  med  Grøngrøft  og  avlsgården 
Årup,  som  hans  fader  havde  oprettet  af  en  nedlagt  landsby. 

Der  er  opbevaret  flere  kongebreve,  som  giver  et  indblik  i 
de  to  svogeres  færd  som  godsejere;  således  nævnes  de  i  fælles- 
skab som  patroner  for  kirkerne  i  Kliplev  og  Kværs,  og  1643^ 
udsteder  de  som  „sognejunkere"  valgbrev  for  Kristen  Steflen- 
sen,  der  havde  prædket  for  dem  og  menige  sognemænd  i  Ads* 
bøl  kirke,  „både  dansk  og  tysk",  hvorfor  de  anbefaler  ham  til 
hertug  Hans  Kristian  i  Sønderborg,  der  har  kaldsretten.  End- 
videre oplyses  det,  at  Hans  Ahlefeldt  var  en  meget  hård  og 
hensynsløs  mand.  Der  rettedes  et  kongebrev  til  ham,  i  hvilket 
han  truedes  med  en  bøde  på  2000  rdl.,  hvis  han  forulempede 
præsten  i  Kværs  Konrad  Ziegler,  som  han  havde  undsagt  og 
vilde  hindre  i  udførelsen  af  sit  kald.  Og  da  han  havde  er- 
hvervet kongebrev  på  „at  måtte  lade  pågribe  i  Danmark,  hvor 


1  Højers  beretning  er  trykt  af  O.  H.  Moller  som  skoleprogram  for  Flensborgs 
skole  1761.    Gude,  s.  83. 

*  [Senere  Tilføjelse:]  En  datter  Katrine  Hedvig  ægtede  Oionys.  v.  Podøwels. 
Krist.  IV's  gebejmeråd,  f  1647.  Hun  døde  1677  som  bofmesterinde  hos  enkedrooningea 
(Personalhist  tidsskrift,  2.  række  III  287). 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  383^ 

de  antræffes,  nogle  hans  bønder,  som  med  hustru  og  børn  fra 
hans  gårde  var  bortrømte,  og  dennem  til  godset  igen  lade 
bortføre",  udstedtes  der  en  halv  snes  dage  efter,  da  rimeligvis 
bønderne  vur  tyede  til  kongen  (Kristian  IV),  som  opholdt  sig 
i  Haderslev,  et  nyt  brev  til  „Hans  Ahlefeldt,  vor  mand  og 
ridder,"  om  at  retfærdiggøre  sig  overfor  deres  klagemål  over 
fængsel  og  hård  medfart.  Hvorledes  han  klarede  dette,  er 
ikke  overleveret'. 

Denne  hårdhed  og  hensynsløshed  var  imidlertid  ikke  tiL 
hinder  for  at  Håns  Ahlefeldt  kunde  stå  højt  i  sine  stands- 
fællers,  det  slesvig-holstenske  ridderskabs  omdømme.  Han  var 
slesvigsk  landmarskal,  d.  v.  s.  formand  for  den  slesvigske  del 
af  ridderskabet,  og  som  sådan  optrådte  han  ved  kong  Fredrik 
III's  hylding  i  Flensborg  efter  Kristian  IV*s  død  1648,  såvel 
som  også  ved  affattelsen  af  den  bekendte  „matrikel"  af  1652, 
efter  hvis  plovtal  hertugdømmerne  i  århundreder  sattes  i  skat. 
Ligeledes  blev  han  „forbeder"  for  det  adelige  jomfrukloster  i 
Itzeho,  en  meget  attrået  ærespost  for  et  medlem  af  ridder- 
skabet^. 

Ved  alt  dette  levede  junker  Hans  og  hans  hustru  Anna 
Sehested  over  evne,  godserne  blev  mere  og  mere  forgældede,, 
og  i  året  1647  indledede  han  forhandlinger  om  salget  af  Grå- 
sten med  de  tilliggende  avlsgårde;  han  fandt  en  køber  i  hertug 
Filip  af  Glyksborg,  Brevskaberne  om  dette  salg  er  endnu 
bevarede.  Hans  Ahlefeldts  svoger  D.  v.  Podeweis  tilskrev  21. 
Februar  1647  hertug  Filip  fra  Gråsten,  at  han  havde  talt  med 
svogeren  efter  deres  aftale  dagen  forinden,  og  at  denne  ikke 
vilde  sælge  Gråsten  og  Fiskbæk  for  mindre  end  100,000  rdl.: 
„det  er  den  bedste  del  af  de  Søgårdske  godser,  den,  som  hid- 
til   har   været   en   stor  støtte   for  de  andre".      Med  hensyn  til 


1  MoUer,  s.  SOO  ff.  Voss's  excerpter  XXXXr.  b.  3.  -  XXXXUII.  b  a  Jydske 
registre  10.  og  19.  Noy.  1648w 

'  I  året  1696  til^nede  den  bekendte  poet  Zakarias  Lund,  en  præsiesøn  fra 
Nybel,  senere  rektor  på  Herlufsholm  og  kancellisekretær  i  København,  ham  et  bind' 
„Allerhaod  artige  deutsche  Gedichte".  Han  roser  i  høje  toner  junkeren  og  hans  for-^ 
fædre  som  sin  slægts  velgørere. 


384 


GRÅSTEINS  ÆLDRE  HISTORIE. 


købesummen  tror  han  dog,  man  vilde  kunne  gå  ned  til  95»0Q#\] 
rdl.  Strax  efter  skaffede  junkeren  sig  sine  to  brødres,  Tonuus  ^"^ 
og  Gert  Filip  Ahlefeldts  samtykke  til  salget;  de  havde  tot* 
købsret,  men  vilde  ikke  gøre  brug  af  den. 

Salget  kom  dog  ikke  istand  før  året  efter;  købebrevet  er 
af  19.  Februar  1648.    Gården  overdrages  som  Hans  har  aiT«t,^/ 
den    efter    sin    fader:     „grænseskellet   begynder    ved   det   saltal'>i 
vand  ved  Nalmaj  bro,   går  derfra  op  langs  Rinknes,  Fredrikø>'*j 
kobbel,  Ladgård,   Grøngrøft,   Kiding,  Bøgskov,  Avnbøl  og  Ads» 
bøl  skove   og   marker,    og  igen  til  det  salte  vand  ved  Adshil  ■' 
å''.      Dertil    lå   ialt   37    bol   og  51   kåd,    „således  som  de  te.  ■ 
umindelige  tider  hidtil  dags  er  satte  og  findes  i  det  gamle  Qg 
nye  borgregister"  \    Købesummen  var  sat  til  90,000  rdl.  (om* 
trent  360,000  kroner);  godset  stod  i  matriklen  til  45  plove  og 
til  3  rustede  heste  (d.  e.  ryttere)  i  landregistret.     De  egenlige 
adkomstbreve  og  gældsbreve  udstedtes  den  2.  Marts  1648,  og 
to  år  efter,  på  Kieler  omslag,  den  14.  Januar  1650,  kvitterede 
Hans  Ahlefeldt  for  den  sidste  udbetaling  på  købesummen. 

Nogle  år  efter  kom  hertugen  og  junkeren  i  strid  om  en 
vej,  som  fra  Ladgård  og  Kværs  førte  gennem  Horskobbel  ned 
til  færgen  over  Egernsund  og  videre  til  Broager  og  Sønder* 
borg.  Hans  Ahlefeldt  påstod,  at  den  havde  været  der  fira 
arilds  tid,  også  dengang  Gråsten  lå  i  Troldslyk,  før  dæmnin- 
gerne lagdes  og  landsbyerne  blev  til  avlsgårde;  folk  fra  selve 
godset  derimod  påstod,  at  den  var  af  nyere  oprindelse  og 
skyldte  hoveriet  til  de  store  gårde  sin  oprindelse;  derfor  var 
den  bleven  nedlagt  efterat  Gråsten  var  skilt  fra  Søgård. 

Om  Hans  Ahlefeldt  kan  der  iøvrigt  endnu  tilføjes,  at  han 
i  Kieler  omslag  1662  erklæredes  fallit,  hvorpå  han  døde  året 
efter  som  forbeder  i  Itzeho;  han  blev  begravet  i  Kliplev  kirke, 
hvor  også  hans  eneste  søn,  Hans,  alt  dengang  havde  fundet 
sit  sidste  hvilested. 

Hertug  Filip  af  Glyksborg  fortsatte  sin  faders  virksomhed 

1  Bøndergodset  lå  spredt  i  Broager  sogn,  Rfnknes,  Tråsbel,  Bavrup  og  Nyb«li 
samt  kådene  i  Adsb«!  sogn. 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 


385 


med  at  samle  godser  og  oprette  hovedgårde.  Hans  den  yngre 
af  Sønderborg  havde  som  bekendt  ved  delingen  med  sin  broder 
kong  Fredrik  II  fået  det  kongelige  gods  på  Als  og  Sundved, 
senere  også  Rydkloster  i  det  nordlige  Angel.  Hertil  købte 
han  alt  hvad  han  kunde  overkomme  af  adelsgods,  og  inden 
sin  død  havde  han  købt  hele  den  gamle  adel  ud  på  et  par 
stykker  nær,  slægten  Magnussen  på  Blansgård  og  Høk  på 
Avnbølgård.  Desuden  var  der  ved  sammenlægning  opstået 
nye  avlsgårde;  1571  inddæmmedes  Sandbjerg  vig  og  herre- 
gården af  dette  navn  oprettedes;  1582  nedlagdes  Rydkloster 
og  slottet  Glyksborg  byggedes  i  dets  sted;  i  Ullerup  oprettedes 
Lundsgård,  i  Broager  sogn  Skelgård.  Da  sønnen  Filip  fulgte 
ham  i  besiddelsen  af  Glyksborg  med  de  4  sogne  i  Sundved : 
Broager,  Nybøl,  Ullerup  og  Såtrup,  fortsatte  han,  hvor  faderen 
havde  sluppet;  gården  Krammark  i  Broager  sogn  oprettedes 
1631;  kort  efter  byggedes  Filipsborg  i  Ullerup  sogn;  senere 
oprettedes  Skodsbølgård  ^. 

Hertil  kom  nu  altså  godset  Gråsten  med  Fiskbæk  og  det 
tilliggende  bøndergods,  som  afrundede  hans  lille  hertugdømme 
og  udvidede  det  mod  vest  til  ind  i  Rinknes  sogn.  Men  denne 
nye  ejendom  lykkedes  det  ham  dog  ikke  at  fastholde. 

I  året  1657  udbrød  den  fordærvelige  krig  med  Karl  Gu- 
stav af  Sverige,  og  i  det  følgende  års  Avgust  måned  fornyedes 
den  ved  de  svenskes  landgang  på  Sælland  og  den  påfølgende 
belejring  af  København.  Som  bekendt  ilede  Danmarks  for- 
bundsfæller os  efter  nogen  betænkning  til  hjælp;  medens  Hol- 
lænderne sendte  en  flåde  til  Øresund,  drog  landtropper  fra 
Polen,  Brandenburg  og  Østrig  op  ad  halvøen.  De  svenske 
trak  sig  tilbage,  dels  til  Jylland,  dels  til  flankestillingen  på 
AIs.  I  November  måned  1658  oprettedes  der  i  den  anledning 
et  magasin  ved  Gråsten,  ligesom  det  var  tilfældet  i  begge  de 
sidste  krige,   og  det  var   også  dengang  Brandenburgerne,  som 


1  17.  Juni  1652  gæstede  Fredrik  Ul  hertug  Filip  på  „Graweiistein**  efter  at  have 
været  hoa  Ernst  Gynter  i  Senderborg.  Næste  dag  tog  han  til  Filipsborg  og  derfra  til 
Flensborg  (skrivkalender). 

A.  D.  Jergenson:  Afhandl.  IV.  25 


fi 


XI  li^- 


386  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

her  opslog  deres  hovedkvarter,  men  rigtignok  som  Danmarks 
forbundsfæller.  Det  blev  dog  ikke  dem,  men  det  polske  rytteri, 
som  dækket  af  danske  orlogskibe  gik  over  til  Als  og  fravri- 
stede de  svenske  denne  kostelige  besiddelse.  Det  var  den  14. 
December;  der  var  indtrådt  mildt  vejr  efter  flere  dages  frost 
og  isen  måtte  hugges  op  i  våger  ud  fra  kysten  ved  Dybbøl. 
Da  dette  var  sket,  kastede  rytteriet  sig  ud  i  vandet,  med  voj- 
voden  Czarniezki  i  spidsen,  og  lod  hestene  svømme  over;  der 
var  et  hvilested  midt  i  sundet,  hvor  hestene  fik  fodfæste  nogle 
øjeblikke,  hvorpå  de  fortsatte  svømningen  over  til  øeu.  Pisto- 
lerne havde  de  fæstet  i  kraven  og  krudthornene  bar  de  om 
halsen.  Da  de  kom  over  på  den  anden  side,  gjorde  de  et 
indhug  på  de  svenske  og  slog  dem  i  forening  med  Tyskerne, 
som  var  komne  over  i  transportfartøjer  ^ 

Krigen  forte  mange  fordærvelige  følger  med  sig;  frem  for 
alt  blev  landet  i  bucd  og  grund  ødelagt.  En  almindelig  penge- 
nød fremkaldte  store  forandringer  i  alle  ejendomsforhold  og 
dette  traf  ikke  mindst  de  forskellige  sønderborgske  hertug- 
slægter. Medens  nu  husene  Sønderborg  og  Nørborg,  efter 
nogle  års  spildte  forsøg  på  at  holde  sig  oven  vande,  måtte 
opgive  alle  deres  godser  og  len,  hvorved  Al«  atter  blev  konge- 
ligt, slap  hertug  Filip  på  Glyksborg  med  atter  at  afhænde 
Gråsten,  medens  han  iøvrigt  reddede  sit  hertugdømme  for 
slægten. 

Det  var  en  ætling  af  Ahlefeldterne  på  Søgård,  hvem  det 
var  forbeholdt  atter  at  samle  slægtens  store  ejendomme.  Den 
før  nævnte  Fredrik  Ahlefeldt  til  Søgård,  Grøngrøft  og  Årup, 
gift  med  Hans  Ahlefeldts  søster  Brigitte,  var  død  lige  for  kri- 
gens udbrud  1657  og  havde  efterladt  sig  en  eneste  søn,  af 
samme  navn,  dengang  en  mnnd  på  ^^4  år.  Han  var  ikke  blot 
en  ualmindelig  begavet  mand,  men  havde  også  uddannet  si^ 
ved  lærde  studier  og  ved  rejser  i  udlandet,  så  han  stod  pa 
højdepunktet    af  sin    tids   dannelse.      Han   blev   kort  efter  for- 

'  Hisl.  liHsskrin,  lU  293  fl.    3.  række,  VI  212  anin. 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  387 

lovet  med  en  datter  af  den  kongelige  statholder  i  hertugdøm- 
merne, grev  Kristian  Rantzau,  den  15årige  Margrete  Dorotea^ 
som  han  derpå  ægtede  ved  juletid;  hun  skal  have  fået  en 
medgift  på  3  tønder  guld.  Samtidig  trådte  han  ind  i  stats- 
tjenesten,  idet  han  udnævntes  til  landråd  og  generalkrigskom- 
missær  i  hertugdømmerne,  hvorved  den  kongelige  hærs  forsy- 
ning overdroges  til  hans  omsorg.  I  den  følgende  krig  brugtes 
han  i  diplomatiske  ærender,  overfor  de  allierede  fyrster  og 
hertugen  af  Gottorp«  og  efter  fredens  slutning  sendtes  han  til 
England  for  at  forny  Danmarks  tidligere  traktater  med  denne 
magt. 

Imidlertid  var  han  ved  sine  egne  store  midler  og  ved 
svigerfaderens  indflydelse  bleven  en  af  landets  største  jorde- 
godsejere. Kristian  Rantzau  overdrog  til  ham  sine  rettigheder 
til  Tranekær  og  Langeland;  de  blev  fra  den  tid  af  i  hans 
slægt  og  oprettedes  senere  til  et  lensgrevskab.  Hans  mor- 
broder Hans  Ahlefeldt  gik,  som  foran  nævnt,  kort  efter  krigen 
fallit,  og  Fredrik  Ahlefeldt  fik  nu  udlæg  for  sit  tilgodehavende 
hos  ham  i  hans  tiloversblevne  godser,  det  halve  Søgård,  Lad- 
gård  og  Stoltelund  (1661).  Hertug  Filip  tilbød  ham  alt  den- 
gang også  Gråsten  og  Fiskbæk,  men  først  året  efter  indlod 
han  sig  på  denne  handel,  hvorved  han  fik  meget  gunstige 
vilkår:  hertugen  solgte  de  to  gårde  for  65,000  rdl.,  således 
som  han  havde  fået  dem  for  14  år  siden  for  90,000  rdl. 
(1.  Juli  1662). 

Dermed  havde  da  Fredrik  Ahlefeldt  samlet  slægteas  gods 
på  sin  hånd,  således  som  det  ikke  havde  været  samlet  i  hen- 
ved  200  år.  Hovedsædet  var  dog  nu  ikke  mere  Søgård,  der 
var  bleven  belejret,  indtaget  og  ødelagt  af  den  svenske  general 
Torstenson  1643  og  ikke  mere  opførtes,  men  derimod  slottet 
Gråsten.  Her  byggede  den  rige  adelsmand  sig  et  passende 
herresæde  og  herfra  forestod  han  i  en  række  år  den  øverste 
styrelse  af  den  kongelige  del  af  hertugdømmerne,  efterat  han 
1663  var  fiilgt  efter  sin  svigerfader  som  kongelig  statholder. 

Det  var  et  rigt  og  betydningsfuldt  liv,   som  nu  udfoldede 

25* 


388  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

sig  på  det  ensomme  skovslot.  Fredrik  Ahlefeldt  stod  i  livlig 
forbindelse  med  den  store  verden  ved  hjælp  af  korrespondenter 
i  alle  Evropas  vigtigste  byer,  hvorved  han  kunde  følge  be- 
givenhedernes gang  til  en  tid,  da  man  savnede  den  trykte 
dagbladsliteratur.  Han  kom  også  jævnlig  til  hovedstaden,  hvor 
han  havde  en  plads  i  kongens  råd,  ligesom  han  her  havde  en 
stor  ejendom  med  en  prægtig  bogsamling.  Han  sattes  meget 
højt  blandt  de  daværende  danske  statsmænd,  men  havde  ikke 
sans  for  de  daglige  regeringsforretninger,  ligesom  han  var  for 
selvstændig  og  stolt  overfor  enevoldskongen.  Han  holdt  sig 
derfor  hellere  noget  tilbage  og  tilbragte  sin  meste  tid  på  Grå- 
sten. Herfra  førte  han  forhandlinger  med  hertugen  af  Gottorp, 
som  han  søgte  at  knytte  til  kongens  interesse,  bl.  a.  ved  et 
giftermål;  senere,  da  dette  ikke  havde  den  ønskede  virkning, 
blev  det  hans  mål  at  tilbageføre  det  tidligere  lensforhold  eller 
ligefrem  at  samle  hele  Sønderjylland  under  kronen  ^  Overfor 
hertugerne  af  Sønderborg  og  Nørborg  hævdede  han  ligeledes 
med  stor  styrke  kronens  rettigheder  og  han  havde  en  frem- 
trædende del  i  at  deres  len  under  hans  statholderskab  kunde 
inddrages.  Ved  denne  lejlighed  erhvervede  han  selv  det  store 
gods  Ballegård  i  Sundved,  som  havde  hørt  til  Nørborg. 

I  anledning  af  et  diplomatisk  ærende  blev  Fredrik  Ahle- 
feldt i  året  1665  af  kejseren  ophøjet  i  den  tyske  rigsgreve- 
stand^,  hvorfor  han  kort  efter  søgte  at  skaffe  sig  passende 
godser  i  Tyskland.  Således  købte  han  af  kongen  „die  Wiid- 
niss"  i  Holsten  og  af  en  tysk  greve  Richecourt  (Rixingen)  og 
M(^rsberg  vest  for  Rinen.  Han  kaldte  sig  nu  „greve  af  Ahle- 
feldt og  Rixingen",  senere,  da  Langeland  af  kong  Kristian  V 
ophøjedes  til  et  lensgrevskab,    „greve   af  Langeland  og  Riidn- 


*  [Sanere  Tilføjelse:]  Her  burde  været  nævnt,  at  han  med  Btolthed  fortidte. 
hvorledes  hans  stamfader  Hans  Ahlefeldt  havde  hyllet  sig  i  danebrog  1500. 

<  Af  denne  grevctitel  har  man  som  bekendt  i  vor  tid  villet  udlede  det  tyske 
navn  „Grawenstein".  Det  er  dog  også  i  denne  form  langt  ældre,  ligesom  grawen> 
kloster  (gråbrødrekloster)  i  Slesvig  o.  1.  (af  graw.  ældre  skrivemåde  for  grau,  d    e.  grå- 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  389 

gen".      Han  ægtede  ligeledes  efter  sin   første  hustrus  død  en 
tysk  fyrstedatter. 

Efter   kong  Fredrik  III's  død  (1670)   steg  grev  Ahlefeldt 
op    til    den   højeste   magt   i   staten   næst  kongen;    han  droges 
nærmere  ind  i  statsstyreisen  og  opholdt  sig  nu  mere  i  Køben- 
havn.    Efterhånden  opgav  han    dog  igen  denne  forøgede  virk- 
somhed   og    trak    sig   tilbage    til    Gråsten,    medens    den    unge 
kanceliiembedsmand  Peter  Schumacher   steg  i   indflydelse  og  i 
kongens  gunst;  han  adledes  som  Griffenfeldt  og  blev  greve  og 
rigskansler   med   forbigåelse  af  Ahlefeldt.     Efter  få  års  forløb 
styrtedes   han  dog  lige  så   brat  som  han  var  kommen  op,  og 
Fredrik  Ahlefeldt  indtog  nu  hans  plads   som  rigets  storkansler 
(1676),    idet  han  dog  også  nu  forbeholdt  sig  sin  noget  friere 
stilling.     Man  kan  sige,  at  aldrig  har  nogen  mand  i  Danmark 
været  beklædt  med  så  høje  embeder  som  han;  thi  medens  han 
som    storkansler    var    udenrigsminister    og    præsident    i    begge 
kancellier,    vedblev   han    tillige  i  flere  år  at  fungere  som  kon- 
gens   statholder    i    hertugdømmerne,    en    forening   af   embeder, 
som  ingen  senere  har  havt  samtidig.      I  året  1681  afgav  han 
statholderembedet   til  Ditlev   Rantzau.      Til   denne   periode    af 
hans    liv    henhører    den    stordåd,    der   frem   for   alt   andet  gør 
hans  navn  mindeværdig  i  Sønderjyllands  historie,  idet  kongen 
1684,   selvfølgelig  efter  hans  råd  og  tilskyndelse,   indlemmede 
den  gottorpske  del  af  hertugdømmet  under  kronen  og  forenede 
den    med    den    kongelige.      Vel    lykkedes    det    ikke    at   hævde 
denne  erhvervelse,  idet  stormagterne  tvang  kongen  til  atter  at 
indsætte   hertugen  i   sine   lande;    men  tanken  var  dog  engang 
fremsat   og   trådt  ud   i  livet,    og  den   blev  ikke  mere  opgivet, 
fer    det    lykkedes    den    næste    konge   fuldt   ud   at   virkeliggøre 
den.     Da  var  det  Fredrik  Ahlefeldts  søn  Karl,  der  på  Gottorp 
som  statholder  førte  ridderskabet  ind  til  hylding  for  kongen. 

Grev  Fredrik  oplevede  ikke  hertugens  genindsættelse;  han 
døde  i  København  1686  og  blev  bisat  på  Tranekær,  i  sit 
danske  lensgrevskab.  Hans  sønner  delte  den  rige  arv,  medens 
dotrene   opnåede   fornemme  giftermål   og  fik   fyrsteligt  udstyr; 


390  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

tre  af  dem  ægtede  tyske  rigsgrever  og  den  fjerde,  Sofie  Amalie, 
hertugen  af  Augustenborg  Fredrik  Vilhelm  \ 

Den  ældste  søn,  grev  Fredrik  Ahlefeldt  (den  iftigrej, 
var  født  i  Flensborg  1662  og  således  en  mand  på  kun  S4  år, 
da  han  tiltrådte  sin  arv:  grevskabet  Langeland  og  de  Grå- 
stenske godser.  Han  ægtede  samme  år  kong  Kristian  V's 
15årige  datter  med  grevinden  af  Samsø,  Kristiane  Gyldenløve. 
Store  embeder  og  hædersbevisninger  fulgte  ham  så  at  sige 
fra  vuggen;  han  var  vice-statholder,  amtmand  i  Steinburg, 
gouvernør  i  Ditmarsken,  ridder  af  elefanten  osv.  Hans  hoved- 
interesse var  dog  knyttet  til  krigsvæsenet,  og  da  der  i  hans 
tid  så  godt  som  ingen  krige  førtes  i  hjemmet,  gik  han  med 
de  danske  hjælpetropper,  som  dengang  kæmpede  på  Evropas 
blodigste  valpladser.  Først  afsendtes  der  et  sådant  korps 
til  England  for  at  kæmpe  mod  den  protestantiske  konge 
Vilhelms  katolske  fjender  på  Irland  (1689);  i  dette  stod  grev 
Ahlefeldt  ved  regimentet  prins  Georg,  hvis  standkvarter  var  i 
Sønderjylland.  Et  par  år  efter  overførtes  tropperne  til  fast- 
landet, hvor  samme  krig  rasede  mellem  Holland  og  Frankrig: 
han  forfremmedes  her  til  brigader  med  en  brigade  på  5  ba- 
taljoner og  kort  efter  til  general.  Først  1697,  efter  freden  i 
Rysw^ick,  vendte  han  tilbage  til  hjemmet,  efterat  han  dog  i 
melleinliden  flere  gange  havde  tilbragt  længere  tid  her. 

Strax  efter  sin  hjemkomst  udnævntes  han  ved  Ditlev 
Rantzaus  død  til  statholder  i  hertugdømmerne  og  hengav  sig 
nu  til  fredens  idrtvtter  og  bestyrelsen  af  sine  godser.  Han 
var  bleven  enkemand  samme  år  som  han  drog  til  Irland,  men 
havde  nu  igen  ægtet  en  datter  af  storkansleren  Konrad  Re- 
ven tlov,  Arnigard  Margrete.  Han  bar  rigsæblet  ved  kongens 
begravelse   1699. 

Dot  var  den  yngre  grev  Fredrik,  som  lod  den  prægtige 
slotsbygning  opføre,  der  senere  omtaltes  med  så  megen  ros. 
I  det  enkelte  kan   grevernes   !)yggeforetagendor  dog  ikke  efter- 

'  Daiidk  bio;;raiisk  lexikuii  I  lt3()  fT. 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  391 

spores,  og  det  vides  således  ikke,  hvorledes  det  slot  var,  i 
hvilket  storkansleren  hoede;  kun  det  kan  siges,  at  generalens 
slotsbygning  var  langt  større  og  anseligere,  og  at  særlig  slots- 
kapellet, den  eneste  del  af  de  gamle  bygninger,  som  står 
endnu  den  dag  idag,  skyldes  ham.  På  dette  sted  stod  der 
dengang  endnu  en  stor  stald-  og  ladebygning,  der  kaldtes 
„Vandrod",  efter  den  oprindelige  byggegrund,  stor  nok,  siges 
der,  til  at  rumme  al  gårdens  afgrøde,  heste  og  kvæg.  Alt 
dette  flyttedes  nu  op  ti  i  det  „hollænderi",  som  alt  tidligere 
havde  havt  sin  plads  længere  nordpå  og  nu  blev  en  hel  lade- 
gård („herregård").  Der  blev  ligeledes  bygget  en  egen  ride- 
stald og  smukke  haveanlæg  med  et  kostbart  orangeri  sluttede 
sig  til  slotsbygningerne.  Om  dette  sidste  fortæUes,  at  det 
havde  kostet  en  30—40,000  rdl.  (over  100,000  kroner);  det 
havde  drivhuse  til  blomster,  køkkenurter  og  sydfrugter,  store 
vandbeholdere  til  fisk  sommer  og  vinter,  springvand  o.  d.  — 
I  denne  have  opelskedes  den  berømte  abild,  hvis  frugt  har 
fået  navn  efter  slottet  (Gråstener  æble);  det  siges  at  være 
indført  fra  Italien  eller  Holland,  men  sine  udmærkede  egen- 
skaber har  det  først  udviklet  her.  I  vort  århundrede  er  det 
især  det,  som  har  gjort  navnet  Gråsten  bekendt  vidt  og  bredt, 
langt  ud  over  landets  grænser,  og  det  ikke  blot  fordi  det 
stammer  herfra,  men  også  fordi  det  her  når  sin  største  finhed 
og  velsmage 

Hvad  selve  slottet  angår,  da  var  det  bygget  i  tre  store 
fløje,  af  hvilke  den  ene  indeholdt  kapellet.  Hovedfløjen,  umid- 
delbart ud  til  indsøen,  var  indrettet  med  en  række  pragt- 
værelser, hvis  tæpper  og  tapeter  såvel  som  det  prægtige  bo- 
have vakte  alles  beundring.  En  åben  svale  blev  båren  af  8 
toskanske  søjler  og  var  stor  nok  til  derpå  at  holde  tafl*el;  over 
de  tre  etager  fandtes  en  stor  oval  sal.  50  skridt  lang  og  halv 
så  bred,  smykket  med  statuer  af  de  12  græske  hoved-guder 
forneden   og   12   mindre  guddomme  foroven,    mellem  en  række 


»  „Vort  havebrug-,  1887,  21.  Maj. 


392  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

vinduer.  Kirken,  som  endnu  i  det  væsenlige  er  bevaret,  er 
opført  efter  et  mønster  fra  Flandern,  jesuiterkirken  i  Antverpen, 
som  greven  vel  altså  havde  fundet  behag  i,  da  han  færdedes 
her  på  sine  felttog.  Den  er  smykket  med  en  stor  mængde 
malerier  og  et  sjælden  smukt  loft  med  stukkaturbilleder.  Gre- 
verne holdt  en  særlig  slotspræst;  det  var  en  Johan  Paschius, 
som  indviede  kirken  (1695 — 1702);  men  da  der  alt  nævnes 
slotspræster  tilbage  til  storkanslerens  tid,  har  der  altså  den- 
gang været  et  ældre  kapeP. 

I  disse  grevers  tid  begyndte  også  den  lille  ly  at  voxe 
op,  som  nu  bærer  navnet  Grråsten.  Nogle  huse  for  slotsbe- 
tjente opførtes  selvfølgelig  strax  i  slottets  umiddelbare  nærhed; 
andre,  for  håndværkere  o.  1.,  byggedes  på  jordlodder  syd  for 
„vindebroen",  den  nærmeste  dæmning  over  til  Troldslyk.  Det 
ældste  opbevarede  skøde  på  en  sådan  grund  er  udstedt  4. 
Marts  1699  til  farveren  i  Åbenrå  Martin  Bahnsen;  den  om- 
fattede en  lod  på  32  skæpper  „havreland",  d.  e.  omtrent  3 
tønder  land,  med  hustomt,  6  roder  (48  alen)  bred  ud  til  vejen; 
derfra  ned  til  saltvandet.  Den  var  betalt  med  200  mark; 
ejeren  og  beboerne  skulde  bevare  deres  fulde  personlige  frihed 
(i  modsætning  til  godsets  øvrige  beboere),  have  ret  til  kirke- 
stol i  slotskirken,  såvel  på  mændenes  som  på  kvindernes  side, 
og  være  skattefri  såvel  til  staten  som  til  godset  og  sognet, 
på  en  årlig  afgift  af  10  mark  nær.  Endelig  knyttedes  der  til 
stedet  en  bestandig  eneret  til  farveriet  på  de  grevelige  godser, 
således  at  alle  dettes  beboere  skulde  være  tvungne  til  at  lade 
farve  hos  husets  beboer.  —  Dette  farveri  gik  iøvrigt  senere  i 
arv  i  slægten  og  har  holdt  sig  i  den  på  en  kortere  afbrydelse 
i  forrige  århundrede  nær,  indtil  alle  slige  forrettigheder  op- 
hævedes efter  1864^. 

På    samme    måde    solgtes    flere    lodder,    og    alt    i    årene 


1  Moller,  8.  362  ff.  Et  håndskrift  fra  1772,  af  slotsgartner  Hans  Petersen  i  Gni- 
sten, hvor  han  kom  1715  (fedt  1684). 

'  Forfatterens  broder,  fabrikant  A.  P.  jQrgensen,  som  nedstammer  fra  Martin 
Bahnsen  i  5.  led,  var  sidste  ihændehaver. 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  393 

1716 — 20,  da  der  betaltes  krigsskat  over  hele  landet  og  føl- 
gelig også  her  til  trods  for  grevens  løfter,  nævnes  der  6  selv 
ejerhuse  og  6  grevelige  lejehuse  i  den  egenlige  by,  foruden 
den  spredte  bebyggelse  ved  slottet,  Stængerod  og  i  skoven^; 
de  almindeligste  båndværk  var  nu  repræsenterede,  ligesom  der 
var  købmandshandel  og  krohold. 

I  året  1706  kddtes  Fredrik  Ahlefeldt  igen  bort  fra  sit 
hjem;  han  overtog  kommandoen  over  et  hjælpekorps,  som 
skulde  komme  kejseren  til  undsætning.  På  dette  felttog  faldt 
han  i  en  heftig  sygdom  og  døde  i  Regensburg  (1708).  Da 
han  var  barnløs,  arvede  hans  eneste  efterlevende  broder  Karl 
alle  de  store  godser;  han  ejede  alt  fra  tidligere  tid  en  del 
jordegods  i  Kalundborgegnen,  ligesom  han  havde  bygget  det 
bekendte  Sorgenfri  slot  ved  København. 

Karl  Ahlefeldt  havde  først  tildraget  sig  opmærksomhed 
som  hovmester  for  kongens  søn  prins  Karl  på  dennes  lang« 
varige  udenlandsrejse;  han  udfyldte  denne  plads  til  alles  fulde 
tilfredshed  og  roses  både  for  sin  høje  dannelse,  sit  slebne 
væsen,  sin  færdighed  i  alle  idrætter  og  sin  moralske  vandel. 
Under  kong  Fredrik  IV  (fra  1699)  beklædte  han  en  række 
vigtige  embeder;  han  var  overhofmarskal,  direktør  for  det  rid- 
derlige akademi  i  København,  og  i  nogle  år  medlem  af  stats- 
rådet. Da  imidlertid  flere  medlemmer  af  familien  Reventlov, 
som  han  stod  i  uvenligt  forhold  til,  kom  til  at  indtage  de 
første  stillinger  i  staten,  trådte  han  ud  af  statsrådet  og  blev 
statholder  i  hertugdømmerne  (1712).  Han  var  gift  med  Ul- 
rikke Danneskjold,  en  datter  af  statholderen  i  Norge,  Fredrik 
IIFs  *8øn  Ulrik  Fredrik  Gyldenløve. 

Grev  Karl  opholdt  sig,  ligesom  hans  frænder,  så  ofte  det 
Tar  muligt,  på  Gråsten.  Han  byggede  i  sine  første  år  videre 
på  slottet  og  oprettede  1716  en  ny  stor  avlsgård  af  landsbyen 
Kiding.  Hans  broder  havde  købt  den  gamle  adelsgård  Skov- 
bølgård.      Endvidere  var  byen  Keldstrup  i  Holbøl  sogn  bleven 


^  Her  boede    1725  bi.   a.   grev   Fredriks   pensionerede   kammertjener.   Joh.  Fr. 
Herrler,  efler  hvem  bebyggelsen  her  endnu  kaldes  „e  herlehed**. 


394  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

til  en  avlsgård.  Efterhånden  blev  grevens  forhold  dog  tryk- 
kede S  han  kom  dybere  og  dybere  i  pengeforlegenheder  og 
kunde  ikke  betale  de  høje  skatter,  som  krigsforholdene  nød- 
vendiggjorde. Imidlertid  holdt  det  sammen,  sålænge  han  selv 
levede,  men  efter  hans  død  1722  blev  der  rejst  så  mange  for- 
dringer i  boet,  at  godserne  strax  kom  under  administration. 
To  år  efter  blev  prioritetsdommen  afsagt  og  godserne  i  her- 
tugdømmerne satte  til  avktion.  Denne  fandt  sted  på  Gottorp 
den  6.  Septbr.  1725,  og  dermed  ophørte  slægten  Ahlefeldts 
over  300årige  forbindelse  med  Søgård  og  alle  de  tilliggende 
ejendomme;  grev  Karls  sønner  beholdt  kun  leiisgrev skabet 
Langeland  tilbage.  Med  rette  antog  den  unge  lensgreve  Fredrik 
det  valgsprog:  „tali  procedunt  ordine  fata!''  (således  går  det 
i  verden!)". 

De  tre  grever  Ahlefeldt,  faderen  og  de  to  sønner,  som 
ejede  Gråsten  i  60  år,  betegner  et  eget  afsnit  i  Sønderjyllands 
historie,  i  hvilken  de  tog  virksom  del;  de  beklædte  i  39  år 
embedet  som  kongelig  statholder.  Kongehuset  hengivne  i 
højere  grad  end  måske  nogen  anden  sønderjydsk  adelsslægt  i 
de  år,  bidrog  de  til  at  knytte  forbindelserne  med  moderlandet 
og  udslette  sporene  af  den  stærke  adskillelse,  som  var  ind- 
trådt ved  Gottorpernes  fjendske  politik.  Det  er  i  det  fore- 
gående nævnet,  hvorledes  storkansleren  både  overfor  Sønder- 
borgerne og  Gottorperne  fulgte  en  stræng  kongelig-dansk  politik, 
og  det  var  i  god  overensstemmelse  hermed,  at  hans  ældste 
søn  kæmjiede  under  danebrog  på  alle  Evropas  valpladser, 
medens  den  anden  som  statholder  førte  det  slesvigske  ridder- 
skab til  den  hylding  på  Gottorp  1721,  som  indlemmede  Sønder- 
jylland i  den  danske  krone. 

Mærkeligt  og  sørgeligt  er  det  ved  siden  heraf  at  se,  at 
de  samme  mænd  ringeagtede  det  danske  sprog,  som  dog  også 
var   deres    modersmål,    således    at   de    ikke    blot    lod    prædike 

•  [S«»tiere  Tilfojclse:]  2.  Febr.  16S9  tillades  det  K.  Heventlov  »om  formynder  for 
Karl  Ahlefeldt  at  sælge  Kixiiigtm  (ty^ke  kane.  patenter). 

'  Greverne  Fredrik  og  Karl  Ahlefeldt:  Duiisk  biografisk  lexikon  I.    Moller. 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE.  395 

tysk  i  deres  slotskirke,  men  også  fandt  sig  i  at  der  af  og  til 
taltes  tysk  i  Adsbøl  sognekirke,  ligesom  de  glyksborgske  her- 
tuger lod  prædike  tysk  i  Sundveds  andre  kirker;  ja  grev  Karl 
beskikkede  endog  en  præst  Samuel  Thorasen,  som  ikke  kunde 
eller  vilde  holde  en  dansk  prædiken.  Først  efter  grevens  død 
dristede  sognefolkene  sig  til  at  klage  til  kongen,  men  præsten 
fandt  medhold  både  hos  den  dansk-  eller  norskfødte  grevinde 
og  i  kongens  omgivelse;  det  blev  dog  pålagt  ham  under  trusel 
af  afskedigelse  at  tale  dansk  i  skriftestolen.  Blandt  de  for- 
svarsgrunde, han  førte  for  sit  forhold,  var  også  den,  at  be- 
boerne kun  hørte  tysk  ved  hovtjenesten  på  Gråsten  og  derfor 
måtte  antages  at  have  lært  det! 

Ved  avktionen  på  Gottorp  splittedes  den  store  samling  af 
godser,  som  så  længe  havde  været  holdte  sammen  til  liden 
både  for  bonden  i  disse  egne.  Greverne  kaldte  bønderne  for 
^livegne",  og  selv  om  dette  udtryk  ikke  kan  tages  i  ordets 
strængeste  forstand,  så  blev  de  dog  vistnok  ligesom  bønderne 
på  Sælland  med  tvang  holdte  ved  stavnen,  ligesom  de  blev 
plagede  med  hårdt  hoveri.  At  stavnsbåndet  aldrig  her  kunde 
bringes  til  virkelig  anvendelse  på  det  unge  mandskab,  er 
imidlertid  en  selvfølge,  da  alle  de  kongelige  bønder  jo  var  fri 
og  landet  rundt  omkring  således  stod  dem  åbent.  Ved  god- 
sernes adsplittelse  faldt  nu  også  ethvert  forsøg  i  den  retning 
bort  og  bondens  fulde  fremtidige  frihed  i  disse  egne  kan  siges 
at  have  været  en  følge  af  Ahlefeldternes  fallit.  Senere  blev 
endvidere  bøndergodset  skilt  fra  hovedgårdene  og  gik  over  til 
at  være  arvefæste.  Som  det  vil  være  bekendt  af  mange  tid- 
ligere beretninger,  kom  Søgård-godserne  på  følgende  hænder: 
landråd  v.  Thienen  købte  „begge"  Søgårde  (30,000  rdl.)  og 
Årfofl  (7,700  rdl.);  overinspektør  Paulsen  fik  Ballegård,  Skov- 
bølgård  og  Bøgskov  (40,000  rdl.)  samt  Keldstrup  (1!2,100 
rdl.);  en  yngre  Paulsen  Grøngrøft  (16,000  rdl.);  etatsråd 
Grund  Stoltelund  (5000  rdl.);  borgmester  Bøhme  Kværs  Lad- 
gård (17,000  rdl.).      Hertug  Kristian   Avgust  af  Avgustenborg 


396  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

endelig  købte  Gr&sten,  Fiskbæk  og  Kiding  for  92,500  rdl.  og 
Årup  for  20,000  rdl. 

i  virkeligheden  blev  således  disse  sidstnævnte  godser  i 
slægten;  thi  hertugens  moder  var  storkanslerens  datter  Sofie 
Amalie.  Senere  købtes  hertil  også.  Åvnbolgård  i  Sundved  og 
Keldstrup  i  Lyngtoft  herred. 

Slottets  og  godsets  historie  under  Åvgustenborgeme  skal 
ikke  her  forfølges  videre;  kun  skal  det  nævnes,  at  orangeriet 
hurtig  forfaldt  og  blev  nedbrud U  hvorpå  slottet  på  kirken  nær 
brændte  en  Decemberdag  i  året  1756  og  ikke  mere  opførtes 
i  sin  tidligere  størrelse  eller  glans;  dertil  var  der  ingen  anled- 
ning for  de  nye  ejere,  hvis  hovedsæde  var  på  Als.  Det  fik 
nu  mere  karakteren  af  en  rummelig  sommerbolig  eller  et  J€igt- 
slot,  i  hvilket  den  hertugelige  familie  lå  på  landet.  Søerne  og 
deres  omgivelser  omdannedes  efterhånden  til  en  stor  park,  i 
hvilken  den  engelske  smag  fortrængte  den  ældre  franske;  øerne 
med  deres  haver  blev  forbundne  ved  høje  hvælvede  broer,  der 
blev  bygget  lysthuse  og  „eremit-hytter",  en  række  skønne  ud- 
sigtspunkter blev  ryddede  osv.  Det  var  især  den  begavede 
hertug  Fredrik  og  hans  hustru,  kongedatteren  Luise  Avgusta, 
som  tilvejebragte  denne  forandring  og  indrettede  Gråsten  med 
al  den  smag,  som  på  hin  tid  udmærkede  det  høje  aristokrati. 
Her  modtog  de  digteren  Jens  Baggesen  i  besøg  og  hyldedes 
af  hans  sang,  samtidig  med  at  hertugen  tog  sig  af  Schiller  i 
Tyskland  og  sendte  ham  hjælp  i  hans  trængselsår.  Og  her 
færdedes  da  også  det  begavede  ægtepar  med  sine  tre  mærke- 
kelige  børn,  af  hvilke  Karoline  Amalie  skulde  blive  Danmarks 
højt  ærede  og  højt  elskede  dronning,  medens  de  to  sønner, 
hertug  Kristian  Avgust  og  prins  Fredrik  af  Nør,  skulde  vinde 
en  sørgelig  navnkundighed  i  1848.  Det  var  tildels  deres  tro* 
løshed  mod  konge  og  fædreland,  som  undergravede  og  i  sine 
følger  tilintetgjorde  det  værk,  som  deres  stammefader  og  for- 
gænger på  Gråstens  slot,  storkansleren  Fredrik  Ahlefeldt,  havde 
forberedt  og  stilet  hen  imod:  Sønderjyllands  tilknytning  til 
moderlandet. 


GRÅSTENS  ÆLDrtE  HISTORIE.  397 

I  Avg ustenborgernes  tid  gled  navnet  Gr&sten  i  den  almin- 
delige bevidsthed  efterhånden  over  fra  slottet  til  byen.  Endnu 
ved  avktionen  1725  kaldes  denne  kun  „de  nye  huse^,  men 
siges  dog  at  være  ^som  en  lille  flække^;  godt  20  år  efter 
lignes  den  ved  en  hollandsk  by.  Der  lå  da  en  snes  huse  i 
to  rækker  langs  den  lille  gade  fra  „den  store  eg*'  op  til  „den 
grønne  plads",  hvor  skoven  Stængerod  tog  ved:  de  var  holdte 
særdeles  pænt  og  der  stod  lindetræer  foran  dem.  At  byen 
således  tog  et  opsving  efter  ejerskiftet  på  slottet,  viser,  at  den 
havde  fundet  et  naturligt  opland  blandt  omegnens  befolkning; 
thi  næringen  fra  slottet  måtte  nu  meget  formindskes,  da  det 
nye  herskab  følte  sig  langt  mere  knyttet  til  Avgustenborg. 

I  slutningen  af  århundredet,  da  byen  var  vedbleven  at 
gå  frem,  kom  den  hertugelige  families  lyst  til  at  arbejde  for 
humane  formål  den  tilgode;  der  byggedes  en  efter  tidernes 
forhold  stor  og  rummelig  skole  og  et  så  kaldet  hospital  for  fat- 
tige, og  prinsesserne  oprettede  en  systue  for  pigebørn,  medens 
drengene  fik  lejlighed  til  at  arbejde  i  et  linned  væveri.  Nogen 
tid  efter,  da  den  engelske  krig  og  de  fortvivlede  pengeforhold 
beredte  alle  købstæderne  så  store  vanskeligheder,  fik  byen  et 
nyt  opsving,  idet  købmanden  Otto  Fredrik  Ahlmann,  af  den 
bekendte  slægt  fra  Als,  nedsatte  sig  her  for  efterhånden  at 
udfolde  en  betydelig  handelsvirksomhed.  Ved  folketællingen 
1835  fandtes  der  på  slottet,  herregården,  samt  i  byen  og  hele 
den  spredte  bebyggelse  ialt  540  personer.  Den  lille  brolagte 
„gade",  fra  hvilken  næsten  alle  træerne  nu  var  Qernede,  havde 
30  huse,  medens  næsten  lige  så  mange  lå  spredte  i  skovene 
til  alle  sider.  Byens  øvrighed,  den  hertugelige  „justitiarius" 
(birkedommer)  Thomas  Thomsen,  skrev  i  de  år  et  lille  strids- 
skrift imod  de  fra  Sønderborg  fremkomne  påstande,  at  al  selv- 
stændig handelsvirksomhed  på  dette  sted  var  stridende  mod 
stædernes  forret;  han  gjorde  gældende,  at  Gråsten  var  en 
„flække"  (handelsplads)  og  havde  alle  en  sådans  rettigheder. 
Lignende  stridigheder  kom  i  den  følgende  tid  af  og  til  igen, 
indtil  nutidens  næringsfrihed  gjorde  en  ende  på  dem. 


398  GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 

Gråsten  var  i  hin  tid,  før  1848,  endnu  en  fredelig  og 
ensom  skovby;  de  veje,  som  førte  til  den,  var  ikke  meget  be- 
færdede, det  var  krogede  og  bakkede  landeveje  med  bøje  gærder; 
til  søs  kunde  man  kun  befordres  med  båd  eller  jagter.  Skovene 
stod  dengang  i  deres  ældgamle  ubrudte  kraft;  vældige  ege  og 
store  strækninger  af  gammel  bøgeskov  omgav  byen  så  at  sige 
til  alle  sider.  Flensborg  Qord  med  sine  mange  sejlskibe,  der 
daglig  færdedes  ud  og  ind,  gav  som  et  lille  udkig  til  den  store 
verden,  der  ellers  syntes  så  fjern  fra  disse  steder.  Selve  byen 
lå  stille  og  beskeden  langs  søen,  de  lave  teglhængte  huse 
overfor  det  hvide  ubeboede  slot;  talrige  svaner  syntes  at  bære 
bud  mellem  byen  og  den  venlige  skov,  som  sluttede  kredsen. 
Alle  mennesker  kendte  hinanden  og  de  fleste  havde  siddet  på 
de  samme  skolebænke;  hvad  der  end  kunde  være  de  enkelte 
imellem,  så  var  det  i  forhold  til  de  storme,  som  skulde  gå 
hen  over  alt  og  alle,  da  det  store  brud  kom,  kun  idel  fred  og 
venskab.  —  Mon  nogen  plet  i  Nordslesvig  blev  således  rystet 
op  ved  begivenhederne  1848  som  denne  by,  af  hvis  indbyggere 
halvdelen  med  lidenskab  hang  ved  hertugen,  den  anden  halvdel 
ved  konge  og  fædreland,  medens  Qendlige  hære  gjorde  den  til 
udgangspunkt  for  deres  blodige  kampe  i  Sundved?  Den  gamle 
tid,  med  århundreders  stilhed  og  fred  kom  efter  dette  aldrig 
tilbage! 


GRÅSTENS  ÆLDRE  HISTORIE. 


399 


Tillægr. 


Ejerne  af  Gråsten, 


Gregers  Ahlefeldt,    f  1559 
Hans  A     f  1580. 


Gregers  A.    f  c.  1620. 


Hans  A  (til  1648)  BHgitte  A  , 

t  1663.  g.  m.  Fredrik  Ahlefeldt. 


Fredrik  A. 
Greve,  storkansler,  statholder, 
(fra  1662).  f  1686. 


Fredrik  A.  Karl  A.  Sofie  Amalie, 

General,  stat-         Statholder.       g.  m.  Fred   Vilh., 

holder,  f  1708.  tl'722.      hertug  af  Avgusten- 

borg 


Fredrik  A.     Kristian  Avgust 
(til  1725).  (fra  1725). 

t  1754 

I 


Fredrik  Kristian. 
t  1794. 


Fredrik  Kristian. 
t  1814 


Karoline  Amalie, 
Dronning  af  D. 

t  1882. 


Kristian  Avgust 

(til  1852). 

t  1869. 


1 


Fredrik 
(fra  1865). 

t  1880. 


Ernst  Gynter 


ULLERUP  SOGNS  ÆLDRE  HISTORIE. 

(1891.) 

[Sønderjydske  Aarbøger  1891,  S.  aO— 81.] 


I_jandet  Sundved  har  forholdsvis  tidlig  fundet  sin  historie- 
skriver; det  var  den  forhenværende  hertugelig  glyksborgske 
embedsmand,  justitsråd  Johan  Kristian  Gude,  som  året  før 
hertugslægtens  afgang  udgav  en  tysk  beskrivelse  af  dens  land- 
område nord  og  syd  for  Flensborg  fjord  (1778).  Hvad  der 
senere  er  fremkommet  i  den  retning,  som  f.  ex.  Klavs  Duus*s 
skildring  af  Sundved,  eller  Traps  topografi  o.  1.,  går  alt 
sammen  tilbage  til  Gudes  bog  og  giver  kun  såre  lidt  eller  intet 
nyt.  En  enkelt  fejl  i  hans  angivelser  kan  være  rettet;  men 
så  er  der  istedenfor  kommen  andre  ind  og  fremstillingen  har 
tabt  sin  oprindelige  vederhæftige  karakter.  1  det  hele  giver 
Gudes  bog  endnu  den  bedste  fremstilling  af  dette  emne. 

Det  kan  dog  ikke  være  andet  end  at  denne  må  lade 
meget  tilbage  at  ønske.  Gude  havde  vel  adgang  til  hertugernes 
godsarkiv  på  Lyksborg,  ligesom  han  med  flid  samlede  efterret- 
ninger af  gamle  optegnelser  og  overleveringer;  men  han  mang- 
lede dog  mange  af  de  kilder,  som  nu  står  til  vor  rådighed,  og 
han  forstod  ej  heller  at  drage  den  fulde  nytte  af,  hvad  han 
havde  adgang  til.  Endelig  var  hans  interesse  ikke  rettet  på 
alt  det,  som  nu  vilde  tildrage  sig  vor  opmærksomhed.   —   Det 


ULLERUP  SOGNS  ÆLDRE  HISTORIE.  401 

skal  derfor  her  forsøges,  i  tilslutning  til  den  foregående  skil- 
dring af  Gr&stens  ældre  historie  at  give  en  samlet  fremstil- 
ling af  Ullerup  sogn,  den  del  af  Sundved,  som  frembyder  den 
langt  overvejende  historiske  interesse  og  giver  lejlighed  til  og- 
så at  kaste  lys  over  nabosognene,  især  det  lidet  kendte  „Varnes 
land". 

Sundved  omfattede  som  herred  foruden  „Broagerland"  de 
sex  sogne  Dybbøl,  Nybøl,  S&trup,  Adsbøl,  Ullerup  og  Var- 
nes;  det  strakte  sig  fra  Aissund  i  øst  til  Dyrbæk  og  Alvnor 
i  vest,  fra  „Nørhav"  til  „Sønderhav",  d.  e.  fra  Åbenrå  til 
Flensborg  Qord.  Således  fremtræder  det  i  kong  Valdemars 
jordebog  og  således  dannede  det  et  samlet  hele  i  den  katolske 
kirkes  inddeling,  sålænge  den  herskede  her  i  landet. 

Selvfølgelig  havde  dette  herred  navn  efter  „sundet",  som 
skiller  Als  (Alvs-ø)  fra  fastlandet;  det  betegnes  som  et  skov- 
land („ved"),  ligesom  landet  syd  for  Danevirke  (Jern ved)  og 
som  de  store  skovstrækninger  i  Sverige:  Finveden,  Holeveden, 
—  eller  på  Sælland:  Ørved  på  nord-  og  Stensved  på  syd- 
kysten o.  s.  V.  På  det  gamle  herredssegl,  som  er  bevaret 
under  et  aktstykke  fra  middelalderen,  er  der  derfor  også  frem- 
stillet et  træ  og  et  vand;  folk  vesterfra,  på  heden,  kaldte 
Sundvedboerne  for  „de  Skovbo  mænd"  ^  De  tilsvarende  halv- 
øer på  Sønderjyllands  østkyst,  nord  og  syd  for  denne,  synes 
at  have  været  opdyrkede  og  befolkede,  før  Sundved  kom  under 
ploven;  især  gælder  det  om  største  delen  af  Angel.  Der  var 
lange  tider,  i  hvilke  man  søgte  at  undgå  de  fremskudte  halv- 
øer og  strandkanten  på  grund  af  havets  usikkerhed;  vi  ser 
således  også,  at  halvøen  Gelting,  den  østligste  del  af  Angel, 
endnu  langt  ned  i  middelalderen  var  en  stor  skovstra^ning.* 

Forbindelsen  mellem  Sundved  og  de  andre  landsdele  skete 
nok  så  meget  til  søs  som  til  lands.  Mod  syd  var  der  over- 
fart fra  Broagerland  til  Angel,  mellem  de  to  fremspringende 
nes.  som  bærer  gammeldanske  personnavne:  Bruns-nes  og  Halv- 


^  Slesvigske  provinsialeflerretninger  IV  210.     Kieler  Blåtttr  lil  315  (af  Outzen, 
fra  Tinglev). 

A.  D.  Jørgensen:  Afhandl.  IV.  26 


402  ULLERUP  SOGNS  ÆLDRE  HISTORIE. 

dan-nes;  det  første  navn  er  endnu  bevaret  uforandret,  det  andet 
er  efterhånden  bleven  sammentrukket  i  Holdnes  og  har  der- 
efter modtaget  en  anden  forklaring.  Mod  nord  fandt  overfarten 
sted  fra  Var-nes  (af  at  vare,  vogte)  til  Løgtved-nes  (løg-tved, 
en  blomslerlund,  nu  Løjt),  hvilke  navne  begge  gik  over  på  de 
nærmeste  to  kirkesogne*. 

Herredet  falder  ret  naturligt  i  tre  hoveddele:  mod  syd 
danner  Broager  sogn  en  egen  halvø,  begrænset  af  de  to  bugter 
Vemming  (Vemund)  bund  og  Nybøl  nor;  de  sex  nordlige  sogne 
falder  i  to  grupper,  af  hvilke  den  ene  strækker  sig  fra  Dybbel 
bakke  langs  Aissund  til  Snogbæk  hage  og  ned  mod  Nybøl 
nor,  —  den  anden  fra  Als  fjord,  sundets  brede  del,  og  Åbenrå 
fjord  ned  til  de  to  nor,  som  fra  Flensborg  Qord  trænger  ind 
gennem  Egernsund.  Det  er  denne  nordlige  del  —  Ullerup, 
Adsbøl  og  Varnes  sogne  — ,  som  mere  eller  mindre  vil  blive 
genstand  for  den  følgende  fremstilling. 

Varnes  nævnes  alt  særskilt  i  den  såkaldte  »kong  Valde- 
mars jordebog",  spredte  optegnelser  fra  det  danske  regerings- 
kancelli  i  Valdemar  Sejrs  dage  (1231),  oplysende  kronens  og 
kongens  indtægter.  Idet  Sundved  herred  nemlig  opføres  med 
en  indtægt  i  korn  og  penge,  nævnes  Varnes  særskilt  på  en 
sådan  måde,  at  det  ses  at  have  hørt  til  kongehusets  slægt- 
gods. Det  vurderes  til  96  mark  gulds  værdi  og  indtægterne 
af  det  sættes  til  57^  mark  korn,  3  mark  penge  og  27^  mark 
sølv.  Hvad  kornet  angår,  da  svarer  de  572  mark  eller  læst 
til  132  ørtug  (ørt),  af  hvilke  hver  havde  12  skæpper,  når  der 
var  tale  om  hartkorn  (rug  eller  byg),  eller  20  skæpper  havre. 
Pengeindtægten  hidrørte  dels  fra  „arnegæld,  stød  og  gårdseede- 
gfeld",  afgifter,  som  viser,  at  der  har  været  en  slags  købstad 
eller  handelsplads  dér  i  sognet,  dels  fra  møllen  og  „overfarten" 
(færgefarten)   til  Løjt   og  øerne.      De  272  mark  sølv  svarer  til 


^  Et  pavebrev  fra  1255  har  uavuet  Haldeiies  Bratorp;  navDf^t  Holden,  opr. 
Halvdan,  er  endnu  ikke  ualmindeligt  i  SnnderjyllaDd.  Lejt,  Legt  er  stiminent rakket 
uf  Løgtved  (løg  —  blomst,  urt);  hele  halvøen  kaldes  Løjlnes. 


ULLERUP  SOGNS  ÆLDRE  HISTORIE.  403 

det  tredobbelte  beløb  i  den  tidjs  penge,  og  den  samlede  ind- 
lægt, 3V2  mark  sølv,  til  godt  100  kroner. 

Den  kongelige  ejendom  på  Yames  kom  tidlig  til  at  ud- 
gøre et  eget  ^^birk^,  d.  e.  en  lille  retskreds  under  en  særlig 
kongelig  bryde  (foged).  Dette  oprindelige  Varnes  birk  omfat- 
tede dog  ingenlunde  hele  sognet,  men  kun  selve  Varnes  by 
og  bymark,  og  ikke  engang  denne  helt.  Efter  kong  Valdemars 
død  gik  det  i  arv  til  Abel  og  hans  sønner,  og  der  er  opbe- 
varet levninger  af  et  brev,  ved  hvilket  hertug  Erik  1269  af 
adelsmanden  Peter  Jonsen  får  tilskødet  hans  ejendomme  på 
Varnes  mark.  Senere  var  da  også  denne  by  ublandet  kongelig 
eller  hertugelig,  alene  med  undtagelse  af  et  større  „ornum'' 
(særmark)  på  bymarken,  rimeligvis  de  jorder,  som  oprindelig 
havde  ligget  til  den  kongelige  borg,  den  såkaldte  „vold",  hvis 
plads  endnu  ses  ved  „vigen",  den  lille  bugt  vest  for  Varnes 
hoved.  Ikke  usandsynligt  var  det  her  den  lille  handelsplads 
fandtes,  af  hvilken  kongen  oppebar  „arnegæld";  ornumet  strakte 
sig  nemlig  efter  et  bevaret  gammelt  kort  øst  for  Vigbækken, 
mellem  denne  og  den  småle  vig,  som  fordum  gik  ind  fra  Als- 
sund.  Borgen  ved  „vigen"  har  senere  givet  anledning  til,  at 
man  i  de  gamle  sagn  har  givet  dens  ejer  navnet  „Vigge"; 
hans  hoved,  hugget  i  sten,  findes  endnu  på  kirkens  ydre  væg. 

Efter  de  ulykkelige  forhold  i  grev  Gerts  dage,  da  hertug- 
dømmet bragtes  nær  til  undergangens  rand,  pantsatte  den 
unge  hertug  Valdemar  i  sin  pengenød  Varnes  til  en  adelsmand 
af  den  tyske  slægt  Barsbæk,  der  ligesom  Sturerne  på  Als 
førte  en  fisk  (bars)  i  sit  våben.  Det  var  i  de  samme  år  som 
„gamle  Hans  Limbæk"  fik  hele  Lyngtoft  herred  i  pant  (1344). 
Hertugen  lånte  406  mark  sølv  og  10  engelske  skilling  på 
Varnes,  omtrent  svarende  til  14—15000  kroner  i  vor  tids 
penge. 

Pantet    gik    senere    i    arv    til    panthaverens    søn,    Ludvig 

Barsbflek,  der  efter  hertugslægtens  afgang  sluttede  sig  til  kong 

Valdemar  Atterdag   imod    de   holstenske   grever.      Dette   kom 

ham  imidlertid  dyrt  til  at  stå;   thi  da  kongen  kort  efter  døde, 

26* 


404  ULLERUP  SOGNS  ÆLDRE  HISTORIE. 

indtog  greverne  landet  og  fordrev  Ludvig  Barsbæk  fra  hans 
pantejendom.  Varnes  tilfaldt  nu  grev  Klavs,  som  fra  Njhus 
havde  besat  Åbenr&  og  Sundved  og  nu  lagde  det  lille  birk  til 
Åbenrå  hus,  en  forbindelse,  som  mærkeligt  nok  holdt  sig  til 
vore  dage.  Fra  greven  gik  den  samlede  arv  over  til  hans 
eneste  datter  Elisabet,  som  1411  solgte  den  til  Dronning  Mar- 
grete'. Senere  delte  Åbenrå  len  det  øvrige  hertugdømmes 
skæbne;  det  lagdes  ved  begge  delinger  til  Gottorp  og  kom 
altså  først  1713  tilbage  under  kronen. 

Skattelisterne  viser,  at  der  i  Varnes  fandtes  30  hele  gårde, 
hvis  afgifter  alle  var  lige  store;  de  gav  hver  to  ørter  byg,  4 
ørter  16  skæpper  havre  og  1  skilling  „ karlepenge ^ ;  dog  var 
den  af  dem,  som  forestod  fogedforretningerne,  skattefri.  Det 
ses  således,  at  indtægten  af  birket  var  bleven  større  siden 
middelalderen,  idet  den  nævnte  landgilde  ialt  giver  S^V^  læst 
^78  ^§  ^  '^^^  havre.  Denne  forøgelse  ligger  dog  rimeligvis 
kun  deri,  at  en  almindelig  havreskat  —  som  alt  i  jordebogen 
opføres  ved  Sundved  —  er  lagt  til  landgilden,  ligesom  det  jo 
efter  det  før  omtalte  køb  af  en  adelsmands  jorder  kan  antages, 
at  ikke  alle  30  bol  alt  1231  lå  under  birket. 

Den  mølle,  som  alt  i  kong  Valdemars  tid  omtales  under 
Varnes,  indbefattedes  også  under  Barsbækkernes  pant;  det  var 
den  senere  nedlagte  Blåmølle,  syd  for  Blåbæk.  Den  svarede 
en  afgift  af  en  halv  læst  rugmel  og  18  skiUing.  Da  den 
senere  nedlagdes,  gik  afgiften  halvt  over  på  Varnes  by,  nemlig 
for  jorderne  og  den  udtørrede  møUedam,  halvt  til  Krus  mølle, 
for  møllegæsterne.    Selve  møllestedet  omdannedes  til  et  laxevér. 

På  bymarkens  „ornum"  fandtes  der  to  bøndergårde,  som 
endnu  stadig  stod  udenfor  birket;  det  var  som  forhen  antydet 
snarest   handelspladsens   jorder,    som   således   var  kommen  på 


I  Kong  Eriks  klage:  „Lodewich  Barsbeke  claget,  dat  siiiem  vader  was  en  gut 
to  pande  seth,  dat  heth  Wameø  mit  der  molen  to  Blaa  ....  vnde  ånder  tobehoringc 
van  hertogen  Volmer  etc.  Dit  gut  hadde  sin  vader  in  giner  weran  xl  iur  vnde  nodti 
mer,  dar  na  wart  id  em  genommen  to  der  tid,  do  he  was  in  koning  Wolmers  denate". 
Dipl.  Flenab.  1  176. 


ULLERUP  SOGNS  ÆLDRE  HISTORIE.  405 

uafhængige  ejeres  hænder.  De  blev  engang  i  det  16.  århun- 
drede nedlagte  og  hele  ornuoiet  samlet  til  en  lilie  herregård, 
således  som  vi  senere,  i  ejeren  Hans  Blomes  historie,  vil  få 
at  se. 

Varnes  sogn  omsluttes  i  vest  af  Dyrbæk,  i  øst  af  Bavrup 
bæk;  del  deles  tværs  igennem  af  Blåbæk,  der  fra  vest  mod 
øst  skiller  Varnes  fra  Bavrup  bymark  og  flyder  sammen  med 
Bavrup  bæk,  for  under  navnet  Blåå  at  udmunde  i  Ålssund. 
Bavrup  (eller  Borup)  nævnes  alt  i  Valdemars  jordebog  som 
Bagtorp;  det  er  vistnok  dannet  af  mandsnavnet  Bage  og  be- 
tegnelsen for  en  mindre  by:  torp. 

Bavrups  by  og  bymark  er  omtrent  af  samme  størrelse 
som  Varnes;  der  var  32  bønder.  Men  dens  skæbne  var  i 
tidernes  løb  meget  forskellig  fra  nabobyens;  thi  medens  denne 
var  så  lykkelig  at  komme  ind  under  kronen,  gik  Bavrup  mere 
og  mere  over  i  herregårdenes  eje  og  indtil  den  nyeste  tid  var 
bønderne  dér  de  hårdest  medtagne  af  hoveri.  Man  siger  der- 
for, at  den  har  navn  af  en  ulykkelig  begivenhed,  som  gjorde 
dens  indbyggere  til  trælbønder;  de  levede  over  evne  og  gjorde 
gæld  på  gæld,  indtil  de  tilsidst  havde  „borget"  alting  ^op'' 
(Bor-op);  så  måtte  de  tage  gårdéhe  i  fæste  af  herremændene. 

Medens  Varnes,  som  vi  har  set,  efter  Viddemar  Atterdags 
tid  blev  lagt  til  Åbenrå  og  således  skilt  fra  Sundved  (eller 
Nybøl)  herred  som  et  eget  birk,  vedblev  Bavrup  mange  år 
efter  at  regnes  til  Sundved,  og  med  dette  til  Sønderborg  len. 
Oprindelig  havde  hele  Sønderjyllands  fastland  som  bekendt 
været  delt  i  tre  sysler,  der  i  en  noget  senere  tid  udgjorde  de 
tre  store  len:  Torning,  Tønder  og  Gottorp;  men  efterhånden 
deltes  disse  i  mindre  len  (amter).  Således  udskiltes  Flensborg 
fra  Gottorp,  Haderslev  fra  Torning,  og  det  lille  Åbenrå  len, 
kun  omfattende  to  herreder  (Ris  og  Sønder  Ravnstorp),  fra 
Tønder.  Men  samtidig  droges  Sundved  over  imod  det  nærlig- 
gende Sønderborg,  som  imidlertid  var  kommen  til  at  høre  til 
hertugdømmet;    Lyngtoft    herred    hørte    derimod    lige    til    vore 


406  ULLERUP  SOGNS  ÆLDRE  HISTORIE. 

dage  til  Tønder,  for  så  vidt  som  det  ikke  helt  eller  delvis  lå 
til  Søgård. 

Der  kastes  noget  lys  over  de  iøvrigt  dunkle  forhold  i 
middelalderen  ved  hvad  der  fortælles  os  om  begivenhederne 
før  og  efter  Valdemar  Atterdags  død.  Medens  grev  Klavs  sad 
på  Nyhus  som  forpost  for  den  holstenske  magt,  og  medens 
hans  hengivne  mænd,  Limbækkerne,  sad  på  det  faste  Søgård, 
rede  til  at  tage  den  første  tørn  nordfra,  ejede  den  unge  hertug 
Henrik  endnu  Sønderborg  len  og  en  del  af  Nordslesvig.  Kongen 
begyndte  med  hans  tilladelse  at  indløse  hans  pantsatte  ejen- 
domme og  samlede  dem  derved  på  sin  hånd,  og  således  kom 
han  også  i  besiddelse  af  Als  og  Sundved,  medens  Ludvig 
Barsbæk  i  Yarnes,  som  vi  har  set,  sluttede  sig  til  ham.  Der 
var  dengang  på  Als  tre  faste  borge:  Sønderborg,  Nørborg  og 
Kejborg  ved  Kejnes,  medens  der  i  Sundved  nævnes  Brådborg. 
Borgpladsen  er  endnu  let  kendelig;  den  ligger  på  Avnbøl  by- 
mark, ved  Bavrup  bæk  og  har  øjensynlig  været  en  meget  fast 
stilling,  støttet  til  bækkens  dybe  leje.  Navnet  „brådde*'  er 
vel  kendt  over  hele  Norden  som  betegnelse  for  en  fast  stilling 
i  en  skovstrækning,  en  forhugning,  for  at  hindre  Qendens  frem- 
rykning. Der  findes  også  ét  „Bråd^  lidt  længere  sydpå,  i 
Adsbøl  sogn,  på  herredsgrænsen  mod  vest.  Dette  tyder  på, 
at  man  engang  i  fortiden  har  havt  forskansninger  langs  her- 
redsskellet  for  at  hindre  indfald  vesterfra,  og  den  ene  af  disse 
stillinger  er  da  bleven  særlig  befæstet  til  en  ^Brådborg''. 

Kongens  Lensmand  på  disse  borge  var  ridderen  Jakob 
Olavsen,  af  slægten  Lunge.  Han  afløstes  senere  af  andre,  og 
ved  kongens  død  1375  var  det  Henning  Meinstorp,  tidligere 
på  Tranekær.  Denne  tyskfødte  mand  viste  ikke  den  tilbørlige 
årvågenhed,  måske  end  ikke  troskab;  thi  kort  efter  lykkedes 
det  grev  Klavs  at  underkaste  sig  ikke  blot  Åbenrå  og  Varnes, 
men  også  Brådborg  og  Als.  Man  beskyldte  lensmændene  for 
forræderi;  men  det  synes  dog  ikke,  at  dronning  Margrete  har 
delt  denne  opfattelse,  da  hun  senere  havde  Henning  Meinstorp 
i  sin  tjeneste. 


ULLERUP  SOGNS  ÆLDRE  HISTORIE.  407 

Efter  den  tid  nævnes  Brådborg  ikke  mere  i  historien;  der 
var  ikke  mere  brug  for  nogen  fast  plads  til  landets  forsvar  på 
dette  sted.  Det  er  dog  rimeligt,  at  gården  senere  har  været 
sæde  for  en  eller  anden  adelsslægt,  som  havde  gods  her  i 
egnen,  men  der  er  ingen  pålidelige  efterretninger  bevarede 
derom  (sml.  næste  side).  På  selve  stedet  sås  endnu  ind  i  den 
nyere  tid  en  muret  kælder,  ligesom  man  i  vore  dage  dér  har 
fundet  en  stridsøxe  o.  1.  Sagnet  siger,  at  borgen  på  grund 
af  sin  herres  ugudelighed  er  bleven  tilintetgjort  af  et  uvejr  og 
sunket  ned  i  jorden  med  folk  og  fæ;  man  kunde  endnu  høre 
hanen  gale  i  dybet.  Også  sagnene  om  den  vilde  jagt  knyt- 
tedes hertil;  den  blev  ført  af  en  kvinde,  den  sidste  borgfrue, 
som  ikke  havde  kunnet  få  nok  af  jagtens  glæder.  Stedet  var 
i  forrige  århundrede  bevoxet  med  træer,  som  ansås  for  at  være 
flere  hundrede  år  gamle.  Først  i  en  nyere  tid  har  overleve- 
ringen flyttet  fortællingerne  om  Hans  Blome  fra  Ornum  til 
Brådborg;  men  dette  er,  således  som  vi  senere  vil  få  at  se, 
uden  al  hjemmele 

Fra  det  nærmest  følgende  århundrede  er  kun  få  og  spredte 
træk  bevarede.  Det  gik  her  som  overalt  i  Sønderjylland,  at 
den  indfødte  danske  adel  efterhånden  fortrængtes  af  den  tyske, 
som  dog  atter  for  det  meste  snart  fordanskedes,  uden  at  vi 
nu  i  det  enkelte  kan  følge  denne  bevægelse.  I  Erik  af  Po- 
mems  tid  førtes  der  her  som  i  landets  andre  egne  en  hård- 
nakket og  forbitret  kamp  mellem  danske  og  tyske,  en  kamp, 
af  hvilken  kun  enkelte  træk  og  navne  er  opbevarede  i  kongens 
klager  over  den  vold,  som  er  overgået  hans  tro  mænd,  den 
indfødte  adel.  Således  siges  det,  at  Jeppe  Iversen  har  mistet 
Holbæk  i  Adsbøl  sogn  med  tilliggende  bøndergods;  det  er  fra- 
taget ham  af  herremændene  på  Søgård.  Lave  Urne  har  mistet 
gods  både  i  Angel  og  Sundved.  Peder  Vagnsens  bønder  i 
Såtrup,  Ullerup  og  Blans  er  bleven  udplyndrede  og  mishand- 
lede af  de  holstenske  herrer  i  Sønderborg.    Paine  Då  i  Blans, 


>  Dipl.  Flensb.  I  362.  366.  335.     Giide,  s.  86.     N.  SUmtsb.  Mag.  Il  125.     Fr.  Pi- 
<>cher,  Slesvigske  sagD,  s.  124  ff.    Lorenzen,  Minder  fra  Sundved,  s.  S5  f. 


408  ULLERUP  SOGNS  ÆLDRE  HISTORIE. 

Ludek  Skovman,  Las  Tygesen,  Peder  Uke,  Hartig  Jensen  og 
andre  adelsmænd  har  alle  lidt  større  eller  mindre  tab.  Man 
havde  også  dengang  indfødte  ^hjemmetyskere**.  En  adelsmand 
Bonde  Klavsen  af  slægten  Fris  (med  egern  i  yåben),  som  fore- 
kommer i  Sundved  ved  1400,  havde  to  sønner,  af  hvilke  den 
ældste,  Klavs  Bondesen,  var  kongen  tro,  medens  den  yngste, 
Palle  eller  Paine,  gik  over  til  de  tyske  grevers  parti  og  i  led- 
tog med  deres  mænd  fra  Sønderborg  ud  førte  en  hårdnakket 
fejde  på  de  tro  mænd  i  Sundved.  Han  overfaldt  og  indtog 
bl.  a.  sin  broders  gård  og  tog  alt  hvad  han  dér  fandt  for 
sig;  der  nævnes  20  læst  korn,  43  stude,  30  køer,  60  får  cig 
60  svin,  dertil  kostbare  heste,  én  til  50  mark,  en  anden  til 
40  mark,  foruden  flere  andre  til  ringere  værdi.  På  denne 
gård  mistede  også  andre  deres  gods,  og  det  må  således  an- 
tages at  have  været  en  både  ualmindelig  stor  og  vel  befæstet 
ejendom;  muligvis  var  det  Brådborg,  hvis  undergang  i  en 
enkelt  overlevering  bringes  i  forbindelse  med  en  broderkngV 
Senere  fratog  Palle  Bondesen  også  sin  broder  og  et  par  andre 
adelsmænd  jordegods  i  Skeide.  Blandt  disse  var  Herman  Slets 
eller  Slese,  der  havde  været  krigsfange  og  hvis  søn  var  bleven 
dræbt  i  fredstid;  senere  erklæredes  han  endog  for  at  have  for- 
brudt alt  sit  gods  i  fejden.  '  1425  vidnede  „riddere  og  svende, 
bønder  og  bokarle**  på  Nybøl  herreds  ting,  at  Herman  Slets 
havde  forbrudt  sit  gods  ved  at  dræbe  „sin  herre  hertug  Ger- 
hards tjener  Vivian".  Det  er  neppe  gået  de  andre  dansk- 
sindede stort  bedre,  efterat  greverne  nu  havde  sejret.  Senere 
kom  sagen  dog  op  igen  og  hertug  Adolf  afkøbte  da  Herman 
Slets's  datter  Ide  og  hendes  mand  Lage  Magnussen  hendes 
fædrenegods  for  300  mark  og  et  stykke  klæde.  Ligeledes 
købte  hertug  Adolf  jordegods  i  Sundved,  som  havde  tilhørt 
Olav  Buk  og  efter  hans  død  var  kommen  til  hans  søster  Ka- 
trine Markvardsdatter,   hvis  mand   Hartvig  Krummedige  solgte 


^  Klavs